Kategorier
Musiknyheder

Som en ballon af bly

Det er tre et halvt år siden, at man på filmfestivalen i Venedig kunne opleve en tidlig version af en dokumentarfilm om rockbandet Led Zeppelin, men siden da har filmen ikke været vist offentligt. Nu er ”Becoming Led Zeppelin” klippet færdig og klar til for alvor at finde sit publikum. I dag og i morgen kan dokumentaren ses i de store IMAX-biografer i Storbritannien, før den rammer de almindelige biografer. Gennem nye interviews, gamle klip og hidtil ukendte optagelser fortælles historien om, hvordan en gruppe musikere blev til Led Zeppelin, og hvordan Led Zeppelin blev et af de mest betydningsfulde rockbands nogensinde.

Gruppen opstod i asken fra bandet Yardbirds, hvor guitaristerne Eric Clapton og Jeff Beck havde været medlemmer, før bandet gik endeligt i opløsning i juni 1968. Den nye guitarist Jimmy Page måtte herefter i gang med at samle musikere til et nyt band, og da de i september 1968 gav koncert første gang, var det under navnet The New Yardbirds – og endda på dansk jord ved et såkaldt Teen Club-arrangement på en skole i Gladsaxe. Først i oktober 1968 kunne man for første gang se navnet Led Zeppelin på en plakat i forbindelse med en koncert i London. Grundidéen til det specielle navn opstod dog allerede et par år forinden, da Yardbirds-guitaristen fik hjælp fra en gruppe habile musikere til at indspille et soloalbum, blandt andre den senere Led Zeppelin-guitarist Jimmy Page og The Who-medlemmerne Keith Moon og John Entwistle. Indspilningerne gik så godt, at det var på tale at fortsætte samarbejdet i en decideret supergruppe, men den idé fik en spydig kommentar med på vejen fra et af The Who-medlemmerne. Der har været diskussion om hvem af dem, der lod ordene falde, men det blev sagt, at projektet ville falde til jorden som en ballon af bly (det engelske udtryk ”go down like a lead balloon”). Jimmy Page bed mærke i udtrykket, og da hans nye band skulle have sit eget navn, blev ballonen af bly til en zeppeliner af bly. Led Zeppelin faldt dog ikke til jorden med et brag, men skabte rockklassikere som ”Stairway to Heaven”, ”Whole Lotta Love”, ”Black Dog” og ”Immigrant Song”. Herhjemme vil man kunne opleve dokumentarfilmen ”Becoming Led Zeppelin” i en række biografer fra d. 6. marts.

Kategorier
Musiknyheder

Rocklegender til Grammy-fest

I weekenden bliver de amerikanske Grammy-priser uddelt til tidens store musikere og deres bedste udgivelser, men der er ikke kun de unges prisfest i år. Yngre superstjerner som Post Malone, Billie Eilish, Charlie XCX og Shaboozey fylder naturligvis en del, når man kigger på, hvem der er nomineret i de 66 kategorier, Grammy-organisationen arbejder med, men der er også nogle af fortidens giganter med på listen. The Rolling Stones er nomineret for albummet “Hackney Diamonds” i kategorien Bedste rockalbum, og The Beatles er med i den mest prestigefyldte kategori, Record of the Year, der bedst kan oversættes til Årets udgivelse. For lidt over et år siden udkom ”Now and Then”, der blev præsenteret som den allersidste Beatles-sang, og det er den, der har bragt bandet over alle bands ind i Grammy-feltet igen.

Nummeret er baseret på en ufærdig John Lennon-sang, som hans enke Yoko Ono i 1994 overdrog til Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr, da de arbejdede med “The Anthology”-projektet, der bragte demo-versioner og studieoptagelser frem fra arkiverne. En af de sange, de fik på kassettebånd, var ”Grow Old With Me”, som også havde med på et posthumt Lennon-album, så den rørte de ikke ved, men ”Free As a Bird” og ”Real Love” blev færdiggjort og udgivet i midten af 1990’erne under stor bevågenhed.

Den fjerde sang, “Now and Then”, var ikke helt så komplet i sin form som ”Free As a Bird” og ”Real Love”, og optagelsen af John Lennons stemme blev forstyrret af en summelyd, som man havde på det tidspunkt ikke de teknologiske værktøjer til at fjerne. Særligt George Harrison var derfor modstander af at gå videre med nummeret, og efter en enkelt dag i studiet blev arbejdet med “Now and Then” derfor skrinlagt.

Paul McCartney gav dog ikke helt slip på tanken: “Der var en sang mere, som vi ikke lavede, hvilket var en skam. Den havde ikke en særligt god titel, og den havde brug for en smule bearbejdning, men den havde et smukt vers, og det var John, der sang den”, sagde McCartney til magasinet Q i 2006.

Men for nogle år siden blev det med hjælp fra kunstig intelligens og andre nye teknologier muligt at rense John Lennons optagelse så meget, at man kunne arbejde videre med nummeret. George Harrison var i mellemtiden også død, men optagelserne med hans guitar fra den dag i midten af 1990’erne blev fundet frem fra arkiverne, og Paul McCartney og Ringo Starr kunne dermed færdiggøre ”Now and Then” som den allersidste fælles Beatles-sang.

Natten til mandag dansk tid bliver det afsløret om de gamle mestre får en statuette med hjem fra Grammy-festen. Blandt de andre nominerede i samme kategori er Sabrina Carpenters “Espresso”, Beyoncés “Texas Hold ’Em”, Taylor Swift og Post Malones “Fortnight” og Billie Eilish’ “Birds of a Feather”.

Kategorier
Musiknyheder

Make Y.M.C.A. Great Again

Mandag blev Donald Trump genindsat som USA’ præsident, og som altid blev ceremonien ledsaget af mere folkelige arrangementer. Allerede søndag var der sejrsfest med deltagelse af ikke blot den tiltrædende præsident, men også en gruppe, hvis musik han har brugt undervejs i sin valgkamp. Flere gange har man ved vælgermøder kunnet se Donald Trump vrikke på scenen til det gamle discohit ”Y.M.C.A.” med The Village People. For nogle år siden bad Victor Willis, der er en af grundlæggerne af The Village People, Trump-lejren om at holde op med at bruge deres musik, men han er for nylig vendt på en tallerken. Som B.T. har refereret, skrev Willis i december på Facebook, at han hos gruppens fans fornemmede en modstand mod at gribe ind over for Trumps brug af “Y.M.C.A.”, og at Donald Trump virkede oprigtig og så ud til at have glæde af nummeret – og derfor ville han ikke kræve, at kampagnen ændrede deres musikvalg.

Forleden gik Willis og resten af Village People skridtet videre og optrådte til Trumps “forfest” med “Y.M.C.A.”, som ikke kun er kendt for musikken, men også for den medfølgende dans, hvor man former bogstaverne Y, M, C og A med armene over hovedet. Denne koreografi blev udbredt, efter Village People i januar 1979 optrådte i musikprogrammet ”American Bandstand”, mens publikum i tv-studiet lavede bogstaver med armene. Det er i dag uklart, om tv-holdet havde instrueret publikum, eller om det bare var en idé, der spredte sig på tilhørerpladserne under tv-showet, men umiddelbart efter deres optræden sagde Victor Willis i et interview, at de formentlig ville indarbejde bogstavdansen i deres sceneshow.

Kategorier
Musiknyheder

Trump og præsidentfanfaren

Om få dage bliver Donald Trump atter indsvoret som USA’s præsident, sådan som det altid sker den 20. januar efter et amerikansk præsidentvalg. Der vil være edsaflæggelse, bøn og ikke mindst tonerne af ”Hail to the Chief”, som i mere end 200 år har været forbundet med de amerikanske præsidenter.

”Hail to the Chief” udspringer af det engelske fortællende digt ”Lady of the Lake” fra 1810, som fik melodi i 1812 og var en del af et skuespil. Allerede i 1815 blev melodien første gang brugt til at hylde en amerikansk præsident, og i 1837 blev den spillet ved indsættelsen af præsident Martin van Buren. I årene herefter blev det kutyme at bruge ”Hail to the Chief” ikke blot ved præsidentindsættelser, men også ved præsidentens ankomster helt generelt. Det var dog først i 1954, at ”Hail to the Chief” officielt blev den amerikanske præsidents hyldestmelodi.

Engang i det 20. århundrede blev sangens oprindelige digt om en skotsk høvding udskiftet med en tekst, der rent faktisk passer til det amerikanske præsidentembede. Det er dog meget sjældent, at ”Hail to the Chief” bliver fremført med tekst og ikke blot som en slags instrumental fanfare. Og fra på mandag vil den atter akkompagnere Donald Trump, når han ankommer til diverse arrangementer.

Kategorier
Musiknyheder

Det var i 1948 eller cirka deromkring…

En gammel Kim Larsen-sang er blevet trukket med ind i debatten om krigen i Gaza og den israelske hærs fremfærd i området. Nytårsaften lancerede sangeren Isam B en omskrevet nyfortolkning af Larsens klassiker ”Jutlandia”, som oprindeligt handlede om det danske hospitalsskib, der hjalp sårede under Korea-krigen ”i 1949 eller cirka deromkring”. Nu er ”Jutlandia” blevet til ”Palæstina”, og den indledende linje i den nye version lyder ”Det var i 1948 eller cirka deromkring, at Palæstina blev stjålet”. Den nye tekst og indspilning vil helt sikkert finde både tilhængere og kritikere, blandt andet fordi de letgenkendelige blæsere i Kim Larsens version er blevet udskiftet med det messende slagord ”From the river to the sea, Palestine will be free”. På sin Facebook-side kalder Isam B blandt andet situationen for ikke bare en humanitær krise, men en moralsk og juridisk falliterklæring. “Sangen er mit bidrag til at sætte fokus på de stemmeløse, der lider under en konflikt, som verdenssamfundet har undladt at tage ansvar for”, skriver han.

I 1986 gav Kim Larsen et interview til musikmagasinet MM, som citeres i bogen ”Solisten – historien om Kim Larsen”, og her fortalte han lidt om tilblivelsen af ”Jutlandia”: ”Egentlig ville jeg lave en antikrigssang, men så kom jeg til at tænke over, hvor meget jeg egentlig er imod krig. Og så måtte jeg jo indrømme, at det er jeg ikke under alle omstændigheder. Hvis det havde været under besættelsen, ville jeg givet have været frihedskæmper. Så kan du ikke lave en antikrigssang, tænkte jeg, og kom så til at fundere over, hvem der er the real hero i det her spil. Og mit blivende idol, helt fra jeg var helt lille, er den barmhjertige samaritan. Dem, der kommer ind, når det hele bare er total madness, og alligevel er humanister”, forklarede Larsen. Samtidig kom han i tanke om, at selvom det er mændene, der drager i krig, spiller kvinderne altid en rolle på den ene eller den anden måde, og her begyndte idéen til Jutlandia-hyldesten at tage form:

”Er det en eller anden form for naturvanvid, en eller anden skæv form for jalousi, der gør, at de der Irma-høns får krudtet os op til at gå i krig? Pludselig kunne jeg se spillet: Når drengene drøner ud, så kommer damerne med deres hvide skibe med de røde kors på og sygeplejeruniformerne. Og samtidig sidder Lili Marleen i radioen og synger ”Auf Wiedersehn”. Og så buum, du ved: Til sidst, når drengene har gjort, hvad de skulle, og ligger og er ved at forbløde, så kommer sygeplejersken på 16 og hælder jod på. Det var bare noget omkring kvinder, som kom frem der. Den er ikke tænkt igennem, men der er en glødelampe der”.

”Jutlandia” findes på Kim Larsens album ”Forklædt som voksen”, mens Isam B’s nye ”Palæstina” kan høres på blandt andet Youtube og Isam B’s Facebook-side.

Kategorier
Musiknyheder

Julesalme i januar

De fleste vil nok mene, at ”Dejlig er den himmel blå” allerede i den seneste uges tid burde være pakket væk sammen med julepynten, men faktisk er nu på mandag det allermest passende tidspunkt at synge den. For selvom salmen nu om stunder er nært knyttet til juledagene, så er den skrevet til brug ved Helligtrekonger, som falder den 6. januar, og som historisk har markeret afslutningen på julen. Omdrejningspunktet i teksten er heller ikke blot Jesu fødsel i sig selv, men derimod historien om de tre vise mænd, der ledes til stalden i Betlehem. Teksten er af Grundtvig, og ifølge Højskolesangbogen repræsenterer den digterpræstens første bevidste forsøg på at forny den danske salmedigtning, hvilket han først for alvor fik greb om 25 år senere. Den er nemlig oprindeligt skrevet som en børnesang, der genfortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen og fødslen af en ny konge. Særligt i den oprindelige version fra 1810 med hele 19 vers kan man mærke intentionen om at bruge en salme som historiefortælling for børn, blandt andet med linjer som ”Vil I små ej også gerne se den lyse, milde stjerne”. Dette aspekt fremstår knapt så klart i Grundtvigs redigerede udgave med syv vers, som han udgav i ”Fest-Psalmer” mange år senere i 1853.

Melodien til ”Dejlig er den himmel blå”, som vi kender den i dag, er blot én blandt mange. Salmen, der på et tidspunkt hed ”En Barnesang”, har i hvert fald seks forskellige melodier, heriblandt melodier af kendte komponister som C.E.F. Weyse og Thomas Laub. Men den melodi, som i dag bruges af alle, er skrevet af Jacob Gerhard Meidell, som musikalsk ikke er kendt for andet end netop ”Dejlig er den himmel blå”. I mange år var komponisten anonym, og ifølge Det Kongelige Bibliotek skyldtes det formentlig, at Meidell som toldkontrollør var en del af embedsværket og derfor ikke ville eller burde associeres med sangskrivning. Alligevel stod han – sammen med Grundtvig – bag en af de mest elskede salmer, der bruges gennem hele juletiden, men egentlig er skabt til Helligtrekonger d. 6. januar.

Kategorier
Musiknyheder

Robbies indre chimpanse

Da en spillefilm om popstjernen Robbie Williams blev annonceret, var der nok ikke mange, der ville have gættet på, at hovedrollen skulle spilles af en computeranimeret abe – men sådan er det i den film, som i dag har premiere i de danske biografer. De seneste år har der været masser af såkaldte biopics om musikere, hvor en persons liv eller et bands tilblivelse præsenteres i dramatiseret form. Nogle af de mest kendte er ”Rocketman” om Elton John, ”Bohemian Rhapsody” om Queen, ”Så længe mit hjerte slår” om John Mogensen, og på vej er også film om blandt andre Bob Dylan, Bruce Springsteen, Tommy Seebach og fire film om de fire Beatles-medlemmer. Mængden af musikerfilm skubber formentlig til behovet for at præsentere historierne på en opsigtsvækkende måde, og i den nye Robbie Williams-film ”Better Man” har man således valgt ikke at hyre en skuespiller til at spille hovedrollen, men har placeret en computeranimeret chimpanse mellem de menneskelige skuespillere. Robbie Williams selv lægger fortællerstemme til filmen, og i traileren forklarer han selv valget af en abe: ”Jeg er en af verdens største popstjerner, men jeg altid set mig selv som lidt mindre udviklet”.

Filmen ”Better Man” er opkaldt efter et af numrene på Robbie Williams’ album fra 2000, “Sing When You’re Winning”, som han skrev, mens han på trods af succes, penge og masser af hits var hårdt ramt af ensomhed og depression. I forbindelse med udgivelsen af pladen fortalte han magasinet Q, at han bad til sangskrivningens højere magter om en sang, der kunne hjælpe ham med at få styr på tanker og følelser. ”Jeg sagde til mig selv: ’Jeg beder bare til John Lennon, og hvis han lytter, forærer han mig måske noget’. Se, det kan man betragte som voldsomt arrogant eller helt tosset, men så begyndte jeg at slå nogle akkorder an, som blev til verset, og det hele var skrevet færdigt på en time. Og jeg mener den sang alvorligt. Det er mig, der er ærlig. Jeg er ikke ironisk eller spiller smart, det er bare mig”. Filmen “Better Man” har premiere landet over i dag, og både computerchimpanse og mennesker er instrueret af Michael Gracey, der før har været involveret i musikfilm som “The Greatest Showman” og “Rocketman” samt Pink-dokumentaren “All I Know So Far”.

Kategorier
Musiknyheder

Nu glædes gamle og unge

Et af julens fineste bestillingsarbejder fylder i denne tid 185 år og er stadig blandt de mest elskede julesalmer, også selvom den formentlig ikke var tiltænkt den brede offentlighed. Digteren B. S. Ingemann boede i 1839 ved Sorø Akademi, hvor han ved siden af sin forfattergerning underviste i dansk sprog og litteratur. En times gang derfra boede hans gode ven sognepræst Johannes Ferdinand Fenger, og folkekirken.dk citerer et brev, Ingemann modtag fra Fenger i efteråret 1839: ”Jeg ved nok, De ikke skøtter om bestilt Arbejde, at De ikke vil opsøge Musen, men foretrækker, at hun søger Dem. Alligevel kan jeg ikke bare mig for at bede Dem om en lille Julevise eller Julesang for Børn af samme Slags som Morgensangene. Naar De vidste, hvor meget Børnene gør af Deres Morgensange – vore begynder ofte paa dem i deres smaa Senge længe før Dag – saa tror jeg vist, De vilde faa Lyst til at føje en Julesang til Deres andre Gaver”.

B. S. Ingemann fik således en klar opfordring til at skrive en julesang henvendt til børn, ligesom han i 1837 havde gjort med samlingen ”Morgensange for Børn”, der blandt andet indeholdt ”I Østen stiger Solen op”, ”Morgenstund har Guld i Mund” og ”Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa”. I arkiverne findes endnu et brev, Ingemann modtog fra Fenger en måned senere, hvor sognepræsten blandt andet skriver: ”Julen staar for Døren, og mine Børn øver sig stærkt i Julevisen, som Sofie siger saa nydeligt, at jeg uden at lade hende mærke det ret glæder mig over det. Hanne har endnu kun tilegnet sig enkelte Linier af den, naturligvis især dem om Spurven, Duen og det lille Barn. Rundtomkring fra faar jeg Taksigelser for Deres Vise. Jeg beder Dem som rette Ejermand modtage et helt Læs”.

Selvom sangen, vi i dag kender som ”Julen har bragt velsignet bud”, formentlig bare var tiltænkt Johannes Ferdinand Fenger og hans familie, spredte Fenger den til andre præster og menigheder. Nogle år senere blev Fenger formand for en komite, som havde til opgave at sammensætte en ny version af folkekirkens salmebog, og han sørgede for, at ”Julen har bragt velsignet bud” kom med i den nye salmebog, der lå klar i 1855. Der dog ikke kun begejstring, for ifølge folkekirken.dk mente nogle teologer, at Ingemann romantiserede julefortællingen, udelod den barske side af Jesu liv og død og tegnede et alt for hyggeligt billede af Jesus i en vugge i stedet for en krybbe. Beskrivelserne af den folkelige jul med juletræ og ”Dans, lille barn, på moders skød” hørte heller ikke hjemme i kirken, mente de.

Mere end halvandet hundrede år senere må Ingemanns salme siges at have vundet over kritikerne, for i de kommende dage vil man i både kirker og private stuer kunne synge med på ”Julen har bragt velsignet bud”.