Kategori: Musiknyheder

Verden over har Black Lives Matter-demonstrationerne de seneste uger folk i protest mod racisme, og fra underholdningsindustrien er der naturligvis også opbakning. Mariah Carey skulle her i juni have markeret 30-året for udgivelsen af hendes debutalbum, men har udskudt dele af fejringen. Blandet andet var det hendes plan at ”dele nogle overraskelser og sjældenheder” med fansene, som hun skrev på Instagram forleden, men det er udskudt til et senere tidspunkt for i stedet at fokusere på den antiracistiske bevægelse: ”Mens vi fortsætter med at kæmpe for lighed og retfærdighed i vores defekte systemer, vil jeg takke jer for at bruge jeres platforme til at uddanne, informere og påberåbe ændringer. Lad os sammen skabe forandring”. Mariah Carey, der er en af musikhistoriens bedst sælgende kvindelige kunstnere, udgav den 12. juni 1990 albummet med den simple titel ”Mariah Carey”, som på kort tid gjorde hende til en verdensstjerne på grund af sange som ”Vision of Love”, ”Love Takes Time” og ”Someday”.

Når man kun har skrevet én eneste sang, er det lidt af en bedrift, at netop den sang stadig er elsket mere end hundrede år senere, men sådan er det for Johan Ottosen.  Han var lærer, historiker og senere folketingsmedlem, og så var han – trods sin midtjyske opvækst – engageret i de danske bånd til sønderjyderne, som dengang hørte til Tyskland. I 1887 var han med til at stifte Studentersamfundets Sønderjyske Samfund, også kaldet 4S, og det var ved et 4S-arrangement i 1890, hans sang ”Det haver så nyligen regnet” blev sunget for første gang. Johan Ottosen havde taget udgangspunkt i en kendt folkevise og lånte såvel melodien som den indledende linje, men resten af teksten om tålmodig kamp og om troskabsløftet til de danske syd for grænsen var Ottosens egen. ”Det haver så nyligen regnet” blev hurtigt en af de dansksindedes foretrukne sange frem mod Genforeningen i 1920, og siden da har den været en del af den sønderjyske sjæl.

Måske derfor vakte det furore i visse kredse, da entertaineren og børne-tv-værten Sigurd Barrett i februar ændrede en af de vel nok mest kendte tekstlinjer. For at give den gamle sang et nyt liv op til 100-året for Genforeningen havde Grænseforeningen bedt Sigurd Barrett give sit bud på en nyfortolkning, og her blev linjen ”Frø af ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås for vor mund” i stedet til ”Frygt for andre har hersket på vor egn her, fremmedhad sprængte tillidsbånd itu”. Sigurd Barrett forklarede dengang til TV 2, at “Den gamle version handler jo om, at de er nogle forfærdelige nogle, der aldrig skulle komme her. Men hvis vi bliver ved at synge det, puster vi også til fremmedhadet. I den nye version var intentionen at skrive om, hvordan man kan leve i en verden med gensidig forståelse og respekt”.

Om få dage er det den 15. juni, som er den officielle genforeningsdag, og selvom størstedelen af de planlagte 100-årsfejringer er aflyst på grund af coronakrise og smitterisiko, vil Johan Ottosens ”sønderjyske nationalmelodi” formentlig blive fremført mange steder landet over netop den dag.

Egentlig skulle bandet tv-2 have været i gang med forberedelserne til en 40-års jubilæumsturné i efterårsmånederne, men corona-udbruddet og nedlukningen har i stedet været medvirkende til, at tv-2 i fredags på de sociale medier lidt overraskende lancerede den nye sang ”Den sidste turist i Europa”. Det er en aktuel gendigtning af Mogens Dams tekst og Henrik Blichmanns melodi fra 1948, hvor Lulu Ziegler sang længselsfuldt om Europas dybe sår efter 2. verdenskrig: ”Jeg er kommet for at møde mit Europa og den gamle verden, som engang var min, jeg er kommet for at se, om det er sandhed, at den nu kun er en rygende ruin”.

Det er ikke første gang i nyere tid, at ”Den sidste turist i Europa” bliver genfortolket. For eksempel fik Lars von Trier den oversat til tysk, så ”Der Letzte Tourist in Europa” kunne være en del af slutscenen i hans debutfilm ”Forbrydelsens element” i 1984, hvorimod Steffen Brandt under nedlukningen har valgt at forfatte en helt ny tekst til en ti minutter lang rundtur på kontinentet: ”Jeg er den sidste turist i Europa på jagt efter håbet og idéen. Jeg må se, om jeg overhovedet kan finde overlevende drømme efter pandemien”.

Verden over er der blevet samlet penge ind sundhedsarbejdere, patienter og andre, der er blevet berørt af corona-krisen, og forleden gav U2-forsangeren Bono et bidrag. Pladeselskabet Island Records afholdt en auktion, hvor man blandt andet kunne byde på Amy Winehouses gamle stiletter, en rundvisning i Abbey Road-studierne og ikke mindst den håndskrevne tekst til U2’s store hit fra 1987, ”I Still Haven’t Found What I’m Looking For”. Sangen blev skrevet, efter bandet havde været rundt i USA og var blevet inspireret af amerikanske stilarter, der på forskellig vis smittede af på albummet ”The Joshua Tree”. Idéen til lige netop ”I Still Haven’t Found What I’m Looking For” var at skabe en gospelinspireret sang, og Bono har senere fortalt, at selvom den rummer en vis mængde spirituel søgen, så er sangen for ham en hymne til tvivlen mere end til troen. Den håndskrevne tekst indbragte over 600.000 danske kroner, og auktionen som helhed skaffede næsten halvanden millioner kroner til organisationerne NHS Charities Together og Feeding America.

En tvetydig sang om ægteskabets snærende bånd blev for 80 år siden den første – og med tiden en af de største – sange, der skrev sig ind i den danske modstandskamp under den tyske besættelse af Danmark, og siden uropførelsen den 31. maj 1940 er ”Man binder os på hånd og mund” også blevet en del af den danske sangskat. Forfatteren Kjeld Abell havde i en del år leget med tanken om at skrive om kong Christian d. 2.’s elskerinde Dyveke, og i 1940 gjorde han alvor af det. Men kort tid før den musikalske revy ”Dyveke” om en digter skulle have premiere, rykkede de tyske tropper den 9. april ind i Danmark, og både Kjeld Abells stykke og Poul Henningsens tilhørende sangtekster måtte kigges efter i sømmene af datidens faste teatercensor. Der var klare referencer til samtiden og ikke mindst nazismens fremfærd, og det måtte man rydde op i, hvis man skulle gøres sig forhåbninger om at sætte stykket op i Riddersalen i København som planlagt. Det mest markante aftryk var, at sangen ”Det gælder kærlighed og krig” blev til ”Man binder os på hånd og mund”, og udover at enkelte linjer blev ændret, blev også et helt vers og omkvæd pillet ud af den oprindelige tekst for ikke at provokere tyskerne. Hele den oprindelige tekst kan læses her, men et omkvæd lød:

”Hvad hjalp de håndslag, som I gav, for den der står ved mandens grav? Et menn’ske er nul mod den hellige jord. Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den stormagt, som vil hjælpe os, og kalder sig vor ven. Det gælder alle tiders krig, at garantier kun er svig, og ingen kan stole på staternes ord”.

Sangen med kritik af besættelsesmagten blev ændret, så den kunne forstås direkte som en sang om ægteskabets begrænsninger over for den frie lidenskab, men for et dansk teaterpublikum i foråret 1940 var der ikke tvivl om, hvad der lå mellem linjerne trods den ændrede tekst. Kristeligt Dagblad har citeret Riddersalens teaterdirektør Arne Weel for, hvordan Liva Weels fremførelse af PH’s tekst og Kai Normann Andersens melodi blev modtaget på premiereaftenen, som på søndag er præcis 80 år siden: ”Der blev nogle øjeblikkes isnende stilhed, ikke en hånd rørte sig, men som efter en fælles indskydelse rejste alle sig i tavshed. Sjældent har mennesker – publikum, kunstneren, digteren – været knyttet så stærkt til hinanden”.

Det er næsten umuligt ikke at nynne den tilhørende melodi, når man læser teksten ”Här kommer Pippi Långstrump, tjolahopp tjolahej tjolahoppsan-sa, här kommer Pippi Långstrump, ja, här kommer faktiskt jag”. Og selvom det er lidt underligt at udpege en fødselsdag for fiktive personer som for eksempel Pippi Langstrømpe, så betragtes den 21. maj som fødselsdatoen for Astrid Lindgrens verdenskendte børnebogsfigur. Lindgren havde i et par år fortalt historier om denne Pippi for sin datter Karin, og på et tidspunkt skrev hun historierne ned og gav dem i 10-års fødselsdagsgave til Karin. Det var den 21. maj 1945, og det betyder, at torsdag i denne uge er at betragte som Pippi Langstrømpes 75-års fødselsdag. Astrid Lindgren præsenterede også historierne for forlaget Bonnier, som sagde nej til det sprælske og dengang meget ukonventionelle børnebogsmanuskript, så i stedet sendte hun dem ind til en børnebogskonkurrence hos det nyetablerede forlag Rabén & Sjögren. Lindgren vandt, og i november 1945 kunne resten af verden – eller i første omgang Sverige – for første gang læse historierne om den fantasifulde og bomstærke pige, der bor alene med sin hest og aben Hr. Nilsson.

Allerede året efter blev ”Pippi Långstrump” sat op som teater, og i 1949 kom den første film om Pippi. De film og tv-programmer, som mange også i Danmark er vokset op med, kom dog først fra 1969, og det var her ”tjolahopp tjolahej tjolahoppsan-sa”-sangen blev lanceret. Teksten skrev Astrid Lindgren selv, ligesom hun gjorde til alle andre sange i filmatiseringerne af historierne om blandt andre Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget, Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte, men musikken overlod hun dog til andre. I tilfældet med ”Här kommer Pippi Långstrump” var det 1960’ernes helt store stjerne på den svenske jazzscene, Jan Johansson, der skrev melodien, men sangens popularitet og langtidsholdbarhed nåede han ikke at opleve, da han blev dræbt i et trafikuheld i 1968, året før den første film udkom.

Hvis man skal se på, hvordan den tidlige rock’n’roll-musik blev formet og udviklet, er det svært at overvurdere Little Richards betydning. Den vilde sanger og pianist havde fra 1951 til 1954 udgivet seks singler med blues- og jazz-inspirerede numre uden nogen særlig succes, men da han først slap sit indre vilddyr løs på ”Tutti Frutti” i 1955, gav det genlyd. Little Richard havde i en periode spillet ”Tutti Frutti” live med en meget vulgær tekst, blandt andet ”Tutti Frutti, good booty. If it don’t fit, don’t force it. You can grease it, make it easy”. Da folkene omkring ham hørte “Tutti Frutti”, opfordrede de ham til at indspille den, men der var behov for en mindre kontroversiel tekst. Sangskriveren Dorothy LaBostrie blev præsenteret for den seksuelle tekst og skrev hurtigt et alternativ, som hun overrakte Little Richard. Han og bandet havde kun femten minutter tilbage af den forudbetalte tid i pladestudiet, men de nåede lige at få ”Tutti Frutti” i kassen – og resten er historie.

Nu har en af rockmusikkens vigtigste fødselshjælpere sunget sit sidste ”Whop bop a-luma a-lop bam boom”, for i fredags døde Little Richard 87 år gammel.

En af ugens store fødselarer i musikkens verden, C.V. Jørgensen, lever en meget skjult tilværelse i disse år. De fans, der var med fra starten i 1970’erne, fik i en periode stillet deres lyst til poetisk pop med nogle års mellemrum, men på et tidspunkt begyndte der at blive langt imellem udgivelserne fra musikeren med borgerlige navn Carsten Valentin Jørgensen. Siden udgivelserne i 1994 og 2002 er der ikke kommet nyt materiale fra C.V. Jørgensen, men med nogle års mellemrum giver han nogle få koncerter, så håbet om en dag at høre nyt om, hvordan C.V. betragter verden omkring os, lever formentlig stadig hos mange. Blandt hans mest populære sange er ”Sæsonen er slut”, ”Entertaineren”, ”Mig & Charly”, ”Det si’r sig selv” og ”Det ganske lille band”, men uden for kredsen af deciderede C.V. Jørgensen-disciple er der nok ikke diskussion om, at den mest kendte er ”Costa del Sol” fra 1980.

Den skarpe tekst om danskere i solrigt skattely på den spanske kyst var ikke hentet ud af det blå, for noget tyder på, at beskrivelsen ikke var ren satire, men stærkt inspireret af virkeligheden. Fagbladet Journalisten fortalte for nogle år siden historien om Billed-bladets storhedstid, hvor læserskaren var enorm og de økonomiske midler nærmest ubegrænsede. Journalisten Torben Dhalvad tog i sommeren 1980 til Costa del Sol for at lave et portræt af fabrikant Jørgen R. Müller, som blev fotograferet i sin swimmingpool. I artiklen sagde udlandsdanskeren, at det ville have været bedre, hvis Hitler havde vundet 2. Verdenskrig, og at han og hans kone kun ville blive i Spanien, indtil russerne kom: ”Så stikker vi af til Californien” blev han citeret for i Billed-Bladet. Nogle måneder senere udgav C.V. Jørgensen pladen ”Tidens tern”, hvor han på nummeret ”Costa del Sol” blandt andet synger, at ”den dag røderusserne kommer, og det gør de jo nok igen, har jeg solgt min hacienda og købt en ny i Californien” samt at ”der Führer var en visionær af klasse, der såfremt han var til stede den dag i dag ville lade fattigrøve og skvadderhoveder gasse”. Mandag bag sangen fylder 70 år på lørdag.