Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Ulven Peter på Paradise Hotel

Hej Tor
Jeg ser Paradise Hotel på TV3, og der har sangen ”Peter kan li nam-nam” været brugt. Vi har fundet ud af at den er med Peter Belli, men en af de andre synes at kunne huske den med en anden sanger også. Kan du svare på det?
Stephanie

Hej Stephanie
Jeg kender ikke til, at ”Ulven Peter”, som sangen egentlig hedder, er indspillet af andre kunstnere. Det ville også være modigt, eftersom det nærmest er Peter Bellis signaturmelodi, og det ville være svært at forestille sig andre fremføre den. ”Ulven Peter” er i øvrigt blevet et hit på download-hitlisterne, siden den blev brugt i Paradise Hotel.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.