Kategori: Musiknyheder

Hver en højtid har sine egne sange, og den nært forestående pinse er ingen undtagelse. Udvalget af pinsesange er mindre end i julemåneden eller for den sags skyld til påske eller høsttid, men både i kirkelig og folkelig sammenhæng er pinsen blevet besunget med salmer om Helligånden og sange om forårsvarme. Blandt de mest kendte er Thomas Kingos salme “Nu nærmer sig vor pinsefest” og Grundtvigs “Kærligheds og sandheds ånd” samt den muntre ”Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn”. Men der findes også en velkendt pinsesalme, som i år har 170- eller 180-års-jubilæum, alt efter hvordan man regner.

I 1839 blev N.F.S. Grundtvig præst i Vartov Kirke i København, hvor han havde sit virke helt frem til sin død i 1872. I sine mange år i embedet leverede han dog ikke kun de forventelige prædikener og kirkelige handlinger – han bidrog også selv med nye salmer til sine egne gudstjenester. Som man kan læse på folkekirken.dk, var det dengang ikke tilladt at afvige fra den autoriserede salmebog, så Grundtvig fik trykt salmer i løsbladsform, som blev delt ud i smug under hans gudstjenester. I 1843 skrev han første udgave af en ny pinsesalme, men det var først i 1853, at teksten blev udgivet helt officielt i ”Fest-Psalmer”, der var et salmebogstillæg til kirkeårets højtider. Ved den lejlighed ændrede han ifølge folkekirken.dk lidt i den oprindelige tekst fra 1843, og en af de justeringer, han foretog, var at tilføje den indledende linje, der nu er kendt som salmens titel: ”I al sin glans nu stråler solen” efterfulgt af linjerne ”livslyset over nådestolen, nu kom vor pinselilje-tid”. Melodien af Henrik Rung, som bruges i dag, kom dog først til i 1859.

I denne tid afholdes den store filmfestival i Cannes, som hvert år præsenterer både nyskabende filmkunst og de kommende måneders store kommercielle film. Et af de længe ventede højdepunkterne foregår i morgen, når der er verdenspremiere på den femte film i serien om Indiana Jones. Selvom hverken instruktør Steven Spielberg eller producer George Lucas er direkte involveret i ”Indiana Jones and the Dial of Destiny”, så er der andre kendte kræfter bag filmen. Den nu 80-årige Harrison Ford spiller – naturligvis – endnu en gang hovedrollen som den eventyrlystne arkæolog, og musikken er som altid skrevet af John Williams. Den nu 91-årige Oscar-vinder betragtes som en af filmhistoriens allerstørste komponister og har skrevet musikken til blandt andet ”Harry Potter”, ”Star Wars”, ”Jurassic Park”, ”Alene hjemme”, ”Saving Private Ryan” og ikke mindst det velkendte tema til Indiana Jones-filmene. Instruktør James Mangold blev meget begejstret, da den aldrende mesterkomponist sagde ja til endnu engang at bidrage en smule til den succesfulde filmserie, og undervejs greb planerne om sig, har Mangold forklaret til Cinemablend: ”I starten var det bare meningen, at han skulle skrive nogle temaer og så hyre nogle folk til at hjælpe med at arrangere dem gennem filmen. Men så så han filmen, og så begyndte han at skrive temaer, og så stoppede han ikke, før han havde skrevet over to timers musik – i hånden”. John Williams havde egentlig annonceret, at han var på vej på pension, og derfor var hans arbejde med ”Indiana Jones and the Dial of Destiny” lidt af en overraskelse, men efterfølgende har han trukket i land og annonceret, at han har tænkt sig at blive hængende lidt endnu, og at der stadig er mindst ti år tilbage i ham. Så selvom den femte Indiana Jones-film efter planen bliver den sidste, kan der meget vel være flere filmperler på vej fra komponisten bag den legendariske temamelodi.

Den store Eurovision-uge blev i aftes skudt i gang i Liverpool. Egentlig skulle Ukraine have været vært for årets internationale Melodi Grand Prix efter sejren sidste år, men allerede dengang stod det klart for de fleste, at det ville være særdeles usikkert at satse på, at det krigsramte land blot et år senere ville være sikkert nok til at tage imod sangere, publikummer og presse fra hele Europa. Derfor trådte Storbritannien til som vært for Eurovision Song Contest 2023, som afholdes i denne uge med semifinaler tirsdag og torsdag samt finale lørdag. Samtidig er det ti år siden, at Danmark sidst vandt den store konkurrence, da Emmelie de Forest i maj 2013 sejrede med ”Only Teardrops”. Sangkonkurrencens bidrag kan opstå på vidt forskellig vis, men en del af dem er skrevet med tanke direkte på landenes lokale Grand Prix eller ligefrem Eurovision, og det gjaldt også ”Only Teardrops”, der blev skabt med henblik på netop Melodi Grand Prix. Det afslørede komponisten Lise Cabble i et interview med koda.dk, dagen før den skulle vise sig at vinde. Cabble havde tidligere haft vindersangene ”Fra Mols til Skagen” og ”New Tomorrow” med i Eurovison-finalen i henholdsvis 1995 og 2011, men sangskriveren Julie Fabrin håbede, at de sammen kunne skabe mere Grand Prix-magi: ”Hver gang jeg mødte Julia, sagde hun: Hvornår skal vi skive en rigtig Grand Prix-slasker?”, fortalte Lise Cabble i foråret 2013. I køkkenet hjemme hos kollegaen Thomas Stengaard opstod de første idéer til en ny sang, som de tre arbejdede videre på, indtil ”Only Teardrops” var klar til at erobre verden med den unge sangerinde Emmelie de Forest fra Mariager.

Der bliver næppe tale om en ny dansk triumf i år. Danmarks bidrag ”Breaking My Heart” med Reiley deltager i torsdagens semifinale og ligger ifølge bookmakerne på vippen til enten at ryge ud eller kun med nød og næppe klare sig videre til finalen. Til gengæld er Norge, Finland og i særdeleshed Sverige blandt favoritterne til at vinde årets internationale Melodi Grand Prix i Liverpool lørdag aften.

I det øjeblik, dronning Elizabeth døde sidste år, blev hendes søn Charles konge af Storbritannien. I en dansk sammenhæng ville det medføre en forholdsvis simpel markering, hvor statsministeren dagen efter skulle præsentere landets nye regent fra en balkon på Christiansborg Slot, men briterne har tradition for en del mere pomp og pragt. Derfor er der lige siden dronning Elizabeths død den 8. september blevet arbejdet hen mod den officielle kroning af kong Charles d. 3. på lørdag. Kroningen vil finde sted i Westminster Abbey i London lørdag middag, og udover videreførelsen af en række gamle traditioner vil ceremonien også inkludere ny musik. Nulevende klassiske komponister som Sarah Class, Nigel Hess og Paul Mealor har bidraget med værker til kroningen, men også et stort navn fra musicalverdenen er blandt musikleverandørerne til festlighederne i Westminster Abbey. Andrew Lloyd Webber står bag succesfulde musicaler som ”Cats”, ”Jesus Christ Superstar”, ”Evita” og ”Phantom of the Opera”, og han har taget imod invitationen fra det britiske kongehus om at skabe ny musik til kongens kroning. I meddelelse fra hoffet citeres Andrew Lloyd Webber for, at han er meget beæret over at være blevet bedt om at komponere en ny hymne til kroningen. ”Jeg håber, min hymne afspejler denne glædelige begivenhed”, siger Webber.

Hans værk er skrevet særligt til kirkens orgel og kor, og det er på forhånd blevet offentliggjort, at teksten rummer uddrag af ”Psalm 98”, som på dansk kaldes Salmernes Bog kapitel 98. Heri står blandt andet ”Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere” og ”bryd ud i fryderåb for kongen, Herren”. Ved kroningen vil der også være ældre værker af blandt andre William Byrd og Georg Friedrich Händel samt græsk ortodoks musik fra Byzantine Chant Ensemble som en hilsen til den nye konges far prins Philip, der oprindeligt var prins af Grækenland og Danmark og græsk statsborger. Beslutningen om at kombinere gamle og nye værker skal ifølge Westminster Abbeys organist og musikalske leder Andrew Nethsingha afspejle nutidens kulturelle spændvidde.

På mandag markeres arbejdernes internationale kampdag, ligesom det sker hvert år 1. maj. Det er generelt en festdag på venstrefløjen, i fagbevægelsen og i Socialdemokratiet, men nogle steder er stemningen over for socialdemokraterne noget kølig efter regeringsdannelsen med Venstre og Moderaterne og ikke mindst efter afskaffelsen af Store bededag. Men én ting må forventes at være, som det plejer, nemlig at man ved socialdemokratiske 1. maj-arrangementer landet over synger med på ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. I år kan den slidstærke partisang endda fejre sin 100 års-dag, selvom det godt nok ikke er i forbindelse med kampdagen. Digteren Oskar Hansen tilsluttede sig som 16-årig den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, og var senere med til at stifte det, der blev til Danmarks Kommunistiske Parti, inden han i 1922 atter vendte tilbage til Socialdemokratiet. Året efter skrev han ”Når jeg ser et rødt flag smælde” til et socialdemokratisk ungdomsstævne i august 1923. Oskar Hansen skulle selv deltage i DSU’s kredsstævne i det daværende Brønshøj Tivoli, som bestod af en bygning med en have bagved, hvor der var scene og forlystelser, og hvor DSU’erne havde arrangeret en lille revy.

Oskar Hansen skrev han en tekst, der bar titlen ”Ung flagsang”, som skulle bruges som mellemspil i revyen ved ungdomsstævnet i Brønshøj. Han var uddannet typograf, og det samme var John Madsen, som var involveret i revyen, og som Oskar Hansen havde samarbejdet med tidligere. John Madsen havde lært sig at spille klaver efter et forsimplet system, han havde set i et ugeblad, og han komponerede en melodi til Oskar Hansens tekst. ”Ung flagsang” blev godt modtaget og blev trykt i kredsbladet Ungdomsappellen, hvorefter den spredte sig fra auguststævnet i Brønshøj til socialdemokratiske afdelinger i andre dele af landet. Det var dog først flere årtier senere, at ”Når jeg ser et rødt flag smælde” kunne betragtes som partiets primære fællessang foran titler som ”Rejs jer, fordømte her på Jorden (Internationale)”, ”Rød flagsang” og ”Danmark for folket”.

Forfatteren Jens-Emil Nielsen beskriver i bogen ”Når jeg ser et rødt flag smælde – En biografi om arbejderdigteren Oskar Hansen”, at Oskar Hansen frem til sin død i 1968 skrev 2655 sange og digte, heriblandt kampagnesangen ”Danmark for folket”, den danske tekst til ”Brødre, lad våbnene lyne” og ”Visen om de tre musikanter”, som især er kendt fra tv-serien ”Matador”. Men i hans omfattende produktion betragtede Oskar Hansen selv den tekst, han skrev som 28-årig, ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, som den bedste af dem alle. Og på mandag vil mangen et 1. maj-arrangement genopfriske den politiske slagsang.

I USA udvælger det, der svarer det Det Kongelige Bibliotek herhjemme, hvert år 25 stykker musik, som kommer med i en samling af værker af stor kulturel betydning. Library of Congress, som det amerikanske nationalbibliotek hedder, afslørede i sidste uge hvilke 25 musikværker, der fremover også skal have plads i National Recording Registry, som nu tæller 625 værker. Og denne gang var en helt ny type en musikgenre repræsenteret. For udover blandt andet kendte popsange og nogle over 100 år gamle optagelser af mariachi-musik, er der nu for første gang inkluderet musik fra et computerspil i oversigten over både amerikansk og udenlandsk musik med betydning for den amerikanske kulturarv. Og hvis man skal indlemme spilmusik på listen, er det naturligt at starte med det velkendte og slidstærke hovedtema fra ”Super Mario”-spillene. ”Super Mario Bros. Theme” så dagens lys i 1985 og er siden blevet genbrugt, genskabt og genfortolket et utal af gange i serien af Mario-spil, og den store hæder fra nationalbiblioteket i Washington DC falder samtidig med, at det musikalske tema også indtager alverdens biografer.

Tegnefilmen ”The Super Mario Bros. Movie”, der havde dansk premiere i påsken, har allerede slået flere rekorder for billetsalg, og heri møder publikum selvfølgelig også variationer over det snart fyrre år gamle ”Super Mario Bros. Theme”. Det var komponisten Koji Kondo, der på et lille keyboard skabte temaet til det første Mario-spil, og Library of Congress citerer ham for, at den mængde data, der dengang kunne bruges på musik og lydeffekter var meget lille, så han var nødt til at være innovativ for at løse opgaven, men allerede i 1985 kunne han mærke, at der kunne være noget stort under opsejling: ”Jeg havde også en fornemmelse af, at dette spil kunne være noget, der kunne udvikle sig til en serie og køre videre i lang tid”.

61-årige Koji Kondo arbejder fortsat i spilfirmaet Nintendo, hvor han år efter år har været med til at lave musik til diverse Mario-spil. Derfor har han også været involveret i lydsiden til det nye filmhit om blikkenslagerbrødrene, Donkey Kong, prinsesse Peach og monsterskurken Bowser.

Helt almindelige borgere kan være med til at indstille musikværker til optagelse i National Recording Registry, som Library of Congress styrer. I år er listen blevet udvidet med blandt andet John Lennons ”Imagine”, Madonnas ”Like a Virgin”, Mariah Careys juleklassiker “All I Want For Christmas Is You”, “St. Louis Blues” fra 1922 og Jackie DeShannons indspilning af “What the World Needs Now is Love” fra 1965 – samt ikke mindst lyden af et japansk computerspil om to italienske brødre, der har gået sin sejrsgang over det meste af verden siden 1985.

Et hit fra slutningen af 90’erne baseret på en klassiker fra begyndelsen af 80’erne fik fornyet opmærksomhed for nogle dage siden, da de økonomiske aspekter i sangen kom til debat. Et sted på nettet var et klip dukket op med musikeren Sting, som i et radiointerview får spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt, at rapperen Diddy – tidligere kendt som Puff Daddy – skal betale Sting 2000 dollars om dagen for at have brugt sangen ”Every Breath You Take” som grundlag for hittet ”I’ll Be Missing You”. Til det svarer Sting ”Jep, resten af hans liv”. Efter det fire år gamle interview blev samlet op af flere netmedier, korrigerede Diddy i et opslag på Twitter: ”Niks. 5000 om dagen. Kærlighed til min broder Sting”.

At beløbet overhovedet kunne blive et samtaleemne skyldes, at Diddy (og hans daværende alter ego Puff Daddy) i 1997 ikke på forhånd havde fået tilladelse af Sting og hans band The Police til at bruge deres hit fra 1983. Diddys ven, rapperen Notorious B.I.G., var blevet dræbt i et skyderi, og alle omkring ham var i sorg. I Netflix-serien ”Hip-Hop Evolution” fortæller Diddy, at han havde været nedtrykt og parat til at droppe sin karriere, da han en dag hørte ”Every Breath You Take” og tog det som et tegn: ”Nogle gange skal man bruge en smule lys for at kunne udtrykke sig. Jeg tænkte, at det bedste, jeg kunne gøre, var ikke at give op”, og at det var sådan, B.I.G ville havde ønsket det.

Sammen med Notoriuos B.I.G.s enke Faith Evans indspillede han hyldestsangen ”I’ll Be Missing You”, der blev et af verdens største hits i 1997. Han fik ikke indhentet de rette tilladelser til at bruge The Police-sangen som grundlag, men reelt betyder det faktisk ikke, at han skal betale hverken 2000 eller 5000 dollars dagligt til Sting. For nogle dage siden måtte Diddy nemlig til tasterne igen for at understrege, at det bare var for sjov, at han havde blandet sig: ”Sting og jeg har været venner længe. Han har aldrig afkrævet mig 2000 eller 5000 dollars om dagen for Missing You. Han tjener formentlig mere end 5000 om dagen på en af de største sange i historien”.

Igen i denne uge kan musikverdenen markere et stort 50-års-jubilæum – i hvert fald den danske musikverden. Shu-bi-dua eksisterer ikke længere, og forsanger Michael Bundesen gik bort i 2020, men hans mangeårige makker Michael Hardinger og to af de andre Shub’ere optræder fortsat med de gamle sange i Hardinger Band, og på fredag skyder de gang i en turné, der skal fejre et halvt århundrede med fest og fællessang siden den første radiooptræden i marts 1973.

Dengang arbejdede både Michael Bundesen og Michael Hardinger i Danmarks Radio, hvor de blandt andet lavede musikindslag og jingler til søndagsprogrammet ”Åbent Hus” på P3. De havde blandt andet omskrevet Birthe Kjærs populære ”Jeg går aldrig til bal uden trusser” til ”Jeg går aldrig til bal uden briller”, og en dag viste Bundesen P3-værten Benny G. Jensen en tekst, han havde skrevet sammen med sin kammerat Jens Tage Nielsen. Værten ville gerne bringe sangen i sit program, hvis de ihærdige radioassistenter kunne finde et sted at indspille den, så de samlede en gruppe musikere, Michael Hardinger spillede med, i en kollegiestue med god akustik og gik i gang med at optage det, der skulle blive den første amatørudgave af Shu-bi-duas gennembrudshit ”Fed rock”. I bogen ”Alting har en ende” fortalte Michael Bundesen, at de til radiopremieren havde overvejet Rock-Robert & Robotterne som bandnavn, men at han i sidste ende havde nedlagt veto, så da den humoristiske rocksang skulle præsenteres i radioen, måtte der findes på noget andet. Det blev P3-vært Benny G. Jensen, der leverede et bandnavn til dem, fortalte Bundesen i erindringsbogen: ”Måske kunne vi hedde det, som koret altid sang i Elvis-sangene: Shu-shub-bi-du-bi-du. Eller noget i den retning. Det var bare sådan en ting, man sagde. Det var en lyd, der flød virkelig godt i munden. Elvis sang det. John Mogensen havde nogle år forinden indspillet ’Fut i fejemøget’, hvor han halvt sang og halvt scattede ’shubidubi, shubidua’. Og vi sang det selv i koret i omkvædet på ’Fed rock’. Som de sagde i radioen i marts 1973, da Benny G. Jensen i ’Åbent Hus’ præsenterede ’Fed rock’ for første gang: ’Her er vores studiegruppe. Vi plejer at kalde dem Shu-Bi-Dua’. Okay. Så hed vi det.”

I første omgang var det ikke ment som mere end en enkeltgangsforeteelse på P3, men efter ”Fed rock” havde været i radioen, var der pludselig bud efter Shu-bi-dua – og resten er musikhistorie. Fredag aften går Hardinger Band på scenen i Ringsted Kongrescenter til det første af en stribe ”Shu-bi-læum”-koncerter, og til sommer markeres de 50 år også med et stort show i Aalborg. Den 15. juni står TV 2 og Musikkens Hus bag en stor koncert på havnefronten i Aalborg, hvor kendte musikere hylder orkestret. Her medvirker Hardinger Band også, for de kan aldrig få nok af den fede rock.