Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Stillehavs-kor?

Hej Tor

Jeg kan huske en sang for en del år siden,
hvor der var et kor, der sang “Uma Takka Wella” osv. som et slags
gennemgående omkvæd. Vi er måske 40-50 år tilbage i tiden. Jeg husker det som
en popmelodi, med det nævnte bagvedliggende koromkvæd, som går en halv eller
hel tone op og ned bagefter. Det er sådan lidt hawaiiansk/stillehavsagtigt, men
det kan også bare være vrøvlelyrik (forkortet, red.).

Mvh. Per

Hej Per

Stillehavs-delen af min musikviden er måske
lidt svag, for der er ikke nogen klokke, der ringer i første omgang. Måske er
der blandt Musikbrevkassens årvågne læsere nogen, der kan hjælpe med din søgen (og
min nyvakte nysgerrighed).

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Et fnug mellem himmel og jord

Det bliver nogle af de mest elskede og
ligefrem danske kanoniserede sange, der indtager Aalborg Teater i næste uge,
når ”Mød mig på Cassiopeia” åbner. Historien om kvaler og kærlighed omkring en
teateropsætning blev kendt som film i 1951 med Bodil Kjer, Poul Reichhardt og
Hans Kurt, men har siden da levet et hyppigt og populært liv på de danske
teatre. Selve historien om komponisten John Berger, der har problemer med at
skrive sange til en ny operette og får hjælp fra Polyhymnia, der stiger ned fra
Olympen som hans muse, er velkendt og afholdt, men det er i lige så høj grad
Kai Normann Andersen og Børge Müllers sange, der har gjort ”Mød mig på
Cassiopeia” så tidløs og slidstærk.

Hele tre af numrene er optaget i den danske
kulturkanon, hvor Kai Normann Andersen har sit eget afsnit. Det drejer sig om “Gå ud og gå en tur”, “Musens
sang” og “Den allersidste dans”, som alle vil kunne opleves på
ny fra på mandag i Aalborg Teater.

Kategorier
Musiknyheder

Vågn til kamp af jer dvale…

Onsdag samles folk fra især
venstrefløjen og fagbevægelserne til den årlige markering af arbejdernes
internationale kampdag, og særligt to sange har historisk en særlig plads 1.
maj: Oskar Hansens danske ”Når jeg ser et rødt flag smælde” fra 1923 og den
verdensomspændende kampsang ”Internationale”.

I 1888 fik amatørkomponisten
Pierre Degeyter stukket en Eugène Pottier-digtsamling i hånden med opfordring
til at skrive en melodi til sangkoret Arbejdernes Lyre, hvor man syntes, man
manglede en god revolutionssang. Ifølge et radioforedrag fra 1963, som
marxisme.dk gennemgår, forelskede Degeyter sig sammen aften i et bestemt digt af
Pottier og i løbet af natten komponerede han det, der skulle blive kendt som
”Internationale”. Han tog sig dog den frihed at redigere en smule i digtet,
hvilket blev afgørende for den nye revolutionssangs gennemslagskraft: De fire
linjer før digtets første egentlige vers sørgede han for at gentage som en
slags omkvæd efter alle vers. Det er de linjer, som i den danske oversættelse
lyder: ”Vågn til kamp af jer dvale til den allersidste dyst, og internationale
slår bro fra kyst til kyst”. Pierre Degeyter blev i 1932 fulgt til graven af
50.000 arbejdere i Paris, og da kisten blev båret fra hans hjem, var det til
tonerne af ”Internationale”.

Kategorier
Brevkasse

Gammel reklame med endnu ældre sang

Hej
Tor

For
en del år siden efterhånden var der en rejsereklame (altså et rejsebureau) med
en slags soul eller disco version af Elton Johns nummer ”Your song”. Jeg har
prøvet at finde den med Barry White eller Marvin Gaye, som jeg tænkte var de
mest logiske til denne. Men måske er den aldrig udgivet rigtigt, kun i
reklamen?

Mvh
Birgit

Hej
Birgit

Jeg
forstår godt associationen til især Barry White, men det var Billy Paul, der
stod bag genindspilningen af ”Your Song”. Billy Paul er især kendt for
soulballaden ”Me and Mrs. Jones”, og ”Your Song” var faktisk B-side til singlen
med dette store hit fra 1972. Hvordan den pludselig kom op til overfladen og
fandt vej til en Star Tours-reklamefilm ca. 30 år senere, er et helt andet
spørgsmål, som jeg selv kan gå og gruble over.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Bob Dylan slår sig på flasken

Bob
Dylan er først og fremmest sanger og sangskriver, men han er også blandt andet
forfatter, billedkunstner og snart destilleri-indehaver. Musikmediet Billboard
skriver, at musikikonet er involveret i planerne om et nyt whiskey-destilleri i
den amerikanske by Nashville. Projektet hedder Heaven’s Door Spirits, og navnet
er naturligvis hentet fra en af Bob Dylans mest kendte sange, ”Knockin’ On
Heaven’s Door”.

Nummeret er indspillet et utal af gange siden lanceringen i
1973, men oprindeligt stammer den fra westernfilmen ”Pat Garrett and Billy the
Kid”, som Bob Dylan også selv havde en mindre rolle i. Teksten passer til en
scene med sherif Pat Garrett, som ramt af skud føler livet ebbe ud: ”Mama, take
this badge off of me, I can’t use it anymore, it’s gettin’ dark, too dark to
see, I feel I’m knockin’ on heaven’s door”.

Planerne for det nye Heaven’s Door
Spirits er, at en 160 år gammel kirkebygning skal rumme et whiskey-destilleri,
et whiskey-bibliotek, en restaurant og et spillested, og man vil også kunne se
malerier og skulpturer af Bob Dylan, når stedet efter planen åbner i efteråret
2020.

Kategorier
Musiknyheder

Chicago-bandet Chicago fylder 50

De
mange skelsættende musikudgivelser og -begivenheder sidst i 1960’erne giver i
disse år anledning til tilsvarende mange 50 års-jubilæer. Selvom udgivelsen af
debutalbummet med bandet Chicago Transit Authority den 28. april 1969 måske
ikke er en milepæl, der ringer en klokke hos ret mange, arbejdede bandet, der
havde opkaldt sig efter det store trafikselskab i deres amerikanske hjemby, sig
støt og sikkert frem til en stærk position i de følgende år. Det debuterende
dobbeltalbum i 1969 affødte ikke nogle af de sange, som huskes bedst i dag, men
allerede ved deres anden pladeudgivelse havde de justeret bandnavnet til det
lidt mere mundrette Chicago, og senere fulgte hits som “Saturday In the
Park”, “If You Leave Me Now”, “Baby, What a Big
Surprise” og “Hard to Say I’m Sorry”. Trods udskiftning på nogle
af pladserne i det store orkester eksisterer Chicago stadig 50 år senere og
tager ud på turné igen i næste uge.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Caspers harme fald

Hej
Tor

Det
er ikke fordi jeg skal bruge den til noget, men det generer mig altid, når der
er noget jeg næsten kan huske, og så alligevel ikke kan få det på plads i
hovedet. Så nu beder jeg om din hjælp. Kan du huske, at Casper Christensen
udgav en plade/single som en del af noget ungdoms-tv (jeg er ret sikker på, at
vi er tilbage før Tandbørsten, Mandrillen osv.)? Hvad hed den?

Mvh.
Sune

Hej
Sune

Ja,
den kan jeg godt huske, og jeg kunne ligefrem se single-omslaget for mit indre
øje, da jeg læste dit spørgsmål. Jeg har dog noget sværere ved at huske,
hvordan nummeret lød, og det er ikke lykkedes mig at finde den på Youtube eller
lignende. ”Det harme fald”, som den hed, blev udgivet i 1992 og var en udløber
af Casper Christensens ugentlige medvirken i ungdomsprogrammet ”Transit”, hvor
han blandt andet tog imod seeropkald på Den Harme Linje og havde en fast
gimmick med at falde omkuld i specielle omgivelser (det er i hvert fald sådan
jeg husker det). Jeg håber, det har givet en smule ro i sindet.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Påskeblomst, hvad vil du her

Hvis
man i de kommende dage gør kirkegang til en del af påskeferieplanerne, er der
en god sandsynlighed for, at man vil løbe på ”Påskeblomst, hvad vil du her”,
som med tiden er blevet en af de mest benyttede påskesalmer. Men selvom den
oprindeligt er over 200 år gammel, er den først kommet med i salmebogen i 1953,
og det endda efter nogle ændringer, der flyttede fokus fra salmens ophavsmand
N. F. S. Grundtvig til at handle mere om historien om Jesu genopstandelse.

For
i sin originale form er ”Paaske-Liljen”, som digtet hed ved udgivelsen i 1817,
i høj grad selvbiografisk. Ifølge både Videncenter for Sang og en salmegennemgang
i Kristeligt Dagblad blev en påskelilje dengang anset som noget ”bondsk” og som
en ukrudtsblomst a la mælkebøtten, og hvis man kaldte nogen for en påskelilje
var det nærmest et skældsord, i hvert fald i dele af det københavnske åndsliv,
som Grundtvig i den periode følte sig uvelkommen i efter en omstridt
bogudgivelse nogle år før. Den ”bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt
og skær”, der synges om i første vers er i høj grad den udstødte Grundtvig
selv, og det selvbiografiske aspekt var medvirkende til, at salmen ikke uden
videre gled ind i datidens gudstjenester, heller ikke efter komponisten Carl
Nielsen skrev sin nu så kendte melodi i 1910.

Men på et tidspunkt blev der
ryddet op i de mange oprindelige vers, og nogle få ord blev ændret, så det
samlede billede af påskens budskaber om håb og genopstandelse stod langt
klarere, og i 1930’erne begyndte ”Påskeblomst, hvad vil du her” derfor at finde
vej til valgmenigheder og frikirker. I den reviderede salmebog fra 1953 blev
der endelig plads til Grundtvigs påskedigt, og det bliver der også i kirker
over hele landet om få dage.