100-årig major hitter

Torsdag fejrer en britisk krigsveteran sin 100-årsfødselsdag på en måde, ingen anden har gjort før. På den runde dag ligger major Tom Moore nemlig nr. 1 på den britiske hitliste, hvilket gør ham til den ældste hitlistetopper i landet nogensinde. Veteranen fra 2. verdenskrig ville bakke op om en indsamling for personale og frivillige i sundhedsvæsenet ved at gennemføre 100 runder med rollatoren omkring sit hus inden sin 100-årsfødselsdag, mens andre kunne støtte hans initiativ økonomisk. Målet var at nå op på 1000 pund, men historien om den godhjertede major løb som en steppebrand, og i weekenden havde Moore indsamlet næsten 30 millioner pund gennem sin “Tom’s 100th Birthday Walk For The NHS”. Sangeren og skuespilleren Michael Ball sprang til og fik sammen med Tom Moore og et kor af britiske sundhedsmedarbejdere indspillet en ny version af hymnen ”You’ll Never Walk Alone”.

Normalt er den mest kendt i Gerry and the Pacemakers’ indspilning fra 1963, der bruges på fodboldstadioner hos blandt andre Liverpool FC og Glasgow Celtic, men sangen stammer faktisk fra Rogers & Hammerstein-musicalen ”Carousel” fra 1945. I musicalen skal den indgyde håb og styrke til en gravid kvinde, hvis mand er død, men i dette forår er den også blevet en sang om sammenhold i en svær tid, hvor man måske nok skal være meget alene, men alligevel kan være en del af et fællesskab. Budskabet og indsamlingsprojektet sendte i weekenden atter ”You’ll Never Walk Alone” til tops på hitlisten – denne gang med en 99-årig, der lidt uventet er blevet en af corona-krisens store helte i Storbritannien.

Spørgsmål: Holger Fællessanger og Per Dunk

Hej Tor
Hjemme i Nibe fandt far den gamle rejsegrammofon frem om vinteren søndag eftermiddag, og så hørte vi Giro413-melodier fra de gamle lakplader (år midt 1950-60) og specielt sømandssange. Når man bor i Nibe, bliver man draget af vand og fiskeri. Far arbejdede på IPA, hvor alle var fjordtossede. Når der var mærkedage i hjemmet – jubilæer o.l. – blev værkstedet i kælderen ryddet og gutterne kom og hyggede sig og så blev grammofonen opfordret til at spille sømandssange. En af fars lærlinge og arbejdskammerater skulle altid høre den med de to fiskervenner, der altid konkurrerede. Den ene hed Per Dunk, den anden havde også et kort navn, og sangen slutter: “og Per Dunk den hallunk, han fik en mer’ end mig”. Kan du finde den? Jeg syntes, at det var Holger Fællessanger, der sang, den passer til hans stemme, men den er så ukendt, at den ikke er med i hans sange, når de remses op.
Venlig hilsen
Poul Dausel, Hadsund
(forkortet, red.)

Hej Poul
Sangen, du leder efter hedder “Jacob Junk og Per Dunk” og er rigtigt nok med Holger Fællessanger. Så vidt jeg har kunnet opspore, findes den ikke på LP’er, ikke på CD’er, ikke på streamingtjenester, ikke på Youtube, men udelukkende på en singleplade fra 1954. Der findes et eksemplar på Det Kongelige Bibliotek, så det er en mulighed at kontakte dem for at høre, om denne gamle skive rent faktisk udlånes, eller om man selv skal møde op i København for at besigtige Holger Fællessangers gamle udgivelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Spørgsmål: Someday we’re gonna laugh again

Hej Tor
Kom pludselig til at “nynne” et gammelt nummer fra 1970-erne med den danske gruppe Made in Denmark. Nummeret er “Someday” og noget af teksten er – så vidt jeg husker – ”Someday we’re gonna laugh again, Someday we’re gonna be together, It’ll be cold and nasty weather, but I’ll promise you to be back”. I disse Corona-tider er teksten faktisk relevant. Men hvor finder jeg nummeret – det er endnu ikke lykkes mig at finde noget, der bare ligner. Tænkte på om du kan hjælpe her? – på forhånd tak.
Med venlig hilsen
Helle Mandrup, Svenstrup

Hej Helle
Det er ikke tit, den sang dukker op til overfladen, men måske var det ikke så dumt at få den frem igen i denne sære tid. Den stammer fra 1971 og hedder rigtigt nok “Someday”, og det er faktisk lykkedes mig at finde den. Du kan høre den på Youtube her.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Stjerner sammen på afstand

Støttekoncerter med store stjerner og seere i mange lande er ikke et nyt fænomen, men alligevel var det hele noget anderledes under støttearrangementet for WHO og alverdens sundhedspersonale, ”One World – Together at Home” natten til søndag dansk tid. På grund af spredningen af coronavirus er alle tvunget til at holde afstand og blive hjemme, og derfor optrådte de mange stjerner hjemme fra privaten, mens publikum fulgte med via sociale medier, internetkanaler eller tv-stationer.

Popstjernen Lady Gaga var med til at sammensætte programmet sammen med kunstnere som Rolling Stones, Elton John, Billie Eilish og Beyonce, og hun optrådte også selv som den første. Lady Gaga sad derhjemme ved klaveret og fremførte sin egen personlige udgave af evergreenen ”Smile”. Mange er i forvejen klar over, at det var Charlie Chaplin, der skrev melodien og brugte den i filmen ”Moderne tider” i 1936, men mindre kendt er det, at der gik hele 18 år, før der hos en musikforlægger i den berømte Denmark Street i London blev skrevet en tekst til Chaplins toner. Siden 1954 er ”Smile” blevet fortolket af kunstnere som Nat King Cole, Tony Bennett, Michael Jackson og nu Lady Gaga.

I modsætning til tidligere tiders store stadionkoncerter med vilde sceneshows og svimlende tilskuertal gav hjemmeoptrædenerne under ”One World – Together at Home” mulighed for en helt anden form for intimitet, og det kunne især mærkes, da sangerinden Taylor Swift var på skærmen. Hun fremførte nemlig en sang, der under en pandemi med indlagte patienter og bekymrede pårørende i alle lande fik en særlig klang. ”Soon You’ll Get Better” (Snart får du det bedre, red.) udkom sidste år og er skrevet om hendes egen mors kræftsygdom. Dengang sagde hun til det amerikanske musikmedie Billboard: ”Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil spille den live. Det er bare virkelig svært for mig. Den var svær at skrive. Den er svær at synge. Den er svær at lytte til for mig. Men nogle gange er musik sådan. Nogle gange handler det ikke bare om noget, der føltes rart”. Alligevel overvandt Taylor Swift sin frygt for sangen og spillede ”Soon You’ll Get Better” for folk i hele verden under det virtuelle koncertshow.

Dronningen – med dejlig chokolade og kager til

Torsdag den 16. april fylder dronning Margrethe 80 år, hvilket skulle have været fejret med folkefremmøde, gallamiddag og parade, men Kongehuset har aflyst alle fødselsdagsmarkeringer på grund af coronavirus. Den runde dag kunne derfor have passeret uden sang og fest, men et privat initiativ har på kreativ vis lavet om på det. En mand ved navn Kim Bruhn etablerede på Facebook ”Danmark synger for dronningen”, og med lynets hast meldte tusindvis af danskere sig klar til begivenheden, hvor alle i hele landet fra hver sit hjem kan synge for dronningen. Fællessangen sættes i gang på tv kl. 12, og det er Facebook-deltagerne, der har været med til at pege på de fire sange, der skal synges. Det første og meget folkelige valg er sangen fra et helt århundredes børnefødselsdage. Da Otto Mikkelsens fødselsdagssang for første gang udkom i et nodehæfte i 1913, hed den ”I dag er det Peters fødselsdag”, ved den første indspilning i 1937 hed den ”I dag er det Oles fødselsdag”, og siden da har snart sagt alle børn i Danmark lagt navn til den sang, som torsdag naturligvis bliver til ”I dag er det dronningens fødselsdag”.

En af de andre sange, ”I Danmark er jeg født”, er med initiativtager Kim Bruhns ord valgt ”som en fejring af det vi kan gøre lige nu, nemlig sætte pris på vores natur, sprog og at vi har et sted at høre hjemme”. H.C. Andersen skrev teksten i 1850 efter indførelsen af demokrati med den første grundlov i 1849 og sejren i den første slesvigske krig. En af landets andre store tænkere, fysikeren H. C. Ørsted, tog sig dog den frihed at skrive et ekstra vers til eventyrdigterens tekst om Danmarks natur og historie, for han mente nemlig, der manglede noget om videnskaben: ”Se tankelyn gik ud fra danske hjerner, og lyste for den hele vide jord. De vendte øjet op mod himlens stjerner, og ned i løndomskraftens dunkle spor. Du danske friske Strand, hvor øjet frit omsvæver, og frie blik til tankeflugt os hæver. Dig elsker jeg, Danmark, mit fædreland”.

Men selvom fællessang-arrangørerne måske ikke selv er opmærksomme på det, har den gamle fædrelandssang i sig selv en relation til dronningen. Som ung fik hun komponeret ”Prinsesse Margrethes Honnørmarch”, og efter hun besteg tronen blev der i 1973 skrevet en ny honnørmarch, som dog ikke slog rigtigt an. I 1980 blev der derfor udskrevet en konkurrence om en ny parademarch til dronningen, og valget faldt på et nyt værk af Arne Ole Stein, der selv var klarinettist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Folk med skarpe ører vil kunne høre, at ”H.M. Dronningens Parademarch” både rummer en lille bearbejdning af den gamle engelske sang ”Daisy Bell” og Livgardens eget signal – men undervejs spiller blæserne også en variation over melodien fra netop ”I Danmark er jeg født”, som man kan høre på Youtube (fra 0:46 som en slags andenstemme med blæseinstrumnetet euphonium).

Ved folkets fællessang for dronningen skal der også synges ”Solen er så rød, mor”, som er valgt for at sætte ord på både usikkerheden og trygheden i det nære af respekt for de mange, der er personligt berørt af corona-krisen. Den sidste sang er Kim Larsens ”Papirsklip” som en hilsen til dronningen med de kreative talenter.

Corona-ekko fra 2. verdenskrig

For tre uger siden gik dronning Margrethe på tv for at holde en sjælden tale til nationen i anledning af den krise, som corona-virus har været kastet Danmark såvel som resten af verden ud i, og søndag gjorde briternes 93-årige dronning Elizabeth det samme. Hun takkede for den indsats, der bliver gjort rundt om i landet, og hun pointerede, at Storbritannien vil klare sig igennem udfordringerne, og at sejren vil tilhøre alle. Dronningen pegede dog ikke kun frem mod en normalisering engang i fremtiden, men trak også klare historiske linjer tilbage til 2. verdenskrig. Dels om at den manglende kontakt mellem mennesker minder hende om de savn, evakuerede børn oplevede under krigen, dels med en direkte reference til en sang, der for de fleste briter er et stærkt symbol på sammenholdet under 2. verdenskrig: ”Vi skal stole på, at selvom vi stadig har mere at udholde, så venter bedre tider forude. Vi vil kunne være sammen med vores venner igen, vi vil kunne være sammen med vores familier igen, vi skal mødes igen”.

Den sidste sætning var en direkte henvisning til sangen ”We’ll Meet Again” med den nu 103-årige Vera Lynn, som var landets mest populære sangerinde i krigsårene, og som ”soldaternes sweetheart” optrådte hun for udstationerede tropper rundt om i verden. Vera Lynn indspillede ”We’ll Meet Again” i 1939, og den blev under 2. verdenskrig forbundet med håbet om at gense de soldater, der drog i krig. I 1943 dannede sangen grundlag for en film med Vera Lynn selv, og gennem årene er ”We’ll Meet Again” dukket op i populærkulturen på mange måder – og nu endda også i den britiske dronnings tale til sit folk.

Millioner af stjerner

I fredags samlede DR1 for anden uge i træk flere end en million seere til ”Fællessang – hver for sig”, hvor kendte musikere hjemme fra privaten sang for, så seerne rundt omkring kunne synge med som en del af et stort fællesskab i hver sin sofa. På aftenens repertoire var flere kendte popsange af folk som Sebastian og Dodo and the Dodos, men indledningsvis var der en moderne salme på programmet. DR Pigekorets chefdirigent Philip Faber er alle hverdage vært for ”Morgensang med Philip Faber” på DR1 og P2, og fredag aften satte han sig ved flyglet og spillede ”Du, som har tændt millioner af stjerner”.

Blandt Den Danske Salmebogs mange gamle melodier og tekster er Johannes Johansens salme en af de nyere, eftersom den er skrevet i 1981. Johansen var præst og en meget aktiv salmedigter, og han var for nylig tiltrådt som biskop over Helsingør Stift, da han sammen med komponist Erik Sommer skrev ”Du, som har tændt millioner af stjerner” til FDF-landslejren i 1981. Senere fandt den vej til salmebogen, og helt oppe i samfundets top har man også bemærket den smukke salme, for ved Prins Henriks bisættelse i januar 2018 blev den sunget som den sidste salme efter mere traditionelle værker som “Op, al den ting, som Gud har gjort” og “Krist stod op af døde”.