Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Natasjas guitarriff

Hej Tor
Jeg har faktisk tænkt over det flere gange de sidste mange år, og nu er det dukket op i mit hoved igen efter jeg så reklamer for den der musical om Natasja og med hendes musik. Natasjas sang ”Giv mig Danmark tilbage” bruger et kendt guitarriff. Det lyder lidt som indledningen til Rabalderstræde med Gasolin, men kører rundt og rundt på en anden måde. Hvad hedder den?
Mvh. Kenneth

Hej Kenneth
Ja, det er et af de mest letgenkendelige guitartemaer i rockhistorien, og det er blevet brugt i et utal af sammenhænge som film, reklamer og som her i samplet form. Det stammer fra 1963, hvor det unge surfrock-band The Surfaris udgav ”Wipe Out” for første gang.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Bob Marleys liv og kærlighed

Selvom det er mere end 40 år siden, musikeren Bob Marley døde, bliver hans musik ved med at finde nye måder at komme ud til publikum, og forleden dag var der premiere på en ny film om reggae-stjernen over dem alle. Filmen er en såkaldt biopic, det vil sige en spillefilm med en dramatiseret version af virkelige begivenheder i en virkelig persons liv. De seneste år er der lavet flere biopic-film om musikere så som Elton John, Queen og Elvis Presley, og i onsdags var der dansk premiere på ”One Love” om Bob Marley – om hans liv, hans musik og selvfølgelig alt det drama, der opstod omkring hans revolutionære tanker, drabsforsøget mod ham samt hans kræftsygdom, der endte med at koste ham livet i 1981. Filmen er opkaldt efter en af de mest kendte sange med Bob Marley & The Wailers, “One Love”, som har en længere historie, end de fleste er klar over.

”One Love” er kendt fra hans 1977-album ”Exodus”, hvor den fremstod som Bob Marleys pendant til John Lennons ”Imagine” med budskaber om fred, fordragelig og gensidig kærlighed verden over, men allerede tolv år tidligere arbejdede han med forstadiet til ”One Love”. Hans band hed på det tidspunkt ikke The Wailers, men The Wailing Wailers, og på deres første album i 1965 indspillede de en hurtigere ska-version af ”One Love”. Efter Bob Marley arbejdede sig op til at blive Jamaicas største musiker og også fik stor succes i mange andre lande, samlede han nummeret op igen, først under titlen ”All In One” i 1976 og herefter i 1977, hvor han indspillede den version af ”One Love”, der nu betragtes som den endegyldige udgave. Heri indgår også dele af sangen ”People Get Ready” med The Impressions, så i 1977-versionen er både Bob Marley og Impressions-forsangeren Curtis Mayfield krediteret som sangskrivere.

”One Love” er flere gange blevet fortolket og genindspillet, også af Bob Marleys egne familiemedlemmer, og nu er den atter aktuel som titelsang til den nye film med den britiske skuespiller Kingsley Ben-Adir i hovedrollen.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Husafbrænding

Hej Tor
Jeg har hørt nogle gange i radioen en sang om et hus og en by, der skal brændes ned, hvis sangeren ikke vil bo der (eller noget i den stil). Den er på dansk og er vist ny. Hvem er det?
Kh. Henriette

Hej Henriette
Du har hørt ”Tag mig som jeg er” med gruppen Kalaset. De udgav sidste år albummet ”Grib mig hvis jeg falder”, hvorfra du måske også har hørt ”Riv i mit hår” og ”Kaos kan være smukt”, men ”Tag mig som jeg er” er en single, der først er udsendt efter albummet.
Med venlig hilsen Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Nyt publikum til Fast Car

En 36 år gammel stilfærdig sang om et tungtvejende emne har fået en overrumplende genopblomstring efter den amerikanske Grammy-prisuddeling for lidt over en uge siden. Tracy Chapman, som man ikke har set meget til de sidste mange år, var på scenen for at fremføre sit gamle hit ”Fast Car” sammen med den unge countrysanger Luke Combs, og herefter tog Chapmans sang fra 1988 fart på streamingtjenester og i digitale musikbutikker.

Grunden til, at Tracy Chapman atter var at finde i rampelyset ved det store musikshow, var, at ”Fast Car” i det forgangne år har været et hit med Luke Combs, som har udgivet en version, der ligger forholdsvis tæt på den gamle sang om en ung kvinde, der drømmer om at stikke af fra sine usunde relationer og bryde familiens negative mønstre. Den 33-årige Combs har fortalt, at han plejede at høre Tracy Chapmans album fra 1988, når han kørte omkring med sin far. ”Der var en bestemt sang, der virkelig stak ud”, fortalte han om ”Fast Car” ved en koncert ifølge American Songwriter. ”Den sang har betydet meget for mig siden dengang – gennem hele mit liv. Jeg tænker altid på min far, når den kommer på, og på den tid, vi tilbragte sammen”. Derfor tog Combs sangen med på sit fjerde album, og natten til mandag i sidste uge fremførte de to sangere ”Fast Car” sammen ved Grammy-showet. I går blev ugens amerikanske hitliste offentliggjort, og ikke nok med at Luke Combs’ udgave bevægede sig fra nr. 20 til nr. 8, Tracy Chapmans originale indspilning var pludselig også at finde på plads nr. 42.

Nummeret stammer fra albummet ”Tracy Chapman”, som også indeholdt kendte sange som ”Baby Can I Hold You” og ”Talkin’Bout a Revolution”, og det blev for alvor et hit efter et teknisk uheld ved en stor koncert. I juni 1988 var en stribe verdensstjerner på plakaten ved en fødselsdagskoncert på Wembley i London for det fængslede frihedsikon Nelson Mandela fra Sydafrika. Den unge Tracy Chapman havde givet tre numre om eftermiddagen uden for den bedste sendetid ved den tv-transmitterede koncert, men om aftenen blev Stevie Wonder forsinket, fordi de afgørende computerdisketter med forproducerede elementer til hans optræden manglede, og for at showet ikke skulle gå i stå, blev den albumdebuterende Tracy Chapman med uhyre kort varsel atter sendt på scenen. Alene med sin guitar fremførte hun ”Fast Car”, mens tv-seere i 67 lande fulgte med – og en ny stjerne på folk-scenen var skabt.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sportslørdag

Hej Tor
Jeg skal til et arrangement bruge musikken fra “Sportslørdag” på TV i gamle dage (80erne). Kan du hjælpe med det?
Hej fra Lauge

Hej Lauge
“Sportslørdag”-kendingsmelodien blev udskiftet flere gange, så det er op til dig at vælge hvad for en af dem, du synes emmer mest af Tommy Troelsen og Claus Borre. Mange ser nok “Reach Out” med George Duke som den rigtige kendingsmelodi fra “Sportslørdag”, men DR har også brugt numre som Mezzofortes “Garden Party”, Earth Wind & Fires “In The Stone”, Phil Collins’ “Something Happened On the Way to Heaven” og George Dukes “Overture”. God kamp!
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Pianomanden er tilbage i rampelyset

Det var lidt af en sensation, at Abba for nogle år siden pludselig udgav et nyt album efter næsten fyrre års stilhed, sidste års album fra The Rolling Stones kom efter mange års tørke, og det var helt uventet, at der i 2023 også blev færdiggjort et allersidste nummer med The Beatles. Graden af chok er måske mindre omkring Billy Joels nye udgivelse, men ikke desto mindre har den 74-årige sanger og pianist overrasket omverdenen ved i sidste uge at udsende en ny sang, “Turn the Lights Back On”. Han pensionerede ellers sig selv som sangskriver efter albummet ”River of Dreams” i 1993, fordi dets succes langt fra levede op til hans forventninger.

”Jeg kunne ikke være så god, som jeg gerne ville, og det var ved at drive mig til vanvid. Jeg var ved at drive mine kære til vanvid”, fortalte han til det amerikanske medie Vulture i 2018. ”Jeg tænkte: Det her er latterligt. Så jeg holdt op”. Han holdt dog ikke op med at optræde, for han vidste ikke, hvad han ellers skulle stille op med sig selv, og det har han gjort siden da. ”Jeg troede, at jeg måske kunne gøre det i et par år, så jeg klager ikke”. 

I 2001 skrev Billy Joel albummet ”Fantasies & Delusions” med klassik musik, og i 2007 udgav han sangen ”All My Life” og skrev den lidt specielle julemelodi ”Christmas in Fallujah”, som han lod sangeren Cass Dillon indspille til de amerikanske tropper i Irak. Med disse små undtagelser er “Turn the Lights Back On” Billy Joels første i næsten 30 år. Teksten handler en mand, der opdager, at han måske er for sent ude til at få genantændt den romantiske gnist, der mangler i parforholdet – men mellem linjerne kan den også sagtens læses som en hilsen eller undskyldning til de mange fans, der i årevis har ventet på og håbet på ny musik fra en af popmusikkens store mestre: ”Time can make you blind, but I see you now as we’re laying in the darkness. Did I wait too long to turn the lights back on?”

Natten til mandag dansk tid optrådte Billy Joel med “Turn the Lights Back On” ved den årlige Grammy-prisuddeling i USA.

Kategorier
Musiknyheder

Money for nothing og penge for gamle guitarer

Det er et stykke af musikhistorien, der er til salg i London onsdag d. 31 januar, når Mark Knopfler bortauktionerer flere end 120 guitarer fra sin private samling. Gennem et helt liv har Dire Straits-musikeren indkøbt og opsamlet de mange guitarer, men i virkeligheden har han ejet endnu flere instrumenter, for ifølge auktionshuset Christies har Knopfler i mange år haft for vane at forære nye samarbejdspartnere en guitar. Tanken bag denne gestus er om en overtroisk forestilling om, at ”alle guitarer har en sang i sig”, som Knopfler selv udlægger det. ”Hver gang jeg arbejdede med nye folk, forærede jeg dem en guitar for at give dem noget at tænke over: Værsgo, måske er der en sang til dig i den her”.

Samlingen i auktionshuset består især af Fender- og Gibson-guitarer, blandt andet en original Gibson Les Paul Standard fra 1959 og ikke mindst den Les Paul fra 1983, som Mark Knopfler brugte, da han indspillede det letgenkendelige og legendariske riff på Dire Straits-hittet ”Money for Nothing”. Den underligt sprøde guitarlyd på “Money for Nothing” skyldtes dog ikke udelukkende Les Paul-guitaren, men også et teknisk lykketræf. I det amerikanske musikermedie MIX har bandets lydtekniker Neil Dorfsman fortalt, at han som altid havde sat mikrofoner op foran guitarforstærkerne inden indspilningerne. Han fik placeret den ene mikrofon et uvant sted, mens han skulle indstille den anden, hvorefter kollegerne i kontrolrummet gav ham besked på ikke at pille mere ved tingene, fordi lyden ved et tilfælde var blevet vældigt interessant. Ingen kunne forklare den utilsigtede effekt, og af frygt for ikke at kunne genskabe den specielle lyd lavede de med det samme seks eller syv gennemspilninger af “Money for Nothing” med Mark Knopfler og hans Les Paul-guitar for at være sikre på at have det hele på bånd. En måned senere forsøgte de at gøre det samme i et andet studie, men det kom aldrig til at fungere lige så godt.

Guitaren fra “Money for Nothing” forventes at blive solgt for mellem 85.000 og 130.000 kroner, mens den originale Les Paul fra 1959 er vurderet til mellem 2,6 og 4,3 millioner kroner. Om den har Mark Knopfler selv sagt, at han på grund af fattigdom kom sent i gang med de rigtigt gode guitarer: ”Så snart jeg spillede på Les Paul’en fra sidst i 1950’erne, erkendte jeg, hvad jeg var gået glip af”.

Kategorier
Musiknyheder

Purple Rain genoplives

”Purple Rain” er navnet på et af musikeren Princes største hits, det er navnet på hans film fra 1984, og det er navnet på det soundtrack, der ledsagede filmen. Men inden længe vil ”Purple Rain” også være navnet på en sceneforestilling. Om det bliver en decideret musical eller en anden type musikalsk teaterforestilling, er der endnu ikke klare meldinger om, men for nylig kunne musikmediet Billboard via The Hollywood Reporter annoncere, at der er en Broadway-opsætning af ”Purple Rain” på vej. Nogle af USA’s mest succesfulde scenefolk er i gang med at omforme filmfortællingen til et teatermanuskript, og Londell McMillan fra selskabet bag den kommende forestilling har udtalt, at ”vi glæder os til, at en ny generation opdager Purple Rain, og at de, der elsker den oprindelige film og plade, skal opleve dens styrke endnu engang, denne gang live”.  

Titelsangen ”Purple Rain” er kendt som en stor rockballade med elementer, der kan minde om gospeltraditionen, men helt oprindeligt var den tænkt som en countrysang, som Prince gerne ville lave i samarbejde med Stevie Nicks fra gruppen Fleetwood Mac. Ifølge netmediet American Songwriter modtog Stevie Nicks en ti minutter lang instrumental version af Princes udkast til ”Purple Rain” med en opfordring til at skrive en tekst, men opgaven var alt for overvældende for hende. ”Jeg lyttede til den, og jeg blev lidt bange. Jeg ringede til ham og sagde: Jeg kan ikke. Jeg ville ønske, jeg kunne. Det er for meget for mig”, har Nicks fortalt.

Prince skrev derfor selv sangen færdig, men der var stadig et stykke vej fra hans country-inspirerede udkast til den storladne rockballade, vi har kendt de sidste 40 år. Men da hans guitarist Wendy Melvoin i øvelokalet slog akkorderne an, fik nummeret en helt anden klang. ”Det bragte den væk fra country-fornemmelsen. Så vi begyndte alle at spille lidt hårdere og at tage det mere seriøst. Vi spillede den seks timer i streg, og sidst på dagen havde vi stort set skrevet og arrangeret den”, har Lisa Coleman, der spillede keyboards i Princes band, fortalt.

”Purple Rain” blev – både som film, sang og album – en af Princes største succeser med store salgstal og flere Grammy- og Oscar-statuetter.