Måned: december 2020

Hej Tor
Nu er jeg i månedsvis igen og igen stødt på den der ”Menneskeforbruger”, og hver gang er der noget i mit hoved, der rumsterer og siger, at melodien (omkædet) minder helt vildt om noget andet. Nu bliver du nødt til at hjælpe mig!
Kh. ML

Hej ML
Sjovt nok havde jeg det længe på samme måde, når jeg hørte ”Menneskeforbruger” med Fyr & Flamme. I lang tid var mit bedste bud ”Du tænder lys” med Lis Sørensen, indtil en god ven gudskelov pegede på ”You Bring On the Sun” med Londonbeat fra 1992. Jeg håber, at den oplysning også giver dig ro i sjælen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I modsætning til juletiden er der ikke et væld af sange, der knytter sig særligt til nytår, men der er dog nogle stykker, der dukker op igen og igen. En af dem er den skotske vise ”Auld Lang Syne”, som menes at være fra midten af det 16. århundrede eller måske endnu ældre, og som sidst i 1700-tallet blev nedfældet og trykt af den skotske digter Robert Burns. Herhjemme var digteren Jeppe Aakjær uhyre optaget af Robert Burns og hans værker, som han i flere tilfælde oversatte og bearbejdede, og mange steder vil man kunne læse, at han i 1927 udgav ”Auld Lang Syne”-oversættelsen ”Skuld gammel venskab rejn forgo” i en digtsamling. Men som tidsskriftet Ord & Sag fra det daværende Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet redegjorde for i 2002, havde Jeppe Aakjær fingrene i den nu så velkendte venskabshymne allerede fire år forinden. I januar 1923 deltog Aakjær nemlig i folkemindesamleren Evald Tang Kristensens 80-års fødselsdag, og det menes, at ”Skuld gammel venskab rejn forgo” blev fremført på dansk for første gang ved denne fest. Fødselarens søn fortalte mange år senere, at Jeppe Aakjær efter flere taler havde rejst sig og sagt:

“Ja gamle ven… Egentlig burde jeg have hædret dig med et digt, men det har jeg gjort før og kan næppe gøre det bedre. Nu vil jeg til ære for dig synge en bette vise, jeg nylig har oversat fra skotsk til jysk. Det er en vise, der i Skotland synges 10 gange for hver gang alle andre synges een”.

Han sang ”Skuld gammel venskab rejn forgo” for sin 80-årige ven, og ifølge historien blev resten af selskabet grebet af stemningen og rejste sig for at synge med på omkvædet efter sidste vers. Senere samme år blev sangen trykt i den årlige almanak ”Danmark”, som Jeppe Aakjær selv var med medredaktør af, men i denne version var det med titlen ”For læng, læng sind” – helt parallelt med det skotske forlæg ”Auld Long Syne”. Først i digtsamlingen ”Under Aftenstjærnen” i 1927 blev den til ”Skuld gammel venskab rejn forgo”.

Hej Tor
Herhjemme kom vi til at diskutere, om det kan passe at der aldrig kom en julesang fra The Beatles. Vi kender selvfølgelig godt ”Happy Xmas”, men det var jo John Lennon (og senere kom jo også McCartneys julesang). Hvad med Beatles?
Kh. Birte og Erik

Hej Birte og Erik
De er ikke med på de almindelige LP’er, men der findes faktisk juleindspilninger med The Beatles. Flere år i træk modtog medlemmerne af bandets fanklub en særlig single med juleindspilninger og oplæste hilsener fra John, Paul, George og Ringo. Sangen ”Christmas Time Is Here Again” dukkede op til overfladen igen i 1996, da gruppen i forbindelse med ”Anthology”-udgivelserne udsendte sangen ”Free As a Bird” på en single, der også indeholdt ”Christmas Time Is Here Again”. Det er ikke ligefrem en af deres mest gennemarbejdede sange, og i stedet for en normal afrunding af sangen glider den til sidst over i julehilsener fra bandmedlemmerne. I kan høre den her.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det kan være lidt svært at bevise, at det i denne juletid er 2020 år siden, at et særligt barn blev født i Betlehem, men til gengæld ved vi med sikkerhed, at det lillejuleaften i år er 200 år siden, at en af salmerne om ham så dagens lys for første gang. For som hojskolesangbogen.dk fortæller, landede en udgave af ”Skilderie af Kjøbenhavn” den 23. december 1820, og heri var trykt en ny tekst af N.F.S. Grundtvig. Efter nogle år i præstegerningen havde Grundtvig på dette tidspunkt helliget sig forskelligt skrivearbejde – digte, salmer, oversættelser af historiske værker og egen historieskrivning – og lillejuleaften i 1820 kunne omverdenen for første gang læse det, han i den københavnske ugeavis selv kaldte ”Jule-Sang for christne Børn” med den indledende linje ”Et barn er født i Betlehem”.

Gennem sine mange år som salmedigter tog Grundtvig ofte udgangspunkt i for eksempel gamle tyske eller latinske tekster, som han oversatte og ikke mindst gendigtede, og det var også tilfældet her. Siden middelalderen havde man sunget den latinske ”Puer natus in Bethlehem”, hvilket direkte oversat betyder ”Et barn er født i Betlehem”, og teksten blev med årene blev oversat til flere sprog. Der fandtes blandt andet en dansk udgave fra 1553 af Hans Tausen, som også var med til at reformere kirken og stod bag den første danske oversættelse af Biblen, og det var denne gamle salme, Grundtvig prøvede kræfter med i 1820 for at skabe netop en ”Jule-sang for christne Børn”. Mange år senere, da Grundtvig var blevet præst i Vartov Kirke i København, rettede han sin tekst fra 1820 en anelse og forærede ved en julegudstjeneste i 1845 sin menighed et hæfte med blandt andet ”Et barn er født i Betlehem”. Nogle år senere gav A.P. Berggreen teksten den melodi, som var med til at gøre ”Et barn er født i Betlehem” til en af de mest elskede julesalmer, både for voksne, for gamle og for små ”christne Børn”.

Hej Tor
Jeg har tænkt over det mange gange, og nu spørger jeg altså: Hvem har lavet den originale udgave af ”Avenuen”, som man nogen gange hører med Trine Dyrholm? Og er den på dansk eller originalt på et andet sprog?
Mvh Anne-Lise

Hej Anne-Lise
Der er nogle bestemte spørgsmål, som jeg oplever gå igen, og spørgsmål om ”Avenuen” dukker faktisk jævnligt op i min mailboks. Der er noget tidløst over melodien, og måske er det der, der foranlediger mange til at tro, at historien om ”Avenuen” begynder et andet sted end hos Trine Dyrholm. Men det gør den nu ikke. Sangen er skrevet af Kim Larsen til brødrene Anders og Peter Lund Madsens forestilling “Mr. Nice Guy” på Bellevue Teatret i 2004, og det var her, Trine Dyrholm optrådte med ”Avenuen”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Som musiker kræver det både talent, timing og held at lancere en julesang af den slags, der vil dukke op overalt år efter år. Hvert år til jul er der masser af kunstnere, der prøver lykken med nyskrevne julesange, og de fleste juleplader ender gerne med en blanding af nye julesange og velkendte juleklassikere i nye versioner. Herhjemme har Lars Lilholt netop udgivet ”Lad julen vare længe” med både salmer, gamle julesange og et par af hans egne kompositioner, og lidt samme skabelon følger Dolly Parton, som internationalt er en af årets mest prominente ”julemusikere”. Idéen til hendes nye juleplade udspringer dybest set af titlen på det første nummer, som oprindeligt er fra 1964.

Dengang ville et filmselskab udnytte den store succes, som sangen ”Rudolph the Red Nosed Reindeer” havde fået i de foregående år, ved at lave en længere stopmotion-film, der kunne udvide historien om Rudolf med den røde tud en smule. Filmens fortæller skulle være Snemanden Sam spillet af skuespilleren og sangeren Burl Ives, og de allierede sig også med sangskriveren Johnny Marks, som havde skrevet ”Rudolph the Red Nosed Reindeer”. Johnny Marks fik efter ”Rudolph”-succesen en hel karriere ud af at skrive nye julesange, blandt andet ”Run Rudolph Run” til Chuck Berry og den stadig populære ”Rockin’ Around the Christmas Tree”. Til den nye børnefilm om Rudolf i 1964 leverede han blandt andet den muntre ”Holly Jolly Christmas”, som Burl Ives indspillede til filmen, og som siden da har været fast inventar på radiostationer og til fester op mod jul. Dolly Parton har som så mange andre også et nært forhold til ”Holly Jolly Christmas”, og den gav hende idéen til at indspille ikke blot denne sang, men et helt julealbum og kalde det ”A Holly Dolly Christmas”. Udover ”Holly Jolly Christmas” og nogle af hendes egne julesange indeholder pladen også blandt andet ”I Saw Mommy Kissing Santa Claus” og en duet med tv-værten Jimmy Fallon på Mariah Careys ”All I Want For Christmas Is You”.

Hej Tor
Kan du hjælpe mig med et stykke musik af Beethoven. Stykket blev for nylig spillet på klaver for nogle aber i en nyhedsudsendelse. Det må være i uge 47 eller 48. Lasse Sjørslev var nyhedsvært så det må være på TV 2 Nyhederne om aftenen (forkortet, red.).
Hilsen Bodil Pedersen

Hej Bodil
Klippet viser en engelsk pianist, der spiller klaver omgivet af vilde aber i Thailand for at sætte fokus på de problemer, der er opstået, fordi aberne plejer at leve af mad fra turisterne, som jo i denne tid ikke kommer, som de plejer. Det blev bragt i TV 2 Nyhederne søndag d. 23. november, og værten nævner rigtigt nok, at han spiller Beethoven for dem. Det er et lille brudstykke af et af hans mest kendte værker “Für Elise”, som han komponerede i 1810, men som faktisk først blev udgivet i 1867, fyrre år efter hans død. 
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Når man i denne juletid synger med på ”Rudolf med den røde tud”, kan man sende en tanke til en af Rudolfs danske fædre, som gik bort tidligere i år. Historien om Rudolf begyndte i 1939, hvor amerikanske Robert L. May skrev børnebogen om ”Rudolph the Red-Noesed Reindeer”, og i årene efter fulgte flere bøger, tegnefilm og i 1949 også den sang, der bragte det rødnæsede rensdyr ud til store dele af verden. Herhjemme havde den unge musiker og komponist Bent Fabricius-Bjerre netop etableret sit eget pladeselskab Metronome Records, og han så en god forretningsmulighed i danske versioneringer af udenlandske hits. Han fik øje på ”Rudolph the Red-Noesed Reindeer”, og tog idéen med videre til en tekstforfatter med et specielt CV. Holger Bech var til daglig direktør i Handelsbanken, men ved siden af livet i bankverdenen skrev han under pseudonymet Poul M. Jørgensen. Blandt andet stod han bag de danske oversættelser af teaterstykket ”Omstigning til Paradis” og musicals som ”Oklahoma” og ”My Fair Lady”. Efter Bent Fabricius-Bjerres død i sommer sendte TV 2 interviewprogrammet ”Det sidste ord”, som var optaget med henblik på først at blive sendt efter hovedpersonens død, og her fortalte Fabricius-Bjerre, at han havde sendt den originale sang til den kreative bankdirektør:

”Han syntes, den var så åndssvag, så han sendte som en spøg den tilbage med en tekst som ’Kender du den om Rudolf, Rudolf med den røde tud’. Det hele var ment som en spøg fra hans side, men jeg troede, det var hans alvor, så vi indspillede den, og det blev en kæmpe succes”.

I programmet fortæller Bent Fabricius-Bjerre, at et af Poul M. Jørgensens forbehold var, at han var vant til at skrive mere alvorlige ting. Det var dog ikke første gang, tekstforfatteren arbejdede med de mere muntre sager. Gennem årene leverede han flere sangtekster til revyer, og den mindeværdige Helge Kjærulff-Schmidt-vise “Vi er alle i samme båd” fra Hornbæk-revyen i 1944 stammer således fra den samme pen som ordene ”Skål for de røde næser, dejligt juleeventyr”.