Corona giver gammel sang ny betydning

Corona-krisen har gjort mange ting besværlige, men der er også ting, der pludselig har kunnet lade sig gøre, som ellers forekom urealistiske – for eksempel er der på en amerikansk hitliste dukket en Barry Manilow-sang fra 1989 op. Manilow udgav for mere end 30 år siden et album, som indeholdt nummeret ”When the Good Times Come Again”, og selvom han har spillet den til en del af sine koncerter, har den aldrig været i nærheden af hits som ”Mandy” og ”Copacabana”. Teksten handler om at gå gennem svære tider med håbet om at møde sine kære igen, når tingene atter lysner, og den passede pludselig til en periode med nedlukning og isolation. En Barry Manilow-fan lagde i foråret sangen og teksten på Youtube, og da Manilow selv blev opmærksom på sangens tidssvarende budskab, delte han videoen på Facebook, mens hans pladeselskab ifølge mediet Billboard fik sendt den gamle sang ud til amerikanske radiostationer. Og det har sendt den håbefulde sang ind på Adult Contemporary-hitlisten for “voksen pop”.

Spørgsmål: Rocket “I Will Survive”

Hej Tor
Jeg kom for nylig til at tænke på, at vi i min studietid i Aalborg (midt/sidst i halvfemserne) nogle gange på barerne løb på en rockversion af ”I will survive” (ellers disconummer med Gloria Gaynor). Jeg er i tvivl, om det var et lokalt fænomen, feks. et aalborgensisk band eller noget ”større”. Jeg har i hvert fald ikke hørt den siden, tror jeg.
Mvh. Thomas

Hej Thomas
Det er formentlig indspilningen med amerikanske Cake, du kan huske. Et stort hit kan man nok ikke kalde det, men deres udgave af ”I Will Surive” fik dog lidt opmærksomhed, da den udkom i 1996.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Gammel Joy Division på ny vinyl

Bandet Joy Division udgav kun to album inden forsanger Ian Curtis’ selvmord i 1980, og det var først efter hans død, at Joy Division fik et egentligt hit med singlen ”Love Will Tear Us Apart”. Gruppens mørke og melankolske poplyd var vokset ud af de foregående års punkbølge, og i det lys kunne navnet Joy Division måske forekomme lidt misvisende, men baggrunden var ubehagelig. De fire unge briter havde optrådt som Warsaw, men for ikke at blive forvekslet med punkbandet Warsaw Pakt, fandt de navnet Joy Division i romanen ”House of Dolls”. Her fortælles om afdelinger i nazisternes koncentrationslejre, hvor jødiske kvinder skulle stå seksuelt til rådighed for tyske soldater, og disse afdelinger blev betegnet ”Freudenabteilung”, som på engelsk blev til ”the joy divisions”. Det er i år 40 år, siden udgivelsen af LP’en ”Closer” og singlen ”Love Will Tear Us Apart” såvel som Ian Curtis’ død, og på fredag udsendes derfor en remastered jubilæumsudgave af ”Closer” samt 12-tommer-maxisingler med sangene ”Transmission”, ”Atmosphere” og ”Love Will Tear Us Apart”.

Spørgsmål: Viral video fra Afrika

Hej Tor
Der florerer et klip på Facebook med en lille flok afrikanere, der laver nogle fine dansetrin, mens de spiser en dessert/grød.  Musikken, der bliver spillet, vil jeg gerne finde til mit dansehold. Der bliver sunget på et afrikansk sprog, bla. noget der lyder som ”hamme-nam”.
Mvh Julie

Hej Julie
Det er den sydafrikanske producer Master KG med hjælp fra sangerinden Nomcebo. Master KG fik i 2018 et stort hit på det afrikanske kontinent med ”Skeleton Move”, men i denne video er det ”Jerusalema” fra 2019, der danses til.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Genforeningssang for enkedronning Louise

Hvis ikke alverdens corona-aflysninger også havde ramt den langstrakte fejring af 100-året for Genforeningen, så ville dronning Margrethe i de kommende dage have været på en særlig rundtur i Sønderjylland. Hun skulle have gentaget en del af det triumftog hendes farfar, kong Christian d. 10., gennemførte syd for den gamle grænse i juli 1920, hvor et af de absolutte højdepunkter var den officielle genforeningsfest ved Dybbøl Skanser med ca. 50.000 deltagere. Ved fejringen var der taler af blandt andre kongen, statsminister Niels Neergaard og den store genforeningsforkæmper H.P. Hanssen, og der blev sunget blandt andet ”Jeg elsker de grønne lunde”, som også fik en uventet reprise samme aften. Johannes Helms’ fædrelandssang blev skrevet til et grundlovsstævne i 1873, men var særligt populær i det sønderjyske, eftersom Helms skrev den få efter år nederlaget i 1864, hvor han endda selv havde boet i Slesvig.

Efter fejringen ved Dybbøl den 11. juli 1920 skulle kongen og hans nærmeste familie bruge de efterfølgende dage i Sønderjylland, mens hans mor, dronning Louise, rejste tilbage til København samme aften. Den 68-årige enkedronning skulle med et særtog, og af driftshensyn gjorde toget stop på Tinglev Station nær den nye grænse. I 1999-udgaven af ”Sønderjydske Årbøger” fortælles det, at da toget kørte til perronen, var der fyldt med dansksindede sønderjyder, som ville hylde enkedronningen. Da toget var klar til at køre videre, bad stationsforstander J.A. Wissenbach enkedronningen om tilladelse til at give signal til afgang, men ifølge Wissenbachs erindringer fik han et noget uventet svar: ”Nej! Stationsforstander, jeg vil høre mine kære sønderjyder synge ’Jeg elsker de grønne Lunde’, og jeg vil høre alle versene”.

Da de mange fremmødte havde sluttet sangen af med ordene ”end er der en Gud foroven, der råder for Danmarks sag”, fik stationsforstanderen lov til at sende toget videre mod København efter den mest mindeværdige togforsinkelse, man kunne forestille sig.

Spørgsmål: If-reklamen

Hej Tor Bagger
For tiden er der et reklameindslag på TV 2 for forsikringsselskabet IF, der ledsages af en spansk/mexicansk-lignende sang, som jeg gerne vil have titlen på. Kan du hjælpe?
På forhånd tak
P. Villum

Hej P. Villum
Du er ikke den eneste, der har bemærket sangen i If-reklamen. Blandt andet har Hanne og Knud Gadekær og skrevet til mig, men de nåede selv at opklare sagen, så med deres assistance kan jeg fortælle, at det handler om ”One Way Wind” med The Cats. Selvom den lyder en anelse spansk, så var The Cats et hollandsk band, der i 1971 fik deres største hit med “One Way Wind.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Sommerhittet fra Hjardemål Klit

De fleste vil nok sige, at indbegrebet af et sommerhit er en opløftende og munter popsang, men sommerhits kommer i mange forskellige forklædninger. Et af de danske sommerhits, der har bevist sin langtidsholdbarhed, er Loveshop-sangen ”En nat bliver det sommer”, som i år fylder 30 år. Men selvom den blev udgivet i 1990, rækker historien om ”En nat bliver det sommer” noget længere tilbage. To af de bærende kræfter i Loveshop, forsangeren Jens Unmack og guitaristen Hilmer Hassig, havde tidligere arbejdet sammen i et band med navnet Cash, hvor de havde indspillet et demobånd med engelsksprogede sange. Jens Unmack havde endda haft så store ambitioner omkring deres musik, at han havde taget demobåndet med til England og præsenteret det for nogle af de store pladeselskaber, men uden held. Arbejdet med Cash-sangene var dog langt fra spildt, for ifølge undertoner.dk fik fire af sangene nyt liv, da arbejdet med Loveshops første album ”1990” gik i gang, og en af dem var nummeret, der på dansk kom til at hedde ”En nat bliver det sommer”. For at få det rigtige greb om de danske tekster til inviterede de Johnny Voss, som Hilmer Hassig kendte fra sine år i bandet Kliché, og for at få kunne arbejde koncentreret med teksterne til Loveshops debutplade indkvarterede Unmack, Hassig og Voss sig i en uge på en gammel gård i Hjardemål Klit øst for Hanstholm, men hvem der bidrog med hvad til ”En nat bliver det sommer”, er der uenighed om. Selvom Johnny Voss til undertoner.dk har fortalt, at han hurtigt hørte potentialet i melodien med den dengang engelske tekst, så mener han ikke, at han ”var med til andet end at flytte et par kommaer og strø et ord hist og pist”. Den udlægning er Jens Unmack dog ikke helt enig i:

“Voss’ rolle er vist større end som så. Faktisk er versene mindst lige så meget hans, som det er mine. Jeg havde nogle oprindelige vers, som var ret anderledes. De endelige to vers blev arbejdet sammen ud fra en skitse på Voss’ papir. Men han er åbenbart en beskeden mand”.

”En nat bliver det sommer”, der var med til at etablere Loveshop som band, er blevet genindspillet af blandt andre Blå Øjne og Peter Belli, og i foråret dukkede den op til overfladen endnu engang, da DR1 bad Jens Unmack fremføre den i programmet ”Fællessang – hver for sig”.

Spørgsmål: Violpigen

Hej Tor
Jeg tænker ofte på en sang fra min barndom. Jeg mener den hed “Violerpigen” men er ikke sikker. Den begynder sådan, ”Jeg går i skovdybets stille rige, på stille stier jeg gerne går, der kommer mod mig en lille pige, en yndig unge på fem seks år”. Mon du kan finde tilbage til den, det vil glæde mig meget.
Mange hilsner H.S. Lund

Hej H.S.
Nærved og næsten. Sangen hedder faktisk ”Violpigen” og er en dansk oversættelsen af Kurt Foss og Reidar Bøes norske sang ”Blåveispike” fra 1950. Blåveis er i øvrigt ikke violer, men det norske navn for blå anemoner. Der findes flere danske indspilninger, bl.a. udkom den allerede i 1951 med Knud Pheiffers danske tekst om ”Violpigen” med Elo Magnussen og hans Orkester sammen med sangerne Valdemar Davids og Ole Mortensen. Det kan også være, du husker den med Raquel Rastenni eller i versionen med Lørdagspigerne.
Med venlig hilsen
Tor Bagger