Kategorier
Musiknyheder

Papes bisættelse: Livet, det er livet værd

Lørdag formiddag blev Søren Pape Poulsen bisat, og familie, venner, kolleger og politikere var samlet for at mindes Det Konservative Folkepartis afdøde formand. I Viborg Domkirke blev der sunget traditionsrige salmer som “Hil dig frelser og forsoner” og “Dejlig er jorden”, og operasangeren Jens-Christian Wandt fremførte H.C. Andersens “I Danmark er jeg født”. Men der var også en nyere sang, som de mange fremmødte samledes om, og flere steder er den blevet omtalt som Søren Pape Poulsens yndlingssang: “Forelskelsessang”, også kendt som “Du kom med alt det, der var dig”. Pape Poulsens gamle ven og Konservatives generalsekretær Søren Vandsø henviste også i sin tale til sangen og til hans afdødes vens forhold til sangen: “Du kom med alt det, der var dig, og det gjorde du, Søren”, sagde han i starten af sin tale i kirken.

Den populære forelskelsessang har vundet udbredelse via især Højskolesangbogen gennem den seneste generations tid, men historien rundt om sangen indeholder også alt for tidlig død lige som i Søren Pape Poulsens tilfælde. Teksten skrev digteren og højskolelæreren Jens Rosendal i 1981, da han som 50-årig forelskede sig hovedkulds i 19-årig mand på Løgumkloster Højskole, på trods af at han var gift med en kvinde og far til tre. Den meget personlige forelskelsessang fik lov til at ligge i skrivebordsskuffen i nogle år, indtil han i 1987 lavede en teateropsætning af eventyret om Klods-Hans sammen med en gruppe højskoleelever. Her passede ”Du kom med alt det, der var dig” til slutscenen i stykket, hvor prinsessen beslutter, at hun vil gifte sig med Klods-Hans, og komponisten Per Warming satte musik til Jens Rosendals tekst. Herefter bredte sangen sig mellem efterskoler og højskoler, indtil den blev optaget i Højskolesangbogen i 1989.

Men forelskelsen, der var skyld i, at digteren ”stormede ud og købte øl”, fik en trist afslutning efter knapt tyve år, da Jens Rosendals elskede Ulrik pludselig døde af et hjertestop, blot 39 år gammel. Historien om Ulrik – og dermed detaljen om, at den populære forelskelsessang udsprang af homoseksuel kærlighed – fortalte Rosendal først offentligt mange år efter, sangen havde vundet stor udbredelse. Til Ulrik skrev han endvidere ”Kærlighedssang ved et tab”, som er beslægtet med ”Du kom med alt, hvad der var dig”, og de to sange kan synges på hinandens melodier. Både i sangen om forelskelsen og i sangen om tabet af sin udkårne er budskabet ifølge Jens Rosendal det samme, fortæller han i bogen ”Du kom med alt, hvad der var dig” af Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt, nemlig ”at livet, det er livet værd”.

Jens Rosendal selv døde i slutningen af december, 91 år gammel.

Kategorier
Musiknyheder

Midt om natten: En rå fødsel af en stor succes

Musikken kunne fejre 40-års-jubilæum sidste år, men den film, som musikken er uløseligt knyttet til, runder først sin fødselsdag i denne uge. For på lørdag er det 40 år siden, Kim Larsen og Erik Ballings film ”Midt om natten” havde premiere. Larsen havde fået blod på tanden i forhold til at lave film efter at have haft en lille rolle i ”Ang. Lone” i 1970, og under sin tid i New York havde han selv fået en filmidé. Sammen med sin ven Erik Clausen opsøgte han mesterinstruktøren Erik Balling for at præsentere sin idé, og de blev enige om at arbejde videre med det, der skulle blive en ”storby-western” om barndomsvennerne Benny og Arnold, boligkrisen og fristaden Haveje.

Sideløbende arbejdede Kim Larsen på musikken, som endte med at udkomme allerede i november 1983 efter en uhyre langstrakt proces, hvor Kim Larsen under indspilningerne ville afprøve en masse forskellige ting. Det betød, at alle sangene blev indspillet adskillige gange i flere forskellige studier og med skiftende producere, før han rigtigt kunne tage stilling til hvilke versioner af sangene, der skulle udgives. Kim Larsen kaldte ifølge Peder Bundgaards bog ”Larsen” albummets tilblivelse ”en rå fødsel” i et interview til Ekstra Bladet.

”Det er hæsligt at sidde dér og smage på sig selv. Sådan er det blevet. Da vi lavede Værsgo og de første Gasolin’-plader kunne jeg slet ikke få smagt nok på mig selv, men måtte nærmest lægge bånd på mig selv for at se tilpas beskeden ud. Nu sidder man dér og tænker: din selvglade stodder. Man kan godt væmmes ved sig selv”.

Men på trods af den megen selvsmageri blev LP’en med sangene fra ”Midt om natten” en massiv succes og er ifølge Gaffa den bedst sælgende dansksprogede plade nogensinde med ca. 650.000 fysiske eksemplarer. Sange som “Susan Himmelblå”, “Papirsklip”, “Haveje”, “Tik tik” og naturligvis titelnummeret “Midt om natten” blev således en fantastisk reklamesøjle for filmen i månederne op til premieren den 9. marts 1984, og filmen blev godt modtaget af visse anmeldere og i særdeleshed af biografgængerne. Med flere end 920.000 solgte billetter ligger ”Midt om natten” stadig i Top 10-listen over mest sete danske biograffilm herhjemme sammen med en stribe film fra ”Olsenbanden”-serien, ”Walter & Carlo” samt de to ”Ternet Ninja”-film.

Filmen modtog endda også en af de nyindstiftede Robert-priser, og selvom Kim Larsen ikke havde tænkt sig at deltage i denne festivitas, fordi han ikke brød sig om priser, lod han sig alligevel overtale. I pausen mellem to sæt under en koncert blev han ifølge bogen ”Larsen” fragtet til Imperial Bio i København i ”en politibil med venligtsindede strissere” og tilbage igen. Selve Robert-statuetten var han ikke interesseret i, og den forærede han til sin roadie, som også hed Robert.

Kategorier
Musiknyheder

D-A-D på museum

Det er ikke mange rockbands, der ender på museum. Ikke mens de stadig er aktive, og da slet ikke på Nationalmuseet. Ikke desto mindre er D-A-D omdrejningspunkt for en ny udstilling på Nationalmuseet i København, der åbner på søndag. Anledningen er D-A-D’s 40-års-jubilæum, men udstillingen handler ikke udelukkende om bandet bag sange som ”Sleeping My Day Away”, ”Bad Craziness”, ”Grow Or Pay” og ”I Won’t Cut My Hair”. På museet vil man kunne se en rekonstruktion af deres øvelokale og ungdomshybel fra 1980’erne, og der er masser af vilde kostumer og kreativt udformede musikinstrumenter, men derudover er jubilæumsudstillingen også en rejse gennem 40 års populærkultur og danmarkshistorie generelt.

“Vi ser på, hvordan reklamebranchen, musikken, USA og populærkulturen formede en hel generation og vores kulturgods. Bandet er på en måde værter i en tidsrejse, hvor vi tager gæsten tilbage til sin egen ungdom og følger gæsten langt ind i voksenlivet”, har museumsinspektør Ulla Hahn Ranmar udtalt i en pressemeddelelse.

Udstillingens åbning falder på datoen, som også regnes som bandets fødselsdag, som var den 3. marts 1984. Her gav bandet, som dengang hed Disneyland After Dark, for første gang koncert på det københavnske spillested Huset med det, der skulle blive D-A-D’s holdopstilling i mange år frem. Egentlig havde de været i gang siden 1982, hvor sanger Jesper Binzer og bassist Stig Pedersen dannede gruppen, som i en kort periode også havde Stig Pedersens kæreste Lene Glumer med som sangerinde. Men den 3. marts 1984 var guitaristen Jacob Binzer med på scenen for første gang, og hermed var gruppen klar til at sprede sin hårde, men humoristiske heavy-rock og ”ko-punk” til først Danmark og senere resten af verden.

Kategorier
Musiknyheder

Bob Marleys liv og kærlighed

Selvom det er mere end 40 år siden, musikeren Bob Marley døde, bliver hans musik ved med at finde nye måder at komme ud til publikum, og forleden dag var der premiere på en ny film om reggae-stjernen over dem alle. Filmen er en såkaldt biopic, det vil sige en spillefilm med en dramatiseret version af virkelige begivenheder i en virkelig persons liv. De seneste år er der lavet flere biopic-film om musikere så som Elton John, Queen og Elvis Presley, og i onsdags var der dansk premiere på ”One Love” om Bob Marley – om hans liv, hans musik og selvfølgelig alt det drama, der opstod omkring hans revolutionære tanker, drabsforsøget mod ham samt hans kræftsygdom, der endte med at koste ham livet i 1981. Filmen er opkaldt efter en af de mest kendte sange med Bob Marley & The Wailers, “One Love”, som har en længere historie, end de fleste er klar over.

”One Love” er kendt fra hans 1977-album ”Exodus”, hvor den fremstod som Bob Marleys pendant til John Lennons ”Imagine” med budskaber om fred, fordragelig og gensidig kærlighed verden over, men allerede tolv år tidligere arbejdede han med forstadiet til ”One Love”. Hans band hed på det tidspunkt ikke The Wailers, men The Wailing Wailers, og på deres første album i 1965 indspillede de en hurtigere ska-version af ”One Love”. Efter Bob Marley arbejdede sig op til at blive Jamaicas største musiker og også fik stor succes i mange andre lande, samlede han nummeret op igen, først under titlen ”All In One” i 1976 og herefter i 1977, hvor han indspillede den version af ”One Love”, der nu betragtes som den endegyldige udgave. Heri indgår også dele af sangen ”People Get Ready” med The Impressions, så i 1977-versionen er både Bob Marley og Impressions-forsangeren Curtis Mayfield krediteret som sangskrivere.

”One Love” er flere gange blevet fortolket og genindspillet, også af Bob Marleys egne familiemedlemmer, og nu er den atter aktuel som titelsang til den nye film med den britiske skuespiller Kingsley Ben-Adir i hovedrollen.

Kategorier
Musiknyheder

Nyt publikum til Fast Car

En 36 år gammel stilfærdig sang om et tungtvejende emne har fået en overrumplende genopblomstring efter den amerikanske Grammy-prisuddeling for lidt over en uge siden. Tracy Chapman, som man ikke har set meget til de sidste mange år, var på scenen for at fremføre sit gamle hit ”Fast Car” sammen med den unge countrysanger Luke Combs, og herefter tog Chapmans sang fra 1988 fart på streamingtjenester og i digitale musikbutikker.

Grunden til, at Tracy Chapman atter var at finde i rampelyset ved det store musikshow, var, at ”Fast Car” i det forgangne år har været et hit med Luke Combs, som har udgivet en version, der ligger forholdsvis tæt på den gamle sang om en ung kvinde, der drømmer om at stikke af fra sine usunde relationer og bryde familiens negative mønstre. Den 33-årige Combs har fortalt, at han plejede at høre Tracy Chapmans album fra 1988, når han kørte omkring med sin far. ”Der var en bestemt sang, der virkelig stak ud”, fortalte han om ”Fast Car” ved en koncert ifølge American Songwriter. ”Den sang har betydet meget for mig siden dengang – gennem hele mit liv. Jeg tænker altid på min far, når den kommer på, og på den tid, vi tilbragte sammen”. Derfor tog Combs sangen med på sit fjerde album, og natten til mandag i sidste uge fremførte de to sangere ”Fast Car” sammen ved Grammy-showet. I går blev ugens amerikanske hitliste offentliggjort, og ikke nok med at Luke Combs’ udgave bevægede sig fra nr. 20 til nr. 8, Tracy Chapmans originale indspilning var pludselig også at finde på plads nr. 42.

Nummeret stammer fra albummet ”Tracy Chapman”, som også indeholdt kendte sange som ”Baby Can I Hold You” og ”Talkin’Bout a Revolution”, og det blev for alvor et hit efter et teknisk uheld ved en stor koncert. I juni 1988 var en stribe verdensstjerner på plakaten ved en fødselsdagskoncert på Wembley i London for det fængslede frihedsikon Nelson Mandela fra Sydafrika. Den unge Tracy Chapman havde givet tre numre om eftermiddagen uden for den bedste sendetid ved den tv-transmitterede koncert, men om aftenen blev Stevie Wonder forsinket, fordi de afgørende computerdisketter med forproducerede elementer til hans optræden manglede, og for at showet ikke skulle gå i stå, blev den albumdebuterende Tracy Chapman med uhyre kort varsel atter sendt på scenen. Alene med sin guitar fremførte hun ”Fast Car”, mens tv-seere i 67 lande fulgte med – og en ny stjerne på folk-scenen var skabt.

Kategorier
Musiknyheder

Pianomanden er tilbage i rampelyset

Det var lidt af en sensation, at Abba for nogle år siden pludselig udgav et nyt album efter næsten fyrre års stilhed, sidste års album fra The Rolling Stones kom efter mange års tørke, og det var helt uventet, at der i 2023 også blev færdiggjort et allersidste nummer med The Beatles. Graden af chok er måske mindre omkring Billy Joels nye udgivelse, men ikke desto mindre har den 74-årige sanger og pianist overrasket omverdenen ved i sidste uge at udsende en ny sang, “Turn the Lights Back On”. Han pensionerede ellers sig selv som sangskriver efter albummet ”River of Dreams” i 1993, fordi dets succes langt fra levede op til hans forventninger.

”Jeg kunne ikke være så god, som jeg gerne ville, og det var ved at drive mig til vanvid. Jeg var ved at drive mine kære til vanvid”, fortalte han til det amerikanske medie Vulture i 2018. ”Jeg tænkte: Det her er latterligt. Så jeg holdt op”. Han holdt dog ikke op med at optræde, for han vidste ikke, hvad han ellers skulle stille op med sig selv, og det har han gjort siden da. ”Jeg troede, at jeg måske kunne gøre det i et par år, så jeg klager ikke”. 

I 2001 skrev Billy Joel albummet ”Fantasies & Delusions” med klassik musik, og i 2007 udgav han sangen ”All My Life” og skrev den lidt specielle julemelodi ”Christmas in Fallujah”, som han lod sangeren Cass Dillon indspille til de amerikanske tropper i Irak. Med disse små undtagelser er “Turn the Lights Back On” Billy Joels første i næsten 30 år. Teksten handler en mand, der opdager, at han måske er for sent ude til at få genantændt den romantiske gnist, der mangler i parforholdet – men mellem linjerne kan den også sagtens læses som en hilsen eller undskyldning til de mange fans, der i årevis har ventet på og håbet på ny musik fra en af popmusikkens store mestre: ”Time can make you blind, but I see you now as we’re laying in the darkness. Did I wait too long to turn the lights back on?”

Natten til mandag dansk tid optrådte Billy Joel med “Turn the Lights Back On” ved den årlige Grammy-prisuddeling i USA.

Kategorier
Musiknyheder

Money for nothing og penge for gamle guitarer

Det er et stykke af musikhistorien, der er til salg i London onsdag d. 31 januar, når Mark Knopfler bortauktionerer flere end 120 guitarer fra sin private samling. Gennem et helt liv har Dire Straits-musikeren indkøbt og opsamlet de mange guitarer, men i virkeligheden har han ejet endnu flere instrumenter, for ifølge auktionshuset Christies har Knopfler i mange år haft for vane at forære nye samarbejdspartnere en guitar. Tanken bag denne gestus er om en overtroisk forestilling om, at ”alle guitarer har en sang i sig”, som Knopfler selv udlægger det. ”Hver gang jeg arbejdede med nye folk, forærede jeg dem en guitar for at give dem noget at tænke over: Værsgo, måske er der en sang til dig i den her”.

Samlingen i auktionshuset består især af Fender- og Gibson-guitarer, blandt andet en original Gibson Les Paul Standard fra 1959 og ikke mindst den Les Paul fra 1983, som Mark Knopfler brugte, da han indspillede det letgenkendelige og legendariske riff på Dire Straits-hittet ”Money for Nothing”. Den underligt sprøde guitarlyd på “Money for Nothing” skyldtes dog ikke udelukkende Les Paul-guitaren, men også et teknisk lykketræf. I det amerikanske musikermedie MIX har bandets lydtekniker Neil Dorfsman fortalt, at han som altid havde sat mikrofoner op foran guitarforstærkerne inden indspilningerne. Han fik placeret den ene mikrofon et uvant sted, mens han skulle indstille den anden, hvorefter kollegerne i kontrolrummet gav ham besked på ikke at pille mere ved tingene, fordi lyden ved et tilfælde var blevet vældigt interessant. Ingen kunne forklare den utilsigtede effekt, og af frygt for ikke at kunne genskabe den specielle lyd lavede de med det samme seks eller syv gennemspilninger af “Money for Nothing” med Mark Knopfler og hans Les Paul-guitar for at være sikre på at have det hele på bånd. En måned senere forsøgte de at gøre det samme i et andet studie, men det kom aldrig til at fungere lige så godt.

Guitaren fra “Money for Nothing” forventes at blive solgt for mellem 85.000 og 130.000 kroner, mens den originale Les Paul fra 1959 er vurderet til mellem 2,6 og 4,3 millioner kroner. Om den har Mark Knopfler selv sagt, at han på grund af fattigdom kom sent i gang med de rigtigt gode guitarer: ”Så snart jeg spillede på Les Paul’en fra sidst i 1950’erne, erkendte jeg, hvad jeg var gået glip af”.

Kategorier
Musiknyheder

Purple Rain genoplives

”Purple Rain” er navnet på et af musikeren Princes største hits, det er navnet på hans film fra 1984, og det er navnet på det soundtrack, der ledsagede filmen. Men inden længe vil ”Purple Rain” også være navnet på en sceneforestilling. Om det bliver en decideret musical eller en anden type musikalsk teaterforestilling, er der endnu ikke klare meldinger om, men for nylig kunne musikmediet Billboard via The Hollywood Reporter annoncere, at der er en Broadway-opsætning af ”Purple Rain” på vej. Nogle af USA’s mest succesfulde scenefolk er i gang med at omforme filmfortællingen til et teatermanuskript, og Londell McMillan fra selskabet bag den kommende forestilling har udtalt, at ”vi glæder os til, at en ny generation opdager Purple Rain, og at de, der elsker den oprindelige film og plade, skal opleve dens styrke endnu engang, denne gang live”.  

Titelsangen ”Purple Rain” er kendt som en stor rockballade med elementer, der kan minde om gospeltraditionen, men helt oprindeligt var den tænkt som en countrysang, som Prince gerne ville lave i samarbejde med Stevie Nicks fra gruppen Fleetwood Mac. Ifølge netmediet American Songwriter modtog Stevie Nicks en ti minutter lang instrumental version af Princes udkast til ”Purple Rain” med en opfordring til at skrive en tekst, men opgaven var alt for overvældende for hende. ”Jeg lyttede til den, og jeg blev lidt bange. Jeg ringede til ham og sagde: Jeg kan ikke. Jeg ville ønske, jeg kunne. Det er for meget for mig”, har Nicks fortalt.

Prince skrev derfor selv sangen færdig, men der var stadig et stykke vej fra hans country-inspirerede udkast til den storladne rockballade, vi har kendt de sidste 40 år. Men da hans guitarist Wendy Melvoin i øvelokalet slog akkorderne an, fik nummeret en helt anden klang. ”Det bragte den væk fra country-fornemmelsen. Så vi begyndte alle at spille lidt hårdere og at tage det mere seriøst. Vi spillede den seks timer i streg, og sidst på dagen havde vi stort set skrevet og arrangeret den”, har Lisa Coleman, der spillede keyboards i Princes band, fortalt.

”Purple Rain” blev – både som film, sang og album – en af Princes største succeser med store salgstal og flere Grammy- og Oscar-statuetter.