Forfatter: Tor Bagger

Hej Tor
Trine Dyrholm synger ”Avenuen” på dansk, men hvem er den oprindeligt med?
Hilsen Jonna

Hej Jonna
Når man som jeg har besvaret læserspørgsmål om musik gennem mange år, kan man se, at der er nogle bestemte spørgsmål, der dukker op igen og igen. Et af dem handler om ”Avenuen”, som mange tror, er en dansk version af en udenlandsk sang – måske fordi der er noget tidløst over den. Men det var såmænd Kim Larsen, der skrev melodien til ”Avenuen”, og teksten er af Anders og Peter Lund Madsen, da den blev skabt til deres forestilling ”Mr. Nice Guy” på Bellevue Teatret i 2004.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Hjælp mig lige med den her strofe, der kører rundt i mig hoved. Det er en sang (på engelsk, nok fra 60érne) med et fjollet omkvæd, der lyder noget a la “Boom tjikka boom tjikka boom tjikka boom boom boom”. Når jeg prøver at søge på det, er det mest Kaj & Andrea, der dukker op, og det er med sikkerhed ikke dem, jeg leder efter. Har du et godt bud på, hvor jeg skal hen?
Mvh. Birgit

Hej Birgit
Nu kan jeg selvfølgelig ikke høre melodien i dit spørgsmål, men det, jeg primært kommer til at tænke på, er “Goodness Gracious Me” med det tilbagevendende omkvæd “It goes boom boody-boom, boody-boom boody-boom, boody-boom boody-boom, boody-boom-boom-boom”. Det var skuespillerne Peter Sellers og Sophia Loren, der udgav den i 1960 parallelt med deres medvirken i filmen “Millionøsen”. “Goodness Gracious Me” blev i øvrigt produceret af George Martin, som få år senere skulle blive fast mand i pladestudiet for The Beatles.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I morgen er der premiere på endnu en film i kategorien biopics, som har været særdeles populær de seneste år. Biopics er dramatiserede historier om virkelige personer, og når det handler om kendte musikere, synes kilden at være uudtømmelig. Herhjemme har vi set Rasmus Bjerg som John Mogensen, Anders W. Berthelsen som Flemming ”Bamse” Jørgensen og inden længe også Anders Matthesen som Tommy Seebach. De seneste år har der været internationale biograffilm om blandt andre Elton John, Elvis Presley, Queen og Bob Marley, og der er film på vej om både Bruce Springsteen, Michael Jackson og de fire Beatles-medlemmer. Men allerede i morgen lander en ny musiker-biopic i de danske biografer, når der er premiere på Bob Dylan-filmen “A Complete Unknown”, hvor Timothée Chalamet spiller rollen som den unge Bob Dylan, der forsøger at finde sin helt egen plads i musikbranchen.

Titlen “A Complete Unknown” er hentet fra en linje i Bob Dylans store hit “Like a Rolling Stone” fra 1965-pladen “Highway 61 Revisited”. Rullestens-titlen refererede ikke til bandet The Rolling Stones, men til den faste vending om, at der ikke gror mos på en rullesten. Bob Dylan havde samlet udtrykket op i countrylegenden Hank Williams’ sang ”Lost Highway” fra 1949, som indledes med linjen ”I’m a rolling stone, all alone and lost” (”Jeg er en rullesten, helt alene og fortabt”, red.).

Sangen “Like a Rolling Stone” har faktisk en gang tidligere givet navn til en film om Bob Dylan. Da Martin Scorsese i 2005 lavede sin Dylan-dokumentar ”No Direction Home”, hentede han titlen fra Like a Rolling Stone”-linjen ”How does it feel to be on your own, with no direction home”.

På en februardag for 25 år siden, skete der noget, de færreste havde forventet – og nogle måneder senere gik det fra at være en musikalsk overraskelse til at være den totale triumf. I begyndelsen af år 2000 var det længe siden, den 49-årige Jørgen Olsen og hans 45-årige bror Niels ”Noller” Olsen havde været i nærheden af den succes, de oplevede i ungdomsårene i 1970’erne med hits som ”Angelina” og ”San Francisco”. De arbejdede på deres første rigtige album i 21 år, så Brødrene Olsen var på papiret et ekko fra fortiden, da DR inviterede dem til at deltage i årets Melodi Grand Prix. Invitationen var en kærkommen mulighed for opmærksomhed omkring deres comeback-ambitioner, så sangvalget til Grand Prixet var en vigtig beslutning. I dag kan det synes indlysende, at ”Smuk som et stjerneskud” skulle blive en klassiker, men på det tidspunkt var den blot en blandt flere muligheder i bunken af nye Olsen-sange.

Jørgen og Noller Olsen har i flere sammenhænge fortalt historien om, hvordan de besøgte deres mangeårige manager Steen Wittrock for at diskutere mulighederne i fem demoindspilninger, de havde medbragt til kontoret. Det var et åbent spørgsmål hvilken af sangene, de skulle præsentere for DR’s Grand Prix-redaktion, men da de forlod kontoret, hørte de, at Wittrocks sekretær sad og fløjtede melodien til ”Smuk som et stjerneskud”. Hun havde lyttet med undervejs, og det var netop denne melodi, der havde fæstnet sig hos hende. Hendes instinktive reaktion gjorde udslaget, og Brødrene Olsen valgte derfor at satse på ”Smuk som et stjerneskud”. I næste uge er det 25 år siden, de to midaldrende mæng gik på scenen i Melodi Grand Prix som forhenværende ungdomsidoler og forlod showet som sejrherrer og genetablerede stjerner. Knapt tre måneder senere sikrede de Danmark en overbevisende sejr ved Det Internationale Melodi Grand Prix med den engelske version af sangen, ”Fly On the Wings of Love”.

Hej Tor
Jeg har en årlig ”guilty pleasure” i at se svensk grand prix, og her til aften (lørdag, red.) var der i en af optakterne/underholdningsklippene noget, der grangiveligt lød som Kirsten og Sørens ”Det’ lige det”, men på svensk. Det gik hurtigt, men jeg er næsten 100 procent sikker. Kan det passe?
Med venlig hilsen Tue

Hej Tue
Jeg forstår dig udmærket. Melodifestivalen er flottere, sjovere og mere ambitiøst end det danske Melodi Grand Prix, så jeg er også ofte med på samme vogn. Hvorfor ”Det’ lige det” skulle dukke op i lørdags, kan jeg ikke forklare, men den blev rigtigt nok udgivet på svensk i 1984 – samme år, som den vandt det danske Grand Prix. ”Det är ju dej jag går och väntar på” var med Stefan Borsch, men Kirsten & Søren udgav den også selv på tysk med titlen ”Mit dir will ich zusammen sein”.

UPDATE 16/2: En læser har gjort mig opmærksom på, at “Det är ju dej jag går och väntar på” blev genindspillet forrige år af sangeren Lucianoz, og at det nok er populariteten for denne version, der gjorde, at nummeret fandt vej til Melodifestivalen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det er tre et halvt år siden, at man på filmfestivalen i Venedig kunne opleve en tidlig version af en dokumentarfilm om rockbandet Led Zeppelin, men siden da har filmen ikke været vist offentligt. Nu er ”Becoming Led Zeppelin” klippet færdig og klar til for alvor at finde sit publikum. I dag og i morgen kan dokumentaren ses i de store IMAX-biografer i Storbritannien, før den rammer de almindelige biografer. Gennem nye interviews, gamle klip og hidtil ukendte optagelser fortælles historien om, hvordan en gruppe musikere blev til Led Zeppelin, og hvordan Led Zeppelin blev et af de mest betydningsfulde rockbands nogensinde.

Gruppen opstod i asken fra bandet Yardbirds, hvor guitaristerne Eric Clapton og Jeff Beck havde været medlemmer, før bandet gik endeligt i opløsning i juni 1968. Den nye guitarist Jimmy Page måtte herefter i gang med at samle musikere til et nyt band, og da de i september 1968 gav koncert første gang, var det under navnet The New Yardbirds – og endda på dansk jord ved et såkaldt Teen Club-arrangement på en skole i Gladsaxe. Først i oktober 1968 kunne man for første gang se navnet Led Zeppelin på en plakat i forbindelse med en koncert i London. Grundidéen til det specielle navn opstod dog allerede et par år forinden, da Yardbirds-guitaristen fik hjælp fra en gruppe habile musikere til at indspille et soloalbum, blandt andre den senere Led Zeppelin-guitarist Jimmy Page og The Who-medlemmerne Keith Moon og John Entwistle. Indspilningerne gik så godt, at det var på tale at fortsætte samarbejdet i en decideret supergruppe, men den idé fik en spydig kommentar med på vejen fra et af The Who-medlemmerne. Der har været diskussion om hvem af dem, der lod ordene falde, men det blev sagt, at projektet ville falde til jorden som en ballon af bly (det engelske udtryk ”go down like a lead balloon”). Jimmy Page bed mærke i udtrykket, og da hans nye band skulle have sit eget navn, blev ballonen af bly til en zeppeliner af bly. Led Zeppelin faldt dog ikke til jorden med et brag, men skabte rockklassikere som ”Stairway to Heaven”, ”Whole Lotta Love”, ”Black Dog” og ”Immigrant Song”. Herhjemme vil man kunne opleve dokumentarfilmen ”Becoming Led Zeppelin” i en række biografer fra d. 6. marts.

Hej Tor
Der var engang et dansktopnummer, ”Nu gynger jeg i regnbuen igen”. En ven siger, at den er svensk. Hvordan finder jeg den svenske?
Marianne

Hej Marianne
Skipper & Co. udgav i 1989 ”Nu gynger jeg i regnbuen igen”, men det er rigtigt nok, at forlægget er svensk. Den originale udgave hed ”Nu gungar jag på regnbågen igen” og var med Flamingokvintetten.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I weekenden bliver de amerikanske Grammy-priser uddelt til tidens store musikere og deres bedste udgivelser, men der er ikke kun de unges prisfest i år. Yngre superstjerner som Post Malone, Billie Eilish, Charlie XCX og Shaboozey fylder naturligvis en del, når man kigger på, hvem der er nomineret i de 66 kategorier, Grammy-organisationen arbejder med, men der er også nogle af fortidens giganter med på listen. The Rolling Stones er nomineret for albummet “Hackney Diamonds” i kategorien Bedste rockalbum, og The Beatles er med i den mest prestigefyldte kategori, Record of the Year, der bedst kan oversættes til Årets udgivelse. For lidt over et år siden udkom ”Now and Then”, der blev præsenteret som den allersidste Beatles-sang, og det er den, der har bragt bandet over alle bands ind i Grammy-feltet igen.

Nummeret er baseret på en ufærdig John Lennon-sang, som hans enke Yoko Ono i 1994 overdrog til Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr, da de arbejdede med “The Anthology”-projektet, der bragte demo-versioner og studieoptagelser frem fra arkiverne. En af de sange, de fik på kassettebånd, var ”Grow Old With Me”, som også havde med på et posthumt Lennon-album, så den rørte de ikke ved, men ”Free As a Bird” og ”Real Love” blev færdiggjort og udgivet i midten af 1990’erne under stor bevågenhed.

Den fjerde sang, “Now and Then”, var ikke helt så komplet i sin form som ”Free As a Bird” og ”Real Love”, og optagelsen af John Lennons stemme blev forstyrret af en summelyd, som man havde på det tidspunkt ikke de teknologiske værktøjer til at fjerne. Særligt George Harrison var derfor modstander af at gå videre med nummeret, og efter en enkelt dag i studiet blev arbejdet med “Now and Then” derfor skrinlagt.

Paul McCartney gav dog ikke helt slip på tanken: “Der var en sang mere, som vi ikke lavede, hvilket var en skam. Den havde ikke en særligt god titel, og den havde brug for en smule bearbejdning, men den havde et smukt vers, og det var John, der sang den”, sagde McCartney til magasinet Q i 2006.

Men for nogle år siden blev det med hjælp fra kunstig intelligens og andre nye teknologier muligt at rense John Lennons optagelse så meget, at man kunne arbejde videre med nummeret. George Harrison var i mellemtiden også død, men optagelserne med hans guitar fra den dag i midten af 1990’erne blev fundet frem fra arkiverne, og Paul McCartney og Ringo Starr kunne dermed færdiggøre ”Now and Then” som den allersidste fælles Beatles-sang.

Natten til mandag dansk tid bliver det afsløret om de gamle mestre får en statuette med hjem fra Grammy-festen. Blandt de andre nominerede i samme kategori er Sabrina Carpenters “Espresso”, Beyoncés “Texas Hold ’Em”, Taylor Swift og Post Malones “Fortnight” og Billie Eilish’ “Birds of a Feather”.