Musikbrevkassen.dk

Hej
Tor

Jeg
har hørt mange af numrene fra “Toppen Af Poppen” på TV2 og prøver at finde den
sang, som Aura spillede for Caroline Henderson. Har kigget på
Raydeeohh-pladerne, men der er den vist ikke.

Kh.
Johanne

Hej
Johanne

Når
du ikke kan finde ”Vil du være min i nat” på Ray Dee Ohhs plader, skyldes det,
at det slet ikke er en Ray Dee Ohh-sang. Nummeret blev indspillet som
kendingsmelodi til voksenjulekalenderen ”Juletestamentet” i 1995. I ”Toppen af
poppen” fortalte Henderson faktisk, at hun oprindeligt bare skulle hjælpe
komponisten Kåre Bjerkø med at indsynge en demoversion af sangen, men alligevel
blev det hendes indspilning, der blev brugt i tv-julekalenderen.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Der er dømt
nostalgi på Skråen i Aalborg på lørdag, hvor popduoen Back To Back som en del af deres turné fejrer 30 års-jubilæum. Det var nemlig i 1987, de udsendte
debutalbummet ”Den første”, men det var først i 1989, Back To Back for alvor
blev allemandseje. Nøglen til den brede succes var sangen ”Jonathan”, som
handler om den ensomme Jonathan og hans lidt trøstesløse liv. Og i
virkeligheden handler den også om sangeren Morten Remar selv, erkendte han i
”Go’ morgen Danmark” på TV 2 for et par år siden:
”Jeg kæmpede lidt med
karrieren og noget kærestegøjl. Jeg var sgu lidt alene. Men det så jeg først
mange år senere”, fortalte Remar dengang.

Sangen blev endda skrevet, mens han
boede til leje hos en ven og ikke havde meget andet end en madras på gulvet, en
båndoptager og et skab med lidt tøj i – ikke helt ulig Jonathans skrabede
tilværelse. Senere gik det Morten Remar og hans makker Nis Bøgvad ganske godt,
så på lørdag vil Skråens gæster også kunne synge med på jubilæumshits som ”En
som dig”, ”Som de andre gør” og ”Jeg holder fast”.

Hej
Tor

En
lang associationsrække, men… Alt det med det tyske valg fik mig til at tænke et
gammelt nummer (80erne) med ”Deutschland über alles” som pop og med rap på.
Hjælp mig lige videre her.

Mvh.
Claus

Hej
Claus

Lige
præcis den kombination findes der vist ikke mange af, så jeg vil tro, at din
hukommelse prøver at finde frem til ”To Be Or Not To Be (The Hitler Rap)”, hvor
komikeren og filmmanden Mel Brooks rapper sig igennem en frisk udlægning af
begivenhederne omkring nazismen og 2. verdenskrig. Nummeret blev udsendt i 1983
og findes blandt andet på soundtracket til hans film ”To Be Or Not To Be”, selvom
den ikke indgår i selve filmen.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Der
findes mange forskellige måder at fortolke gamle sange, men Benny Andersson fra
Abba har valgt en, man ikke oplever så tit. I sidste uge udsendte han et album
på Deutsche Grammophon, som er et af de store pladeselskaber, når det handler
om klassisk musik. Her fremfører han på sit flygel – helt uden assistance fra
sangere eller andre musikere – instrumentalversioner af 21 af sine gamle
kompositioner. Han læser ikke noder, men har spillet klaver i 60 år og øver
stadig stort set hver dag, og stemningen fra Anderssons flygel hjemme på
Skeppsholmen i Stockholm kan nu komme alle til del på den nye plade:
– Det er jo
det med musik, at det kan udtrykke så mange forskellige følelser og stemninger,
som er umulige at formulere med ord. Jeg ville ønske, at jeg kunne formulere,
hvad der skabte f.eks. ’Thank You for the Music’. Men det kan jeg ikke. Jeg kan
bare spille den, forklarede han for nylig til BT.

Blandt indspilningerne på
pladen med den passende titel ”Piano” er Abba-klassikere som ”Thank You For the
Music”, ”Happy New Year” og ”The Day Before You Came”, men også musicalværker
som ”Anthem” og ”Chess” og melodier fra andre projekter uden for Abba.

Som
nævnt tidligere her på siden er det i løbet af året blevet markeret på
forskellig vis, at det er 50 år siden den såkaldte Summer of Love, hvor ungdomsoprøret
tog fart, og hippierne sprang ud i fuldt flor. San Francisco på den amerikanske
vestkyst var centrum for mange af begivenhederne i 1967, og her kan man om et
par dage også markere 50 års-dagen for afslutningen på kærlighedens sommer. For
den 6. oktober 1967, hvor mange af sommerens tilrejsende blomsterbørn var taget
hjem igen, blev The Summer of Love afrundet med en begravelses-happening kaldet
The Death of a Hippie. Symbolikken var dog ikke, at
bevægelsen tog livet af sig selv, men at man skulle tage revolutionen med ud i
verden og ikke blot opsøge den i San Francisco. Netop det ønske blev opfyldt i
rigt mål, da musicalen ”Hair” havde premiere i New York blot elleve dage senere
og herefter gik sin sejrsgang over store dele af verden.

Hej
Tor

I
går var jeg sammen med en ven som påstod, at Metallica havde spillet i
forbindelse med et Tall Ship arrangement i Ålborg for en hel del år siden. Kan
det virkelig passe? Eller har det været et kopiband som Metallica Jam? Eller
forveksling med et andet stort rockband.

Hilsen
Mads Nørgård, Hobro

Hej
Mads

Det
ville nok være husket vidt og bredt, hvis Metallica havde været blandt
trækplastrene til Tall Ships Races-arrangementerne i Aalborg gennem årene. Da Aalborg
i 1999 var værtsby for første gang – da det hed Cutty Sark Tall Ships Races og
i folkemunde blot Cutty Sark – var det samme år, som Metallica var blandt
hovednavnene på Roskilde Festival. Men markerne ved Roskilde er unægteligt
noget andet end havneområdet i Aalborg.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Når
kendte hits sættes sammen for at til en musical, er det ofte med en mere eller
mindre kunstigt konstrueret historie for at skabe en rød tråd mellem sangene.
Sagen er dog en lidt anden, når der i denne uge er premiere på musicalen
”Seebach” på Fredericia Teater, for det er ikke kun med sange af Tommy Seebach
og Rasmus Seebach, men også en dramatisering af familien Seebachs egne op- og
nedture. Andre børn af kendte musikere har på forskellig vis forsøgt at løsrive
sig fra deres fars skygge, men Rasmus Seebach har lige siden gennembruddet nærmest
omfavnet sin arv. På sit første album sang han den rørende hyldest ”Den jeg er”
til sin far, og i 2010 beskrev han den således i i Berlingske:
– Jeg håber, han
sidder deroppe i himlen og synes, det lyder fedt. Jeg håber virkelig, han er
stolt. Det tror jeg, han er, fordi det ikke er så langt fra hans ånd. Det har
selvfølgelig sin egen stil, men det er stadig en sang fra hjertet. Og det kunne
min far godt lide.

Senere har han indspillet både ”Under stjernerne på himlen”
og ”Du’ det dejligste” fra sin fars repertoire, men fra på fredag blandes far
og søns sange i én samlet forestilling, når musicalen ”Seebach” har premiere i
Fredericia.

Det er en af
1970’ernes bølgebrydere for kvinder i rockmusik, der i denne uge inviterer til
fest i Nordjylland. Suzi Quatro blev kendt som både sangerinde, bassist og
slagkraftigt stilikon i glamrockens store år, og selvom efternavnet ligner et
selvvalgt kunstnernavn, som er det faktisk fornavnet Suzi, der er hjemmelavet.
Den nu 67-årige musiker er nemlig født Susan Kay Quatro, men det specielle
efternavn har en særlig forklaring. Hendes farfar var italiener, og som så
mange andre i sin generation drog han til USA for at søge lykken. Hans
efternavn var Quattrocchi, men var for langt og for
besværligt, syntes immigrationsmyndighederne, så i de officielle papirer blev
han noteret som Quatro.

Koncerten i
Aalborghallen på fredag er en dobbeltkoncert, hvor Suzi Quatro optræder med
numre som ”Can the Can”, ”She’s In Love With You” og ”Devil Gate Drive”, mens
bandet The Rubettes genopliver deres 1970’er-hits ”Sugar Baby Love”, ”I Can Do
It” og ”Juke Box Jive”.