Spørgsmål: Musik fra NT-reklame

Hej Tor!
Jeg er blevet lidt nysgerrig over, hvad det er
for en sang, der bliver spillet i reklamen for NTs rejseplan. Har prøvet at
google den uden positiv resultat. Håber du kan hjælpe mig.
Hilsen Cathrine

Hej Cathrine

Det er den danske gruppe Sing Sing Sing, som i de seneste år har været
fælles legeplads for fem erfarne musikere: Radiovært og sanger Alex Nyborg
Madsen, Grand Prix-vinder Lonnie Kjer (tidligere Devantier), producer Søren
Jacobsen, tv-pianist Sascha Dupont og den aalborgensiske popveteran Ivan
Pedersen. Nummeret hedder ”Come Back Home”, og Sing Sing Sing tager i øvrigt ud på endnu en turné i efteråret.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

McCartney overrasker Liverpool

Et
af de seneste dages mest sete og mest delte videoklip på nettet er den nyeste
”Carpool Karaoke”, hvor tv-værten James Corden samler en musiker op i sin bil for
at hyggesnakke og synge med på musikerens sange, der bliver spillet på
bilradioen. I sidste uge blev det amerikanske program ”The Late Late Show with
James Corden” sendt fra England, og værten havde benyttet sig af lejligheden
til at tage en veloplagt Paul McCartney med rundt i hans gamle by Liverpool. Her
gjorde de stop ved barberen, der omtales i Beatles-sangen ”Penny Lane”, de
overraskede den nuværende beboer af McCartneys barndomshjem og spillede ”When
I’m Sixty-Four” på hendes klaver, og de gav en flok tilfældige pub-gæster en
oplevelse for livet, da McCartney pludselig gav koncert på et af sin ungdoms
spillesteder.

Og så fortæller McCartney i bilen historien bag en af sine mest
kendte sange, ”Let It Be”. Han havde dengang ikke regnet med, at The Beatles’
sange kunne leve mere end ti års tid, men i en drøm hørte han sin afdøde mor
berolige ham om, at det hele nok skulle gå: ”It’s going to be okay, just let it
be”.

Ukendt stjerne på besøg i Aalborg

Navnet
John Hiatt, som er på plakaten ved torsdagens Skovrock i Aalborg, er måske ikke
et af de mest kendte herhjemme, men på trods af det, står han bag et af de
største danske hits i 1990’erne. John Hiatt er nemlig ikke blot populær på den
amerikanske rock- og bluesscene, han er også en meget produktiv sangskriver,
som andre kunstnere har lånt fra gennem flere årtier. Selvom Hiatt selv aldrig
er blevet en decideret superstjerne, så er hans sange blevet samlet op af store
stjerner som Eric Clapton, B.B. King, Joe Cocker, Bonnie Raitt og Rosanne Cash,
og herhjemme fik Hanne Boel engang fingre i en John Hiatt-sang, som Hiatt ikke
engang selv havde indspillet endnu. Den hed ”Don’t Know Much About Love”, og i
1992 blev den et af Hanne Boels mest markante hits.

John Hiatt udgav først sin
egen version af ”Don’t Know Much About Love” som bonusnummer på en
opsamlings-CD i 1998, men mon ikke han har den med på repertoiret som en særlig
gave til det danske publikum ved sin første nordjyske koncert nogensinde i
Skovdalen i Aalborg.

Spørgsmål: Savage Roses fodboldsang

Hej
Tor

Der
er så meget snak om gamle landsholdssange for tiden og så ville jeg finde den
med Savage Rose, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen. Hvilken slutrunde
er “Når lysene tændes i Parken” fra? Jeg mente det var EM i 1988, men
det var jo “En for alle” kan jeg nu se.

Kh.
Preben (ikke den Preben)

Hej
Preben

Forvirringen
skyldes, at “Når lysene tændes i Parken” godt nok på sin vis er en
rigtig fodboldsang, men det er ikke en slutrundesang. Den er nemlig skrevet til
DBU’s 100 års jubilæum i 1989. I øvrigt blev den udgivet med titlen
“Stjerneskud”, men i dag kendes den stort set kun som “Når
lysene tændes i Parken”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

EM’92: Slutrunden uden slagsang

Siden
1986 er det danske landshold ved alle EM- og VM-slutrunder blevet bakket op af
en officiel slagsang – med en enkelt undtagelse. Historien strækker sig fra
”Re-Sepp-Ten” i 1986 til dette års ”Hele Danmark op at stå” med Thomas Helmig,
men lige præcis i 1992, hvor Danmark endte med at vinde EM, var der ingen
officiel slagsang. Danmark var kommet med på et afbud på grund af borgerkrigen
i Jugoslavien, så forberedelsesfasen var kortere end normalt, og DBU nåede
derfor ikke at få en fællessang på plads. Til gengæld var der en gruppe
musikere, der agerede hurtigt og på egen hånd indspillede det tætteste, vi
kommer en EM ’92-sang, ”Gi’ dem no’en på frakken”. Den tidligere Melodi Grand
Prix-vinder Lonnie Devantier sang for i gruppen De Heftige Heppere, men selvom
den lynproducerede fodboldsang på ingen måde blev en landeplage, så var en del
af teksten for en gangs skyld retvisende, nærmest profetisk: ”Ta’ og gi’ dem
nogen på frakken, og få del i al virakken, det er guldet, der bli’r takken, er
I med?”.

Sankthans er midsommers fest

På lørdag er
det Sankthansaften, hvor traditionen foreskriver, at folk alle steder i landet
samles til taler, hygge og fællessang – og bål, hvis brandvæsenet og kommunen
tillader det. Som altid vil Holger Drachmanns ”Midsommervisen” være det
foretrukne sangvalg de fleste steder, men den danske sangskat rummer faktisk
andre fine værker skabt til samme anledning. Et af dem gemmer på en næsten 500
år gammel fortælling bag den sigende titel ”Sankt Hansdag er glædens og
midsommers fest”
.

Sangen handler om, at ved midsommer ”til kilden vi drage”,
for ifølge overleveringerne opdagede den unge kvinde Kirsten Pil i 1583 en
kilde med helbredende virkning i den nordsjællandske by Klampenborg. Historien
gik på, at man i midsommernatten skulle overnatte ved kilden, og efterhånden
som denne jagt på helbredelse blev lidt af et tilløbsstykke, opstod der et
marked omkring kilden, som efterhånden voksede sig til det, der i dag kendes
som Dyrehavsbakken, også kendt som forlystelsesparken Bakken. Hvis nogen på
lørdag ved bålet istemmer den 200 år gamle ”Sankt Hansdag er glædens og
midsommers fest”, bliver der endda også sendt en tak til kvinden bag det hele:
”Den
fryd skyldes skovkildens mø, Kirsten Pil, og derfor det navn vi lovprise”.

Vi er stadig røde og hvide

Diskussionerne
om, hvorvidt Thomas Helmig med den officielle VM-sang ”Hele Danmark op at stå”
bidrager til fodboldfesten eller ej, så kan de fleste blive enige om, at man
let kan søge tilbage til 1986 for at skabe den rette stemning, inden Danmark
lørdag spiller sin første kamp ved VM i fodbold i Rusland. Dengang havde
musikeren og produceren Michael Bruun fået lov til at levere en sang til
landsholdet, og han havde besluttet, at melodien kun skulle indeholde fem
toner:

”Både fordi jeg gerne ville have, at den skulle være let at huske, men
også fordi fodboldspillerne overhovedet ikke kunne synge, så den skulle være
let at have med at gøre”, afslørede Michael Bruun for nogle år siden i bladet
Koda/DK. Han havde fået at vide, at landsholdsspilleren Frank Arnesen sang
udmærket og satsede derfor på at lade ham synge de to første vers – og selvom
det endelige resultat måtte klippes sammen af flere forskellige optagelser for
at kunne bruges, lykkedes det dog at få Arnesen i kassen.

Sanne Salomonsens
pladeselskab havde sagt nej til at lade hende synge den kvindelige del af
nummeret, så i stedet inviterede Michael Bruun en dengang helt ukendt
sangerinde fra bandet Dodo and the Dodos, hvis debutalbum han sideløbende var
med til at indspille. Resten er historie, og 32 år senere lever den
legendariske slagsang ”Re-Sepp-Ten” i bedste velgående.

Springsteens historiske kladde

Hvis
man kan tale om rock-relikvier, så hører en håndskreven side, der nu sættes til
salg, til i denne kategori. Om få dage bliver der nemlig mulighed for at
erhverve sig et ark fra en notesblok, hvor Bruce Springsteen midt i 1970’erne
nedfældede udkastet til sit store hit ”Born to Run”. Den håndskrevne tekst er
ikke helt identisk med den færdige version, som Springsteen efter sigende arbejdede
på i et halvt år, så omkvædet er en smule anderledes, og der er flere passager
på papiret, som ikke kom med på pladen. Bruce Springsteen har senere fortalt,
at da ordene ”Born to Run” poppede op i hans hoved, troede han, at det var en
filmtitel eller en reklametekst, han havde set et sted. Men ordene var altså
hans egne, og de satte gang i tankerne til det drama om udlængsel, som skulle
komme til at udspille sig i den endelige sang.

Fra den 18. juni er det håndskrevne
udkast til ”Born to Run” en del af en stor online-auktion hos auktionshuset Sotheby’s,
men hvis man er interesseret i at få det hjem i samlingen, skal man forvente at
lægge et sted mellem 1 og 2 millioner kroner for det.