Kategorier
Musiknyheder

Farvel til Big Fat Snake

I de nye år
kommer vi til at tage afsked med et populært navn på den danske musikscene, når
medlemmerne fra Big Fat Snake går hver til sit efter en afskedsturné hen over 2018.
Bandet blev dannet i 1990 og tog sit navn efter en linje i Bob Dylan-sangen ”Wiggle
Wiggle”
, der udkom samme år: ”Wiggle wiggle wiggle, rattle and shake, wiggle
like a big fat snake”. Siden da har de optrådt i næsten hver en afkrog af
landet med hits som ”Bonsoir Madame”, ”No Peace Like In Heaven” og ”Fight For
Your Love”, men nu synger den store fede slange på sidste vers.

Til Ekstra
Bladet
fortalte forsanger Anders Blichfeldt forleden, at det efter 28 år er ved
at tid til at prioritere venner og familie højere end livet på landevejen, men han
holder alligevel en dør på klem:
– Vi kommer måske til at spille sammen igen på
et tidspunkt. Nu må vi se. Jeg vil ikke udelukke det, men det vil tiden vise.
Måske kommer vi til at spille en enkelt koncert ved festlige lejligheder, men
de store turnéer er det slut med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *