Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Nat ‘Country’ Cole

Hej
Tor

Min
gamle mor har altid været Nat King Cole fan og når til en fest vil jeg gerne
skrive en festsang på en Nat King Cole melodi. Jeg kan huske en melodi, som jeg
tror vil fungere godt, men jeg kan netop kun huske noget af melodien og intet
af teksten. Og jeg kan jo ikke rigtigt spørge min mor til råds. Det særlige ved
den er, at det ikke er jazz eller soul, men nærmere country-stil. Kan du bruge
det til noget?

Kh
anonym datter

Hej
”datter”

Nat
King Cole legede over flere omgange med countrygenren, så der er flere
svarmuligheder. Men jeg vil mene, at den mest kendte – og måske også den mest
brugbare til en lejlighedssang – er den, der hedder ”Ramblin’ Rose”. Tag et lyt
og kast dig ud i det!

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Da Oasis væltede verden

Et
af de største aftryk i rockhistorien blev sat for 25 år siden, da
engelske Oasis udgav deres debutalbum. Brødrene Liam og Noel Gallagher var
hovedfigurer i et band, der fra starten havde heddet The Rain, men længe før
det store gennembrud fandt de det navn, der blev et af de helt store i
britpop-bølgen op gennem 1990’erne. Idéen til navnet Oasis kom fra blandt andet
en plakat fra kultur- og fritidscentret Swindon Oasis Leisure Centre og fra tøjbutikken
Oasis i Manchester, men forsanger Liam Gallagher afslørede mange år senere i
musikbladet NME, at han syntes, ”det var et lortenavn”. Han mente dog også, at
hans efterfølgende band Beady Eye og langt de fleste andre bands har dårlige
navne, men det forhindrede ikke Oasis i at gøre et uudsletteligt indtryk på en
hel generation.

I månederne forinden havde singlerne ”Supersonic”,
”Shakermaker” og ikke mindst ”Live Forever” skabt stor interesse for det nye
band, og da debutalbummet ”Definitely Maybe” udkom den 29. august 1994, strøg
direkte ind på førstepladsen af den britiske albumhitliste. I årene efter
fulgte store hits som ”Wonderwall”, ”Don’t Look Back In Anger” og ”Some Might
Say” samt masser af kontroverser mellem de temperamentsfulde Gallagher-brødre, som derfor
ikke har optrådt sammen siden 2009.

Kategorier
Musiknyheder

David Bowies svanesange

I
1976 spillede multikunstneren David Bowie hovedrollen i science fiction-filmen
”The Man Who Fell To Earth” om rumvæsenet Thomas Newton, der er havnet på
Jorden i et forsøg på finde vand til sin tørkeramte planet. Selvom Bowies
karriere bevægede sig mange andre steder hen gennem årene, gav han ikke helt
slip på historien, så kort før sin død færdiggjorde han en musical, der digtede
videre på fortællingen om Thomas Newtons tid på Jorden. Forestillingen
”Lazarus” rummer både sange fra det album, David Bowie udgav blot to dage før
sin død i 2016, og gamle hits som ”Changes”, ”Heroes” og ”Life On Mars”, og nu er
tiden kommet til, at man for første gang kan opleve en dansk opsætning af
”Lazarus”.

Det er Aarhus Teater, der som en del af Aarhus Festuge torsdag har
premiere på ”Lazarus” på dansk – men dog med de oprindelige engelske tekster i
sangene.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål:

Hej Tor

Jeg håber du kan hjælpe mig, det drejer
sig om min datter der havde hørt en melodi i radioen, men kan ikke huske hvad
program det var. Hun mener det var Kim Larsen der sang, men hørte ikke tittel
på melodien, han sang mange gange i teksten “ung for evigt” men det hedder den
ikke. Jeg har ledt på de nye sange med Kim Larsen, der er udkommet i år men kan
ikke finde den. Kan det være en anden min datter forveksler Kim Larsen med en
lignende stemme. Håber du kan hjælpe mig.

Mvh Jens Chr Jensen, Svenstrup.

Hej
Jens – og datter

Jeg
kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad din datter har hørt, men jeg har
et godt bud: For tre år siden udgav rockbandet Volbeat nummeret “For
evigt”
, som stadig er meget populært, og her er det Johan Olsen fra
gruppen Magtens Korridorer, der synger omkvædet med de mange gentagelser af
“For evigt, måske for evigt”. Netop Johan Olsen kan i nogle
sammenhænge lyde lidt som Kim Larsen, så for mig at se er der nogle brikker,
der passer ganske godt sammen her.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Kalenderdebat for beatlesologer

Hvornår
var sidste gang, The Beatles var i studiet? Det er et spørgsmål, som
rockhistoriens skriftkloge kan diskutere til evig tid, for alt efter
temperament er der flere forskellige datoer, der kan tælle som den sidste
studiedag for alle tiders største band. Nogle opfatter Paul McCartney, George Harrison
og Ringo Stars færdiggørelse af John Lennons sange ”Free As a Bird” og ”Real
Love” i midten af 1990’erne som de sidste studiedage for The Beatles, selvom
Lennon naturligvis kun var til stede på bånd. En anden dato handler om albummet
”Let It Be”, der blev indspillet som det næstsidste og udgivet som det sidste
studiealbum, men der var nogle sidste justeringer i 1970 inden udgivelsen, som
for nogle fans tæller som slutdatoen for bandet – men heller ikke her var alle
fire i samme lokale på én gang. Derfor er der en tredje ”trosretning”, der holder
på, at de sidste rigtige Beatles-dage var i august 1969, altså for 50 år siden,
og til denne linje hører også en dejligt klar symbolik i og med, at det var i
forbindelse med indspilningen af nummeret med den sigende titel ”The End”.

The
Beatles arbejdede gennem over flere uger
med ”The End”, som skulle være den
afsluttende del af et medley på albummet ”Abbey Road”. Fra starten varede ”The
End” blot 1 minut og 20 sekunder, men med tilføjelserne af Ringo Stars eneste
trommesolo i Beatles-årene samt de øvrige tre medlemmers tredobbelte guitarsolo
udviklede nummeret sig hen over sommeren 1969. Den 18. august blev de
allersidste optagelser lavet, og fortællingen om The Fab Four kunne rundes af
med de ord, Paul McCartney skrev med William Shakespeare i tankerne, eftersom
han gerne ville skabe en fin kuplet, det vil sige to verslinjer med rim og
pointe, ligesom den store digter var en mester i: ”And in the end the love you take –
is equal to the love you make”. The End.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: De Nattergale og kontantautomaten

Hej
Tor

Jeg
kan huske (noget af) et nummer med De Nattergale, men jeg kan ikke finde det
nogen steder. Jeg tror det begynder med ”Kender du det”, og så handler det om at skulle hæve penge i en kontantautomat, som ikke virker (jeg kan se, der
findes en sang med Carsten Knudsen fra De Nattergale, der hedder ”Kender du
det”, men det er ikke den!) Den MÅ kunne opdrives!

Hilsen
Torben

Hej
Torben

Det
er årtier siden, jeg sidst har hørt og set den, men jeg kan godt huske
nummeret, som er mere show end egentlig sang. ”Hva’ tænker de da o i æ
Folketing”, som den også kaldes, er nemlig et nummer, Uffe Rørbæk spiller på et
ikke-eksisterende trommesæt, hvor hver tekstlinje lyder som tromme- eller
bækkenslag. Det findes ikke på nogen af De Nattergales plader, men har været
med i et show og en tv-optræden.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Englelyd og salmesang gennem 450 år

En
vigtig del af den danske sangskat findes i salmebogen, som gennem tiden er udkommet
i tolv forskellige autoriserede salmebøger, og forleden var der 450
års-jubilæum
for den allerførste af slagsen. Efter reformationen begyndte
dansksprogede salmer at vinde indpas i kirkerne, og da den første salmebog med
kongens autorisation udkom den 10. august 1569, fik Danmark for første gang en fælles
salmebog, der skulle bruges i alle kirker. Titlen var ”Den danske Psalmebog” –
eller ”Den danske Psalmebog, met mange Christelige Psalmer, Ordentlig
tilsammenset, formeret oc Forbedret”
, hvis man tog det hele med. Prisen var
omtrent den samme som prisen på en ko, men så fik man også 269 salmetekster og
melodier, som præst og latinskolerektor Hans Thomissøn sammen med sin far havde
indsamlet eller oversat. Selvom det nu er 450 år siden, er der flere af salmerne,
som har overlevet frem til i dag, blandt andre ”Vor Gud han er så fast en borg”
og en tidlig udgave af ”Julen har englelyd”. Hen over efteråret markeres
jubilæet flere steder.

Kategorier
Musiknyheder

Over the Rainbow i 1939

På torsdag er det 80 år siden, at et biografpublikum i Grauman’s Chinese Theatre i
Hollywood overværede premieren på det, der skulle blive en ægte filmklassiker,
”Troldmanden fra Oz”. Få minutter inde i filmen blev de også introduceret for
sangen ”Over the Rainbow”, der skulle blive mindst lige så populær og ikonisk
som filmen. Det var ellers snublende tæt på, at ”Over the Rainbow” ikke havde
fået lov til at komme med i filmen, for den blev klippet ud, efter spidserne i
filmselskabet MGM havde gennemset en tidlig udgave af ”Troldmanden fra Oz”. De
syntes, at balladen trak tempoet ud af filmen helt fra starten, og at den ikke
passede til en lille pige på en gård. Men et par af filmens hovedansvarlige
satte hælene og truede med at forlade projektet, hvis ”Over the Rainbow”
forsvandt. De fik heldigvis deres vilje – og den unge hovedrolleindehaver Judy
Garland fik en signatursang, der fulgte hende resten af livet.