Musikbrevkassen.dk

For
pop-arkæologer og andre Michael Jackson-fans er der noget spændende i vente. Om nogle dage åbner årets Sundance Film Festival, og på søndag er der premiere
på en ny dokumentarfilm, hvor instruktøren Spike Lee giver et billede af,
hvordan Michael Jacksons første ”voksne” solo-LP, ”Off the Wall”, blev skabt
sideløbende med familiebandets succes. Pladen blev især kendt for disco-hits
som ”Don’t Stop ’Till You Get Enough” og ”Rock With You”, men til
musikmagasinet Rolling Stone har Jackson selv fortalt, at det var balladerne,
der gjorde det til en Michael Jackson-plade:
– Jeg havde lavet ballader med mine
brødre, men de havde aldrig været rigtigt begejstrede for dem og gjorde det
mere som et kompromis end noget andet, sagde Jackson.
Så mon ikke også man i den nye film
”Michael Jackson’s Journey from Motown to Off the Wall” vil kunne høre bidder
af store kærlighedssange som “She’s Out of My Life” og “Girlfriend”. Og det er
næsten overflødigt at nævne, men ja, albummet ”Off the Wall” bliver naturligvis
genudgivet i forbindelse med den nye dokumentarfilm.

Hej
Tor

I
80érne var der et stort hit, som stadig høres af og til. Meget stort hit. I
videoen går sangerinden rundt mellem en slags kulisser og flere gange dukker en
mystisk mand op med en “Phantom of the opera”-maske. Du kender den,
når du hører den.

Mvh
Alex

Hej
Alexander

Den
slags kan være svært at google sig frem til et svar på, men heldigvis var der
et par ting, der flimrede for mit indre øje, da jeg læste spørgsmålet. Det må
helt bestemt være ”Self Control” med Laura Branigan fra 1984. Ikke sandt?

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

I sidste uge
fyldte han 69 og udsendte pladen ”Blackstar”, som fans og anmeldere har stået
på nakken af hinanden for at udråbe som et nyt mesterværk – og i morgen er det
50 år siden hans første pladeudgivelse under navnet David Bowie på singlen ”Can’t
Help Thinking About Me”. David Robert Jones, som han er døbt, havde tidligere udgivet
en stribe singler under navne som Davie Jones and the King Bees og Davy Jones
and the Lower Third, men i 1966 tog han konsekvensen af den forvirring, der
kunne ligge i, at forsangeren fra den populære gruppe The Monkees hed Davy
Jones.

Nogle år senere fortalte han til musikmagasinet Rolling Stone, at han
hentede sit kunstnernavn fra Bowie-kniven: ”Da jeg var 16 år gammel, var jeg
meget optaget af tung filosofi, og jeg søgte noget indlysende om at kunne skære
gennem løgnene og den slags”, forklarede Bowie i 1974.

Tidligere i dag kom nyheden
om, at den bredt favnende rock-pioner er død efter halvandet års kræftsygdom.

I 1970’erne
begyndte musikeren Stevie Wonder og mange andre at arbejde aktivt for, at USA
skulle markere den afdøde borgerrettighedsforkæmper Martin Luther Kings
betydning ved at opkalde en national helligdag efter ham. På fredag er det 35
år siden, en af de helt store begivenhed i det langstrakte lobbyarbejde fandt
sted. Stevie Wonder og andre havde arrangeret en stor demonstration i
Washington D.C. på netop Kings fødselsdag, og her fremførte Wonder sit nummer ”Happy
Birthday”, som måske på overfladen kan lyde som en fødselsdagssang til hvem som
helst, men reelt er en hyldest til den sorte aktivist, der blev myrdet i 1968.

I 1983 bar kampen frugt, da præsident Reagan gjorde den tredje mandag i januar
til Martin Luther King Day.

Hej
Tor

Med
al den dancehall musik, der er fremme for tiden er jeg kommet til at tænke på
en melodi fra min egen ungdom (først/midt-80érne). En lidt sjov reggae/rap
måske endda med nogle børn. Jeg tror teksten er ”Pass the (et eller andet)”,
men resten fortaber sig i glemslens tåger.

Mvh.
Johannes

Hej
Johannes

Jeg
kunne høre den for mit indre øre, straks jeg læste dit spørgsmål. ”Pass the
Dutchie” fra 1982 var et stort hit for engelske Musical Youth, hvis medlemmer
alle var mellem 11 og 15 år dengang. Egentlig var nummeret en blanding af
Mighty Diamonds’ ”Pass the Kouchie”, som blev omskrevet på grund de mange
hash-referencer, og ”Gimme the Music” med U Brown.
Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

En af det forgangne års sidste store
musikoplevelser på de sociale medier kom fra prisuddelingen Kennedy Center
Honors, hvor udvalgte musikere, filmfolk og andre entertainere hvert år hyldes
for en livslang indsats i amerikansk populærkultur. Denne gang var der medaljer
til blandt andre filminstruktøren George Lucas og sangskriveren Carole King,
men det 73-årige Aretha Franklin, der løb med opmærksomheden, da hun satte sig
ved flyglet og fremførte en udgave af ”(You Make Me Feel Like) A Natural Woman”.

Melodien blev skrevet i 1960’erne af Carole King, som ved showet forleden var
tydeligt overrumplet af Franklins optræden, mens teksten ikke er skrevet af en
kvinde, som man kunne forledes til at tro, men af Kings daværende mand Gerry
Goffin. En musikkollega havde passeret ham på gaden og råbt ”Du burde skrive en
sang med titlen A Natural Woman”, og den idé var så god, at Goffin og King gik
i gang med at skabe den sang, som først Aretha Franklin og senere også Carole
King selv skulle udødeliggøre på plade.

Du kan se Aretha Franklins abelagtige optræden ved Kennedy Center Honors, hvor også præsident
Obama måtte knibe en tåre og deltog i de stående klapsalver – se med på Youtube.

På
søndag er det 60-års-dagen for en skelsættende begivenhed i rockhistorien. Den
unge Elvis Presley havde allerede udgivet en stribe singler uden at få sit helt
store gennembrud, da han gik i studiet hos sit nye pladeselskab RCA. Med sig
havde han en sang, som han ved en koncert få uger forinden havde lovet publikum
skulle blive hans første hit, og selvom der var stor uenighed om nummerets
kvaliteter på RCA, endte Elvis med at få ret.

Sangen var nemlig ”Heartbreak
Hotel”, og en af historierne bag klassikeren er, at to sangskrivere i en avis
havde læst om en mand, som i forbindelse med sit selvmord havde efterladt et
afskedsbrev med den korte besked ”I walk a lonely road” (jeg går ad en ensom
vej, red.). Sangskrivernes idé var, at der for enden af ensomhedens vej burde
ligge et hotel for alle de knuste hjerter.

Den 10. januar 1956 indspillede
Elvis Presley “Heartbreak Hotel”, og efter en tv-optræden i februar begyndte
den nu ikoniske sang sin vej til toppen af hitlisterne.

Når
klokken slår 12 natten mellem torsdag og fredag, vil en stor del af det vågne
Danmark byde det nye år velkommen til tv-tonerne af klokkerne på Københavns
Rådhus. Den lille melodi består af blot fire toner, fordi man bestilte fire
klokker fra Tyskland til et klokkespil i hovedstadens nye rådhus sidst i 1800-tallet.
Ifølge Det Kongelige Bibliotek var det arkitekten Martin Nyrop, der lagde
planerne for et egentligt klokkespil, hvilket bestemt ikke var almindelig i
landet dengang. Da klokkerne var på plads, blev først komponisten Thomas Laub
involveret for at komponere kvarters- og timeslagene, og herefter kontaktede
man P.E. Lange-Müller, som den dag i dag huskes for blandt andet
”Midsommervisen”. Lange-Müller fik til opgave at skrive en ”vægtersang” med kun
tonerne H, A, G og E, som skulle kunne høres kl. 12, kl. 18 og kl. 00.

Mere end
100 år senere toner den simple og letgenkendelige melodi stadig ud over
Rådhuspladsen i København hver dag og hver aften, og torsdag ledsager den også
champagnen og kransekagen landet over. Godt nytår!