Kategorier
Musiknyheder

Jagger og djævlen går på TikTok

Det sociale medie TikTok er først og fremmest samlingssted for børn og unge, som deler små videoklip med især musik og dansetrin, men en øvre aldersgrænse er der ikke for brugerne. Derfor var der i sidste uge også plads til, at en mand, som snart fylder 80 år, dansende og hujende kunne gøre sin entré på TikTok. Den 79-årige TikTok-debutant er dog ikke hvem som helst, for det er sangeren Mick Jagger (@jagger), der er gået ombord i de unges kanal, samtidig med at hans band The Rolling Stones også har fået oprettet en officiel profil (@therollingstones). I sin første lille video på TikTok siger Jagger ”Hej TikTok, vi har sluttet os til jeres verden” og ”Vi er så spændte på at se, hvad I kan gøre med vores musik”, mens han vrikker til en sang, der er mere end et halvt århundrede gammel. Fordi The Rolling Stones nu er på TikTok, bliver det også muligt at anvende deres musik på app’en, som gang på gang har vist sig at kunne bære morgendagens hits frem eller genoplive sange, som ellers var gledet i baggrunden.

Musikken, der er valgt til Jaggers første video, er introsekvensen fra ”Sympathy For the Devil” fra 1968. Sangen stammer fra den periode, hvor Mick Jagger var kæreste med sangerinden Marianne Faithfull, som på et tidspunkt forærede ham romanen “Mesteren og Margarita” af Mikhail Bulgakov. Den sovjetiske forfatter arbejdede på den omfattende historie i mere end ti år frem til sin død i 1940, hvorefter hans kone samlede de sidste tråde i Bulgakovs hovedværk, så den endelig kunne udkomme i 1966 – i en censureret version. “Mesteren og Margarita” var blandt andet en satirisk og kritisk skildring af Stalins Sovjetunionen mellem de to verdenskrige, hvor Satan selv ankommer til Moskva og mænger sig med eliten. Jagger og Faithfulls samtaler om bogen, om Satan i menneskeskikkelse og om menneskets skyggesider dannede grundlag for ”Sympathy For the Devil”, hvor Den Onde Selv ligesom i romanen fremstår som “a man of wealth and taste”.

Siden debutvideoen i torsdags har Mick Jagger også postet et sammenklip af koncertoptagelser, hvor han danser til henholdsvis ”Start Me Up” og ”Mixed Emotions”, og på The Rolling Stones’ TikTok-profil kan yngre årgange bliver introduceret til blandt andet vilde outfits fra 1970’erne og et interviewklip fra 1965, hvor Mick Jagger bliver spurgt, hvor længe han tror, bandet vil blive ved. ”Da vi begyndte, regnede jeg alligevel ikke med, at vi ville slå igennem, og nu hvor det er sket, har vi lavet plader i to år, og alle kalder os en ret ny gruppe”, fortæller Jagger og fortsætter sit svar på spørgsmålet om langtidsholdbarheden i The Rolling Stones: ”Jeg ved helt det ærligt talt ikke. Jeg tror, vi er godt kørende i hvert fald et års tid mere”.

Det er nu 58 år siden, men det er selvfølgelig ikke sikkert, det holder i længden.

Kategorier
Musiknyheder

40 år på de syv verdenshave

”Sange er som skibe. De har deres egne særlige ruter og destinationer”. Ordene kommer fra en verdenskendt sangerinde, som på sin Instagram-profil har markeret, at det er fyrre år siden, den vel nok mest afgørende sang i hendes karriere udkom. Den 21. januar 1983 søsatte duoen Eurythmics singlen ”Sweet Dreams (Are Made of This)”, og forleden kommenterede sangerinden Annie Lennox jubilæet således: “Det er nærmest umuligt at forstå, at ‘Sweet Dreams Are Made of This’ blev udgivet for fyrre år siden! Den er fortsat med at rejse verden og de syv have rundt siden da, hvilket i sig selv er en vidunderlig og mirakuløs historie. Sange er som skibe. De har deres egne særlige ruter og destinationer. Når de først er blevet sendt af sted, er der ingen vej tilbage. Du er bare nødt til at følge med på rejsen”.

Sammen med Dave Stewart havde Annie Lennox tidligere været med i bandet The Tourists, som gik i opløsning, hvorefter de to fortsatte på egen hånd under navnet Eurythmics. De var også kærester på det tidspunkt, men selv da forholdet gik i stykker, forsøgte de at holde fast i det musikalske samarbejde. Det var selvsagt ikke nemt hele tiden, og for femten år siden fortalte Annie Lennox i avisen The New York Times, at ”Sweet Dreams (Are Made of This)” blev til efter et stort skænderi mellem Lennox og Stewart, der kæmpede med både at være ekskærester og bandkolleger: ”Jeg troede, at vi var nået til vejs ende, og at nu var det slut. Vi forsøgte at skrive musik, og jeg havde det elendigt. Og han sagde bare: Nå, men jeg arbejder videre uanset hvad”. I denne svære stund fik Dave Stewart konstrueret en grundrytme, som fængede hos Annie Lennox. Hun improviserede et nu udødeligt synthesizer-riff henover beatet, og med det samme stod det klart for dem, at de havde fat i noget interessant. Hurtigt faldt de første dele af teksten også på plads, og i januar 1983 blev singlen søsat, så den med Eurythmics’ ord kunne ”travel the world and the seven seas” – og det er jo nok sandt, at ”everybody’s looking for something”.

Kategorier
Musiknyheder

Sannes halve århundrede

Da kalenderen skiftede til 2023, gik vi også ind i 50-års-jubilæet for debutpladen fra et af de store ikoner i dansk rock og pop (og soul, blues, jazz, country og lidt til og meget mere). Som blot 17-årig udgav Sanne Salomonsen i 1973 debut-LP’en, der bar hendes navn som titel, men allerede på det tidspunkt var hun et aktivt og velkendt stjerneskud i flere sammenhænge. I årene før pladedebuten havde hun spillet i flere bands, lavet revy og haft en lille rolle i tv-serien ”Huset på Christianshavn”, og allerede i 9. klasse forlod hun som 15-årig skolen for at medvirke i opsætningen af musicalen ”Hair”. Det er måske ikke alle, der ville få lov til at droppe skolegangen for at kaste sig fuldtonet ind i underholdningsbranchen, men hun havde opbakning hjemmefra, så længe ambitionerne var store. I bogen ”Anne, Sanne og Lis: Historien om en dansk musikrevolution” citeres Sannes mor Birgit Salomonsen for et interview i ”Dialog mellem to generationer” i 1988:

”Det var ikke en belastning dengang hun – meget tidligt – sprang ud i showbusiness. Men vi sagde til hende, Finn og jeg: Hvis du skal være lårsvinger i femte række, synes vi du skal vælge noget andet … da hun var 16 år. Vi har altid ladet hende køre sit eget løb – hun hader løftede pegefingre, og det er der ingen af os andre i familien, der kunne li’”. Det var i denne meget energiske periode med forskellige typer optræden, at hun fik kælenavnet Lille Sanne Superstar, som senere er blevet erstattet af ”Danmarks rockmama”. Debutpladen, der ikke står tilbage som et musikalsk højdepunkt i Sanne Salomonsens lange karriere, indeholdt blandt andet sangen ”Tom” af Lasse Lunderskov samt flere danske udgaver af udenlandske hits, blandt andet med tekster af Sebastian. I hans oversættelser blev ”Bridge Over Troubled Water” til ”Som en høj og standhaftig klippe”, og ”Killing Softly With His Song” blev med titlen ”Søgte mit indre” det største hit fra debutpladen, som nu runder et halvt århundrede.

Kategorier
Musiknyheder

Nytårstalens vagtsomme øjne

Da Mette Frederiksen søndag aften holdt sin fjerde nytårstale som statsminister, blev samfundsbetragtninger og politiske planer ledsaget af tekstlinjer fra to kendte sange, eller mere præcist en salme og et digt, der senere blev til en popsang.

Hun er ikke den første statsminister, der har lånt fra musikkens verden for at give budskaber i nytårstalerne en anden bundklang. Helt tilbage i 1977 slog Anker Jørgensen tonen an med Kim Larsens ord om, at ”det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser”, og efter at Lars Løkke Rasmussen på Facebook havde efterlyst forslag til sin 2017-nytårstale, endte han med at citere Gulddrengs hit ”Se mig nu” med omkvædet ”Se mig lige nu, I prøver at følge med, men jeg er så svær at gennemskue”. Lars Løkke Rasmussen omskrev det, så det passede ind i talen: ”Man kan blive helt svimmel ved tanken. Få det lidt, som om man prøver at følge med, men at det er så svært at gennemskue”.

Både Anker Jørgensen og Lars Løkke Rasmussen henviste til sange fra deres egen samtid, mens Mette Frederiksen nu to gange har inddraget gamle tekster, som flere generationer har et forhold til. For tre år siden citerede hun med ordene ”livets skjorte bliver for kort” Shu-bi-dua-sangen ”Den røde tråd”, og i år var det salmedigteren B.S. Ingemann og forfatteren Tove Ditlevsen, der fandt vej til hendes nytårstale. Anledningen var statsministerens besøg i Vor Frelsers Kirke i København fjerde søndag i advent, hvor der blev sunget Ingemanns salme ”Dejlig er Jorden” fra 1850, og hvor Anne Linnet var gæst og blandt andet fremførte sin sang ”Barndommens gade” fra 1986 baseret på Tove Ditlevsens digt fra 1942. Mette Frederiksen brugte Tove Ditlevsens ord om ”de vagtsomme øjne” til at sætte fokus på socialpolitik og behovet for tillid til andre mennesker, men for Linnet selv var det en mere personlig oplevelse, der skabte båndet til digteren Tove Ditlevsen. I 2011 fortalte Linnet i bladet Ud & Se, at hun midt i 1970’erne besøgte en veninde, som netop havde hentet nogle gamle bøger i et antikvariat. Anne Linnet slog tilfældigt op i Ditlevsens digtsamling ”Kvindesind” og linjerne ”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø / hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende / men hun stirrer imod mig fra spejlet, i øjnenes sø / som søger hun noget, hun ikke mere kan finde”. Hun fortalte, at hendes umiddelbare tanke var: ”Hvor fanden kender hun mig fra?”. Hun lånte digtsamlingen med hjem og gik i gang med at sætte musik til digtene. Skæbnen ville, at hun fjorten dage senere fik en henvendelse fra forlaget Gyldendal, der ville foreslå hende at sætte musik til digtene i ”Kvindesind”, og til det kunne Anne Linnet svare: ”Det har jeg allerede gjort”.

Små ti år senere gik hun atter ombord i nogle af Ditlevsens digte, og i den forbindelse blev ”Barndommens gade” en stor succes. Sangen udkom på albummet af samme navn og indgik også i filmatiseringen af Tove Ditlevsens roman ”Barndommens gade”.

Kategorier
Musiknyheder

… og velkommen her

En af Grundtvigs allermest kendte salmer blev først optaget i salmebogen i 1953 og kan dermed fejre 70-års-jubilæum i Den Danske Salmebog, når vi om få dage træder ind i 2023. Den sene anerkendelse tilfaldt den salme, som langt de fleste ellers hører som det allerførste stykke musik i det nye år: ”Vær velkommen, Herrens år”. Salmen findes i to forskellige versioner: En udgave til første søndag i advent, der markerer det nye kirkeårs begyndelse, og en udgave til brug ved kalenderårets begyndelse 1. januar. De to tekster er skrevet af N.F.S. Grundtvig, men grundlaget for dem begge er næsten 500 år gammelt. N.F.S. Grundtvigs søn Svend Grundtvig havde på Det Kongelige Bibliotek fundet den håndskrevne salme ”Wer welkommen, Herrens Aar, och wellkommen herre!” fra det 16. århundrede, og Svend Grundtvig fik den i 1849 genoptrykt på forsiden af Dansk Kirketidende. Sideløbende havde hans produktive far dog arbejdet på en gendigtning af den gamle nytårssalme.

I Dansk Kirketidende kunne man i en fodnote læse, at den genfundne nytårssalme ikke kun havde eksisteret i en kirkelig version, men også i en verdslig version. Ifølge Højskolesangbogens gennemgang af salmens historie handlede den verdslige tekst ikke om kirkens højtider, men om det daglige brød i alle afskygninger. Her var det, man takkede for, ikke Guds gaver, men korn, flæsk, æbler, urter – og smukke piger at danse med. Ganske som ”Wer Welkommen” i midten af 1500-tallet også kunne synges i ikke-kirkelige sammenhæng, skulle N.F.S. Grundtvigs nye adventssalme have en tvilling med mere fokus på årets gang end på kirkens højtider. Den store salmedigter gik derfor hurtigt i gang med endnu en tekst, som allerede omkring jul og nytår 1849 blev omdelt som sangark i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst gennem 33 år, og den 30. december samme år fik han den trykt i Dansk Kirketidende med titlen ”Nytårsønske”. Der skulle dog gå mere end hundrede år, før nytårsteksten fandt vej til Den Danske Salmebog, som i 1953 udkom i en revideret udgave. Det skete i forlængelse af, at Statsradiofonien, som Danmarks Radio hed dengang, havde gjort det til en fast tradition at afspille nytårsudgaven af ”Vær velkommen, Herrens år” lige ved indgangen til det nye år. Sådan er det stadig, når vi ved midnat skåler og synger ”velkommen nytår og velkommen her”.

Kategorier
Musiknyheder

Whitney i biffen

Det er ti år siden, Whitney Houston døde som blot 48-årig, og siden da er historien om hendes liv blevet skildret i flere dokumentarfilm og bøger. De seneste to år er der også blevet arbejdet på en spillefilm om den voldsomt succesfulde sangerinde, og i denne uge er der nu mulighed for at se resultatet. Boet efter Whitney Houston bakkede fra starten op om projektet, og det samme gjorde hendes mangeårige musikproducer Clive Davis, så der kunne bygges en spillefilm op med brug af hendes kendte sange og et manuskript af Anthony McCarten, som også stod bag filmen ”Bohemian Rhapsody” om rockgruppen Queen. Det medfølgende soundtrack rummer en lang række Whitney Houston-hits i både originale udgaver og nyopfriskede versioner, men hvilke sange, der indgår i selve filmen, er endnu ikke offentliggjort. Et godt bud er dog, at kæmpehittet ”I Wanna Dance With Somebody” vil kunne høres i biografen, eftersom det også er titlen på filmen, der får dansk premiere i morgen.

Sangen udkom i 1987 som en del af Whitney Houstons andet album, men den kunne lige så godt være havnet et helt andet sted end hos Houston. Sangskriverne George Merrill og Shannon Rubicam havde skrevet ”How Will I Know”, som var et af de store hits på Houstons første album, og derfor blev de bedt om at komme med et bud på endnu en sang, der kunne passe til den unge, fremadstormende popstjerne. I løbet af forholdsvis kort tid fik de skrevet og indspillet en demoversion af ”I Wanna Dance With Somebody” og var klar til at præsentere den for Whitney Houstons chefproducer Clive Davis. Deres besked til Davis var, at han gerne måtte give hurtig besked, om han ville bruge til Whitney Houston, for ellers ville de nok indspille den med deres eget band Boy Meets Girl. Clive Davis fik stukket et kassettebånd i hånden i en lufthavn, og efter en hurtig gennemlytning var beskeden meget klar: Den skulle de ikke regne med selv at indspille, for han var allerede overbevist.

Clive Davis kunne straks høre potentialet i sangen, men der var brug for nogle ændringer i sangens fremtoning, for demoversionen var i en noget mere country-rocket stil. Derfor var produceren Narada Michael Walden heller ikke helt så pjattet med idéen som chefen Clive Davis. Ifølge Whitney Houston-bogen ”One Moment In Time” syntes Walden, det lød som en ”rodeo-sang” med Olivia Newton John, og det passede ikke til den lyd, de var i gang med at bygge op omkring Whitney Houston. Han var nødt til at vride sangen ud i nye hjørner for at gøre den mere funky og dansabel, og det lykkedes i en sådan grad, at ”I Wanna Dance With Somebody” endte med at ramme førstepladsen på hitlisterne i atten lande, blandt andet USA, Storbritannien og Tyskland – og i sidste ende nu som titlen på en hel spillefilm om Whitney Houstons store karriere.

Kategorier
Musiknyheder

Den russiske jødes amerikanske julehit

I de seneste uger har vi her på bagsiden set på jubilerende julesange i form af Gnags’ nu 40 år gamle ”Julesang” og den 175-årige ”Højt fra træets grønne top”, men popmusikkens ultimative julehit fejrer også rund fødselsdag i år. Det gjorde den i princippet også sidste år, men i sidste ende er den 80 år gamle ”White Christmas” mere knyttet til 1942 end til 1941. Sangeren Bing Crosby havde fremført den en enkelt gang i sit radioshow ”The Kraft Music Hall” juledag i 1941, men sangen udkom først på single i 1942 i forbindelse med julefilmen ”Holiday Inn”. Underligt nok havde filmen premiere om sommeren, men hen over efteråret og vinteren blev det klart, at ”White Christmas” om hjemve og julenostalgi og havde vundet folks hjerter i en tid med afsavn og verdenskrig.

I og for sig er det bemærkelsesværdigt, at der var en jødisk immigrant fra Sibirien med masser af grunde til ikke at nære varme følelser for juletiden, der skulle skrive denne amerikanske juleklassiker. Irving Berlin og hans familie drog mod Amerika i 1893, da han var fem år gammel, og allerede i teenageårene begyndte han at udfolde sig som komponist. Op gennem 1910’erne og 1920’erne blev han en af landets mest succesfulde sangskrivere, længe før ”White Christmas” så dagens lys. Ifølge bogen ”Hollywood Victory”, der udkom sidste år, mistede han sin søn, der blot fire år gammel døde pludseligt juledag i 1928, så hvert år, mens resten af landet samledes til julebesøg og familiehygge, måtte Irving Berlin markere årsdagen for sin egen families store sorg. Historien fortæller, at Irving Berlin gennem lang tid havde haft en idé om at ville skrive en julesang, og at han en dag kom ind på sit kontor med en klar besked til sin sekretær: ”Dette er ikke blot den bedste sang, jeg har skrevet – det er den bedste sang, der er skrevet nogensinde”.

Det var dog ikke Irving Berlin selv, der skulle fremføre sangen, men i midten af 1930’erne havde crooneren Bing Crosby haft succes med indspilninger af julesalmerne ”Silent Night” og “Adeste Fideles”, der også kendes som “O Come, All Ye Faithful”. Derfor var Crosby det naturlige valg, da Irving Berlin skulle finde en fortolker af ”bedste sang, der er skrevet nogensinde”. Som nævnt introducerede Crosby sangen i sit radioshow juledag i 1941, inden han i 1942 indspillede og udgav den på single. Men faktisk var Bing Croby nødt til at genindspille ”White Christmas” i 1947, da den originale optagelse fra 1942 var ved at være slidt helt i stykker, fordi singlepladen skulle genoptrykkes år efter år efter år.

”White Christmas” vandt en Oscar via filmen ”Holiday Inn” og er den dag i dag den bedst sælgende singleplade nogensinde med mere en 50 millioner solgte eksemplarer.

Kategorier
Musiknyheder

Gnags’ julesang: Mus, mælk, kriser og håb

Det er svært for nye julesange at slå an i en musikkategori, der i meget høj grad er bundet op på traditioner og genkendelighed, men for præcis 40 år siden fik gruppen Gnags en fod inden for med det, de i første vers selv kalder ”en melodi, en simpel sang, historien om den der gang, to mus faldt ned i en spand med mælk”. For nogle år siden fortalte forsanger Peter A.G. Nielsen i bladet KODA/dk om, hvordan den lille julefabel blev til, og hvordan den langsomt viste sit værd: ”Julen er meget traditionsbundet, og det tager lang tid at få plads i den tradition. Så vores julesang er kommet snigende. Det er jo en vanskelig melodi. Det er ikke sådan en, man lige sætter sig og spiller på guitar. Men den fungerer som komposition”. Tegneren Peder Bundgaard, der også har illustreret flere pladecovers, havde i 1982 lavet en tegnefilm til tv, og på opfordring fra DR leverede Gnags en julesang i den forbindelse. ”Jeg startede med: Hvad handler julen om? Et håb! Så kom historien helt af sig selv. Det må være en overlevering – en historie fra en eller anden forfader med glimt i øjet”, fortalte Peter A.G. i 2010. I historien om de to mus vil den ene drukne sig, men makkeren nægter at give op, og som teksten siger til sidst, ”så svømmede de som aldrig før, og mælken blev til sidst til smør, så kravlede de op på land, stod frem og knugede hinanden – og ønskede glædelig jul”.

Gnags har senere udgivet julesange som ”Der sidder to nisser” og ”Skinne som et juletræ”, der slet ikke på samme måde er gledet ind i popmusikkens ”julekanon”, men efter 40 år lever ”Gnags’ Julesang”, som historien om de to mus hedder, stadig i bedste velgående. Manden bag sangen mener selv, at det blandt andet handler om, at man lever sig ind i den. ”Sangen er måske også vokset i takt med vores fokus på kriser overalt. ’Svøm videre’ synger vi – som et skulderklap”, har Peter A.G. Nielsen forklaret.