Måned: november 2020

Hej Tor
I forbindelse med Mikael Bundesens død, kom jeg til at tænke på en meget gammel sang, hvor han hylder sin svigermor. Jeg tror det ligger tilbage fra før Shubidua-tiden. Og det er ikke den om hans kone og mor! Jeg håber du kan finde den!
På forhånd tak!
Johanne Hansen

Hej Johanne
Jeg tænkte straks, at det er ”Min kone og min mor” fra 1973 – men det er det ikke, pointerer du selv. Jeg kender ikke til en svigermor-sang med Bundesen, og jeg har tjekket oversigter over hans udgivelser fra tiden før og uden for Shu-Bi-Dua, og der er ikke noget, der peger i retning af svigermor. Spørgsmålet er, om du måske har blandet det sammen med Jørgen Wincklers sang “Svigermor” fra 1960? Den kan du høre på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En stor musicalsatsning bevæger sig for tiden gennem landet og gør stop i Nordjylland i de kommende dage. Filmsuccesen ”The Bodyguard” fra 1992 med Whitney Houston og Kevin Costner er blevet omsat til en musical og ikke kun med de kendte sange fra filmen, men også med andre af Whitney Houstons store hits. Historien i ”The Bodyguard – The Musical” bindes således sammen af numre som ”I Will Always Love You”, ”I’m Every Woman”, “I Wanna Dance With Somebody” og “One Moment In Time”. Hovedrollen som popstjernen Rachel Marron er i musicalen besat af den indtil nu ret ukendte 22-årige Andrea Lykke Oehlenschlæger, og hun får ikke blot lov til at spille den samme rolle som Whitney Houston, men har også indspillet en Whitney Houston-sang, som Houston aldrig selv fik færdiggjort.

I forbindelse med forberedelserne til musicalrollen mødtes den unge sangerinde med de danske musikproducere Soulshock og Karlin, som blandt andet stod bag et af Whitney Houstons sidste hits, ”Heartbreak Hotel”. Soulshock og Karlin havde efter ”Heartbreak Hotel” skrevet en ny sang med Whitney Houston i tankerne, og de præsenterede den for det hold, som skulle arbejde hen imod et nyt Whitney-album. Soulshock og Karlin har selv fortalt, at der var stor begejstring for nummeret ”Me Without You”, men den dag, det skulle indspilles, var Whitney Houston blevet syg, og aftalen blev udskudt. Hele albummet endte med at blive afblæst på grund af problemer i Whitney Houstons liv, og ”Me Without You” nåede ikke at blive samlet op igen, før hun i 2012 blev fundet død. ”Me Without You” endte derfor med at blive liggende i Soulshock og Karlins skuffe hjemme i Los Angeles, indtil Andrea Lykke Oehlenschlæger dukkede op for at forberede sig til rollen, som netop Whitney Houston udødeliggjorde, og inden længe kan alle få mulighed for at høre hendes indspilning af den sang, der var tiltænkt Whitney Houston. I de kommende dage er det dog Whitney Houstons velkendte hits, der er drivkraften, når ”The Bodyguard – The Musical” spiller i Aalborghallen, inden forestillingen fortsætter til Aarhus, Holstebro og København.

Den triste besked om Michael Bundesens død kom mandag i sidste uge, og bandets righoldige sangskat hjalp mange steder med at udforme mindeordene over den gamle Shu-Bi-Dua-forsanger. Hans familie lagde selv for ved at afrunde pressemeddelelsen om Bundesens død med ordene ”Visselul, de gæve kæmpe”, som oprindeligt stammer fra sangen ”Hvalborg”. Nekrologer og hilsener på de sociale medier citerede i særlig grad det sidste vers i ”Den røde tråd”: ”Og hvad mon der sker, når man skal bort, når livets skjorte bli’r for kort. Hvor mon den er, den røde tråd. Man må for fa’en da blive til noget”. Der var også anledning til at hive de sidste linjer frem fra nummeret ”En rocksangers farvel”: ”Men ak, now I must go. Jeg skal nå det sidste tog. Fed sortie, c’est la vie, jeg ta’r frakken på. Det er godt at være ung, Det er trist at blive gammel og tung”.

Sangen ”Stjernefart”, som netop handler om døden og alt det, der måske følger efter, blev i to tv-programmer brugt til at tage afsked med Michael Bundesen. Sangen fra 1980 tæller måske ikke ligefrem som et af Shu-Bi-Duas største hits, men den repræsenterer den følsomme og eftertænksomme side af ”shubberne”, som der også var plads til mellem de festlige rocksange og morsomme tekster: ”Når dit hjerteslag bliver væk en dag, er det så forbi? Gu’ det ej fordi – der er meget mere mellem himmel og jord”. Sangen havde af og til også en særlig funktion, når bandet gav koncert, fortæller Michael Bundesen i biografien ”Alting har en ende”. Bundesen var meget dygtig til at aflæse publikum og stemningen foran scenen, og han gik ikke af vejen for med kort varsel at ændre i den planlagte spilleliste, hvis der for eksempel var brug for at få mere gang i festen. Andre gange kunne det modsatte være påkrævet, og her kunne ”Stjernefart” bringes i spil: ”Hvis der blev kastet for meget med øl blandt publikum, så bestilte jeg ”Stjernefart” – et langsomt nummer om døden. Det trak ligesom det sjove ud af ølsjaskeriet. Det er også svært at nikke en skalle til en sjæler”.

I fredags blev Michael Bundesen hyldet på både DR1 og TV 2, og begge steder havde man besluttet at afrunde programmerne med ”Stjernefart”. På DR1 fremførte DR Pigekoret og pianist Phillip Faber ”Stjernefart” som afslutning på programmet ”Fællessang – hver for sig”, som denne aften udelukkende bestod af gamle Shu-Bi-Dua-sange. På TV 2 havde man i ”Go’ aften Live” også samlet en stribe kunstnere til at fortolke shubbernes sangskat, og her blev programmet afsluttet med ”Stjernefart” sunget af den 15-årige Karla My, som spiller hovedrollen i den nye film ”Malous jul”. Det er ikke sikkert, de selv var klar over det, men ”Stjernefart” var også med til at afrunde det, der skulle blive den allersidste Shu-Bi-Dua-koncert. Tre uger før Michael Bundesens første blodprop optrådte bandet til Roskilde Kræmmermarked, og efter en parade af Shu-Bi-Dua-hits blev der rundet af med den stilfærdige ”Stjernefart” og den energiske ”Fed rock”, som i 1973 havde skudt hele karrieren i gang.

Michael Bundesen og hans betydning for dansk musik og folkelig underholdning vil blive husket i mange år, for når livets pølse nu engang er speget, er det vigtigt, at nogen står klar til at komme syltetøj på.

Hej Tor
Jeg var i biografen og se ”Druk”. Fantastisk film og undervejs også fantastisk musik. På et tidspunkt drikker de fire venner sig meget fulde og danser til et gammelt funk / soul-nummer, som lød vildt fedt. Ved du, hvad det er?
Mvh Jon

Hej Jon
Jeg er helt enig, både i forhold til filmen og musikken. Det er instrumentalnummeret ”Cissy Strut” fra 1969 med det legendariske funkband The Meters. Nummeret har også tidligere været brugt i Quentin Tarantinos film ”Jackie Brown”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Titlen ”7 Years” er i forvejen nært knyttet til det danske band Lukas Graham på grund af en af deres sange, men fra denne uge henviser den også til en dokumentarfilm. Instruktøren René Sascha Jørgensen har fulgt gruppen syv år, og derfor har den meget naturligt fået titlen ”7 Years of Lukas Graham” som en hilsen til sangen fra 2015, der blev et stort hit i det meste af verden. I P3-podcasten ”Splittet til atomer” fortalte forsanger Lukas Forchhammer sidste år, hvordan sangen ”7 Years” kom til verden på en aften, hvor nogle af bandmedlemmerne og flere venner fra musikermiljøet omkring Lukas Graham var samlet for at prøve at skrive nye sange. Arbejdet var gået lidt i stå, og Lukas Forchhammer havde fået sig en lur på en sofa, men da han vågnede, sad pianisten Morten Ristorp ved et gammelt elklaver, hvor flere af tangenterne endda sad fast, fordi der var blevet spildt en drink ned i det. Ristorp sad og legede med den lille klaverfigur, som i dag er kendt som introen til ”7 Years”, og da Lukas Forchhammer kom ud til ham, begyndte han instinktivt at synge “Once I was seven years old my mama told me: Go make yourself some friends or you’ll be lonely”. Meget hurtigt var der en følelse af, at de efter en ellers lidt ufrugtbar sangskrivningsaften nu havde fat i noget godt. Folk stimlede sammen om klaveret, og hen over rødvin, joints og cigaretter begyndte Forchhammer at skrive tekstidéer ned i sin lille bog. I løbet af nogle timer blev nærmest hele sangen skrevet ud i ét. Sangen ”7 Years” gennemgår vers for vers livsoplevelser i forskellige aldre, også med forventninger om fremtiden. Der blev også skrevet vers om at være 40 og 50 år, men de blev senere sorteret fra, men 60 års-verset med en hilsen til Forchhammers afdøde far fik lov at blive stående: ”Soon I’ll be sixty years old, my daddy got sixty-one, remember life and then your life becomes a better one”. Flere af gruppens sange er ikke kærlighedssange i gængs forstand, men kredser om familie og om den afdøde far:

”Fra et helt basalt, psykologisk synspunkt, så er det jo en psykologisession på tre en halv time, når skriver en sang som ’7 Years’. Det er jo sorgbearbejdelse, der foregår, når man skriver en sang om sin døde far”, sagde Lukas Forchhammer i podcasten ”Splittet til atomer”.

På fredag er der i biografer mange steder i landet premiere på dokumentarfilmen af René Sascha Johannsen, som faktisk også var manden bag musikvideoen til sangen ”7 Years” dengang i 2015.