Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Hvem brændte brevene?

Hej
Tor

Jeg
ved, at der fandtes ”et svar” til Brænd mine breve med Bjørn Tidmand. Dvs en
sang der lader som om den er med Bjørns eks-kæreste. Men hvad hed den?

Bente

Hej
Bente

Det
er rigtigt, at der i kølvandet på succesen for ”Brænd mine breve” kom en slags
svar. Det nummer hed meget passende ”Nu har jeg brændt dine breve”, og det var
Rita Storm, der gav sig ud for at være Bjørn Tidmands gamle flamme.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Kygo lyder som Kygo

Hej
Tor

Min
kæreste er blevet ret vild med ”Firestone” med Kygo. Jeg prøver at forklare
hende, at den (i hvert fald instrument-temaet) lyder ret meget som et nummer
fra sidste år, men det er ret svært, når jeg ikke kan give en titel eller
noget. Kan du høre det samme?

Patrick

Hej
Patrick

Jeg
tror godt, jeg ved, hvad du tænker på – og sammenfaldet er ikke så sært endda.
Den norske producer Kygo stod nemlig også bag et populært remix af Kyla la
Grange-nummeret ”Cut Your Teeth
”. Han står også bag andre numre og remix, som
har samme klang, men det er nok ”Cut Your Teeth”, der er bedst kendt.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Etnisk Melodi Grand Prix

De
kommende uge står i Grand Prix’ets tegn i Aalborg. Lørdag i næste uge afholdes
det årlige Melodi Grand Prix, og ugen efter er børnene på scenen til MGP – men
også i denne uge er der mulighed for Grand Prix-stemning ved en ny type
sangkonkurrence. Aalborg Kongres & Kultur Center afholder nemlig Etnisk
Melodi Grand Prix, hvor deltagere med anden etnisk baggrund end dansk kan vælge
en kendt Grand Prix-sang, give den deres eget særpræg og optræde med den foran
publikum og et dommerpanel.

Konkurrencens vært er en ung mand, der selv er søn
af en marokkansk indvandrer, som fra starten satsede så hårdt på at blive
integreret i Danmark, at han gav sig selv kælenavnet Abdel Frikadel. Abdel, som
døde for nogle år siden, nåede desværre aldrig opleve, at sønnen Basim vandt
både familien Danmarks hjerter og det danske Melodi Grand Prix sidste år. På
søndag er Basim atter på Grand Prix-scenen, når han er vært for det allerførste
Etnisk Melodi Grand Prix.

Kategorier
Musiknyheder

Dylan møder Sinatra

Bob
Dylan er kendt som en sangskriver, andre komponister og musikere ser op til, og
hans sange bliver ofte genindspillet af andre. Nu er det dog blevet Dylans tur
til at hædre et af musikhistoriens store navne og for en gangs skyld udgive
musik, han ikke selv har skrevet.

Om en uge udkommer nemlig en ny Bob
Dylan-plade, som kun indeholder numre, hans forbillede Frank Sinatra har haft
berøring med. Det er dog ikke de helt store klassikere som ”My Way” og
”Strangers In the Night”, men der er dog velkendte sange imellem. Blandt andet
evergreenen ”Autumn Leaves”, som egentlig var sang på fransk og ungarsk, da den
blev skrevet i 1945, men som blev endnu mere udbredt, da den fik sin engelske
tekst. Utallige kunstnere har fortolket ”Autumn Leaves”, og mandag den 2. februar kan man
høre, hvordan den lyder på Bob Dylan-facon, når albummet ”Shadows In the Night”
udkommer.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Ukrainsk linedanser-musik

Hej
Tor


Facebook florerer der et klip fra et talentshow på Ukrainsk tv, hvor en kvinde
er akrobat og linedanser på den vildeste måde. Musikken er et ”mystisk” nummer
på engelsk. Ved du hvad det er?

M.v.h.
Juliane

Hej
Juliane

Jeg
har fundet frem til tv-klippet med den fantastiske linedanser, og musikken er med
Gotye, som er bedst kendt for ”Somebody That I Used to Know”. Her er det dog ”Coming
Back”, der bliver brugt som akrobatikmusik. Klippet kan ses her, og hele sangen findes her.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sophia i X Factor

Hej
Tor

I
X Factor her til aften (i fredags, red.) var der en ung lyshåret pige, hende
man også fulgte i zoologisk have med hendes børn. Hvad var det? Den vil jeg
gerne høre igen. De spillede også lidt af ”den rigtige” bagefter.

Charlotte

Hej Charlotte

Sophia,
som den unge X Factor-deltager hedder, optrådte med sangen ”Please Don’t Say
You Love Me
”, som er kendt med Gabrielle Aplin. Den er snart to år gammel og
stammer fra Aplins album ”English Rain”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Da folk-rocken blev født på 50 år siden

Den
21. januar er et vigtigere dato i musikhistorien, end de fleste kender til, for
på onsdag er det præcis 50 år siden, en ny genre blev født.

I 1964 havde Bob Dylan
skrevet og indspillet sangen ”Mr. Tambourine Man”, men han havde ikke været så
tilfreds med resultatet, at den skulle udgives i første omgang. Inden Dylan
selv fik udsendt en bedre indspilning af ”Mr. Tambourine Man”, havde bandet The
Byrds fået fat i demoen og var begyndt at prøve kræfter med sangen på egen
hånd. Den 21. januar 1965 indspillede de folk-sangen med en rock-lyd a la Beach
Boys og Beatles, som Bob Dylan blev meget begejstret for. ”Mr. Tambourine Man”
blev ikke bare et stort hit for debuterende The Byrds, den affødte også den nye
genrebetegnelse folk-rock, og det hævdes også, at netop denne indspilning var
medvirkende til, at Bob Dylan senere samme år valgte at ”sætte strøm til” sine
ellers akustiske sange.

Kategorier
Musiknyheder

Steppeulve på strejftog igen

Hvis
man skal tidsbestemme begyndelsen på den dansksprogede rockmusik, er det svært
at komme uden om det album, som på mandag atter bliver let tilgængeligt. Steppeulvenes LP ”Hip” bliver nemlig
genudgivet både digitalt, på CD og på vinyl – ligesom dengang i 1967.

Steppeulvenes
levetid var kort, og det var en begivenhed i Aalborg, der var med til at
sætte punktum for karrieren. Efter at bandmedlemmerne havde indrømmet at ryge
hash og tage stoffer, forsøgte politiet at finde en anledning til at pågribe
dem, og da der ved en koncert i Vejgaardhallen lugtede af lidt for sjov tobak,
blev arrangementet afbrudt, og bandmedlemmerne blev anholdt. For frontfiguren
Eik Skaløe var begivenheden i Aalborg afgørende for, at han kvittede livet som
rockmusiker og rejste til Østen – uden at vende tilbage.

Gruppens LP med sange som
”0-0-0” og ”Itsi-Bitsi” bliver genudgivet på mandag, denne gang endda med to
Steppeulvene-numre, som ikke før har været udsendt.