Musikbrevkassen.dk

En af det 20. århundredes store samfundsændringer og mest skelsættende
kulturkampe tog for alvor fart i 1967 med den såkaldte ”Summer of Love”, hvor
ungdomsoprøret og hippiebevægelsen foldede sig ud. Et af de toneangivende
steder var San Francisco på den amerikanske vestkyst, og byens betydning for
ungdomsoprøret blev endda besunget i et af årets store hits, “San
Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)”.

På lørdag er det 50 år
siden, Scott McKenzie udsendte sin hyldest til byen og dens blomsterbørn, som
hans gode ven John Phillips kendt fra bandet The Mamas & the Papas skrev som
en slags reklame for musikfestivalen Monterey Pop Festival, der skulle afholdes
i juni 1967. Scott McKenzie havde selv blomster i håret, da han indspillede “San
Francisco (Be Sure to Wear Flowers in Your Hair)”, og mon ikke mange vil
kopiere trenden fra dengang, når de her i 50-året for den berømte ”kærlighedens
sommer” besøger San Francisco-området, hvor man markerer jubilæet med en lang
række kulturbegivenheder over de kommende måneder, blandt andet en
jubilæumsudgave af netop Monterey Pop Festival.

På
lørdag er der koncert med Elvis Presley i Herning – sådan da. I øjeblikket
turnerer showet ”The Wonder of You”, hvor et stort symfoniorkester fremfører
både rocksange og ballader fra Elvis Presleys karriere, mens Presley selv
medvirker som sanger på en storskærm, så Royal Philharmonic Orchestra kan
akkompagnere optagelser fra fortiden. Koncertshowet er opkaldt efter sangen, som
Elvis Presley indspillede i 1970, men som oprindeligt blev udgivet af Ray
Peterson i 1959. I bogen ”Elvis Presley The Originals” kan man læse, hvordan Elvis
kontaktede Ray Peterson for at få hans velsignelse til at fortolke ”The Wonder
of You”. Peterson forklarede, at ”Du behøver ikke spørge om lov – du er Elvis
Presley”, hvortil kongen af rock’n’roll svarede: ”Jo, jeg gør. Du er Ray
Peterson”.

Showet ”The Wonder of You” kan på lørdag opleves i Jyske Bank Boxen
i Herning, og Elvis Presleys eks-kone Priscilla Presley er også selv på scenen.

Hej Tor

Det
er måske ikke helt din gebet, for det er ikke en rigtig sang, men det er dog
fra en gammel plade. Jeg er i år inviteret til tre konfirmationer og kom til at
snakke med en kollega, om at konfirmationer aldrig blir ligeså sjove som i den
monolog med en konfirmationstale og en sang, der ikke passer på versefødderne.
Vi kunne begge huske den, men ikke sætte fingeren på den. Så det kan du måske?

Knud
mfl.

Hej
Knud

Fra
den bageste del af min hukommelse dukker Ib Grønbechs pinagtige sketch frem. Talen
er tåkrummende, og den omdelte sang halter på melodien, så mon ikke det er ”Svend
Åge’s konfirmation”, I tænker på? Den stammer fra 1989-pladen ”Her går det godt”,
men findes bl.a. også på ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

I
den kommende uge vender danskernes vel nok mest kendte og mest elskede tv-serie
tilbage på skærmen i endnu en genudsendelse, men når “Matador”
begynder på lørdag, ser tingene lidt anderledes ud end hidtil. Serien er nemlig
blevet restaureret ved at fjerne støv og ridser fra de gamle filmoptagelser,
farverne er gjort klarere og skarpere, og billedformatet er blevet tilpasset
størrelsen på vor tids tv-skærme.

Handlingen er dog præcis den samme som altid,
og det samme er musikken, som Bent Fabricius-Bjerre komponerede efter ønske fra
instruktør Erik Balling. Da først selve melodien var godkendt, havde
Fabricius-Bjerre frie hænder til indspilningen. Han fik engageret et 60 mand
stort orkester, men som han fortæller i bogen “Tanker ved
tangenterne”, var Erik Balling langt fra tilfreds, da han hørte den
svulstige udlægning af temaet:
– Sikke noget lort, det kan du lige så godt
holde op med, afbrød Balling.
– Det her er jo ikke Stormfulde Højder
eller Borte Med Blæsten. Du smadrer hele intimiteten i serien med din svulstige
udgave. Send orkestret hjem og kom med et nyt bud til på mandag, lød
beskeden.

Resultatet blev det smukke, mere skrabede arrangement, vi kender i
dag. Bent Fabricius-Bjerre erkendte, at han var kørt af sporet, og Erik Balling
sendte ham en flaske whisky som undskyldning for sit hidsige udbrud.

De fleste forbinder nok mest Blondie med 1970’erne og 1980’erne, men bandet eksisterer
stadig, og selvom den 71-årige forsanger Debbie Harry for længst kunne have trukket
sig tilbage, er der ny musik på vej fra den gamle gruppe. Blondie blev dannet i
1974 under navnet Angel and the Snake, men allerede efter nogle måneder
skiftede de navnet ud med det nu så berømte Blondie. Navnet er hentet fra de
tilråb, den smukke, lyshårede sangerinde ofte fik fra forbipasserende
lastbilchauffører, og det valgte Debbie Harry og hendes mandlige bandfæller at
bruge aktivt. De første succesfulde år gav hits som ”The Tide Is High”, ”Call
Me” og ”Heart of Glass”, og efter femten års pause genopstod Blondie igen i
slutningen af 90’erne.

På fredag udkommer gruppens 11. album, ”Pollinator”.

Hej
Tor

Jeg
har et spørgsmål angående Johnny Hansens nye plade Country Live. Han synger en
der hedder Friends in low places. Men den kender jeg også på dansk. Måske med
Kandis, men jeg ved det ikke helt. Kan du opklare dette.?

Kh
Jonna

Hej
Jonna

Det
nye koncertalbum med Johnny Hansen er fyldt med kendte countryhits fra andre
kunstnere, og ”Friends In Low Places” har han lånt fra Garth Brooks, der fik et
stort hit med den i 1990. Den danske version, du tænker på, er nok Kim
Schwartz-oversættelsen ”Her hos mine venner” fra 1994.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Onsdag aften får Nordjylland besøg af den engelske musiker James Morrison, som fik
et eftertrykkeligt gennembrud i 2006, og som på trods af nogle års pause stadig
har meget på hjerte. I sine helt unge dage ville han gerne have spillet keyboard,
men da batterierne i hans keyboard døde, havde han ikke råd til nye, og han kom
først videre med musikken, da han fik en guitar i julegave – og så var hans
skæbne beseglet.

Efter gennembruddet med blandt andet ”You Give Me Something”
og ”Wonderful World” samt Nelly Furtado-duetten ”Broken Strings” kom der på et
tidspunkt en periode med total tavshed fra James Morrison, og han var tæt på
helt at droppe musikerkarrieren. Inden for blot tre år døde hans far, hans
storebror og hans nevø, og det var umuligt for Morrison at finde evnen til at
skrive nye sange. Efter at have droppet musikken fuldstændig i et halvt år
begyndte inspirationen dog at vende tilbage, og for tiden er han på landevejene
med blandt andet sange fra albummet ”Higher Than Here”, der udkom for halvandet
år siden.

Onsdag aften spiller han i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Landet
over er man på partikontorer og i fagforbund klar til at rulle de røde faner ud
næste mandag, hvor man som altid 1. maj markerer arbejdernes internationale
kampdag, og mange steder vil taler, kaffe og øl blive ledsaget af den sejlivede
socialdemokratiske slagsang ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Typografen,
havnearbejderen og digteren Oskar Hansen skrev ”Når jeg ser et rødt flag
smælde” i 1923, kort tid efter at være vendt tilbage til partiet. Han blev født
i en socialdemokratisk familie og blev i 1911 medlem af Socialdemokratisk
Ungdoms Forbund, inden han og mange andre i 1919 forlod SUF og etablerede
Danmarks Venstresocialistiske Parti, der senere blev til Danmarks Kommunistiske
Parti. Oskar Hansen returnerede dog til den socialdemokratiske flok efter nogle
år, og til et kredsstævne i ungdomspartiet DSU i 1923 forfattede han en tekst
med titlen ”Ung flagsang”, der skulle fungere som mellemspil i stævnets revy.
”Når jeg ser et rødt flag smælde” med Johannes Madsens melodi blev imidlertid
så populær, at den voksede sig langt ud over DSU’s rækker, og gennem snart 100
år har den været fast slagsang i Socialdemokratiet.

Senere stod Oskar Hansen
fadder til blandt andet sangen ”Danmark for folket” og visen om ”De tre
musikanter”, der blev særligt kendt i tv-serien ”Matador”.