Måned: juni 2020

Hej Tor Bagger
For tiden er der et reklameindslag på TV 2 for forsikringsselskabet IF, der ledsages af en spansk/mexicansk-lignende sang, som jeg gerne vil have titlen på. Kan du hjælpe?
På forhånd tak
P. Villum

Hej P. Villum
Du er ikke den eneste, der har bemærket sangen i If-reklamen. Blandt andet har Hanne og Knud Gadekær og skrevet til mig, men de nåede selv at opklare sagen, så med deres assistance kan jeg fortælle, at det handler om ”One Way Wind” med The Cats. Selvom den lyder en anelse spansk, så var The Cats et hollandsk band, der i 1971 fik deres største hit med “One Way Wind.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

De fleste vil nok sige, at indbegrebet af et sommerhit er en opløftende og munter popsang, men sommerhits kommer i mange forskellige forklædninger. Et af de danske sommerhits, der har bevist sin langtidsholdbarhed, er Loveshop-sangen ”En nat bliver det sommer”, som i år fylder 30 år. Men selvom den blev udgivet i 1990, rækker historien om ”En nat bliver det sommer” noget længere tilbage. To af de bærende kræfter i Loveshop, forsangeren Jens Unmack og guitaristen Hilmer Hassig, havde tidligere arbejdet sammen i et band med navnet Cash, hvor de havde indspillet et demobånd med engelsksprogede sange. Jens Unmack havde endda haft så store ambitioner omkring deres musik, at han havde taget demobåndet med til England og præsenteret det for nogle af de store pladeselskaber, men uden held. Arbejdet med Cash-sangene var dog langt fra spildt, for ifølge undertoner.dk fik fire af sangene nyt liv, da arbejdet med Loveshops første album ”1990” gik i gang, og en af dem var nummeret, der på dansk kom til at hedde ”En nat bliver det sommer”. For at få det rigtige greb om de danske tekster til inviterede de Johnny Voss, som Hilmer Hassig kendte fra sine år i bandet Kliché, og for at få kunne arbejde koncentreret med teksterne til Loveshops debutplade indkvarterede Unmack, Hassig og Voss sig i en uge på en gammel gård i Hjardemål Klit øst for Hanstholm, men hvem der bidrog med hvad til ”En nat bliver det sommer”, er der uenighed om. Selvom Johnny Voss til undertoner.dk har fortalt, at han hurtigt hørte potentialet i melodien med den dengang engelske tekst, så mener han ikke, at han ”var med til andet end at flytte et par kommaer og strø et ord hist og pist”. Den udlægning er Jens Unmack dog ikke helt enig i:

“Voss’ rolle er vist større end som så. Faktisk er versene mindst lige så meget hans, som det er mine. Jeg havde nogle oprindelige vers, som var ret anderledes. De endelige to vers blev arbejdet sammen ud fra en skitse på Voss’ papir. Men han er åbenbart en beskeden mand”.

”En nat bliver det sommer”, der var med til at etablere Loveshop som band, er blevet genindspillet af blandt andre Blå Øjne og Peter Belli, og i foråret dukkede den op til overfladen endnu engang, da DR1 bad Jens Unmack fremføre den i programmet ”Fællessang – hver for sig”.

Hej Tor
Jeg tænker ofte på en sang fra min barndom. Jeg mener den hed “Violerpigen” men er ikke sikker. Den begynder sådan, ”Jeg går i skovdybets stille rige, på stille stier jeg gerne går, der kommer mod mig en lille pige, en yndig unge på fem seks år”. Mon du kan finde tilbage til den, det vil glæde mig meget.
Mange hilsner H.S. Lund

Hej H.S.
Nærved og næsten. Sangen hedder faktisk ”Violpigen” og er en dansk oversættelsen af Kurt Foss og Reidar Bøes norske sang ”Blåveispike” fra 1950. Blåveis er i øvrigt ikke violer, men det norske navn for blå anemoner. Der findes flere danske indspilninger, bl.a. udkom den allerede i 1951 med Knud Pheiffers danske tekst om ”Violpigen” med Elo Magnussen og hans Orkester sammen med sangerne Valdemar Davids og Ole Mortensen. Det kan også være, du husker den med Raquel Rastenni eller i versionen med Lørdagspigerne.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Folk, der synger sammen, men hver for sig, er ikke kun et fænomen i DR’s fællessangsprogrammer. Under den verdensomspændende corona-nedlukning er der nærmest gået sport i at lade bands, kor og musikskoler optræde i sammenklippede numre optaget i hver af deltagernes eget hjem – men at modtage ros for indsatsen fra selveste Elton John er alligevel de færreste forundt. En musiklærer på engelske Telford Priory School indspillede Elton John-sangen ”I’m Still Standing” og fik sine elever til hver især at synge med hjemmefra. Det færdige resultat nåede ad omveje frem til Elton John, som var så begejstret for de unge menneskers fortolkning af ”I’m Still Standing”, at han kvitterede med både et rosende tweet og en videohilsen direkte til musikholdet – inklusiv en åben invitation til at komme til en af hans koncerter i England, når det engang atter er muligt.

Verden over har Black Lives Matter-demonstrationerne de seneste uger folk i protest mod racisme, og fra underholdningsindustrien er der naturligvis også opbakning. Mariah Carey skulle her i juni have markeret 30-året for udgivelsen af hendes debutalbum, men har udskudt dele af fejringen. Blandet andet var det hendes plan at ”dele nogle overraskelser og sjældenheder” med fansene, som hun skrev på Instagram forleden, men det er udskudt til et senere tidspunkt for i stedet at fokusere på den antiracistiske bevægelse: ”Mens vi fortsætter med at kæmpe for lighed og retfærdighed i vores defekte systemer, vil jeg takke jer for at bruge jeres platforme til at uddanne, informere og påberåbe ændringer. Lad os sammen skabe forandring”. Mariah Carey, der er en af musikhistoriens bedst sælgende kvindelige kunstnere, udgav den 12. juni 1990 albummet med den simple titel ”Mariah Carey”, som på kort tid gjorde hende til en verdensstjerne på grund af sange som ”Vision of Love”, ”Love Takes Time” og ”Someday”.

Når man kun har skrevet én eneste sang, er det lidt af en bedrift, at netop den sang stadig er elsket mere end hundrede år senere, men sådan er det for Johan Ottosen.  Han var lærer, historiker og senere folketingsmedlem, og så var han – trods sin midtjyske opvækst – engageret i de danske bånd til sønderjyderne, som dengang hørte til Tyskland. I 1887 var han med til at stifte Studentersamfundets Sønderjyske Samfund, også kaldet 4S, og det var ved et 4S-arrangement i 1890, hans sang ”Det haver så nyligen regnet” blev sunget for første gang. Johan Ottosen havde taget udgangspunkt i en kendt folkevise og lånte såvel melodien som den indledende linje, men resten af teksten om tålmodig kamp og om troskabsløftet til de danske syd for grænsen var Ottosens egen. ”Det haver så nyligen regnet” blev hurtigt en af de dansksindedes foretrukne sange frem mod Genforeningen i 1920, og siden da har den været en del af den sønderjyske sjæl.

Måske derfor vakte det furore i visse kredse, da entertaineren og børne-tv-værten Sigurd Barrett i februar ændrede en af de vel nok mest kendte tekstlinjer. For at give den gamle sang et nyt liv op til 100-året for Genforeningen havde Grænseforeningen bedt Sigurd Barrett give sit bud på en nyfortolkning, og her blev linjen ”Frø af ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås for vor mund” i stedet til ”Frygt for andre har hersket på vor egn her, fremmedhad sprængte tillidsbånd itu”. Sigurd Barrett forklarede dengang til TV 2, at “Den gamle version handler jo om, at de er nogle forfærdelige nogle, der aldrig skulle komme her. Men hvis vi bliver ved at synge det, puster vi også til fremmedhadet. I den nye version var intentionen at skrive om, hvordan man kan leve i en verden med gensidig forståelse og respekt”.

Om få dage er det den 15. juni, som er den officielle genforeningsdag, og selvom størstedelen af de planlagte 100-årsfejringer er aflyst på grund af coronakrise og smitterisiko, vil Johan Ottosens ”sønderjyske nationalmelodi” formentlig blive fremført mange steder landet over netop den dag.