Musikbrevkassen.dk

I 1990 vendte amerikanerne David
Lynch og Mark Frost fuldstændig op og ned på forestillingerne om, hvad en
tv-serie kunne være, da ”Twin Peaks” lagde gaderne øde – og Angelo Badalamentis
musik understregede den specielle stemning i serien. I tiden før ”Twin Peaks” havde
David Lynch og Angelo Badalamenti arbejdet på sange til et album med
sangerinden Julee Cruise, og Lynch ville også have Badalamenti til at komponere
musik til ”Twin Peaks”. Det nu så legendariske tema til serien udvalgte Lynch
selv, uden at inddrage Badalamenti. En af sangene til Julee Cruises debutplade
hed ”Falling”, og Angelo Badalamenti havde arbejdet på en udvidet
instrumentalversion, som David Lynch havde lagt til side uden at fortælle det.
Så da komponisten første gang blev præsenteret for et råklip af ”Twin Peaks”,
var det med den overraskende lyd af et af hans egne værker, fortalte han sidste
år til netmagasinet Vulture. “Angelo, det her er titelmelodien. Det her er Twin
Peaks’ identitet”, forklarede David Lynch ham.

Herefter skabte de resten af det
aparte lydunivers, og det samarbejde har de genoptaget, for om en uge vender ”Twin
Peaks” tilbage. Søndag d. 21. maj er der på den amerikanske kanal Showtime premiere på den
tredje sæson af ”Twin Peaks”, mens seere herhjemme vil kunne følge med på
streamingtjenesten HBO Nordic.

Hej
Tor

I
9. afsnit af “Mercur” spillede de en melodi umiddelbart inden Jan’s
selvmord. Jeg husker den tydeligt fra mine unge dage og mener, den hedder
(eller slutter med) omtrent: “that will be the day when I die”. Hvad
hedder den, og hvem sang/spillede den dengang?

Venlig
hilsen

Bodil
Bengtsson, Hadsund

Hej
Bodil

Ordene
er helt rigtige – og i dette tilfælde ubehageligt passende. Det var Buddy
Holly, der hittede med “That’ll Be the Day” i 1957, og historien
fortæller, at titlen stammer fra western-film, hvor John Wayne flere gange
siger “That’ll be the day” som et udtryk for noget, man ikke tror,
vil komme til at ske. En dag sagde Buddy Holly til sin guitarist, at det kunne
være fantastisk, hvis det kunne lykkes dem at få et hit, og til det svarede
guitaristen “That’ll be the day”, ganske som John Wayne igen og igen
gjorde i filmen “Forfølgeren”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

En af det 20. århundredes store samfundsændringer og mest skelsættende
kulturkampe tog for alvor fart i 1967 med den såkaldte ”Summer of Love”, hvor
ungdomsoprøret og hippiebevægelsen foldede sig ud. Et af de toneangivende
steder var San Francisco på den amerikanske vestkyst, og byens betydning for
ungdomsoprøret blev endda besunget i et af årets store hits, “San
Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)”.

På lørdag er det 50 år
siden, Scott McKenzie udsendte sin hyldest til byen og dens blomsterbørn, som
hans gode ven John Phillips kendt fra bandet The Mamas & the Papas skrev som
en slags reklame for musikfestivalen Monterey Pop Festival, der skulle afholdes
i juni 1967. Scott McKenzie havde selv blomster i håret, da han indspillede “San
Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)”, og mon ikke mange vil
kopiere trenden fra dengang, når de her i 50-året for den berømte ”kærlighedens
sommer” besøger San Francisco-området, hvor man markerer jubilæet med en lang
række kulturbegivenheder over de kommende måneder, blandt andet en
jubilæumsudgave af netop Monterey Pop Festival.

På
lørdag er der koncert med Elvis Presley i Herning – sådan da. I øjeblikket
turnerer showet ”The Wonder of You”, hvor et stort symfoniorkester fremfører
både rocksange og ballader fra Elvis Presleys karriere, mens Presley selv
medvirker som sanger på en storskærm, så Royal Philharmonic Orchestra kan
akkompagnere optagelser fra fortiden. Koncertshowet er opkaldt efter sangen, som
Elvis Presley indspillede i 1970, men som oprindeligt blev udgivet af Ray
Peterson i 1959. I bogen ”Elvis Presley The Originals” kan man læse, hvordan Elvis
kontaktede Ray Peterson for at få hans velsignelse til at fortolke ”The Wonder
of You”. Peterson forklarede, at ”Du behøver ikke spørge om lov – du er Elvis
Presley”, hvortil kongen af rock’n’roll svarede: ”Jo, jeg gør. Du er Ray
Peterson”.

Showet ”The Wonder of You” kan på lørdag opleves i Jyske Bank Boxen
i Herning, og Elvis Presleys eks-kone Priscilla Presley er også selv på scenen.

Hej Tor

Det
er måske ikke helt din gebet, for det er ikke en rigtig sang, men det er dog
fra en gammel plade. Jeg er i år inviteret til tre konfirmationer og kom til at
snakke med en kollega, om at konfirmationer aldrig blir ligeså sjove som i den
monolog med en konfirmationstale og en sang, der ikke passer på versefødderne.
Vi kunne begge huske den, men ikke sætte fingeren på den. Så det kan du måske?

Knud
mfl.

Hej
Knud

Fra
den bageste del af min hukommelse dukker Ib Grønbechs pinagtige sketch frem. Talen
er tåkrummende, og den omdelte sang halter på melodien, så mon ikke det er ”Svend
Åge’s konfirmation”, I tænker på? Den stammer fra 1989-pladen ”Her går det godt”,
men findes bl.a. også på ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

I
den kommende uge vender danskernes vel nok mest kendte og mest elskede tv-serie
tilbage på skærmen i endnu en genudsendelse, men når “Matador”
begynder på lørdag, ser tingene lidt anderledes ud end hidtil. Serien er nemlig
blevet restaureret ved at fjerne støv og ridser fra de gamle filmoptagelser,
farverne er gjort klarere og skarpere, og billedformatet er blevet tilpasset
størrelsen på vor tids tv-skærme.

Handlingen er dog præcis den samme som altid,
og det samme er musikken, som Bent Fabricius-Bjerre komponerede efter ønske fra
instruktør Erik Balling. Da først selve melodien var godkendt, havde
Fabricius-Bjerre frie hænder til indspilningen. Han fik engageret et 60 mand
stort orkester, men som han fortæller i bogen “Tanker ved
tangenterne”, var Erik Balling langt fra tilfreds, da han hørte den
svulstige udlægning af temaet:
– Sikke noget lort, det kan du lige så godt
holde op med, afbrød Balling.
– Det her er jo ikke Stormfulde Højder
eller Borte Med Blæsten. Du smadrer hele intimiteten i serien med din svulstige
udgave. Send orkestret hjem og kom med et nyt bud til på mandag, lød
beskeden.

Resultatet blev det smukke, mere skrabede arrangement, vi kender i
dag. Bent Fabricius-Bjerre erkendte, at han var kørt af sporet, og Erik Balling
sendte ham en flaske whisky som undskyldning for sit hidsige udbrud.

De fleste forbinder nok mest Blondie med 1970’erne og 1980’erne, men bandet eksisterer
stadig, og selvom den 71-årige forsanger Debbie Harry for længst kunne have trukket
sig tilbage, er der ny musik på vej fra den gamle gruppe. Blondie blev dannet i
1974 under navnet Angel and the Snake, men allerede efter nogle måneder
skiftede de navnet ud med det nu så berømte Blondie. Navnet er hentet fra de
tilråb, den smukke, lyshårede sangerinde ofte fik fra forbipasserende
lastbilchauffører, og det valgte Debbie Harry og hendes mandlige bandfæller at
bruge aktivt. De første succesfulde år gav hits som ”The Tide Is High”, ”Call
Me” og ”Heart of Glass”, og efter femten års pause genopstod Blondie igen i
slutningen af 90’erne.

På fredag udkommer gruppens 11. album, ”Pollinator”.

Hej
Tor

Jeg
har et spørgsmål angående Johnny Hansens nye plade Country Live. Han synger en
der hedder Friends in low places. Men den kender jeg også på dansk. Måske med
Kandis, men jeg ved det ikke helt. Kan du opklare dette.?

Kh
Jonna

Hej
Jonna

Det
nye koncertalbum med Johnny Hansen er fyldt med kendte countryhits fra andre
kunstnere, og ”Friends In Low Places” har han lånt fra Garth Brooks, der fik et
stort hit med den i 1990. Den danske version, du tænker på, er nok Kim
Schwartz-oversættelsen ”Her hos mine venner” fra 1994.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger