På mandag vil man fra kirker i hele landet kunne høre det første element i en længerevarende hyldest til H.C. Andersen. Den 4. august klokken 11.05 er det nemlig præcis 150 år siden, den store digter sov ind, og derfor er det på mandag klokken 11.05, at en fejring over flere måneder skydes i gang. Her vil klokkespil overalt i landet spille en nykomponeret suite, der samler nogle af de kendte sange, H.C. Andersen skrev tekster til, blandt andet ”Hvor skoven dog er frisk og stor”, ”Danse, danse dukke min” og ”Hist, hvor vejen slår en bugt”. Med i suiten er naturligvis også ”I Danmark er jeg født”, som selv fejrer 175-års-jubilæum i år.
I 1849 havde Danmark vundet et vigtigt slag i Den Første Slesvigske Krig og fået sin første grundlov. Landet var grebet af en særlig ånd, og i denne periode blev der skrevet mange patriotiske og nationalromantiske digte og sange. H.C. Andersen tilbragte gennem livet meget tid på udlandsrejser, og på hojskolesangbogen.dk kan man læse, at visse folk i denne periode satte spørgsmålstegn ved hans nationale sindelag, men i sin dagbog skrev han: ”Aldrig har jeg følt mig mere dansk end under krigen, … mens mange udanske spiller danske herrer”. Andersen blev også en del af bølgen med nationale hyldesttekster. Han samlede tretten værker i ”Fædrelandske Digte under Krigen”, som findes i ”Samlede Skrifter”. Et af dem var ”I Danmark er jeg født”, som blev trykt første gang i avisen Fædrelandet den 5. marts 1850 med titlen ”Danmark, mit Fædreland”.
Meget kort tid efter satte komponisten Henrik Rung melodi til H.C. Andersens nye fædrelandshyldest, og den 8. maj 1850 blev den nye sang uropført ved en velgørenhedskoncert. Formålet med arrangementet var at samle penge ind til et monument til minde om den danske sejr i Slaget ved Fredericia året forinden. Den berømte bronzestatue ”Den tapre landsoldat” i Fredericia er rejst for blandt andet penge, der kom i denne aften i 1850 på Casino-teatret i København. Rungs storladne komposition for mandskor og Andersens smukke tekst blev voldsomt populær i årene, der fulgte, men den udgave af sangen, man oftest synger i dag, er ”kun” små hundrede år gammel. I 1926 skrev Poul Schierbeck nemlig en ny og mere afdæmpet melodi, som egner sig bedre som fællessang. I eksempelvis Højskolesangbogen finder man i dag både Rungs og Schierbecks melodier, men også en tredje melodi til samme tekst, som musikeren Sebastian komponerede til musicalen ”Hans Christian Andersen” i 1996.
Organisationen bag Andersen Forever, som er årets markering af 150-året for H.C. Andersens død, har ikke på forhånd annonceret hvilken af de tre melodier, der indgår i den suite, der samler nogle af de mest kendte Andersen-sange – men det vil man kunne høre fra kirkeklokkespil mange steder i landet mandag formiddag.