Kategori: Musiknyheder

Hvornår
var sidste gang, The Beatles var i studiet? Det er et spørgsmål, som
rockhistoriens skriftkloge kan diskutere til evig tid, for alt efter
temperament er der flere forskellige datoer, der kan tælle som den sidste
studiedag for alle tiders største band. Nogle opfatter Paul McCartney, George Harrison
og Ringo Stars færdiggørelse af John Lennons sange ”Free As a Bird” og ”Real
Love” i midten af 1990’erne som de sidste studiedage for The Beatles, selvom
Lennon naturligvis kun var til stede på bånd. En anden dato handler om albummet
”Let It Be”, der blev indspillet som det næstsidste og udgivet som det sidste
studiealbum, men der var nogle sidste justeringer i 1970 inden udgivelsen, som
for nogle fans tæller som slutdatoen for bandet – men heller ikke her var alle
fire i samme lokale på én gang. Derfor er der en tredje ”trosretning”, der holder
på, at de sidste rigtige Beatles-dage var i august 1969, altså for 50 år siden,
og til denne linje hører også en dejligt klar symbolik i og med, at det var i
forbindelse med indspilningen af nummeret med den sigende titel ”The End”.

The
Beatles arbejdede gennem over flere uger med ”The End”, som skulle være den
afsluttende del af et medley på albummet ”Abbey Road”. Fra starten varede ”The
End” blot 1 minut og 20 sekunder, men med tilføjelserne af Ringo Stars eneste
trommesolo i Beatles-årene samt de øvrige tre medlemmers tredobbelte guitarsolo
udviklede nummeret sig hen over sommeren 1969. Den 18. august blev de
allersidste optagelser lavet, og fortællingen om The Fab Four kunne rundes af
med de ord, Paul McCartney skrev med William Shakespeare i tankerne, eftersom
han gerne ville skabe en fin kuplet, det vil sige to verslinjer med rim og
pointe, ligesom den store digter var en mester i: ”And in the end the love you take –
is equal to the love you make”. The End.

En
vigtig del af den danske sangskat findes i salmebogen, som gennem tiden er udkommet
i tolv forskellige autoriserede salmebøger, og forleden var der 450
års-jubilæum for den allerførste af slagsen. Efter reformationen begyndte
dansksprogede salmer at vinde indpas i kirkerne, og da den første salmebog med
kongens autorisation udkom den 10. august 1569, fik Danmark for første gang en fælles
salmebog, der skulle bruges i alle kirker. Titlen var ”Den danske Psalmebog” –
eller ”Den danske Psalmebog, met mange Christelige Psalmer, Ordentlig
tilsammenset, formeret oc Forbedret”, hvis man tog det hele med. Prisen var
omtrent den samme som prisen på en ko, men så fik man også 269 salmetekster og
melodier, som præst og latinskolerektor Hans Thomissøn sammen med sin far havde
indsamlet eller oversat. Selvom det nu er 450 år siden, er der flere af salmerne,
som har overlevet frem til i dag, blandt andre ”Vor Gud han er så fast en borg”
og en tidlig udgave af ”Julen har englelyd”. Hen over efteråret markeres
jubilæet flere steder.

På torsdag er det 80 år siden, at et biografpublikum i Grauman’s Chinese Theatre i
Hollywood overværede premieren på det, der skulle blive en ægte filmklassiker,
”Troldmanden fra Oz”. Få minutter inde i filmen blev de også introduceret for
sangen ”Over the Rainbow”, der skulle blive mindst lige så populær og ikonisk
som filmen. Det var ellers snublende tæt på, at ”Over the Rainbow” ikke havde
fået lov til at komme med i filmen, for den blev klippet ud, efter spidserne i
filmselskabet MGM havde gennemset en tidlig udgave af ”Troldmanden fra Oz”. De
syntes, at balladen trak tempoet ud af filmen helt fra starten, og at den ikke
passede til en lille pige på en gård. Men et par af filmens hovedansvarlige
satte hælene og truede med at forlade projektet, hvis ”Over the Rainbow”
forsvandt. De fik heldigvis deres vilje – og den unge hovedrolleindehaver Judy
Garland fik en signatursang, der fulgte hende resten af livet.

For
især 1990’ernes ungdom er der noget særligt i vente i denne uge, for flere af stjernerne
fra årtiets helt store ungdomsserie ”Beverly Hills 90210” vender tilbage på tv-skærmen.
I dag er der amerikansk premiere på den nye serie ”BH90210”, som mange allerede
har fået en morsom forsmag på via internettet. I et par måneder har der
floreret en reklame for serien, hvor skuespillerne bag blandt andre rollerne Brandon,
Brenda, Kelly og Steve oplever, at dagligdagsting som vækkeure, hårtørrere og
kaffemaskiner pludselig lyder som titelmelodien til deres gamle successerie.
Det let genkendelige tema fra ”Beverly Hills 90210”, der dukker op igen og igen
i reklamen, bliver uløseligt forbundet med serien, men hvad de færreste nok
husker er, at de første afsnit i 1990 havde en anden kendingsmelodi. Guitaristen
Jeff Baxter, der har været med i bands som Steely Dan og Doobie Brothers og har
spillet med et hav af store stjerner, stod bag den oprindelige temamelodi, men som
man kan høre på Youtube var 1980’ernes ekko ikke klinget helt ud
endnu på den oprindelige temamusik. Kort efter blev den skiftet ud med John E.
Davis’ nu legendariske ”Beverly Hills 90210”-tema.

Om
kendingsmelodien også bliver brugt i den nye serie ”BH90210”, eller om det kun
var en gimmick i reklamen for serien, får amerikanerne at se på FOX-kanalen onsdag aften, og herhjemme dukker den nye serie op på TV 2 Zulu på fredag. ”BH90210” bliver ikke
en egentlig fortsættelse af 1990’ernes serie, men bevæger sig på et
meta-niveau, hvor skuespillerne fra dengang spiller sig selv i en fiktiv
situation, hvor de forsøger at genoplive den gamle serie.

Den
31. juli er en helt særlig dato i Cliff Richards kalender, for netop den dag for
60 år siden landede han for første gang på toppen af den engelske hitliste. Den
unge sanger havde allerede haft succes med især debutsinglen ”Move It” året
forinden, og han fik en lille rolle i filmen ”Serious Charge”. I filmen sidder
den 19-årige stjerne iført læderjakke ved et bord på en bar, mens andre unge
danser omkring ham, og som man kan se på Youtube, var
filmversionen af ”Living Doll” en hurtig roll’n’roll-sang. Da Cliff Richard
skrev under på filmkontrakten, var han ikke opmærksom på, at han forpligtede
sig på at udgive en single med en af sangene fra filmen, men han havde bestemt
ikke lyst til at indspille ”Living Doll” og lægge navn til den på en plade.
Cliff Richard og hans musikere syntes, at stilen i sangen ikke var ægte
rock’n’roll som den amerikanske lyd, de havde slået sig op på, men som et
kompromis fik de til lov til at gøre, hvad de ville med ”Living Doll”, hvis
blot de ville indspille den som en del af filmens markedsføring. De nåede frem
til, at hvis de pillede den falske rock’n’roll-stil ud af sangen ved at sætte
tempoet ned og give den en smule country-stemning, fungerede ”Living Doll”
pludselig meget bedre for dem. Resultatet blev et gigantisk hit, hvilket blev
slået fast den 31. juli 1959.

De
forbindes mest med slutningen af 1990’erne og årene omkring årtusindskiftet,
men rapgruppen Den Gale Pose er tilbage igen og har brudt stilheden med en
stribe sommerkoncerter og ikke mindst en ny single, ”Indtil vi ses igen (Rasmus
B Tribute)”. Titlen henviser til produceren Rasmus Berg, som var med i gruppen
helt fra starten, men som døde pludseligt sidste år, mens planerne om en
genforening af Den Gale Pose var ved at tage form.

I de tidlige år havde de succes
med at producere musik for store hiphop-stjerner i USA under navnet Madness 4
Real, men da de i 1996 vendte hjem til Danmark for at udgive deres egen musik,
blev det under navnet Den Gale Pose. Det lidt mærkværdige navn rummer en
fordanskning af ordet ”posse”, der kan oversættes til ”slæng”, og på et af
deres første numre lyder en del af teksten ”Pump den gale funk”, som ligeledes
er en dansk udgave af udtrykket ”Pump the mad funk” (at spille vild funkmusik
højt). Som Den Gale Pose satte Jesper ”Jokeren” Dahl, Rasmus Berg og Nicholas
Kvaran nye standarder for dansk rap med hits som ”Spændt op til lir”,
”Definitionen af en stodder” og ”Den dræbende joke”.

Det er 25 år
siden, den originale tegnefilm tog verden med storm, og siden da er der kommet filmfortsættelser,
musical og spinoff-serier af ”Løvernes konge”. I sidste uge tog Disney-fænomenet
endnu et vigtigt skridt, da der var biografpremiere på en film med ”rigtige”
dyr udsat for computeranimation. Historien er dog grundlæggende den samme som i
den oprindelige film, og alle Elton John og Tim Rices populære sange fra 1994
er også blevet frisket op, blandt andre ”Can You Feel the Love Tonight”, ”The
Circle of Life” og den altid muntre ”Hakuna Matata”. På en tidligere DVD-udgivelse
fortæller holdet bag filmen, at de under en safaritur i Kenya under arbejdet
med ”Løvernes konge” lærte udtrykket hakuna matata af en lokal turguide. På det
afrikanske sprog swahili betyder hakuna matata ”ingen bekymringer”, og den
livsindstilling passede godt til surikaten Timon og vortesvinet Pumba, der ser
lysere på tilværelsen i den ellers dramatiske filmfortælling. Både ”Hakuna
Matata” og ”Circle of Life” var blandt de fem sange, der året efter var
nomineret til en Oscar for bedste originale filmsang, men det blev en tredje
sang fra ”Løvernes konge”, der løb med prisen det år: ”Can You Feel the Love
Tonight”.

”Løvernes
konge” åbnede nye døre for Elton John, som i årene derefter var involveret i
flere film- og musicalprojekter, men at han overhovedet skulle ombord på den
store Disney-produktion var ikke selvskrevet. Tekstforfatteren Tim Rice havde i
første omgang udset sig Abba-komponisterne Benny Andersson og Bjørn Ulvaeus som
sine foretrukne samarbejdspartnere til ”Løvernes konge”, men de var på det
tidspunkt optaget af arbejdet med deres egen musical ”Kristina från Duvemåla”
og som alternativ ville Tim Rice spørge Elton John. En stjerne af Elton Johns
kaliber havde aldrig tidligere været involveret i en tegnefilm, og i
Disney-koncernen regnede man derfor ikke med, at han ville sige ja, men Elton
John tog imod invitationen. Det gjorde han også, da arbejdet med den nye
indspilning af ”Løvernes konge” gik i gang, og derfor kan man på soundtracket
ikke alene høre nye versioner af de gamle filmsange, men også helt nye numre
med blandt andre Elton John og Beyonce.

For et halvt århundrede siden sad det meste af verden med tilbageholdt åndedræt, indtil et menneske natten til den 21. juli 1969 dansk tid for første gang satte sin fod på Månen. Den amerikanske astronaut Neil Armstrong trådte ud af Apollo 11-missionens landingsfartøj The Eagle og proklamerede, at dette var ”et lille skridt for et menneske, et kæmpespring for menneskeheden”. Den første bemandede månelanding påvirkede hele samtiden og gav naturligvis også inspiration til sange, der i mere eller mindre tydelig grad handlede om menneskets erobring af rummet. En af de bedst kendte er David Bowies sang om astronauten Major Tom, ”Space Oddity”, som blev udgivet ni dage, før Apollo 11 blev opsendt, og som derfor blev nært forbundet til hele projektet. Elton Johns astronautsang ”Rocket Man” hører til i samme kategori, men det var en lidt ældre sang, der blev NASA-holdets egen månelandingsmelodi.

Med sig på turen ud i rummet havde astronauterne Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins blandt andet et kassettebånd med måne-relateret musik som ”Moonlight Serenade”, ”Going Back to Houston” og ikke mindst ”Fly Me To the Moon”, som blev den første sang afspillet på Månen. ”Fly Me To the Moon” er fra 1954 og blev udgivet som ”In Other Words” af cabaretsangerinden Felicia Sanders. Flere andre kunstnere tog sangen op, inden Frank Sinatra og Count Basies orkester med Quincy Jones som dirigent i 1964 lancerede det, der i dag er kendt som den definitive version af ”Fly Me To the Moon”. Og det var denne udgave, astronauterne lyttede til undervejs på turen fra Jorden til Månen, og da Buzz Aldrin tog den med ud af landingsfartøjet i en lille båndoptager, gjorde han den til den første sang på Månen. Sangen blev også på Jorden forbundet med den store menneskelige og tekniske bedrift, amerikanerne gennemførte i 1969, og da Neil Armstrong i 2012 gik bort, fremførte jazzsangerinden Diana Krall ved en mindeceremoni ”Fly Me To the Moon” til ære for den mand, som for 50 år siden blev det første menneske på Månen.