Kategorier
Musiknyheder

Masser af Creedence-hits i bagagen

Torsdag spiller John
Fogerty fra Creedence Clearwater Revival i Royal Arena i København som en del
af turnéen ”My 50 Year Trip”, hvilket egentlig er et misvisende navn, for det
er 60 år siden, han dannede sit først band, og det er 52 år siden, Creedence
Clearwater Revival debuterede – men det er rigtigt nok 50 år siden, bandet for
alvor tog verden med storm med hele tre populære LP’er i 1969. John Fogerty spillede
i mange år med sin bror Tom og et par ungdomsvenner, først som The Blue Velvets
og senere under navnet Golliwogs.

Efter en pause med blandt andet værnepligt
fandt de sammen igen og skulle have et nyt navn. Tom Fogerty havde gennem en
ven hørt om en fyr med det specielle navn Credence Nuball, som han mente kunne
bruges til noget. John kom med ordet Clearwater med henvisning til en
ølreklame, der fremhævede det rene vand på bryggeriet, og så tilføjede de
Revival for at skabe gejst omkring bandets gendannelse. I bogen ”An American
Son”
fortæller John Fogerty, at de skulle udveksle idéer til et nyt bandnavn med
pladeselskabsmanden Saul Zaentz, og at de i nervøsitet opfordrede ham til at
afsløre sine forslag først. Zaentz insisterede dog på, at musikerne selv indledte
med deres bedste bud, og da de sagde ”Creedence Clearwater Revival”, svarede
han: ”Jeg har lige revet min liste i stykker”.

Bandet fik således det
mærkværdigt sammensatte navn Creedence Clearwater Revival, og i de følgende år
fik de stor succes med John Fogertys sange så som ”Proud Mary”, ”Have You Ever
Seen the Rain”, ”Down On the Corner” og ”Bad Moon Rising”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *