Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Gammel dansk på udenlandsk

Hej!
Jeg har her på det sidste dykket ned i (hvad der for mig i hvert fald er) nogle dejlige danske klassikere. Her bliver jeg ved med at støde på sange hvor jeg genkender melodien fra engelske hits. fx. Peter Thorup og Anne Grete Skibe Uden Sejl, Teddy Edelmann Rasmussen Jeg vil bo på Vesterbro og de fleste af Otto Brandenburgs. Mit spørgsmål er så hvad det kaldes, og om det er muligt at finde en liste over flere af den slags. På forhånd tak.
Anders H.J.

Hej Anders
Det er ikke så sært, at du støder på danske udgaver af udenlandske sange, hvis det især er sange fra Dansktoppens guldalder og de omkringliggende år, du lytter til. For helt utroligt mange af de sange, vi i dag betragter som danske popklassikere, var i virkeligheden oversættelser af svenske, tyske, engelske og amerikanske sange, og i nogle tilfælde franske eller spanske sange – og da grupper som Bamses Venner og Shu-bi-dua kom på banen, var der ofte tale om “undersættelser” frem for oversættelser. I den første uge med radiohitlisten “Dansktoppen” i 1968 var tretten af de femten afspillede sange danske versioner af sange fra især Sverige, Tyskland og USA, men også Italien og Brasilien. Det har ikke en særlig betegnelse udover genindspilninger eller coverversioner, men det var særligt udbredt i 1960’erne og 1970’erne, som musikforsker Henrik Smith-Sivertsen fra Det Kongelige Bibliotek også udreder i mange af sine skriverier om popmusikkens historie, bl.a. i artikler om den første udgave af Dansktoppen, om Keld & the Donkeys’ svenske forbindelse og om Bamses Venners undersættelser.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Tonight we’re gonna party like it’s … 1982

Selvom fans af musikeren og sangeren Prince stadig begræder hans død for tre år siden, har Princes bortgang dog den fordel, at der er åbnet for masser af udgivelser med hidtil uhørt materiale og genudgivelser af de største værker i nye forklædninger. I denne uge gælder det nye, udvidede versioner af en af Princes mest kendte plader, ”1999”. Op gennem 1980’erne og 1990’erne sang mange med på ordene ”Tonight we’re gonna partly like it’s 1999”, og ved årtusindskiftet var hittet ”1999” en slags uofficiel kendingsmelodi for millennium-festlighederne. ”1999” blev dog ikke bare skabt af festlige årsager, men også ud med udgangspunkt i en bekymring, Prince havde observeret.

I 1999 fortalte han i et interview på CNN, at han sammen med andre havde set et tv-program om forventningerne til, hvordan verden kunne eller ville se ud ved årtusindskiftet, og han bemærkede, at hans venner gruede en del mere for fremtiden, end han selv gjorde. Han ville gerne indgyde håb mellem de mange bekymringer, og sangen ”1999” refererer derfor både til bomber, krig og dommedag, men også til behovet for at danse og feste, mens man stadig har chancen. Albummet ”1999” udkom i 1982, og udover titelnummeret indeholdt det blandt andet ”Little Red Corvette” og ”Delirious”. På fredag udkommer ”1999” i tre forskellige versioner, herunder en Super Deluxe Edition med ti LP’er med ikke tidligere udsendte studieindspilninger og en koncertoptagelse samt en DVD med en koncertfilm fra 1982.

Kategorier
Uncategorised

En hel symfoni med fede basuner og engle i

På en sensommerdag i august 1977 sagde Shu-bi-duas forsanger Michael Bundesen og hans kæreste Ninka ja til hinanden i Taarbæk Kirke i Nordsjælland og kunne forlade kirken som ægtefolk sammen med deres førstefødte Nanna, som var blevet døbt ved samme lejlighed. I biografien ”Alting har en ende” fortæller Michael Bundesen, at de fik en overraskelse med på vejen, for hans gymnasiekammerat og keyboardspiller i Shu-bi-dua Jens Tage Nielsen havde arrangeret, at kirkekoret sendte dem videre ud i livet med en flerstemmig fremførelse af bandets egen sang ”Basuner og engle”, der begynder med linjerne ”I en helt ny verden fuld af gode ting går vi, du og jeg, og den er pingeling. Der har været så mange, de var kun til pynt, først med dig er det hele begyndt”.

Den lille Nanna blev mange år senere manager for Shu-bi-dua, og hendes lillebror Nicolaj endte med at gå samme vej. Han har i de seneste år været manager for Rasmus Seebach, og da Nicolaj Bundesen sidste år selv skulle giftes, var det Rasmus Seebach, der kastede sig ud i en fortolkning af ”Basuner og engle” til ære for sin gode ven – og med Michael Bundesen blandt tilhørerne. Resultatet blev så vellykket og så godt modtaget, at Rasmus Seebach nu er gået skridtet videre og har været i et studie for at indspille ”Basuner og engle”. Den findes ikke på hans netop udsendte album, men er blevet til som en del af serien Spotify Singles og er derfor kun tilgængelig på musikstreamingtjenesten Spotify.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Pibesangen

Hej brevkasse!
Det er ikke lykkedes mig at finde melodien til en sang, som vi kender som “Pibesangen”. Min fætter har sunget den til slægtsfester i min familie før i tiden, og efter en pause på mange år hørte jeg den så igen forleden til et arrangement i Aaby Lokalhistorisk, hvor den blev sunget af Jens Grøn fra Aabybro. Han mener sangen oprindelig er skrevet af forfatteren Thomas Olesen Løkken, men han kendte heller ikke melodien. Nu håber jeg I kan hjælpe.
Mvh. Jens Kærvad

Hej Jens
En munter fællessang om ulyksalighederne ved at ryge pibe for første gang har jeg med sikkerhed aldrig hørt før, så her kommer jeg til kort. I stedet inviterer jeg Musikbrevkassens læsere til at byde ind, hvis de kender til baggrunden for ”Pibesangen”, og for at få hukommelsen på gled viderebringer jeg første og sidste vers fra den tekst, Jens har sendt mig.

Første vers:
“Nær mæ æ tretten fjowten or
Å int så let forknøt
Så vil mæ prøw ålwærdens ting
Det hår a åltier tøt
A hower som det hænt i gor
Da føst a ha min pib
De var en streng å sjællen daw
Få da kam a i knib”.

Sidste vers:
”Å mens a lo å var så syg
Å mu hun var så stræng
A lower ålle mir og røg
Men vær e vakker dræng
Men hår a holt de?
Ja, hvem ve, no tijen gor å gor
Mæ hætter på så monne ting
Ja, mæ or for or”.

Med venlig hilsen
Tor Bagger

OPDATERET: Blandt Musikbrevkassens årvågne læsere findes Peter Wendelboe, der betegner sig som “multikunstner, lokalhistoriker, redaktør, forfatter mm.”. Han har stort kendskab til Thomas Olesen Løkken og hans virke, som han også udfolder på wikiblokhus.dk, og fra sin egen barndom i Blokhus husker han Olesen Løkken som historiefortæller. Thomas Olesen Løkken var en af landets mest populære forfattere i første halvdel af 1900-tallet, men han skrev ikke kun romaner og filmmanuskripter, hvilket “Pibesangen” er et eksempel på. Peter Wendelboe er også selv stødt på “Pibesangen”, men for at være sikker på melodien fortæller han, at han forleden kontaktede forfatterens barnebarn Lotte Løkken, og der var enighed om melodien. ”Pibesangen” kan nemlig synges på den folkemelodi, som også “En sømand har sin enegang” er skrevet på (eller “Vi kommer li’ fra Svendborg af” om man vil).

Kategorier
Musiknyheder

Last Christmas i biografen

Selvom ”Last Christmas” med Wham er en af de mest populære julepopsange nogensinde, kan man godt argumentere for, at den ikke rigtigt handler om julen, men blot nævner julen undervejs i en tekst om ulykkelig kærlighed. Men der bliver skruet op for julestemningen i filmen ”Last Christmas”, som har dansk premiere på torsdag, og som er en viderebearbejdning af historien fra Wham-klassikeren. George Michaels bandmakker i Wham, Andrew Ridgely, fortalte for et par år siden til The Daily Mail, at George Michael skrev sangen hjemme hos sine forældre, som de begge var på besøg hos. Mens resten af flokken så fjernsyn, var George Michael listet op på sit gamle værelse og havde sat sig ved sit keyboard, og da han en times tid senere hentede Ridgely, var han fuld af begejstring: ”Han spillede indledningen og de forførende, vemodige omkvædsakkorder til Last Christmas for mig. Det var et mirakuløst øjeblik. George havde udrettet musikalsk alkymi og omsat essensen af jul til musik”, forklarede Andrew Ridgely året efter George Michaels død.

Nu får den elskede sang fra 1984 fornyet liv gennem filmen af samme navn om Kate, der arbejder i en helårs-julebutik uden at være i julestemning i december, efter hun har været alvorligt syg – men så møder hun Tom. Emma Thompson har skrevet manuskriptet og spiller også selv en af rollerne, og danske Peter Mygind er også med i den engelske film. Soundtracket rummer naturligvis titelmelodien ”Last Christmas”, men også en perlerække af andre sange med Wham og George Michael, heriblandt “This Is How (We Want You to Get High)”, som ikke tidligere har været udgivet.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Skibsforlis ved Hanstholm

Hej!
Du har tidligere hjulpet mig med en sang, så nu prøver jeg igen. For en del år siden hørte jeg en sang, en fiskersang, som jeg mener at Fisker Thomas sang. Jeg har forsøgt at søge efter den både med Fisker Thomas og evt Tørfisk men forgæves. Sangen omhandler skibsforlis som jeg mener var ved Hanstholm. Der var 3 skibe der skulle ind men som forliste. Jeg husker følgende fra teksten: ”Tre både var på vej ind mod land, men ingen vidste da, hvad der ville ske, hvad vejret betød, og hvordan det spændte an… At to gik ned før det blev lyst, det tænke ingen på”. Håber virkelig at du igen kan hjælpe. Jeg er temmelig overbevidst om at det er Fisker Thomas der sang den, men kan ikke finde den blandt de sange jeg kan Google mig frem til, eller også hed den ikke tre både?
Hilsen Annette Steiness-Hansen

Hej Annette
Du er nærmest allerede i havn, men jeg hjælper dig gerne det sidste stykke. Det er rigtigt, at Fisker Thomas sang om de tragiske forlis ud for Hanstholm i februar 1979, og sangen hedder faktisk blot “Tre både”. Den er skrevet af Per Hansen fra Schwåmpis Venner, og Fisker Thomas tog den med på sin plade “Søens våde vej” i 1982. Jeg har ikke kunnet finde Fisker Thomas’ version på nettet, men sangen har også været i hænderne på Peter Sørensen både med og uden gruppen Kræn West, og for to år siden udgav Fisker Thomas’ barnebarn Mads Toghøj en meget fin version af “Tre både” på pladen “Rødder”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Højskolerne og deres sangbog

Torsdag bliver en festdag på højskoler landet over, for den danske folkehøjskolebevægelse fejrer 175 års-jubilæum. Datoen er sat ud fra åbningen af Rødding Højskole den 7. november 1844, og det bliver en dag med taler, fest og naturligvis masser af sang. For i dag er højskolerne tæt forbundet med Højskolesangbogen, men selvom højskolerne fylder 175 år, bliver Højskolesangbogen i år ”kun” 125 år. I de første 50 år med højskolebevægelse blev der udgivet en del lokale og tematiserede sangbøger, men først da man i 1890’erne etablerede en samlende højskoleforening, blev der sat gang i en fælles sangbog. Arbejdet tog udgangspunkt i tre eksisterende sangbøger fra Askov, Vallekilde og Testrup, for her kendte en stribe forstandere og lærere hinanden fra studietiden, så de havde kunnet koordinere temaer og udvekslet sangbøger mellem skolerne, hvor én havde fokus på historiske sange, en anden på fædrelandssange og folkeviser og den tredje på kristelige sange og salmer. Fusioneringen og videreførelsen af de tre sangbøger blev til samlingen med den simple titel ”Sangbog”, som senere blev til ”Folkehøjskolens Sangbog” og siden 2006 blot ”Højskolesangbogen”. Den første sang i den første højskolesangbog var ”Den signede dag”, ganske som det er tilfældet den dag i dag.