Kategori: Musiknyheder

Der er lagt op til stor
Melodi Grand Prix-fest, når Aalborg på lørdag tager imod blandt andre Gry, Anette Heick, Silas Holst, Lonnie
Devantier og kapelmester Henrik Krogsgaard, som kommer på besøg med gallashowet
”Disco Tango”. Sammen optræder de med kendte Grand Prix-sange fra både Danmark
og andre lande, og titlen henviser naturligvis til den danske vinder for præcis
40 år siden.

Egentlig skulle Gitte Hænning have fremført ”Disco Tango” dengang
i 1979, men tre uger før showet ringede hun til tv-vært Jørgen de Mylius og
meldte afbud. Mylius tog straks kontakt til sangens bagmand Tommy Seebach og
forklarede ham, at med så kort tid til Melodi Grand Prix var den eneste
realistiske løsning, at Seebach selv gik på scenen. Efter en lang pause lød
svaret: ”Det tør jeg sgu ikke. Mig i en direkte udsendelse med Danmarks øjne
stift stirrende på mig. Jeg skal have mine musikere og mit klaver at klamre mig
til”, forklarede Tommy Seebach ifølge Jørgen de Mylius i bogen ”Tak for al
musikken”. Men Seebach fik lov til at få et flygel på scenen, og så indvilgede
han lidt tøvende.

Resten er Grand Prix-historie, og en del af historien
genoplives lørdag i Aalborghallen.

30-året
for en af Anne Linnets største succeser, albummet ”Jeg er jo lige her” fra 1988, er
blevet markeret med en jubilæumstur, som naturligt nok begyndte sidste år. Fejringen når til vejs ende, når Anne Linnet i
weekenden giver to koncerter på et ganske særligt sted med et betydningsfuldt
formål. Om pladen ”Jeg er jo lige her” har Linnet selv sagt, at den emmer af
uskyld.

”Har du været helt sort følelsesmæssigt og kommer om på den anden side,
så finder du en ro i dig, der gør, at du ved, at du kan klare den. Og hvis man
ved det med sig selv, er man bundfældet, også hvad børn og familie angår. Det
er forskelligt, hvordan man kommer igennem følelsesmæssige kriser. Nogle søger
professionel hjælp udefra, men for mig var det mere tætte venner, der hjalp”,
sagde hun for nogle år siden til Gaffa.

Lørdag og søndag giver hun de sidste
jubilæumskoncerter på Det Kongelige Teaters gamle scene i København, og det er
til støtte for folk, der virkelig kan have brug for professionel hjælp udefra.
Koncerterne er nemlig arrangeret sammen med instituttet mod tortur DIGNITY, og
overskuddet går til DIGNITYs arbejde med at
behandle torturofre og forebygge brugen af tortur rundt om i verden.

En
af den seneste tids mest omtalte musikere havde nok helst været opmærksomheden
foruden. Den amerikanske popstjerne og r’n’b-producer R. Kelly har flere sager
kørende og har siddet varetægtsfængslet for at have forgrebet sig seksuelt på
fire kvinder, som på det pågældende tidspunkt var under 17 år. Sagen fortsætter
i næste uge, men R. Kelly selv afviser at have gjort noget forkert.

I
hjemlandet USA har han været et stort navn siden 1990’erne, både som sanger og
som sangskriver og producer for andre stjerner, blandt andre Michael Jackson,
Whitney Houston og Lady Gaga. Herhjemme forbindes hans navn nok primært med det
store hit ”I Believe I Can Fly” fra filmen ”Space Jam” i 1997. Den iørefaldende
ballade om at drømme om at sprede vingerne ud og flyve væk har siden da været
brugt i mange sammenhænge, men faktisk er det en lidt aparte tekst for R.
Kelly, for han bryder sig selv ikke om at flyve, og hans voldsomme flyskræk har
altid været en kilde til bekymring, når han skulle rundt i verden på turné.

Her
og nu er hans primære bekymring dog nok, at sagen om seksuelle overgreb
fortsætter ved endnu et retsmøde i næste uge.

Idéen
med at omskabe filmsucceser til musicals griber om sig i disse år, og i morgen
er der dansk premiere på endnu en af slagsen. I 1990 blev filmen ”Ghost” med
blandt andre Patrick Swayze og Demi Moore et af de største hits i biograferne
med sin rørende historie om den unge kvinde, der får skabt kontakt til sin
afdøde kæreste. Handlingen sættes nu op som musical, og naturligvis inkluderer
det sangen fra filmens mest kendte scene med hovedpersonerne sammen ved en
ler-drejebænk, ”Unchained Melody”.

Sangen var egentlig fra 1955, og
indspilningen med The Righteous Brothers i filmen var fra 1965, men i 1990 blev
den igen et gigantisk hit. Det var der ikke mange, der havde forudset, da The
Righteous Brothers udgav den i 1965, for den var kun blevet indspillet som fyld
til et album med duoen. Men da den også landede som B-side på singlen ”Hung On
You”, valgte mange amerikanske radioværter at spille ”Unchained Melody” frem
for ”Hung On You”, og en sand klassiker var født. I morgen er der dansk
premiere på ”Ghost”-musicalen i Albertslund og herefter i Aalborg, Esbjerg, Vejle og København.

Det
kom som et chok for mange af dem, der i 1990’erne indtog diskotekerne og undergrundsklubbernes
dansegulve, da nyheden landede i dag: Keith Flint fra gruppen The Prodigy
er død. The Prodigy var i flere år banebrydende på techno- og rave-scenen og fandt
også vej til hitlisterne med numre som ”No Good (Start the Dance), ”Voodoo
People”, ”Smack My Bitch Up” og ”Firestarter”. Prodigy betyder egentlig
vidunder eller vidunderbarn, men det var ikke den slags tiltro til egne evner,
der havde fået de engelske musikere til at tage navnet The Prodigy. Inspirationen
kom fra synthesizeren Moog Prodigy, som blev produceret i starten af 1980’erne,
og som gruppen brugte i deres tidlige år. Sanger og danser Keith Flint, der
også blev kendt for sin vilde stil med strittende hår og galskab i øjnene, blev
49 år gammel.

På
lørdag har en af verdens mest kendte, mest feterede og samtidig mest udskældte
kvinder rund fødselsdag. For den 9. marts 1959 var nemlig dagen, hvor
Barbie-dukken for første gang blev præsenteret ved den amerikanske messe for
legetøjsbranchen, American Toy Fair. Siden da har Barbie gået sin sejrsgang
gennem generationer, og som bekendt endte hun også på toppen af hitlisterne i
1997, da popgruppen Aqua udsendte deres ”Barbie Girl”.

Mange husker nok også
musikvideoen med Lene Nystrøm som (en slags) Barbie og René Dif som Ken, men de
færreste ved, at det ikke kun var Barbie og Ken, der fandt sammen ved den
lejlighed. Ud over de fire Aqua-medlemmer optræder i videoen også to gæster ved
et poolparty hos Barbie, og under optagelserne til den kulørte video fik de to statister
et ualmindeligt godt øje til hinanden. For et par år siden opsøgte det svenske
musikprogram ”Hitlåtens historia” statisterne, der forsvandt ud af rampelyset,
mens alt andet omkring Aqua gik amok – og det viste sig, at parret fra videoen efterfølgende
var blevet kærester, gift og forældre. Alt sammen takken være den lille dukke,
som på lørdag fylder 60 år.

Lørdag aften blev Leonora og sangen ”Love Is Forever” kåret som vinder af Dansk
Melodi Grand Prix 2019, men et af aftenens mest festlige indslag kom fra en
helt anden kant. Stig Rossen var med til at introducere de ti kunstnere en
efter en, hvilket inkluderede flere referencer til hans egen Grand Prix-debut ”Vi
danser rock og rul”, så i pauseunderholdningen inden finalerunden endte Rossen –
naturligvis – selv på scenen med et uddrag af denne sang. Faktisk var det tæt
på, at Stig Rossen ikke var kommet med i Melodi Grand Prix dengang i 1988. Han
var begyndt på skuespillerskole i London, men sangskriveren Helge Engelbrecht
havde brug for en stemme på en demo-version af ”Vi danser rock og rul”, så Stig
Rossen gik med i studiet, da han alligevel var hjemme på juleferie.

Til dr.dk
fortalte han for nogle år siden, at han ved samme lejlighed sagde til
Engelbrecht, at han på grund af skolegangen ikke var sikker på, at han havde tid
til at optræde med sangen i Melodi Grand Prix, hvis den skulle komme med i
konkurrencen. Den beslutning blev han i første omgang fri for at tage, for ”Vi
danser rock og rul” blev ikke en af de ti sange, der slap gennem nåleøjet.

Men
som tv-værten Jørgen de Mylius fortæller i sin bog ”Tak for al musikken” blev
hele tre sange diskvalificeret det år, blandt andet fordi nogle sange var
indberettet i et andet navn til DR end til rettighedsorganisationen NCB. På den
måde forsøgte nogle komponister at snige sig uden om, at hver sangskriver kun
måtte indsende én sang til bedømmelse. Da tre af de ti udvalgte sange blev
smidt på porten, blev der med kort varsel plads til tre nye, og en af dem var ”Vi
danser rock og rul”. Så den unge Stig Rossen måtte alligevel trække i
spandex-outfittet og vise, at han både kunne synge, lave araberspring og danse
jitterbug. ”Vi danser rock og rul” nåede kun en fjerdeplads i 1988, men kom
alligevel til at indtage så stærk en plads i Grand Prix-historien, at den 31 år
senere med lethed kunne trækkes af stalden i aftes som en del af årets show.

Om
få dage er det 25 år siden, der var biografpremiere på en af 1990’ernes mest
omtalte danske film, Ole Bornedals gyser ”Nattevagten”, som også introducerede
os til ”Let Your Fingers Do the Walking” med Sort Sol.

Et par af medlemmerne i
bandet havde gennem lang tid arbejdet med sangen, og selvom den gav Sort Sol en
form for mainstream-gennembrud, havde nummeret for dem været lidt af et
avantgarde-projekt: Det går i 6/8-takt, det har ingen rytmespor, det har en
ualmindeligt lang instrumental-intro, og først langt inde i nummeret dukker der
noget op, der minder om et omkvæd. Bandet blev inviteret til at overvære en
meget tidlig udgave af Ole Bornedals film og gav tilladelse til, at deres musik
måtte bruges i ”Nattevagten” – men ”Let Your Fingers Do the Walking” var på
ingen måde skabt til filmen:
– Han bruger de numre, vi har færdigindspillet på det tidspunkt. I en Let
Your Fingers Do the Walking-kontekst er det ren og skær, fordi den er
færdigindspillet. Det blev de numre, der var, og de blev smidt ind i nogle
scener, der var i filmen allerede”, fortalte guitarist Lars Top-Galia sidste år
på P6 Beat.

Han spekulerede dengang over, om der mon var et publikum til den
slags film herhjemme – men det var der, viste det sig efter premieren på ”Nattevagten”
den 25. februar 1994.