Kategorier
Musiknyheder

Suppe, steg og ABBA

Første
gang, ABBA introducerede verden for sangen ”Mamma Mia”, var i 1975, og siden da
har den været blandt gruppens mest populære hits. I 1999 var der
verdenspremiere på musicalen ”Mamma Mia!”, og efter den havde gået sin
sejrsgang gennem mange lande, kom i 2008 filmversionen af den samme forestilling.
Men ”Mamma Mia”-ruten stopper ikke her, for i Stockholm inviterer man nu også indenfor
til ”Mamma Mia! The Party”.

ABBA-medlem Björn Ulvaeus er en af initiativtagerne
til at flytte musicalens festligheder væk fra scenen og ud til publikum. På en
beværtning i forlystelsesområdet Gröna Lund vil man fremover kunne besøge en
svensk kopi af en græsk taverna, hvor man med inspiration fra musicalen og
filmen vil kunne få mad, drikke og ikke mindst et show, som er forskelligt fra
aften til aften – men altid med udgangspunkt i ABBAs kendte sange. ”Mamma Mia!
The Party” slår dørene op for første gang onsdag aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *