Måned: december 2015

Når
klokken slår 12 natten mellem torsdag og fredag, vil en stor del af det vågne
Danmark byde det nye år velkommen til tv-tonerne af klokkerne på Københavns
Rådhus. Den lille melodi består af blot fire toner, fordi man bestilte fire
klokker fra Tyskland til et klokkespil i hovedstadens nye rådhus sidst i 1800-tallet.
Ifølge Det Kongelige Bibliotek var det arkitekten Martin Nyrop, der lagde
planerne for et egentligt klokkespil, hvilket bestemt ikke var almindelig i
landet dengang. Da klokkerne var på plads, blev først komponisten Thomas Laub
involveret for at komponere kvarters- og timeslagene, og herefter kontaktede
man P.E. Lange-Müller, som den dag i dag huskes for blandt andet
”Midsommervisen”. Lange-Müller fik til opgave at skrive en ”vægtersang” med kun
tonerne H, A, G og E, som skulle kunne høres kl. 12, kl. 18 og kl. 00.

Mere end
100 år senere toner den simple og letgenkendelige melodi stadig ud over
Rådhuspladsen i København hver dag og hver aften, og torsdag ledsager den også
champagnen og kransekagen landet over. Godt nytår!

Onsdag runder en af
Danmark mest populære, hårdføre og vedholdende sangerinder det, man vel godt
kan tillade sig at kalde et skarpt hjørne. Sanne Salomonsen bliver 60, men det
er langt fra nyt, at hendes alder er kilde til opmærksomhed. I Ekstra Bladet
fortalte hun for et par år siden, at ”da jeg blev 40 år, fik jeg på puklen af
medierne, der prøvede at halshugge mig. Men det lykkedes ikke, for min
personlighed betyder, at der ikke er nogen, der skal fortælle mig, hvad jeg må,
og hvad jeg ikke må, bare fordi jeg er blevet en ældre kvinde”. Hendes egen
fornemmelse er, at hun indeni er blot 35:

”Som 35-årig har du levet så tilpas
meget af dit liv, at du ved, hvor dine grænser går og er bevidst om din
livsfilosofi og om, hvad du vil med dit liv”, fortalte Sanne Salomonsen, da hun
endnu var blot 58 år.

Hej
Tor

Om
nogle måneder fylder min mand 70 og jeg vil gerne have orkestret til at spille
en sang til festen på en bestemt måde, så jeg vil prøve om du kan hjælpe mig
med at finde den. Der er en meget kendt sang med Nat King Cole, der hedder
Pretend, men jeg ved at der også blev lavet en rigtig ”pigtråds” udgave af den.
Ved du hvem? Hvis vi kan finde den, må det være muligt at sætte orkestret til
at lære den, håber jeg.

Kh.
Bente

Hej
Bente

Nat
King Cole indspillede ”Pretend” første gang i 1953, og hans versioner (for der
findes flere) er nok de bedst kendte af denne sang. Men i rækken af andre
fortolkere af ”Pretend” findes blandt andre Gerry and the Pacemakers, som jeg
vil tro, du har i tankerne. De indspillede sangen i 1965 i den velkendte
Merseybeat-stil opkaldt efter floden i Liverpool, hvor flere af tidens populære
grupper kom fra. Du kan høre deres version her.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kære
Tor

Jeg
husker fra midten af halvfjerdserne en sang – som egentlig knapt nok er en
sang, men mere en slags kærlighedserklæring fortalt hen over musik. En meget
dyb stemme, meget rørende. Jeg har ikke hørt den i mange år, men kom pludselig
til at tænke på den da jeg fandt en kuvert med gamle billeder af en ”flamme” fra
dengang. Den vil jeg gerne høre igen, men jeg har ingen anelse om, hvad den
hedder.

Mvh
Vivian

Kære
Vivian

Mon
ikke du tænker på ”If”, som Telly Savalas reciterede sig igennem på et
singlehit i 1975? Savalas er mest kendt som skuespilleren fra tv-serien ”Kojak”,
og i hans talte version af ”If” får man ikke indtryk af, at der også findes en
melodi, men det gør der faktisk. Sangen var nemlig oprindeligt med gruppen
Bread i 1971 og er også genindspillet af blandt andre Dolly Parton, Julio Iglesias
og Westlife.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Selvom
det ikke just er en dansk julesang, er det ikke uvant at støde på tonerne af
”Deck the Halls” i december måned herhjemme. Med det karakteristiske ”Fa-la-la-la-la,
la-la-la-la”, der gentages to gange i hvert vers, er den let genkendelig i alt
fra tv-reklamer til ”Disneys juleshow”.

Sangen forbindes især med amerikanske
juletraditioner, men den har rødder meget længere tilbage i tiden. Selve
melodien menes at være en walisisk folkemelodi fra 1500-tallet, og i
1700-tallet anvendte Mozarts melodien i et stykke for klaver og violin. Teksten,
som den kendes i dag, menes at være skrevet af skotske Thomas Oliphant, og den
begyndte at dukke op i forskellige sangbøger i anden halvdel af 1800-tallet.
Her har denne ”Christmas carol” siden da været fast inventar og er på mange
måder nærmest synonym med engelsksproget fællessang ved juletid.

Tidligere
på måneden gik en farverig personlighed fra et særligt hjørne af rockhistorien
bort. Den transseksuelle Holly Woodlawn var en del af holdet omkring multikunstneren
Andy Warhol og medvirkede i flere film, men det er nok som ”hovedperson” i en
sang, hun er bedst kendt.

Musikeren Lou Reed påbegyndte i 1970 arbejdet med en
musical, som dog aldrig blev til noget, men titelnummeret dertil blev hans
første solo-hit. For tre år senere kunne man høre
sangen om nogle af de personager, der hang ud med Andy Warhol. ”Walk On the
Wildside”, der starter med ”Holly
came from Miami F.L.A., hitch-hiked her way across the USA, plucked her
eyebrows on the way, shaved her legs and then he was a she”. Holly Woodlawn fortalte for nogle år siden til BBC, at Lou Reeds
udlægning af historien var sand, og at hun havde været blot 15 år, da hun
blaffede fra Miami til New York. Woodlawn blev 69 år.

Hej Tor

Der var i starten af halvfemserne et (mindre) raphit med
omkvædet ”Uh boy I love you so”, men når jeg prøver at finde den, finder jeg
kun ”den originale” som åbenbart er et gammelt diskonummer. Kender du rap
versionen?

Belinda

Hej Belinda

Der er flere numre, som gennem årene har lånt omkvædet fra
Rose Royces “Ooh Boy” fra 1977. Blandt andet baserede Shaggy og Janet Jackson i
1997 deres fælles “Luv Me Luv Me” på ”Ooh Boy”, og Blackstreet har udgivet den
som ”Ooh Girl”. Men når du selv nævner de tidligere 1990’ere, så er jeg ret
sikker på, at du tænker på ”Knockin’ Boots” med Candyman fra 1990.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

På
Youtube kan man finde masser af piratoptagelser og uofficielle koncertklip, og
for mange musikfans giver det mulighed forat se materiale, som ellers aldrig
ville blive udgivet på for eksempel DVD. For nylig ryddede Prince dog op i
junglen af koncertklip på Youtube og fik blokeret et nummer fra en liveoptræden
på den store amerikanske Coachella-festival i 2008, så internetbrugere ikke
længere kunne se det – med henvisning til at han jo ikke ejede rettighederne
til sangen.

På Coachella havde han til publikums store begejstring fremført en
8 minutter lang fortolkning af Radiohead-sangen ”Creep”, og siden Radioheads
gennembrud i 1993 har sangen om at være forelsket, men ikke føle sig god nok, haft
en særlig plads i rockhistorien. Radiohead-forsangeren Thom Yorke skrev den, allerede
mens han gik på universitetet i 1987, længe før bandet overhovedet blev dannet.
Og ifølge musiksiden NME var det også Thom Yorke, der for nylig bad om at få
fjernet blokeringen af ”Creep”-fortolkningen, med henvisning til han og
Radiohead som rettighedshavere bestemmer over den, og at det ikke kunne bruges
som argument for at gemme den af vejen for folk.

Forleden blev ønsket fra Thom
Yorke og Princes fans imødekommet, så man atter kan opleve Princes ”Creep” på
Youtube.