Musikbrevkassen.dk

Kære
Tor

I
denne tid synger vi en masse julesange og -salmer. Ved en julesammenkomst kom
vi til at diskutere, hvilken julesalme, der fik engelske og tyske soldater til
at indstille skydningen, hvor soldaterne på begge fronter trådte op af skyttegravene
og alle sang med på julesalmen. Men hvilken?

Henning,
Brønderslev

Hej
Henning

Der
findes masser af historier om den uautoriserede våbenhvile i julen 1914, men forestillingen
om, at én bestemt salme afbrød krigen for en stund, holder nok ikke helt,
blandt andet fordi frontlinjen jo var ganske lang, og der var ikke én stor, men
mange små våbenhviler. Den korte julefred var heller ikke et helt spontant
initiativ, for dels havde paven opfordret til våbenhvile i juledagene, dels
havde man tidligere set eksempler på “god krigs-etikette”, hvor man
indstillede skydningen for at få begravet de døde eller måske endda købe
cigaretter i fjendens lejr. Men hvis soldaterne har kunnet finde sammen på
tværs af sproggrænser, er det let at forestille sig et soldaterkor omkring den,
vi herhjemme kender som “Glade jul, dejlige jul”, som findes på snart
sagt alle sprog.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Også
en elsket dansk julesalme som “Dejlig er den himmelblå” er blevet modereret og
omskrevet. Teksten er af Grundtvig, men den version vi i dag synger, er ikke hele
den oprindelige sang. I 1810 skrev han nemlig sin første udgave, som blev
optrykt med hele 19 vers under titlen ”De hellige tre konger”. Først i 1953 tog
han atter salmen op og redigerede den, så den fremstod med de syv vers, vi
synger den dag i dag.

Desuden findes der i hvert fald hele seks forskellige
melodier til ”Dejlig er den himmel blå”. Komponisten til den i dag mest kendte
melodi var i mange år anonym, ifølge Det Kongelige Bibliotek formentlig fordi
han var en del af embedsværket og derfor ikke skulle associeres med
sangskrivning. I dag ved vi dog, at det var den norskfødte toldkontrollør Jacob
Gerhard Meidell, der komponerede den melodi, som på lørdag vil blive sunget i
kirker og stuer i hele landet.

Den
amerikanske sanger Josh Groban har her i december indtaget førstepladsen på
USA’s hitliste for ”voksenpop” med hans fortolkning af ”Have Yourself a Merry
Little Christmas”. Sangen stammer fra Judy Garland-filmen ”Mød mig i St. Louis”
fra 1944, og oprindeligt havde sangskriverne Hugh Martin og Ralph Blane leveret
en sørgelig tekst, som skulle passe til handlingen. Judy Garland frygtede ifølge
steynonline.com, at folk ville tage det ilde op, at hun i filmen over for en 7-årig
pige skulle synge det triste “Have yourself a merry little Christmas, it
may be your last, next year we may all be living in the past”. Martin og
Blane endte med at rette teksten, så den blev mere håbefuld med blandt andet
”Let your heart be light, from now on our troubles will be out of sight”.

I
filmen bryder den lille pige efter “Have Yourself a Merry Little Christmas” grædende sammen på overbevisende
manér, men hendes utrøstelighed var ganske ægte, for i virkeligheden var hun
blevet fortalt, at hendes hund var blevet kørt over. Teksten blev atter
justeret en smule, da Frank Sinatra i 1957 sang den med linjen ”Hang a shining
star upon the highest bough”, og det er denne version af teksten, som igen og
igen er blevet indspillet af alverdens kunstnere – senest af Josh Groban.

Hej
Tor

Nu
snakker vi her – sikkert også mange andre steder – om, hvem er det nu, den er
med, kendingsmelodien til den nye SAS-reklame om Miami. Noget Mike
Hammer-agtigt … eller ????

Venlig
hilsen

Flemming

Hej
Flemming

Du
gør det næste alt for let for mig, men jeg skal gerne tilføje de detaljer, der
mangler. Når SAS reklamerer for deres nye rute til Miami, er det – naturligvis,
fristes man til at sige – med musik fra “Miami Vice”, der var en af
1980’ernes store tv-serier. Det var ikke Mike Hammer, men Jan Hammer, der stod
bag intromusikken “Crockett’s Theme”, opkaldt efter hovedpersonen
Sonny Crockett spillet af Don Johnson. Du kan her høre reklamen og originalen, og det skarpe øre vil bemærke, at SAS-versionen er en
lillebitte smule anderledes i lyden. Det er således enten en restaureret
produktion eller en ganske troværdig genindspilning, der er i brug.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Historien
om en af de bedst kendte julesange i hele verden tog sin begyndelse, da man i stormagasinet
Montgomery Ward i Chicago fik den idé at uddele et lille juleeventyr som en
gave til de handlende.

Den amerikanske radiovært Mark Steyn har fortalt
historien om, hvordan chefen bad firmaets reklameforfatter Robert L. May tage
sig af opgaven, og handlingen måtte han selv finde på. Mays lille datter spurgte
ham en dag, hvorfor hendes mor var anderledes end de andre børns mødre, og May måtte
lede efter en forklaring på sin svækkede hustrus fremskredne kræftsygdom, som
datteren kunne bruge til noget. Han ville forklare, at nogle mennesker er
anderledes, og at der ikke er noget i vejen med det – og det gav han idéen en
julehistorie med en lignende lektie. Han opfandt rensdyret Rudolf med den røde
tud, og hans historie blev trykt og uddelt til mere end to millioner Montgomery
Ward-kunder i 1939.

Med årene blev fortællingen om Rudolf mere og mere populær,
og for at bygge videre på succesen gik Robert L. May til sin svoger Johnny
Marks, som formåede at omsætte den opbyggelige børnebog til den i dag så
velkendte julesang. Det blev endda begyndelsen på en hel serie af julehits for
Johnny Marks, som også skrev blandt andet ”Rockin’ Around the Christmas Tree”, ”Have
a Holly Jolly Christmas” og ”Run Rudolph Run”.

Selvom musikeren Neil Young er blevet 71 år, har han ikke sat tempoet ned – på nogle områder nærmest tværtimod. I juni udgav han albummet ”Earth”, og i de få måneder, der er gået siden da, har han skrevet nyt materiale nok til endnu et album, som endda også allerede nu er sendt på gaden. I fredags landede den nye plade ”Peace Trail” med primært akustiske numre, som tidligere på året fik meget rosende ord med på vejen fra anmelderne, da han optrådte med nogle af dem ved en festival i USA. ”Peace Trail” udkommer på CD og – som den digitale udvikling foreskriver – til download og streaming, og til januar følger vinylversionen, som efterhånden også er blevet obligatorisk i visse kredse. Men Neil Young tager det hele et skridt videre denne gang: Hvis man skulle have interesse i et kassettebånd med helt nye Neil Young-sange, så er det også en mulighed.

Hej

Efter
al den skriveri om Kent-afskedskoncerterne fik jeg lyst til at høre nogle af de
gamle ting. Da jeg nåede til Kärleken väntar kom jeg til at tænke på et mix,
der engang kørte i radioen tit. Med den sang og en anden kørt sammen. Siger det
overhovedet dig noget? Jeg hører den ihvertfald gerne igen.

Mvh
Nikolaj

Hej
Nikolaj

Det
var DJ’en Morten Trøst, som under sit alias UPS fik flettet “Kärleken
väntar” sammen med “Fade to Grey” med Visage fra 1980. Det meget
vellykkede mash-up, som denne type mix kaldes, blev kaldt “Fade to
Kent”, men blev vist aldrig udsendt officielt.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Siden
Bob Dylan blev annonceret som modtager af Nobelprisen i litteratur, har han været
kilde til mange spekulationer. Først kunne Nobel-komitéen ikke komme i kontakt
med ham, og senere begyndte gætterierne om, hvorvidt Dylan mon overhovedet ville
tage i mod prisen. Mandag bekendtgjorde Bob Dylan dog, at selvom han ikke vil
være til stede ved den officielle prisoverrækkelse i Stockholm på lørdag, så
sender han dog en takketale, og Nobelpris-organisationen annoncerede på
Twitter, at sangerinden Patti Smith vil optræde i stedet for Bob Dylan selv.

Hun
vil fremføre “A Hard Rain’s A-gonna Fall” fra 1963, som blev skrevet
under Cuba-krisen i 1962, hvor truslen om atomkrigen var overhængende. På
omslaget til LP’en “The Freewheelin’ Bob Dylan” forklarer sangeren
selv, at “Hver linje i den er rent faktisk begyndelsen på en hel sang. Men
da jeg skrev den, tænkte jeg, at jeg ikke ville have tid nok i mit liv til at
skrive alle disse sange, så jeg skrev dem alle ind i denne”. Denne ene
sang med de mange andre iboende sange vil lørdag blive fremført som én blandt
utallige sange, der har givet Bob Dylan den særlige status, han har i musikken
– og i litteraturen.