Spørgsmål: Sang fra Barnaby

Hej Tor Bagger

Dejlig brevkasse. I begyndelsen af afsnit 32 af Barnaby
på DR1: Sin of commision. Melodien/sangen der spilles ca. 2 min inde hvor en
dame kommer kørende i sportsvogn – har ordene i sangen som er: ”Why should all
my love just turn away? Pretending it’s not needed in
my life And why is love a game even if I show”. Har søgt en del og nu er det blevet en ørehænger, som
jeg håber du kan hjælpe med.

Bedste hilsner

Lars M. Bentzen

Hej Lars

Jeg har lyttet til Barnaby-musikken, undersøgt rulleteksterne og søgt i
flere forskellige retninger, men svaret må være, at det er et stykke musik, der
er skabt netop til dette afsnit. Normalt ville det også indgå i rulleteksterne,
hvilke musikstykker der er anvendt, men her fortæller optegnelserne blot, at én
person har skrevet musik, dvs. underlægnings- og stemningsmusik, og en anden
har stået for “Additional music”, dvs. supplerende musikstykker som
eksempelvis det, der høres i bilradioen i den indledende scene. Årsagen til at
vælge en løsning som denne er formentlig, at produktionsselskabet bliver fri
for at søge om ret til samt betale for brugen af andres musik. Men det betyder
så også, at den lille musikstump, du har forelsket dig i, næppe findes i en
fuld version, der er udgivet nogen steder, desværre.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Alice Cooper for president!

Om en uges tid skal amerikanerne afgøre, hvem der skal være USA’s næste
præsident, og selvom fokus er på Hillary Clinton og Donald Trump, så er der
også andre, der har budt sig til for at indtage landets højeste embede. En af
dem er den 68-årige rockveteran Alice Cooper, som fører sin egen lille kampagne
under sloganet ”En besværet mand til en besværlig tid”.

Han har tidligere i år annonceret
sit valgprogram, som blandt andet handler om at genindsætte Brian Johnson som
forsanger i AC/DC, få komikeren Groucho Marx på 50 dollars-sedlerne, forbyde
selfie-billeder og ikke mindst få den afdøde Mötorhead-forsanger Lemmys
kontrafej op ved siden af de fire gamle præsidenter i den store Mount Rushmore-klippeskulptur.
Det mest musikalske ved Alice Coopers kampagne er, at den også har bragt hans
gamle hit ”Elected” (Valgt, red.) fra 1972 frem i lyset igen.

Jursassic Park med liveorkester

Trenden med
at kombinere filmfremvisning med live-opførelse af musikken bliver i morgen
løftet et skridt videre af et selskab, der tidligere har skabt sådanne
totaloplevelser med blandt andet filmene ”Tilbage til fremtiden” og ”E.T.”.
Denne gang er det en banebrydende film med en storladen lydside, der tages
under behandling, for på torsdag er der premiere på ”Jurassic Park in Concert”. Steven
Spielberg-filmen ”Jurassic Park” fra 1993 vises i HD i en koncertsal, hvor et
symfoniorkester spiller det Oscar-nominerede soundtrack af John Williams, man
almindeligvis ville kunne høre som en del af filmen. De første shows er i Royal
Albert Hall i London, hvorefter turnéen går til blandt andet Nashville,
Stuttgart og Lucerne.

Spørgsmål: Hr. Skæg, Bowie og Beatles

Hej
Tor

Du
er jo så sej til musik! Kan du hjælpe mig og min gemal med hvilken kunstner
denne Hr. Skæg-sang er inspireret af? Den hedder ”Hr. Skægs store drøm” fra
albummet ”Hr. Skægs store drømme”. Jeg selv er inde på noget David Bowie? Det
er mest omkvædets lyd, men jeg vil sige, at du ikke er i tvivl når det kommer,
det jeg hentyder til. Der er sådan en helt særlig tromme-rundgang og også andre
elementer der minder mig om noget. Håber du kan hjælpe!

Anne
Kirstine Nielsen

Hej!

Det
har faktisk været et meget sjovt stykke musikarkæologi, du har sendt mig ud på
her, så nu kommer der en længere smøre, for du har ret i, at det lyder som
noget, man har hørt før – men det er ikke planket et enkelt sted fra. Jeg kan
godt forstå, at dine tanker ledes hen på David Bowie, særligt i indledningen, som
minder om nogle af David Bowies tidlige ting. Og uden at det er kopieret fra en
enkelt sang, kan f.eks. “Oh! You Pretty Things” og “All the
Young Dudes”
afsløre en smule slægtskab. Men efterhånden som Hr. Skæg og
hans band bevæger sig gennem sangen, synes jeg, at Bowie-referencerne fortoner
sig til fordel for en klar inspiration fra de sene Beatles-år – og indledningen
har også et lille ekko af “Across the Universe”. Guitaren efter 1:43
har George Harrison-lyd a la “Something”, dine omtalte
trommesekvenser er helt i Ringo Starrs spillestil fra f.eks. “Carry That
Weight”, “Octopus’ Garden” og “Hey Jude”. Men sjovt er
nok er den Beatles-sang, jeg synes Hr. Skæg læner sig mest op ad, et nummer,
der først blev lanceret i midten af 1990’erne, nemlig “Real Love”, en
John Lennon-demo, som blev færdiggjort af de tre øvrige medlemmer i forbindelse
med “Anthology”-albumserien. Ligheden skyldes måske, at “Real
Love” ligesom “Hr. Skægs store drøm” kombinerer en tydelig sen-60’er-inspiration
med en mere moderne produktionslyd. Jeg håber, du kan følge mig.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Halloweens hyggelige uhygge-hit

Der
er efterhånden ikke længere tvivl om, at den amerikanske Halloween-tradition
har fået godt fat herhjemme med græskarlygter, kostumer og uhyggelige
udsmykninger. Til enhver festlig højtid hører også passende musik, og
hitlisternes mest kendte Halloween-klassiker er ”Monster Mash” fra 1962.
Entertaineren Bobby Pickett havde i en periode optrådt med en parodi på Boris
Karloff, der spillede Frankensteins monster i de oprindelige film, og sammen
med sin pianist fik han idéen til at lave en egentlig Halloween-sang om et
monster, der starter en danse-dille.

Egentlig skulle den have heddet ”Monster
Twist”, men fordi twist-bølgen var ved at ebbe ud, valgte de at lukrere på en
anden danse-dille kaldet mashed potato. ”Monster Mashed Potato” blev forkortet
til ”Monster Mash”, og et af musikhistoriens største ”spøg og skæmt-hits” var
skabt. Man kan lytte og danse med via musikbrevkassen.dk – eller selv prøve sig
frem, når det på mandag er den rigtige Halloween-dag.

Spørgsmål: Mellem Aalborg og Sundby

Vi
synger tit ved fødselsdage ”mellem Aalborg og Sundby”. Forleden var jeg til
fødselsdag i Esbjerg. Her synger man ”Mellem Esbjerg og Fanø”. De påstår, at
det er vi nordjyder, der har stjålet sangen. Hvad er korrekt?

Henning,
Brønderslev

Hej
Henning

Selv
med passende mængder nordjysk lokalpatriotisme må jeg stille mig på
esbjergensernes side. Der er godt nok ingen kendt forfatter til teksten, og
derfor kan man måske ikke sige, at den ene version er mere korrekt end den
anden, men generelt er sangen kendt som “Mellem Esbjerg og Fanø”,
alle kendte indspilninger går på “Mellem Esbjerg og Fanø”, og søger
man teksten i nodebøger eller på nettet, er det “Mellem Esbjerg og
Fanø”, der dukker op. Så fødselsdagsgæsterne i Esbjerg har ret – men bliv
da endelig ved med at synge om sejladsen over Limfjorden, hvis det passer dig
bedre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Efterårssang: Nu falmer skoven

Efteråret
er for alvor over os, og en af dem, der herhjemme tydeligst har sat ord på årstiden,
er N. F. S. Grundtvig, som blandt sine ca. 1500 salmer har ”Nu falmer skoven
trindt om land” på samvittigheden. I 1844 bad en præstekollega på Sydsjælland
Grundtvig om at bidrage med en ny salme til høstgudstjenesten, og Grundtvig
sendte hurtigt sit bud på en efterårssalme til præsten i Mern Kirke, som dog
ikke var helt tilfreds. Ifølge Det Kongelige Biblioteks optegnelser mente han,
at salmen var ”noget trøv”, dvs. for træg og langsommelig, så Grundtvig måtte
tilbage til skrivebordet og forfattede så ”Nu falmer skoven trindt om land”.

Oprindeligt blev salmen sunget på melodien fra ”Jeg ved et evigt himmerig”, men
i 1889 skrev komponisten Johan Henrik Nebelong den melodi, man i dag forbinder
mest med ”Nu falmer skoven trindt om land”. Melodien lænede sig op ad
1800-tallets romance-stil, men eftersom der i slutningen af det århundrede
foregik en slags udrensning af romance-melodierne i kirken, er det faktisk
først i 2002-udgaven af salmebogen, at Nebelongs velkendte melodi er optegnet
som hovedmelodi til den store efterårssalme.

50 år: Hendrix blev smidt på porten

Folk,
der er bekymrede for at begå fejl på jobbet, fortjener at kende til pladeselskabsmanden
Dick Rowe, som trods sin store succes og indflydelse i 1950’erne og 1960’erne
også begik et par brølere. På søndag er det præcis 50 år siden, guitaristen og
sangeren Jimi Hendrix gik i studiet og indspillede ”Hey Joe”, som skulle blive startskuddet
for hans voldsomme karriere.

Hendrix’ manager tog optagelserne af den gamle ”Hey
Joe” og Hendrix’ egen nyskrevne ”Stone Free” med til Dick Rowe på Decca Records,
som dog ikke var imponeret over nogen af delene. Rowe havde fire år tidligere
takket nej til et ungt orkester ved navn The Beatles, fordi han mente, at
guitarbaserede grupper havde overlevet sig selv, og igen i efteråret 1966 slog
hans ellers sikre dømmekraft fejl, da han afslog at give bandet The Jimi
Hendrix Experience en pladekontrakt. Alligevel blev ”Hey Joe” et stort hit for Hendrix
og en slags signatursang, som han også afsluttede sin legendariske optræden på
Woodstock-festivalen i 1969 med.