Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Glam-rock

Hej Tor

Jeg er på jagt
efter en nummer fra glamrockens store dage. Han synger bla. ”Deep in my heart i
know you never go”, mere husker jeg ikke præcist.

Lars

Hej Lars

Mon ikke det
handler om Alvin Stardust, der var en del af 70’ernes store glamrock-bølge. Det
er formentlig ”Jealous Mind” fra 1974, du tænker på. Du kan høre den på Youtube.

Med venlig
hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Dansk “Be My Baby”

Hej Tor

Der er lige
kommet en boks med gamle plader fra Phil Spector, som jeg altid har været meget
glad for. Min søn kunne fortælle, at ”Be my baby” også er indspillet af et
dansk band for ca. ti år siden, men han huskede ikke hvem, og jeg har ikke
kunnet finde den. Kan du hjælpe?

Med venlig
hilsen Kurt H.

Hej Kurt

Jeg vil tro, at
det er versionen med Psyched Up Janis, din søn tænker på. Bandets frontmand Sune
Wagner har aldrig lagt skjul på sin interesse for den store producer Phil
Spector, heller ikke i bandet Raveonettes, som han dannede efter tiden med Psyched
Up Janis. ”Be My Baby” findes på Psyched Up Janis-pladen ”The Quiet Album”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Ugens julesang – med julehad

Det er ikke alle
julesange, der oser af hygge. De satiriske popsange om julestress og
overfladisk forbrug er nærmest en kategori for sig selv. Den mest vrisne
antijulesang herhjemme er
formentlig Dan Turells ”Jul igen”, der udkom på pladen ”Glad i åbningstiden”
i 1996. Blandt andet erklærer den irriterede oplæser: ”Én til jul og jeg er på
Satans side”. ”Jul igen” var egentlig planlagt til at skulle udkomme på Dan
Turell og produceren Halfdan E.’s første plade ”Pas på pengene”, men den måtte
sløjfes, fordi makkerparret til sidst havde for meget materiale. Dan Turell
døde, inden han nåede at høre det endelige nummer med hans sure jule-opstød.

– Men hvis han har adgang til det, der hvor han er nu, så er jeg overbevist om,
at han glæder sig over det. Det
blev en god blanding af alvor og spøg, har Halfdan E. fortalt til bladet
KODA/DK.

Kategorier
Musiknyheder

Gammelt Hanson-hit på nye ølflasker

I foråret 1997 slog amerikanske Hanson igennem
med den iørefaldende – og irriterende, vil nogle mene – sang “MMMBop”. De tre
brødre på 11, 13 og 16 år er naturligvis blevet knapt 15 år ældre siden da, og
ved siden af deres fortsatte musikkarriere er de nu ved at gøre klar til at
lancere en øl. Ifølge billboard.com arbejder de sammen med et bryggeri om at
lancere en øl med navnet MmmHops som en klar hilsen til deres mest kendte sang.

En af historierne fra Hansons unge dage gik på, at de skulle have optrådt på en
bar i deres hjemstat, hvor man ville hylde dem for deres store succes med
”MMMBop”, men at arrangementet måtte aflyses, fordi de tre knægte ikke var
gamle nok til overhovedet at komme ind på spillestedet, eftersom der blev solgt
alkohol. Det problem skulle de voksne Hanson-brødrene være ude over, når deres
egen øl er klar til udskænkning.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: En ubåd der er gul

Hej Tor

Jeg kan svagt
huske en dansk version af Yellow Submarine, som jeg gerne vil bruge til et
arrangement på den skole, jeg arbejder på. Jeg kan ikke finde den, kan du?

Chresten

Hej Chresten

Den besynderlige
genindspilning af Beatles-hittet hedder med oplagt ”En ubåd der er gul”. Det
var Otto Brandenburg, Bjørn Tidmand og Dario Campeotto, der stod bag den. Du
kan høre den på Youtube eller finde den på opsamlings-CD’en ”50
stærke danske kitsch hits (vol. 1)”
.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Mexico ’86, kom bare an

Hej Tor,

Jeg har fået en fodboldsang fra min barndom på hjernen. Tilsyneladende
er jeg den eneste der kender/kan huske den… Teksten (eller i hvert fald noget
af den) lyder således: “Mexico ’86, Mexico ’86, kom bare an, hvis I kan, værsgod!
Mexico ’86, Mexico ’86, Vi vinder guldet i Mexico”. Kan du mon opklare for
mig, hvem der står bag sangen – og om den kan skaffes noget sted, da jeg bliver
beskyldt for selv at ha’ opdigtet sangen.

På forhånd tak Kirstine Kallon

Hej Kirstine

Underskoven af fodboldsange fra 1980’erne er større, end de fleste husker
– og denne sang er en af dem, jeg heller ikke erindrer. Bolden er hermed
spillet videre til læsere, der måtte have VM-hukommelsen i orden.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Ugens julesang: All I Want for Christmas

Det er 17 år,
siden Mariah Carey udsendte en julesang, som sidenhen har fået status som ”nyklassiker”
i julemusikken – men i år er der mulighed for at høre ”All I Want For
Christmas” på en lidt anden måde end hidtil. Teenagestjernen Justin Bieber har
nemlig lige udsendt en juleplade, hvor han blandt andet har indspillet ”All I
Want For Christmas” som duet med netop Mariah Carey. Den unge popdreng kom dog
under pres, fordi hans stemme gik i overgang lige før indspilningen – og hvis
man skal arbejde i samme toneart som Mariah Carey, skal man have adgang til de
høje toner. Den nye version af ”All I Want For Christmas” findes på pladen “Under the Mistletoe”, der også indeholder sange som ”Santa
Claus Is Coming to Town” og ”Silent Night”.

Kategorier
Musiknyheder

Kim Wilde genindspiller favoritter

Når andre
erfarne popstjerner laver plader med genindspilninger, er det ofte med
overordnede temaer som julesange, jazz-evergreens eller kendte sange fra én
komponist. Men Kim Wilde, der netop har udsendt pladen ”Snapshots”, er gået en
anden vej. Fra fem årtier har hun udvalgt sange, som hun selv holder af, og det
bliver til en interessant blanding af sange som, ”Sleeping
Satellite”, ”A Little Respect” og ”Wonderful Life”.

Pladen indeholder også den
første popsang, den 50-årige Wilde husker fra sin barndom, ”Anyone Who Had A
Heart”. Oprindeligt er den med Dionne Warwick, men som brite husker Kim Wilde
især landsmanden Cilla Blacks version – og nu kan et nyt publikum få et forhold
til sangen fra 1964.