Kategori: Musiknyheder

Nibe Festival skydes i gang onsdag d. 2. juli, og i år kan gæsterne på ”Den lille fede” glæde sig til udenlandske stjerner som Kent, Beth Hart, The Rasmus og ikke mindst Sheryl Crow, der må betragtes som årets hovednavn.

Sheryl Crow slog igennem i 1993 med All I Wanna Do, som så dagens lys en dag, Sheryl Crow jammede med en flok musikervenner og i en bog fandt et digt, der startede med ordene ”All I wanna do is have some fun”. Sangen om de jævne folk i baren, der drømmer om noget mere her i livet, skulle egentlig have været kasseret og blev kun udgivet, fordi Sheryl Crows lillebror vedholdende sagde til hende, at All I Wanna Do kunne blive et stort hit – og det blev den. Sheryl Crow, der i år har udsendt pladen Detours, er på scenen i Nibe torsdag aften.

Spanien har længe været sikret en plads i søndagens EM-finale – i hvert fald hvis man medregner opvarmningen til årets helt store fodboldbrag. Måske er det et udtryk for, at værtsnationerne Schweiz og Østrig ikke ligefrem vader i popstjerner i international klasse, når de har valgt at lade spanieren Enrique Iglesias optræde før selve finalen.

På den måde når Enrique også et stykke længere i sin ”fodboldkarriere”, end hans far Julio gjorde i sine unge dage. Før Julio Iglesias blev kendt som smørtenor og popstjerne var han nemlig talentfuld målmand på Real Madrids ungdomshold, men skaderne fra et trafikuheld tvang ham til skifte spor. Når hans søn Enrique optræder ved finalen på søndag, er det med den officielle EM-sang Can You Hear Me.

Selvom det er 34 år siden, den engelske band Blondie blev dannet, har de for tiden travlt med at fejre en rund fødselsdag. Det er nemlig i år 30 år siden, deres mest succesfulde album Parallel Lines blev udsendt, og det markeres med en særlig genudgivelse.

Pladen, der blandt andet indeholdt kæmpehittet Heart of Glass, fik sin ”geometriske titel”, fordi de fleste af sangene handler om mennesker, der aldrig rigtigt kan finde hinanden – ganske som helt parallelle linjer aldrig krydser hinanden. I pladecoveret fra 1978 finder man også teksten til den melodiløse sang Parallel Lines, der slet ikke findes på albummet, men blot er et digt skrevet af sangerinden Debbie Harry. Jubilæumsversionen af Parallel Lines, der udkom i mandags, indeholder som bonusmateriale en række single-b-sider og en DVD.

Det er fast kotyme, at de amerikanske præsidentkandidater bruger musik i deres kampagner, men det er også tit sket, at musikvalget har givet bagslag. Republikaneren John McCain har i starten af sin kampagne brugt Chuck Berrys rock’n’roll-klassiker Johnny B. Goode, men nu har Chuck Berry selv meldt ud, at han støtter modkandidaten Barack Obama.

Chuck Berry sagde i sidste uge til Reuters, at ”Amerika er endelig nået til det sted, hvor man kan vælge en farvet mand, uden at det er en ulempe”. Da han skrev Johnny B. Goode i 1958, var sagen en helt anden. For ikke at støde det hvide publikum fra sig ændrede han en smule af teksten om den unge Johnny, så han ikke var ”a coloured boy”, men i stedet ”a country boy” fra Louisiana.

Simon Kvamm er normalt kendt som Angora-dreng og Nephew-forsanger, så det er en utraditionel rolle, han indtager på lørdag. Her opfører Tivolis Symfoniorkester værket Peter og Ulven, og Simon Kvamm har sagt ja til at være fortæller. Sovjetiske Sergei Prokofiev komponerede det specielle værk i 1936 i et forsøg på musikalsk at formidle historien om hyrdedrengen, der af kedsomhed lidt for ofte råber ”Ulven kommer!”. Hvert dyr og hver person ”spilles” af et bestemt instrument, og det symfoniske eventyr kædes sammen af en fortæller.

Når Simon Kvamm på lørdag har denne rolle, skriver han sig ind i en række af Peter og Ulven-fortællere, der blandt andre også tæller Sting, David Bowie og Sharon Stone. Tivoli-optagelsen udkommer digitalt og på CD allerede på tirsdag.

Siden to af bandets frontfigurer sidst i 1970’erne valgte at lade skægget gro langt, har de været lette at genkende, og nu kan koncertstemningen med de karakteristiske rockmusikere fra ZZ Top hentes hjem i stuen. I denne uge har bandet for første gang nogensinde udsendt en live-DVD, der indeholder nogle af deres mest kendt numre, blandt andet Gimme All Your Lovin’, Rough Boy og ikke mindst Legs, som var et hit i 1984.

På grund af nummerets tekst og en musikvideo med Playboy-piger blev ZZ Top af feministiske grupper kritiseret for at betragte kvinder som sexobjekter. Gruppen havde i flere år udgivet numre, der reelt var mere vovede, men det var først med Legs, at ZZ Top blev så synlige og populære, at kritikken dukkede op. DVD’en ZZ Top Live from Texas indeholder blandt andet også medlemmernes egen fortælling om bandet (se DVD-præsentation).

Det var en af giganterne fra bluesmusikken og den tidligste rock’n’roll, der gik bort i denne uge. Bo Diddley blev blandt andet kendt for en rytme, som også er blevet brugt af i så forskellige numre som Not Fade Away med Rolling Stones og i introen til Smuk som et stjerneskud med Brødrene Olsen. Selvom rytmen blev kendt som et ”Bo Diddley-beat”, og selvom han endda også hittede med et nummer med titlen Bo Diddley, var det ikke hans rigtige navn.

Han blev født Ellas Otha Bates McDaniel, og tog først senere sit kunstnernavn med hjælp fra et én-strenget instrument fra de amerikanske sydstater, kendt som ”the diddley bow” (Diddley-buen). Sangeren og guitaristen, der også udgav I’m a Man og Why Do You Love, blev 79 år og døde efter nogle år med hjerteproblemer.

Efter mange års tavshed er Donna Summer nu tilbage med en ny plade, og det er endda med en lille hilsen til hendes gamle kælenavn. En af sangene på den nye plade hedder nemlig The Queen is Back med henvisning til hendes uofficielle titel som en af de store discodronninger. Det prædikat fik hun for hits som Bad Girls, She Works Hard for the Money og ikke mindst Hot Stuff, som hun måtte kæmpe hårdt for at få lov til at beholde.

Da hun præsenterede Hot Stuff for pladeselskabschefen, blev han nemlig bekymret for den genre, hun var på vej ind i og foreslog i stedet at give sangen til Cher. Det gjorde Donna Summer så vred, at hun truede med at forlade popbranchen for igen at blive kirkesanger, så chefen lod til sidst guldfuglen få sin vilje. Donna Summer fylder 60 år ved årsskiftet, og albummet Crayons er hendes første i 17 år.