Censuren binder os på hånd og mund

En tvetydig sang om ægteskabets snærende bånd blev for 80 år siden den første – og med tiden en af de største – sange, der skrev sig ind i den danske modstandskamp under den tyske besættelse af Danmark, og siden uropførelsen den 31. maj 1940 er ”Man binder os på hånd og mund” også blevet en del af den danske sangskat. Forfatteren Kjeld Abell havde i en del år leget med tanken om at skrive om kong Christian d. 2.’s elskerinde Dyveke, og i 1940 gjorde han alvor af det. Men kort tid før den musikalske revy ”Dyveke” om en digter skulle have premiere, rykkede de tyske tropper den 9. april ind i Danmark, og både Kjeld Abells stykke og Poul Henningsens tilhørende sangtekster måtte kigges efter i sømmene af datidens faste teatercensor. Der var klare referencer til samtiden og ikke mindst nazismens fremfærd, og det måtte man rydde op i, hvis man skulle gøres sig forhåbninger om at sætte stykket op i Riddersalen i København som planlagt. Det mest markante aftryk var, at sangen ”Det gælder kærlighed og krig” blev til ”Man binder os på hånd og mund”, og udover at enkelte linjer blev ændret, blev også et helt vers og omkvæd pillet ud af den oprindelige tekst for ikke at provokere tyskerne. Hele den oprindelige tekst kan læses her, men et omkvæd lød:

”Hvad hjalp de håndslag, som I gav, for den der står ved mandens grav? Et menn’ske er nul mod den hellige jord. Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den stormagt, som vil hjælpe os, og kalder sig vor ven. Det gælder alle tiders krig, at garantier kun er svig, og ingen kan stole på staternes ord”.

Sangen med kritik af besættelsesmagten blev ændret, så den kunne forstås direkte som en sang om ægteskabets begrænsninger over for den frie lidenskab, men for et dansk teaterpublikum i foråret 1940 var der ikke tvivl om, hvad der lå mellem linjerne trods den ændrede tekst. Kristeligt Dagblad har citeret Riddersalens teaterdirektør Arne Weel for, hvordan Liva Weels fremførelse af PH’s tekst og Kai Normann Andersens melodi blev modtaget på premiereaftenen, som på søndag er præcis 80 år siden: ”Der blev nogle øjeblikkes isnende stilhed, ikke en hånd rørte sig, men som efter en fælles indskydelse rejste alle sig i tavshed. Sjældent har mennesker – publikum, kunstneren, digteren – været knyttet så stærkt til hinanden”.

Spørgsmål: I Can See Clearly Now på dansk

Hej Tor
Forleden hørte jeg ”I can see clearly now the rain has gone” og pludselig kunne jeg for mit indre øre høre en pige synge den på dansk. Men sgutte om jeg kunne huske navn eller tekst, men måske kan du.
Pft. Stig

Hej Stig
Det krævede lidt arkivarbejde, for den danske version af Johnny Nash’ sang fra 1972 står ikke ligefrem som et stort hit med stor udbredelse. Men duoen Gitte & Inger udsendte den på dansk med titlen ”Det bliver en dejlig dag”, og du kan høre den på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Verdens stærkeste 75-årige

Det er næsten umuligt ikke at nynne den tilhørende melodi, når man læser teksten ”Här kommer Pippi Långstrump, tjolahopp tjolahej tjolahoppsan-sa, här kommer Pippi Långstrump, ja, här kommer faktiskt jag”. Og selvom det er lidt underligt at udpege en fødselsdag for fiktive personer som for eksempel Pippi Langstrømpe, så betragtes den 21. maj som fødselsdatoen for Astrid Lindgrens verdenskendte børnebogsfigur. Lindgren havde i et par år fortalt historier om denne Pippi for sin datter Karin, og på et tidspunkt skrev hun historierne ned og gav dem i 10-års fødselsdagsgave til Karin. Det var den 21. maj 1945, og det betyder, at torsdag i denne uge er at betragte som Pippi Langstrømpes 75-års fødselsdag. Astrid Lindgren præsenterede også historierne for forlaget Bonnier, som sagde nej til det sprælske og dengang meget ukonventionelle børnebogsmanuskript, så i stedet sendte hun dem ind til en børnebogskonkurrence hos det nyetablerede forlag Rabén & Sjögren. Lindgren vandt, og i november 1945 kunne resten af verden – eller i første omgang Sverige – for første gang læse historierne om den fantasifulde og bomstærke pige, der bor alene med sin hest og aben Hr. Nilsson.

Allerede året efter blev ”Pippi Långstrump” sat op som teater, og i 1949 kom den første film om Pippi. De film og tv-programmer, som mange også i Danmark er vokset op med, kom dog først fra 1969, og det var her ”tjolahopp tjolahej tjolahoppsan-sa”-sangen blev lanceret. Teksten skrev Astrid Lindgren selv, ligesom hun gjorde til alle andre sange i filmatiseringerne af historierne om blandt andre Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget, Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte, men musikken overlod hun dog til andre. I tilfældet med ”Här kommer Pippi Långstrump” var det 1960’ernes helt store stjerne på den svenske jazzscene, Jan Johansson, der skrev melodien, men sangens popularitet og langtidsholdbarhed nåede han ikke at opleve, da han blev dræbt i et trafikuheld i 1968, året før den første film udkom.

Spørgsmål: Chance i maj

Jeg vil gerne have hjælp til Hvem sang: du får din chance i Maj? Og hvem har komponeret den?
Mvh Anni Storm

Hej Anni
Jeg formoder, at du tænker på “Jeg har min chance i maj”, som blev udgivet i 1934. Melodien var af Bernhard Christensen, som i de år også leverede musik til blandt andet PH-revyer og film, og som også var optaget af musik for børn. Han skrev blandt andet “Aben” (i dag nok bedst kendt som “Åh abe”) sammen med Poul Henningsen. Teksten til “Jeg har min chance i maj” var af Sven Møller Kristensen, der senere blandt andet skrev teksten til “Sangen om Larsen” til skuespillet “Melodien der blev væk”. Og hvis vi ser på selve indspilningen af “Jeg har min chance i maj” i 1934, er det værd at bemærke, at det ikke bare var en ung Lulu Ziegler, der sang den. Det var faktisk også jazzviolinisten Svend Asmussens allerførste pladeudgivelse, som kom til verden under navnet Lulu Ziegler m. Asmussen Kvartetten.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Little Richard er død

Hvis man skal se på, hvordan den tidlige rock’n’roll-musik blev formet og udviklet, er det svært at overvurdere Little Richards betydning. Den vilde sanger og pianist havde fra 1951 til 1954 udgivet seks singler med blues- og jazz-inspirerede numre uden nogen særlig succes, men da han først slap sit indre vilddyr løs på ”Tutti Frutti” i 1955, gav det genlyd. Little Richard havde i en periode spillet ”Tutti Frutti” live med en meget vulgær tekst, blandt andet ”Tutti Frutti, good booty. If it don’t fit, don’t force it. You can grease it, make it easy”. Da folkene omkring ham hørte “Tutti Frutti”, opfordrede de ham til at indspille den, men der var behov for en mindre kontroversiel tekst. Sangskriveren Dorothy LaBostrie blev præsenteret for den seksuelle tekst og skrev hurtigt et alternativ, som hun overrakte Little Richard. Han og bandet havde kun femten minutter tilbage af den forudbetalte tid i pladestudiet, men de nåede lige at få ”Tutti Frutti” i kassen – og resten er historie.

Nu har en af rockmusikkens vigtigste fødselshjælpere sunget sit sidste ”Whop bop a-luma a-lop bam boom”, for i fredags døde Little Richard 87 år gammel.

Brødrene Olsen blev reddet af sekretæren

I denne uge skulle der have været afholdt semifinaler og finale i det internationale Melodi Grand Prix, men festlighederne er aflyst, og som et lille plaster på såret sendes lørdag showet ”Eurovision: Europe Shine a Light”. Her kan man få et indtryk af de sange, der skulle have dystet i Rotterdam, krydret med Grand Prix-nostalgi, og hvis vi er heldige, bliver der også plads til at kippe med flaget for Brødrene Olsens ”Fly On the Wings of Love”, som for 20 år siden hentede Eurovision-trofæet til Danmark.

En del af æren for, at sangen nåede dertil, tilfalder sekretæren hos Brødrene Olsens manager. Jørgen Olsen havde skrevet fem nye sange, men han vat i tvivl om hvilken af sangene, der skulle sendes ind til det danske Melodi Grand Prix. På managerens kontor havde brødrene afspillet deres optagelser uden at nå frem til en afgørelse, men på vej ud opdagede de, at sekretæren, som havde lyttet med på afstand, sad og fløjtede melodien til ”Smuk som et stjerneskud”. Fordi den havde fanget hende, blev det den, der røg af sted til Dansk Melodi Grand Prix og herfra videre til Eurovision-finalen i Stockholm den 13. maj 2000 som ”Fly On the Wings of Love”.

Spørgsmål: Small Faces som DR-kendingsmelodi

Hej Tor
Jeg har et spørgsmål til musikbrevkassen vedrørende Small Faces. Jeg mener, at deres sang Rollin’ Over var kendingsmelodi til et ungdomsprogram eller musikprogram i 1960’erne eller 70’erne på DR. Kan du mon hjælpe mig med det?
Venlig hilsen
Vagn Hendel

Hej Vagn
Her er vi i en af de situationer, hvor jeg har alderen imod mig: At kende en Small Faces-sang fra 1968 er én ting, noget andet er at kunne koble den til et radio- eller tv-program fra før, jeg blev født, er noget andet. Jeg har ikke kunnet finde et svar, og min kontakt med tidligere DR-folk af en vis alder har heller ikke båret frugt. Derfor kan vi sammen krydse fingre for, at Musikbrevkassen-læsernes kollektive hukommelse måske kan hjælpe os denne gang. Skriv gerne til tor@musikbrevkassen.dk, hvis der er noget, der dæmrer.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

C.V. Jørgensen fylder 70

En af ugens store fødselarer i musikkens verden, C.V. Jørgensen, lever en meget skjult tilværelse i disse år. De fans, der var med fra starten i 1970’erne, fik i en periode stillet deres lyst til poetisk pop med nogle års mellemrum, men på et tidspunkt begyndte der at blive langt imellem udgivelserne fra musikeren med borgerlige navn Carsten Valentin Jørgensen. Siden udgivelserne i 1994 og 2002 er der ikke kommet nyt materiale fra C.V. Jørgensen, men med nogle års mellemrum giver han nogle få koncerter, så håbet om en dag at høre nyt om, hvordan C.V. betragter verden omkring os, lever formentlig stadig hos mange. Blandt hans mest populære sange er ”Sæsonen er slut”, ”Entertaineren”, ”Mig & Charly”, ”Det si’r sig selv” og ”Det ganske lille band”, men uden for kredsen af deciderede C.V. Jørgensen-disciple er der nok ikke diskussion om, at den mest kendte er ”Costa del Sol” fra 1980.

Den skarpe tekst om danskere i solrigt skattely på den spanske kyst var ikke hentet ud af det blå, for noget tyder på, at beskrivelsen ikke var ren satire, men stærkt inspireret af virkeligheden. Fagbladet Journalisten fortalte for nogle år siden historien om Billed-bladets storhedstid, hvor læserskaren var enorm og de økonomiske midler nærmest ubegrænsede. Journalisten Torben Dhalvad tog i sommeren 1980 til Costa del Sol for at lave et portræt af fabrikant Jørgen R. Müller, som blev fotograferet i sin swimmingpool. I artiklen sagde udlandsdanskeren, at det ville have været bedre, hvis Hitler havde vundet 2. Verdenskrig, og at han og hans kone kun ville blive i Spanien, indtil russerne kom: ”Så stikker vi af til Californien” blev han citeret for i Billed-Bladet. Nogle måneder senere udgav C.V. Jørgensen pladen ”Tidens tern”, hvor han på nummeret ”Costa del Sol” blandt andet synger, at ”den dag røderusserne kommer, og det gør de jo nok igen, har jeg solgt min hacienda og købt en ny i Californien” samt at ”der Führer var en visionær af klasse, der såfremt han var til stede den dag i dag ville lade fattigrøve og skvadderhoveder gasse”. Mandag bag sangen fylder 70 år på lørdag.