Vi vil ha’ sejren i land

Det var 23 år siden, det danske herrelandshold i fodbold sidst vandt en kamp i knockout-delen af en EM- eller VM-slutrunde, men i lørdags lykkedes det, da Danmark sikrede sig en plads i EM-kvartfinalen. Sidst det skete, var ved VM i 1998, hvor det daværende landshold nåede fra ottendedelsfinalen mod Nigeria til kvartfinalen mod Brasilien, som blev den danske endestation.

Ligesom ved de fleste andre slutrunder skulle der også i 1998 indspilles en officiel slagsang, og i kølvandet på popgruppen Aquas internationale succes blev komponist og -producer Søren Rasted bedt om at hjælpe DBU og landsholdet. Han allierede sig dog med et par erfarne folk udi fodboldsangenes svære disciplin, for han inviterede musiker Michael Bruun og tv-vært og tekstforfatter Jarl Friis-Mikkelsen ombord på holdet. Bruun og Friis-Mikkelsen havde stået bag både ”Rap Nu” i 1984 og ”Re-Sepp-Ten” i 1986, men mellem ”Re-Sepp-Tens” tilblivelse i foråret 1986 og arbejdet med slagsangen i 1998 var der sket en del. Danmark var blevet en mere etableret fodboldnation i de internationale turneringer med deltagelse i flere slutrunder, stor opmærksomhed ved VM i 1986 og ikke mindst det overraskende europamesterskab i 1992. På trods af det skrev Jarl Friis-Mikkelsen en tekst uden storhedsvanvid, for det hørte med til historien, at Danmark ikke kom til VM i 1994, og at EM i 1996 mildest talt ikke var nogen succes.

”Derfor skulle det handle om, at man ikke må holde op med at tro på sig selv”, forklarede Jarl Friis-Mikkelsen i Politiken for nogle år siden.

Da Rasted, Bruun og Friis-Mikkelsen havde styr på sangen ”Vi vil ha’ sejren i land”, kontaktede de endnu en slagsangs-legende, sangerinden Dodo Gad, kendt fra Dodo and the Dodos. Ligesom på ”Re-Sepp-Ten” til i 1986 skulle hun synge sammen med landsholdet, hvor Michael Laudrup var den eneste genganger, og hun var godt tilfreds med spillernes indsats: ”Jeg blev rimeligt imponeret over, hvor godt de synger. De synger bedre end det landshold, der var med i 1986”, sagde hun til BT i forbindelse med udgivelsen af ”Vi vil ha’ sejren i land” i 1998. Også på lørdag ved kvartfinalen mod Tjekkiet gælder det, at ”vi vil ha’ sejren i land, og vi er med alle mand”.

Spørgsmål: Bohemian hiphop

Hej Tor
Jeg mener at kunne huske en slags hiphop-version af ”Bohemian Rhapsody”. Måske er den fra sidst i halvfemserne eller der omkring. Siger det dig noget?
Kh Lena

Hej Lena
Det er mange år siden, jeg har hørt den, men jeg kan godt huske den hiphop- og R’n’B-inspirerede version af Queens ”Bohemian Rhapsody” fra 1996. Som udgangspunkt kan det virke overambitiøst at lave en genindspilning af et så ikonisk og formfuldendt værk som ”Bohemian Rhapsody”, men jeg husker versionen med The Braids som ret vellykket – hvis man nu absolut skal pille ved originalen. Den stammer fra soundtracket til filmen ”High School High”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Alanis on the road again

I 1995 udgav sangerinden Alanis Morissette albummet ”Jagged Little Pill”, og hen over det følgende år væltede hun dele af verden med iørefaldende rockhits som ”Ironic”, ”You Oughta Know”, ”You Learn” og ”Hand In My Pocket”. Sidste år skulle en jubilæumsturné have bragt hende vidt omkring for at markere 25-året for gennembrudspladen, men som så meget andet stak corona-pandemien også en kæp i hjulet på disse planer. Derfor gør den canadiske sangerinde og hendes musikere for tiden klar til at genoptage den forsinkede jubilæumstour med sommerkoncerter i USA og efterårskoncerter i Europa. I den anledning har hun udsendt en genindspilning af en sang, der er en del ældre end ”Jagged Little Pill”: Willie Nelsons countryhit ”On the Road Again” fra 1980.

Sangen blev skrevet til filmen ”Honeysuckle Rose” om en omrejsende countrymusiker med Willie Nelson i hovedrollen, og i selvbiografien ”Willie” fortæller han, at ligesom med så mange andre sange faldt ”On the Road Again” ham let at skrive: “Der er en million ting, jeg ikke kan finde ud af, men sangskrivning, det kan jeg finde ud af. Melodierne er det nemmeste for mig, for luften er fuld af melodier. Jeg hører dem hele tiden, rundt omkring mig overalt, nat og dag. Hvis jeg har brug for en melodi, plukker jeg bare en ud af det blå”. Under en flyrejse med et par filmfolk faldt snakken på behovet for sange til ”Honeysuckle Rose”-filmen, og de efterlyste en sang om folk, der konstant rejser land og rige rundt for at spille musik. Willie Nelson forstod opgaven og begyndte at skrive på en konvolut eller en af flyets brækposer: “On the road again. I just can’t wait to get on the road again. The life I love is making music with my friends. I just can’t wait to get on the road again”. Filmproduceren Sydney Pollack spurgte ham, hvordan melodien lød: “Jeg sagde, at det vidste jeg ikke – jeg kunne arbejde på melodien senere. Jeg spekulerede ikke mere over melodien til flere måneder senere, dagen før jeg skulle i studiet for at indspille den. Der var ikke nogen grund til at sætte en melodi til noget, jeg ikke var klar til at indspille. Jeg vidste, at jeg ikke ville have problemer med at hente melodien ud af det blå”.

”On the Road Again” blev nærmest en signatursang for Willie Nelson, og han synger endda duet med Alanis Morissette på hendes nye, afdæmpede fortolkning af nummeret. Morisettes forestående tur ”on the road” bringer hende også til Danmark den 29. oktober, hvor hun spiller i Royal Arena i København.

Spørgsmål: Slagsang ved EM i 1992

Hej Tor
Vi har talt om fodbold sange på kontoret i dag. Kan det passe, at der ikke var en sang i 1992?
Kh Jette (og kollegerne)

Hej Jette
Jeg har fået lignende spørgsmål under andre slutrunder, og forklaringen er, at det hele jo gik lidt stærkt i 1992, hvor Danmark kom med til EM på et afbud på grund af borgerkrigen i Jugoslavien, så DBU nåede ikke at arrangere en officiel slagsang. Der var dog en gruppe, der under navnet De Heftige Heppere nåede at udgive ”Gi’ dem no’en på frakken”, i øvrigt med Melodi Grand Prix-vinder Lonnie Devantier som forsanger. Den sportslige succes i 1992 var stor, men sangen nåede ikke at bide sig fast.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Vi står sammen side og side

Mindre end et døgn efter fodboldspilleren Christian Eriksen kollapsede på banen, lagde DBU et billede af spillerne – med armene om hinandens skuldre før kampstart – ud på herrelandsholdets Facebook- og Instagram-profiler.  Som en hyldest til holdets ageren i forbindelse med Eriksens hjertestop var billedet ledsaget af teksten ”Vi er røde, vi er hvide. Vi står sammen, side om side”, som stammer fra slagsangen fra fodbold-VM i 1986. I marts 1986 havde Ekstra Bladet annonceret, at alle kunne indsende forslag til, hvordan en dansk slagsang kunne lyde. Ved EM i 1984 havde Danmark ikke en officiel slagsang, men blandt andre tv-manden Jarl Friis Mikkelsen og musikeren Michael Bruun havde skabt den opsigtsvækkende ”Nu Rap”, hvor DR’s pensionerede sportschef Gunnar ”Nu” Hansen hakkede sig gennem en form for rap med omkvædet ”We are red, we are white, we are Danish dynamite”. Da Danmark kvalificerede sig til VM, lavede Jarl Friis Mikkelsen og Michael Bruun en aftale med DBU om at levere en officiel slutrundesang, og i samspil med Ekstra Bladet blev konkurrencen ”Syng dig til Mexico” udskrevet.

En artikel fra Det Kongelige Bibliotek citerer nogle af de tekstforslag, læserne indsendte i håbet om at vinde en rejse til VM: “Søren Busk har overskæg og banens bedste ’overlæg’, fodbold det er sagen, hvis Laudrup han har dagen” og “Det er rødt og hvidt, det er dit og mit, og så er det skattefrit”. Postkassen bugnede mildt sagt ikke af lyriske mesterværker, og det endte derfor med, at Jarl Friis Mikkelsen kombinerede små stumper og stykker fra læserbidragene med sine egne idéer, hvilket kan forklare, hvorfor teksten til ”Re-sepp-ten”, som den hedder, er et mærkværdigt kludetæppe af metaforer, eventyrreferencer og fællessangs-banaliteter. Og faktisk kom teksten til at fremstå endnu mere mærkelig, da den op til VM i 2010 blev genindspillet af den japanske popduo Vanilla Beans, der havde set sig lune på det danske landshold. De to unge kvinder sang lyden af de danske ord fra ”Re-sepp-ten”, og de havde endda overtalt dan danske ambassadør i Japan, Franz-Michael Skjold Mellbin, til at medvirke i musikvideoen, hvor han tog hovedtelefonerne forkert på, præcis som Preben Elkjær gjorde i den originale video fra 1986.

Vort gamle Danmark skal bestå

Med et års forsinkelse begynder herrernes Europamesterskaber i fodbold på fredag, og for første gang nogensinde lægger Danmark bane til nogle af EM-kampene. Værtskabet er i år fordelt ud for tolv byer, og da København er en af dem, skal Danmark for første gang spille på hjemmebane ved en EM-slutrunde. Bandet Alphabeat har leveret årets officielle slagsang ”Danmarks Dynamite”, der helt som ventet bliver målt op imod alle tiders største danske slagsang ”Re-Sepp-Ten” fra 1986 med det stadig effektfulde omkvæd ”Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side”. Men man kan også argumentere for, at den vigtigste fodboldsang i virkeligheden er en gammel sag fra 1800-tallet, for før de danske landskampe spilles nemlig Adam Oehlenschläger og H. E. Krøyers ”Der er et yndigt land”. Ifølge Højskolesangen menes det, at digteren Oehlenschläger blev ansporet til at skrive sin fædrelandshyldest, da Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse i 1819 udskrev en konkurrence om en nationalsang. Han deltog dog ikke i konkurrencen, som blev vundet af Juliane Marie Jessens ”Dannemark, Dannemark, hellige Lyd”, og i stedet udgav han sin tekst med titlen ”Fædrelands-Sang” i 1823. Dengang var der intet mindre end tolv vers, som blandt andet sammenligner den daværende konge Frederik d.6. med sagnkongen Frode Fredegod og holder Danmarks skønhed op mod både ”Ruslands vinterørkner” og ”Sydens blomstermai”. Ved en senere udgivelse havde Oehlenschläger barberet den langstrakte hymne ned til fem vers, og den version, man kender bedst i dag, består af de oprindelige første, andet og tredje vers samt afrundingen af tolvte vers med ”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”.

Både ”Der er et yndigt land” og ”Kong Christian stod ved højen mast” er nationalmelodier for Danmark, og oveni er ”Kong Christian” også landets kongesang. Fordi Danmark har to nationalmelodier, opstod der i 1980’erne diskussion om brugen af den ene frem for den anden sang forud for fodboldlandskampe. Mange fodboldfans foretrak ”Der er et yndigt land”, og de danske roligans sang ofte ”Der er et yndigt land”, mens et orkester ved udebanekampe spillede ”Kong Christian”, som Udenrigsministeriets protokol foreskrev. Det førte også til en folketingsdebat om emnet, og sagen endte med, at daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen skar igennem og pegede på ”Der er et yndigt land” som den primære nationalmelodi ved begivenheder som fodboldlandskampe.

Lørdag aften vil H. E. Krøyer og Adam Oehlenshlägers gamle fædrelandshymne lyde i Parken forud for Danmarks første kamp i EM-gruppespillet, hvor landsholdet møder Finland.