Kategorier
Musiknyheder

D-A-D: Fyrre, fest og fejring

Med mindre pandemi, restriktioner og rejsebegrænsninger sætter en stopper for festlighederne, er vi nu trådt ind i året, hvor rockveteranerne i D-A-D fejrer deres 40-års jubilæum. I flere sammenhænge er det ellers en koncert i 1984, der betragtes som bandets ”fødselsdag”, da det først var på dette tidspunkt, at guitarist Jacob Binzer blev en del af Disneyland After Dark, som de hed på det tidspunkt. Reelt havde bandet dog været i gang siden 1982, hvor bassist Stig Pedersen og sanger Jesper Binzer dannede Disneyland After Dark, som i en kort periode også havde Stig Pedersens kæreste Lene Glumer med som sangerinde. Det er velkendt, at da Disneyland After Dark satte næsen op efter et internationalt gennembrud sidst i 1980’erne, begyndte advokaterne i den amerikanske Disney-koncern at rasle med sablerne, og for at undgå sagsanlæg droppede musikerne det oprindelige bandnavn.

Navnet havde ellers fungeret godt ved at antyde, at der kan ske uventede ting, når lysene slukkes i den pæne forlystelsespark – men faktisk havde det originale Disneyland i Californien selv opereret med et ”Disneyland After Dark”-koncept i mange år. Sidst i 1950’erne forsøgte man at få kunderne i Disneyland til at blive hængende længere ved at afrunde dagen med et stort fyrværkeri, og omkring 1960 udviklede det sig til et decideret aftenkoncept med musik, dans og underholdning kaldet ”Disneyland After Dark”. Også et tv-program fra 1962 bar titlen ”Disneyland After Dark”, men da fire langhårede rockmusikere fra Danmark ville tage det samme navn med til USA, øgede det risikoen for et sagsanlæg. Disneyland After Dark blev til D-A-D, men siden da har de over flere omgang drillet Disney-koncernen med det gamle navn. I 2011 udgav de et album med titlen ”DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK”, som ser kryptisk ud på skrift, men er let genkendeligt i udtale. Og i 2013 var de på turné i USA, hvor de ved nogle af koncerterne havde et gammelt bagtæppe fra de unge dage med påskriften Disneyland After Dark med på scenen. Fra maj til november i år kommer bandet til både Sverige, Norge, Finland, Spanien og Australien på jubilæumsturné, og der er naturligvis også tid til en rundtur i Danmark.

Kategorier
Musiknyheder

tv-2 i en gammel papkasse

I det forgangne år har bandet tv-2 markeret 40-års jubilæet for udgivelsen af deres første album ”Fantastiske Toyota”, og ét minut før det gamle år udløb, landede en gave til gruppens fans i form af en på én gang både ny og gammel live-plade. I de tidlige år havde tv-2 ved deres koncerter en lydmand ved navn Anders Gadegaard Frandsen. Han gik bort i 2008, og hans bror Christian Frandsen, som arbejder med studieindspilninger og lydproduktion, arvede nogle af de ting, Anders havde samlet gennem årene. I 2015 gik Christian på opdagelse i Anders Frandsens gamle kassettebånd, og i samlingen fandtes flere optagelser fra tiden som lydmand på tv-2’s turnéer fra begyndelsen af 1980’erne til midten af 1990’erne.  Det ældste bånd havde påskriften ”TV-2 Holbæk 2-10-81” og stammede fra en koncert på Elværket i Holbæk i oktober 1981, hvor Anders G. Frandsen havde sat en kassettebåndoptager til at optage signalerne fra mixerpulten. Hans efterladte bror lavede lidt indledende arbejde i forhold til at forbedre lydkvaliteten og kontaktede derefter tv-2 for at høre, om de var interesserede i at høre den gamle optagelse. De fire århusianske musikere var mere end nysgerrige, og i fællesskab med tv-2 og eksperter fra USA har Christian Frandsen gennem flere år arbejdet på at rense lyden og lave små rettelser og tilføjelser, så optagelserne ville blive egnede til at dele med omverdenen.

Optagelsen er lavet i perioden mellem tv-2’s to første album, så koncertgængerne i oktober 1981 kunne opleve endnu uudgivne numre som ”Isbryderen Lenin” og ”Hjertestop”, men naturligvis også masser af sange, de i forvejen kendte fra debutpladen, blandt andet gennembrudshittet ”Fantastiske Toyota”. Steffen Brandt fortalte for nogle år siden til musikmediet Gaffa, at sangen for ham nuancerer Toyotas sejlivede slogan: ”Det er bygget på en falsk historie, for i det virkelige liv, i jeg’ets oplevelse af situationen ude ved stranden sidder der en skæbne i bilen, som er ved at drikke sig selv ihjel. Imens går to unge mennesker forbi på vej ud i det der fantastiske liv og registrerer, hvad der kan vente derude – stor, dyb smerte”. Nytårsaften kl. 23.59, ét minut før tv-2’s jubilæumsår sluttede, blev ”The Holbæk Recordings 81” tilgængelig på diverse streamingtjenester, og i løbet af foråret vil man også kunne erhverve sig koncerten på LP – og på kassettebånd, naturligvis.

Kategorier
Musiknyheder

Desmond Tutu i politik og pop

En af de store figurer i kampen for de sortes rettigheder i Sydafrika og for menneskerettigheder i det hele taget gik bort i søndags. Desmond Tutu, som i 1980’erne og 1990’erne var ærkebiskop, var med til at koordinere forskellige former for ikke-voldelig modstand mod det sydafrikanske apartheid-styre, der favoriserede det hvide mindretal på bekostning af den sorte befolkningsgruppe. Efter Nelson Mandela blev løsladt fra fængslet og blev valgt til præsident i Sydafrika, blev Desmond Tutu formand for landets sandheds- og forsoningskommission, og således blev han både en af de afgørende personer i den sydafrikanske frihedskamp og et globalt forbillede for behovet for tilgivelse og samarbejde. Nelson Mandela er af mange årsager den mest fremtrædende figur i historien om apartheid-systemets fald, men også Tutu har fået en plads i såvel historiebøgerne som populærkulturen. For eksempel indgår han i et af de store hits fra 1988, ”Gimme Hope Jo’anna”, som var britiske Eddy Grants meget festlige protestsang. Navnet ”Jo’anna” henviste til Johannesburg, som er Sydafrikas største by uden dog at være hverken hovedstad eller regeringsby. Det var ikke svært at regne ud, at ”Gimme Hope Jo’anna” var rettet mod det undertrykkende styre i Sydafrika og bakkede op om de fredelige modstandskræfter i landet, blandt andet i det sidste vers, der inkluderede ærkebiskop Desmond Tutu uden at nævne ham ved navn: ”Even the preacher who works for Jesus, the Archbishop who’s a peaceful man, together say that the freedom fighters will overcome the very strong”. Sangen blev forbudt i Sydafrika, da den udkom i 1988, men florerede alligevel bredt i befolkningen, og den blev også brugt som politisk slagsang i 1994 ved det første valg efter afskaffelsen af apartheid. Musikeren Eddy Grant, der også er kendt for sange som ”Electric Avenue” og ”I Don’t Wanna Dance”, fremhævede i et interview med engelske Metro tidligere i år ”Gimme Hope Jo’anna” som den sang, han er mest stolt af: ”Hvor end i verden, den bliver spillet, kan folk ikke blot genkendte teksten, musikken og rytmen, men også sangens betydning. Nelson Mandela var i fængsel, og sangen blev selvsagt bandlyst af den sydafrikanske regering. Jeg er glad for at være sluppet med livet i behold efter den sang”.

Også rockgruppen U2 havde Desmond Tutu med i sangen ”Silver and Gold” på deres berømte livealbum ”Rattle and Hum” i 1988, hvor forsangeren Bono i en passage undervejs i sangen taler til sit publikum og forklarer, at den handler om en sydafrikaner, som er på nippet til at gribe til våben mod sine undertrykkere og har mistet troen på de vestlige fredsmæglere, der ikke bakker op om biskop Tutu og hans opfordring til økonomiske sanktioner mod Sydafrika.

Desmond Tutu blev 90 år gammel. Han bliver begravet i Cape Town lørdag d. 1. januar.

Kategorier
Musiknyheder

Snigpremieren på det største julehit

Juleklassikeren over dem alle er ”White Christmas”, som år efter år synges, spilles og fortolkes over det meste af verden. Selvom den originale indspilning med Bing Crosby er fra 1942, kan ”White Christmas” allerede i denne uge fejre en form for 80-års-jubilæum. Crosby havde nemlig sit eget show, ”The Kraft Music Hall”, på den amerikanske radiokanal NBC, og Bing Crosby fremførte ”White Christmas” for allerførste gang for sine radiolyttere juledag i 1941.

En af de vedholdende historier om tilblivelsen af ”White Christmas” er, at komponisten Irving Berlin længe havde haft en idé om at ville skrive en julesang, og at han en dag kom ind på sit kontor for at fortælle sin sekretær om sit helt nye værk: ”Dette er ikke blot den bedste sang, jeg har skrevet – det er den bedste sang, der er skrevet nogensinde”. Sangen skulle være en del af Hollywood-filmen ”Holiday Inn”, hvor Irving Berlin både havde skrevet historien og leverede sangene, men selvom komponisten gjorde sit for at bringe ”White Christmas” frem forrest i feltet, så havde filmselskabet af en eller anden grund udset sig balladen ”Be Careful, It’s My Heart” som det mest sandsynlige hit, som de gerne ville promovere. Komponisten fik dog stærk opbakning fra hovedrolleindehaveren Bing Crosby efter en gennemgang af sangene. Han bakkede Irving Berlin op med ordene: ”Den her behøver du ikke bekymre dig om, Irving”.

Resten er historien, og ”White Christmas” blev med årene et globalt hit, som vandt en Oscar og den dag i dag står som den bedst sælgende singleplade nogensinde med mere en 50 millioner solgte eksemplarer.

Kategorier
Musiknyheder

Julesang med ristede kastanjer

Der er en stribe sange fra de amerikanske jazz-crooneres storhedstid, der har bidt sig fast i den kollektive opfattelse af, hvordan julemusik lyder. Det er klassikere som for eksempel ”White Christmas”, ”Santa Claus Is Coming To Town”, “Have Yourself a Merry Little Christmas” og “Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!”, og det er 75-års-jubilaren ”The Christmas Song”, som blev til under specielle omstændigheder. Sangskrivermakkerparret Mel Tormé og Bob Wells havde for vane på skift at besøge hinanden for at komponere nye sange, og historien fortæller, at Tormé på en usædvanligt varm juli-dag tog hen til Wells i hans hus i Californien. Han kunne i første omgang ikke finde Wells, men fandt i stedet en blok med udkastet til en sangtekst: ”Chestnuts roasting on an open fire, Jack Frost nipping at your nose, Yuletide Carols being sung by a choir, folks dressed up like Eskimos”. Da han endelig fandt sin makker, forklarede Wells, at den overvældende sommervarme havde givet ham en idé: Han havde udfordret sig selv til at skrive om en helt anden årstid, også i forsøget på at blive mentalt kølet lidt ned, og resultatet var blevet de indledende linjer til en fremtidig juleklassiker, som de to venner skrev færdig på godt en halv time. Mange steder kendes den som “Chestnuts roasting on an open fire”, men den egentlige titel er ”The Christmas Song”, og det var også det, den hed, da den blev indspillet første gang i 1946 af Nat King Cole. Han indspillede den igen i 1953 og i 1961, og den er også blevet fortolket af så forskellige kunstnere som Ella Fitzgerald, Celine Dion, The Jackson 5, Justin Bieber og af Mel Torme selv.

Kategorier
Musiknyheder

Nye og gamle julestjerner

Det er mange, der forsøger, men det er langt de færreste musikere, der lykkes med at skrive en julesang, som når at få fodfæste, før december er slut, og julesangene pakkes væk igen, uanset om de har vundet rigtigt indpas eller ej. Men hvis man er heldig at stå bag en af de julepopsange, der bliver spillet igen og igen år efter år, så er der både gode penge og en form for udødelighed at hente. Derfor er der hvert år kendte og ukendte sangere, der prøver at komme ind på ”julemarkedet”, og i år gælder det blandt andet en sang med genopstandne Abba og en duet mellem Elton John og Ed Sheeran.

Abba har i forvejen den melankolske nytårssang ”Happy New Year” på samvittigheden, men de svenske poplegender har aldrig udgivet en julesang, før deres første album i næsten 40 år, ”Voyage”, udkom for en måned siden. Pianisten Benny Andersson havde da heller ikke selv set melodien som en potentiel julesang, da han skrev den, men da hans komponistmakker Björn Ulvaeus hørte den, fik han straks associationer til fredfyldte julemorgener. Den i forvejen søde melodi fik derfor en juletekst og et børnekor, så ”Little Things” i 2021 kunne blive Abbas første julesang.

En anden juledebutant er den uhyre produktive sanger og sangskriver Ed Sheeran, men han har allieret sig med Elton John, som allerede har et gammelt julehit i bagagen i form af ”Step Into Christmas” fra 1973. Eller rettere: Ed Sheeran lod sig i juledagene for et år siden overtale af Elton John til, at de skulle lave en julesang sammen. Til hollandske NPO Radio 2 har Sheeran fortalt, at ”Elton ringede til mig juledag for at ønske mig glædelig jul. Elton ringer til mig nærmest hver dag. Han sagde: Step Into Christmas er nr. 6 på hitlisten. Jeg vil gerne lave endnu en julesang – vil du lave den sammen med mig?”. Ed Sheeran havde sine forbehold, men han stillede som krav, at hvis de skulle gøre det, så skulle den have hele armen med både bjælder og klokker, og allerede samme dag skrev han omkvædet til juleduetten ”Merry Christmas”, der blev frigivet i fredags.

Andre musikere, der også kaster sig ud i julemusikkens svære kunst i år, er Norah Jones, Shaggy, Kelly Clarkson og – endnu engang – Mariah Carey.

Kategorier
Musiknyheder

And so this is christmas…

På denne dag for præcis 50 år siden landede en af rock- og pophistoriens mest kendte og sejlivede juleklassikere i de amerikanske pladebutikker. John Lennon og Yoko Ono udgav deres kombinerede jule- og protestsang ”Happy Xmas (War Is Over)” i USA den 1. december 1971, mens briterne måtte vente et helt år med at få fingre i singlen på grund af en strid om rettigheder mellem Lennon og forlaget Northern Songs. Selvom mange i dag nok nynner med på den som en julesang blandt mange andre, så opstod den i direkte forlængelse af en antikrigskampagne, Lennon og Ono havde involveret sig i gennem et par år. I begyndelsen af 1969 var der stor opmærksomhed om deres såkaldte bed in-happenings, hvor de blandt andet under deres bryllupsrejse blev i sengen i en uge, mens de talte med alverdens medier om behovet for at afslutte krige, særligt Vietnamkrigen. Samme år købte de reklameplads i flere storbyer til plakater med teksten ”War is over! If you want it”, og det var dette budskab, der fik musikalsk form, da John Lennon i oktober 1971 begyndte at skrive sangen. Tilsyneladende var målet ikke kun at skrive en iørefaldende og letfordøjelig sang med politiske undertoner, sådan som han allerede havde gjort med ”Imagine” – det var også væsentligt at give sit bud på en moderne julesang. Nogle steder er Lennon nemlig citeret for, at han var ved at få kvalme af at lytte til Bing Crosbys ”White Christmas”, så ”Happy Xmas (War Is Over)” var hans modtræk. ”Happy Xmas (War Is Over)” er blevet genindspillet af mange forskellige kunstnere gennem det seneste halve århundrede, men med den originale udgave i 1971 blev Lennon det første af de tidligere Beatles-medlemmer, der udgav en julesang. Senere fulgte George Harrison med ”Ding Dong Ding Dong” i 1974 og Paul McCartney med ”Wonderful Christmastime” i 1979, mens Ringo Starr i 1999 gik hele vejen og udgav et helt julealbum med titlen ”I Wanna Be Santa Claus”.

Kategorier
Musiknyheder

Ny A-ha-oplevelse i biografen

Det er en af de største skandinaviske popsucceser, der er omdrejningspunktet i den nye dokumentarfilm ”A-ha The Movie” om gruppen bag hits som ”Take On Me”, ”The Living Daylights” og ”The Sun Always Shines On TV”. Filmen følger trioen Morten Harket, Pål Waaktaar-Savoy og Magne Furuholmen gennem fire år og fortæller historien om deres forbløffende gennembrud midt i 1980’erne, om gruppens opløsning og gendannelse og om, hvordan de i dag har mistet venskabet, men holdt fast i musikken. Instruktør Thomas Robsahm har forklaret, at Pål Waaktaar-Savoy og Magne Furuholmen havde arbejdet benhårdt med musikken, før de mødte sangeren Morten Harket, men at de aldrig drømte om at være teenageidoler med skrigende piger foran scenen: ”Deres plan var et have et hit og derefter gøre det, som de gerne ville. De havde ingen idé om, at de aldrig ville slippe for Take On Me og det image, som fulgte med i de glittede magasiner. Og så var de heller ikke forberedt på, at forsangeren Morten ville få meget mere opmærksomhed end dem. Og mindst af alt var de forberedt på, at deres venskab skulle slutte pga. skænderier over credits, penge og ære”.

Gennembrudshittet ”Take On Me” var lang tid undervejs. På Youtube kan man høre en demo-indspilning med A-ha anno 1982 med titlen ”Lesson One”, som indeholdt det i dag så velkendte synthesizer-riff og nogle genkendelige vers, men med et helt andet omkvæd. Efter de havde arbejdet videre med nummeret, blev det i 1984 til ”Take On Me”, men den første indspilning vakte ikke opsigt uden for Norges grænser. Først i en ny indspilning med en ny producer fik ”Take On Me” den uimodståelige energi, der gjorde den til et hit, og da en ny musikvideo med en kombination af film og tegnefilm blev lanceret, kunne ”Take On Me” og A-ha for alvor lægge verden ned. ”De turnerer stadig rundt i verden i separate biler og med separate garderober. De mødes kun på scenen, hvor de gør det, som de elsker allermest. Denne kollektive ensomhed – men med en fælles kærlighed til musikken – er fascinerende at iagttage”, har instruktør Thomas Robsahm fortalt. Hans film ”A-ha The Movie” har dansk premiere i morgen i nogle få udvalgte biografer.