Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Downton Abbey og Bamse

Hej

I Downton Abbey synger Mary og Matthew en sang der hedder “If you
were the only girl”. Jeg mener at kunne huske at Flemming Bamse Jørgensen
sang en dansk version der hedder noget i retning af “Alene i verden, bare
med dig”. Jeg kan umuligt finde sangen på youtube. Husker jeg helt forkert?

Venlig hilsen Ingelise Thrysøe

Hej Ingelise

Det var Bamses
Venner – og ikke Flemming “Bamse” Jørgensen som soloartist – der i
1978 indspillede en dansk version af “If You Were the Only Girl (in the
World)” på LP’en “B&V”. Det er trods alt ikke alt, der
ligger på Youtube, og “Alene i verden”, som den hedder, hører
tilsyneladende til i denne kategori. Så hvis du vil høre den, må du nok ud og
have fat i den gamle plade.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *