Musikbrevkassen.dk

Hej
Tor

For
mange år siden florerede der en nogle udgaver af Jodlebirge sange med en, der
slet, slet ikke kunne synge. Ret sjovt. Hvad hed han?

Mvh.
”Kimme”

Hej
”Kimme”

Han
hed Jodle Keld, og mens baggrunden for navnet er let at regne ud, så er årsagen
til, hvordan han nogensinde blev lukket ind i et pladestudie mere uforståelig.
Men hans tonedøve fortolkninger af ”To brune øjne”, ”Marianne” og andre Jodle
Birge-sange var så uventede, at han blev lidt af en kultfigur i en periode i
1990’erne.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Hvis man den
25. september 1976 havde opholdt sig på Mount Temple Comprehemsive School i
Dublin, ville man have kunnet se en 14-årig knægt hænge en seddel på skolen for
at finde jævnaldrende, der ville være med til at danne et band. Seks svarede på
Larry Mullen Jr.’s efterlysning, og bandet var en realitet, men efter nogle
måneder var der kun fire medlemmer tilbage. Til gengæld er det de fire
musikere, som den dag i dag stadig optræder sammen under navnet U2.

Til at
starte med hed de ellers Feedback, opkaldt efter den høje tone det giver, når
mikrofonen ved en fejl går i ”rundhyl” i højttalerne, men allerede i 1977
skiftede de for en kort bemærkning navn til The Hype – begge navne foreslået af
forsangeren med kælenavnet Bono. En ven fra et andet band foreslog en stribe
alternative bandnavne, og de fire irske teenagere endte med at lægge sig fast
på navnet U2, som var det navn, de hadede mindst blandt forslagene.

På lørdag
er det 40 år siden, en seddel på en opslagstavle bragte Bono, Larry Mullen Jr.,
The Edge og Adam Clayton sammen.

For 25 år siden blev rockmusikken ramt af en regulær revolution. Tre unge
mænd fra Seattle i USA rystede en – efter manges opfattelse – hensygnende
rockscene med deres stil, da gruppen Nirvana udsendte albummet ”Nevermind”, som
både blev kendt for numre som ”Smells Like Teen Spirit” og ”Come As You Are” og
for det let genkendelige pladecover med en baby, som under vandet svømmer efter
en pengeseddel. På forhånd var der naturligvis diskussioner om hvorvidt en
meget synlig baby-tissemand ville kunne støde nogen, og pladeselskabet foreslog
derfor en Plan B med et klistermærke, som kunne sættes over dette den fire
måneder gamle drengs kønsdele, hvis det blev nødvendigt. Forsanger Kurt Cobain
ville dog kun være med til denne kompromis-løsning, hvis teksten på
klistermærket lød ”Hvis dette støder dig, må du være skabs-pædofil”. Planen
blev droppet.

På lørdag er det 25 år siden, ”Nevermind” udkom, og pladeselskabet
havde håbet, at de måske ville kunne sælge 250.000 eksemplarer, men albummet,
der for alvor definerede de tidlige 1990’eres grunge-bølge, har for længst
passeret 30 millioner solgte på verdensplan.

Hej
Tor

Vi
ser Toppen af poppen herhjemme. Og normalt kigger man jo på sangerne/sangerinderne,
men jeg holder også lidt øje med guitaristen i bandet. For jeg ved jeg har set
ham før, men jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvem han er. Ved du det?

Mvh.
Torben

Hej
Torben

Guitaristen
hedder Jonas Krag, og han har gennem flere årtier været en af de mest benyttede
studiemusikere herhjemme og har spillet med i bandet på mange kunstneres turnéer.
Han har for eksempel været guitarist for Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Anne
Linnet, Jette Torp og sågar Take That-forsanger Gary Barlow.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det
lignede måske en sjov idé med en kort levetid, da Four Jacks blev genoplivet i en
slags teaterkoncert i 2008, men kopi-bandet med Stig Rossen, Keld Heick, Jesper
Asholt og Jesper Lohmann har vist sig at være en sejlivet succes, og More Jacks,
som de af og til kalder sig, er atter på landevejen med sange som ”Oh Marie”, ”Æselsangen”
og ikke mindst ”Mandalay”.

Sidstnævnte trækker tråde meget længere tilbage end
Four Jacks, for ”Mandalay” udspringer af et langt digt af den kendte forfatter
Rudyard Kipling fra 1890. I 1907 satte den amerikanske komponist Oley Speaks
melodi til Kiplings fortælling om en britisk soldats forelskelse i en burmesisk
kvinde. Oprindeligt var ”On the Road to Mandalay” en march-melodi med en
operettesanger, mens swing-versionen med Four Jacks fra 1961 lagde sig en del
tættere op ad Frank Sinatras fortolkning fra 1958.

På søndag kan forestillingen
”Four Jacks for altid” opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center.

En
af de sange, som i den forgangne uge fik masser af omtale og blev delt utallige gange
på Facebook, er ”Når jeg bliver gammel”. Anledningen var naturligvis
sangerinden Ida Corrs smukke fortolkning af Gnags-klassikeren i TV 2-programmet
”Toppen af poppen”, som sangens ophavsmand Peter A.G. Nielsen også deltager i.

Peter
A.G. var i 1988 på ferie med sin kæreste, og da de kom til San Sebastian på den
spanske nordkyst, bemærkede han, at byens ældre borgere sad ved havnen og delte
”rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”, som han senere formulerede
det. Til musikbladet Gaffa fortalte han i 1990, at han længe havde haft en idé
om at ville skrive en sang om at blive gammel, så han begyndte at tage noter om
stemningen og oplevelserne, og da han igen landede i Danmark, havde han hele
fem vers med i kufferten. Sammen med resten af Gnags indspillede han ”Når jeg
bliver gammel”, inden han blev enig med sig selv om, at et helt vers skulle
klippes ud, fordi det blev for sydlandsk til en dansk eller almengyldig
filosoferen over alderdommen: ”Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en
bænk, som de sidder på bænke i syden, og være bare et lillebitte stænk af alt,
som der syder i gryden”.

Siden da er han selv blevet 28 år ældre, og som 63-årig
fejrer han i år 50-års-jubilæum med Gnags.

Den 7. september 2011 – for 15
år – siden troppede den amerikanske sanger og sangskriver Ryan Adams – ikke at
forveksle med Bryan Adams – op til optagelsen af en musikvideo i New York. Han
havde ikke været tilfreds med de oprindelige optagelser, som tog udgangspunkt i
en taxitur, og i stedet havde han foreslået at lave en simpel video med
billeder af bylivet i New York, med inspiration fra indledningen til hans
yndlings-tv-serie ”Venner”. Sangen hed ”New York, New York” – ikke at forveksle
med Frank Sinatras klassiker – så optagelserne af Ryan Adams selv blev lavet
med byens skyline og World Trade Center-tårnene i baggrunden.

Blot fire dage
efter optagelserne styrtede tårnene sammen ved det store terrorangreb 11.
september 2001, og videoen blev derfor dedikeret til angrebets ofre og dem, der
kæmpede for at redde folk. ”New York, New York” blev en af de sange, som i den
efterfølgende tid blev brugt i mange sammenhænge for at mindes ofrene og styrke
sammenholdet i USA.

Hej
Tor

Har
du set den nye reklame for Kenzo parfume, hvor en dame danser og laver ansigter
(åndssvag forklaring, men hvis du har set den ved du hvad jeg mener). Musikken
er ret vild. Ved du hvad det er?

Kh.
Kathrine

Hej
Kathrine

Ja,
den nye Kenzo-reklame har tiltrukket sig en del opmærksomhed. Den er instrueret
af Spike Jonze, som også har lavet musikvideoer tidligere, blandt andet Fatboy
Slims ”Weapon of Choice”, som har visse lighedstræk med den nye reklame. Kenzo-musikken
er med Sam Spiegel & Ape Drums og hedder ”Mutant Brain”. Du kan se hele
reklamen her.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger