Kategorier
Musiknyheder

Brandt som Dickow og vice versa

En god coverversion
af en sang kan nogle gange fremhæve ting, som man ikke nødvendigvis bemærkede i
den oprindelige udgave, og i særlige tilfælde kan en kreativ kopi vise sig at
være bedre end originalen. Sangerinden Tina Dickow og tv-2-forsangeren Steffen
Brandt har tidligere optrådt med både hinandens og andres sange, og nu tager de
på fælles turné for at udfordre fortolkningens kunst: Dickow vil optræde med
tv-2-sange, og Brandt har oversat en stribe af Dickows sange til dansk. Det
hele udspringer dybest set af, at Steffen Brandt i 2001 hørte den unge debutant
Tina Dickow fremføre en af tv-2’s sange, har Brandt fortalt i forbindelse med
den nye tour:

– Da jeg hørte Tina
Dickow fortolke ”Alt hvad hun ville var at danse” forstod jeg først virkelig
hvad den sang handler om. Tina kan den kunst, at give fiktive karakterer liv –
så meget, at man aldrig er i tvivl om at de findes og ligesom alle os andre
venter på at blive læst og forstået, sagde Steffen Brandt.

Turnéen ”Alene sammen igen” begynder onsdag i Vejle og bevæger sig videre ud i det meste af landet.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Elefantens radonfri vuggevise

Kære
Tor

Der
kører en reklame i TV, for et radonfrit hjem. Vi ser en hel familie ligge og
sove forskellige steder i huset, mens der synges ”Elefantens vuggevise”. Vi har
væddet lidt om det er en gammel indspilning, måske med Birgitte Reimer fra
1950erne eller en hel ny, der bare lyder gammel. Kan du hjælpe?

Venlig
hilsen A.M., Hadsund

Kære
A.M.

Det
er skam en gammel indspilning af den gamle sang – men det er ikke Birgitte
Reimer, der synger. Det er Inge Aasteds version fra 1953 sammen med Poul
Clemensens orkester. Ud over at udgive flere børnesange på plade, udgav hun
også børnebøger og stod bag radioserien ”Godnat til de små”. Man kan høre hele hendes
version af ”Elefantens vuggevise” på Youtube.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Svend Jazzmussen fylder 100

I
denne uge runder en af dansk musiks allerstørste legender det skarpeste hjørne
af dem alle: Svend Asmussen fylder 100 år. Den kendte jazzviolinist fik sin
professionelle debut som 17-årig på Apollo Teatret i København, og allerede to
år efter indspillede han plader i eget navn. Karrieren tog hurtigt fart, men i
1943 trak han faktisk stikket, opløste sit band og annoncerede ifølge jazz.dk,
at han nu ville være revyskuespiller, fordi han mente, der ikke længere var
udviklingsmuligheder i jazzen. Heldigvis vendte han senere tilbage til musikken,
som han nysgerrigt har udforsket og udfordret gennem hele livet. En blodprop lammede
ham i den ene side i 2010, men efter træning blev han atter i stand til at
spille, dog kun i private sammenhænge i de senere år.

Fejringen af Svend Asmussen,
der i mere end én forstand er ”the grand old man” i dansk jazz, foregår på
søndag, hvor han fylder 100 år.

Kategorier
Musiknyheder

Lukas Graham nr. 1 – igen

At
danske musikere når førstepladsen på den toneangivende britiske singlehitliste
er en sjældenhed, og indtil for få dage siden skulle man i historiebøgerne bladre
tilbage til ”Turn Back Time” med Aqua i 1998 for at finde en dansk etter i
Storbritannien. Men nu har bandet Lukas Graham ikke blot erobret førstepladsen,
men også med succes forsvaret den, så de i fredags kunne fejre deres anden uge som
nummer 1 med sangen ”7 Years”.

Sangen er en af Lukas Grahams mange ærlige tekster
om opvækst og fremtidsdrømme, som har berørt mange lyttere:
– Der er folk, der
føler at 7
Years
er skrevet specifikt til dem. Og det, som jeg har
omkring 7
Years
, er måske noget helt andet, end du tænker, når du hører den,
eller hvad Mark, Magnus og alle lytterne hører og tænker, sagde forsanger Lukas Graham Forchhammer til gaffa.dk sidste år.

Om
gruppen kan snuppe en tredje uge på førstepladsen med den selvbiografiske sang,
vil vise sig på fredag, og samtidig bevæger de sig støt op ad hitlisten i USA.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Da X Factor-værten græd

Hej
Tor

I
går så vi X Factor hvor en af de unge deltagere fik sin dommer til at græde, da
hun sang en meget smuk ballade. Jeg kender den ikke, men hold fast hvor var det
flot. Vil gerne gøre ”den rigtige”. Kan du sige, hvem det var?

Kathrine

Hej
Kathrine

Det
var en meget fin version af en meget smuk sang, da 17-årige Reem fik tårerne
frem
hos dommer Mette Lindberg. Sangen, hun fremførte, var ”Jealous” af
amerikanske Labrinth fra 2014. Sangen udspringer af Labrinths forhold – eller
mangel på samme – til sin far, der forlod familien umiddelbart efter fødslen af
sønnen.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Grand Prix-vinder på dansk eller engelsk

Da
det danske Melodi Grand Prix blev afholdt i lørdags, var der ni engelsksprogede
sange og en enkelt på dansk, som dog ikke klarede sig videre i konkurrencen. I
dag for præcis 15 år siden var tingene anderledes, da hele deltagerfeltet sang
på dansk, og det betød, at vinderne Rollo & King måtte i gang med at skrive
en engelsk version af ”Der står et billede af dig på mit bord”, som de kunne
optræde med i den europæiske finale. Sangens tema blev helt ændret, efter
Stefan Nielsen fra Rollo & King fik den idé, at nummeret nu skulle hedde
”Never Ever Let You Go”, og herefter gik det stærkt:

– Det
tog maximalt en time at skrive oversættelsen, da jeg først kom i gang. Reelt
skrev jeg den i taxaen på vej ind til studiet. Det kom helt af sig selv, fortalte han i 2001 til BT.

Ved Eurovision-finalen fik Rollo & King en
andenplads, men i år må vi vente til midten af maj for at finde ud af, om årets
danske vinder ”Soldiers of Love” med Lighthouse X overhovedet kommer videre fra
den internationale semifinale til selve finalen.

Kategorier
Musiknyheder

Vennerne tilbage i ”Venner”

Mange
serie-seere venter i denne uge spændt på en særlig udsendelse på den
amerikanske tv-kanal NBC. Den voldsomt populære komedieserie fra 1990’erne og
starten af dette århundrede, ”Venner”, bliver nemlig i et eller andet omfang
genoplivet på søndag. Det er dog ikke en ny opstart af serien og heller ikke et
egentligt serieafsnit, men de seks skuespillere bag Monica, Rachel, Phoebe,
Ross, Chandler og Joey skulle efter planen alle dukke op i et slags
hyldestprogram for instruktøren James Burrows.

Der er masser af sladder og
forhåndsforventninger, men meldingerne om, hvordan det kommer til at foregå, er
sparsomme, og der er derfor heller ingen løfter om, at den velkendte temasang
”I’ll Be There For You” nødvendigvis ruller over skærmen. Da serien startede i
1994 blev The Rembrandts hyret til at indspille den meget korte intromusik, og
først da efterspørgslen krævede det, gik de i studiet og lavede en fuld version
af ”I’ll Be There For You”. På den måde fik de også mulighed for at tjene penge
på rettighederne til sangen, for hvis ikke de selv havde skrevet et ekstra vers
til den, ville alle indtægter på den front gå til komponisterne Allee Willis og
Michael Skloff, som leverede det oprindelige udkast til sangen.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Næsten I Like to Move It

Hej
Tor

Det
her bliver grimt på den halvfemser-agtige måde, men hvis du kan hjælpe mig vil
jeg blive glad (og så vil jeg bringe nostalgi ind i en fest jeg skal have med
gamle venner snart). Der var i midt-halvfemserne et nummer med nogle dukker og
det lød lidt som i ”I like to move it”. Siger det dig noget? Det krydser jeg
fingre for det gør.


forhånd tak.

Johanne

Hej
Johanne

Nogle
ting prøver kan man prøve at fortrænge, men det virker kun, indtil et spørgsmål
som dit ankommer. Dukkerne hed Zig & Zag, og de havde huseret i irsk radio
og tv i nogle år, før de blev overtaget af den britiske tv-kanal Channel 4, og
senere dukkede de også op på blandt andet MTV. De to underholdende rumvæsener udsendte
flere singler, men den mest kendte er nok ”Them Girls, Them Girls” fra 1994,
som blev produceret af Erick Morillo, som også stod bag Reel 2 Real-hittet ”I
Like To Move It”, så din sammenligning er bestemt ikke grebet ud af det blå.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger