Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Live on the sunny side

Hej Tor
Du er min sidste mulighed. Tilbage i ca. midt 80’erne havde jeg en melodi på min kassettebåndoptager, som jeg i dag bare ikke kan få ud af hovedet. Båndet er væk, men det er omkvædet ikke. Det lød nogenlunde sådan her: ”We wanna fight for our life, we wanna live, live, live on the sunny side”. Sangen var et pop nummer sunget af en gruppe lidt i stil med Village People. Kan du hjælpe mig på sporet.
MVH Claus N.

Hej Claus
Det ville være overlegent, hvis jeg – som din sidste mulighed – kunne trække titlen på en gammel popsang op af lommen og give dig det svar, du håber på. Det kan jeg desværre ikke. Der er ikke nogen klokke, der ringer hos mig, og heller ikke hos andre popnørder, jeg har konfereret med. Hvis vi er heldige, giver den kollektive hukommelse blandt Musikbrevkassens læsere os et svar på tor@musikbrevkassen.dk.
OPDATERET 21/9-2025: Jeg har heldigvis fået en henvendelse fra Jørgen Madsen, som med stor præcision peger på, at det er Danny Santos & Bronx med “Fight For The Light” fra 1979, du skal have fat i. Tak for hjælpen!
Mvh. Tor Bagger

En kommentar til “Spørgsmål: Live on the sunny side”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *