Kategorier
Musiknyheder

Peter Bellis farvel

Lige
før nytår sagde rockveteranen Peter Belli farvel ved en koncert, der på forhånd var annonceret til at være hans sidste.
Ambitionen var at stoppe, mens legen stadig var god, og reaktionerne efter
koncerten var, at det blev en festlig afsked med speederen i bund. Alle os, der
ikke fik lov at opleve ”Ulven Peters” farvel til turnélivet, har nu chancen for
at lytte med på det nye livealbum ”Sidste nat med bandet”, som blev optaget den
pågældende aften. Blandt numrene er ”Bli’ væk fra vort kvarter”, ”Penge”, ”København
(fra en DC9)” og naturligvis ”Helt igennem respektabel”, der rummer en enkelt
linje, man måske godt kunne unde den 74-årige Belli: ”Og engang når han går af,
så bliver han Ridder af Dannebrog”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *