Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Dyb, dyb kærlighedserklæring

Kære
Tor

Jeg
husker fra midten af halvfjerdserne en sang – som egentlig knapt nok er en
sang, men mere en slags kærlighedserklæring fortalt hen over musik. En meget
dyb stemme, meget rørende. Jeg har ikke hørt den i mange år, men kom pludselig
til at tænke på den da jeg fandt en kuvert med gamle billeder af en ”flamme” fra
dengang. Den vil jeg gerne høre igen, men jeg har ingen anelse om, hvad den
hedder.

Mvh
Vivian

Kære
Vivian

Mon
ikke du tænker på ”If”, som Telly Savalas reciterede sig igennem på et
singlehit i 1975? Savalas er mest kendt som skuespilleren fra tv-serien ”Kojak”,
og i hans talte version af ”If” får man ikke indtryk af, at der også findes en
melodi, men det gør der faktisk. Sangen var nemlig oprindeligt med gruppen
Bread
i 1971 og er også genindspillet af blandt andre Dolly Parton, Julio Iglesias
og Westlife.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Ugens julesang: Lyden af jul i USA

Selvom
det ikke just er en dansk julesang, er det ikke uvant at støde på tonerne af
”Deck the Halls” i december måned herhjemme. Med det karakteristiske ”Fa-la-la-la-la,
la-la-la-la”, der gentages to gange i hvert vers, er den let genkendelig i alt
fra tv-reklamer til ”Disneys juleshow”.

Sangen forbindes især med amerikanske
juletraditioner, men den har rødder meget længere tilbage i tiden. Selve
melodien menes at være en walisisk folkemelodi fra 1500-tallet, og i
1700-tallet anvendte Mozarts melodien i et stykke for klaver og violin. Teksten,
som den kendes i dag, menes at være skrevet af skotske Thomas Oliphant, og den
begyndte at dukke op i forskellige sangbøger i anden halvdel af 1800-tallet.
Her har denne ”Christmas carol” siden da været fast inventar og er på mange
måder nærmest synonym med engelsksproget fællessang ved juletid.

Kategorier
Musiknyheder

Sidste tur på the wild side

Tidligere
på måneden gik en farverig personlighed fra et særligt hjørne af rockhistorien
bort. Den transseksuelle Holly Woodlawn var en del af holdet omkring multikunstneren
Andy Warhol og medvirkede i flere film, men det er nok som ”hovedperson” i en
sang, hun er bedst kendt.

Musikeren Lou Reed påbegyndte i 1970 arbejdet med en
musical, som dog aldrig blev til noget, men titelnummeret dertil blev hans
første solo-hit. For tre år senere kunne man høre
sangen om nogle af de personager, der hang ud med Andy Warhol. ”Walk On the
Wildside”, der starter med ”Holly
came from Miami F.L.A., hitch-hiked her way across the USA, plucked her
eyebrows on the way, shaved her legs and then he was a she”. Holly Woodlawn fortalte for nogle år siden til BBC, at Lou Reeds
udlægning af historien var sand, og at hun havde været blot 15 år, da hun
blaffede fra Miami til New York. Woodlawn blev 69 år.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Ooh boy, I love you so…

Hej Tor

Der var i starten af halvfemserne et (mindre) raphit med
omkvædet ”Uh boy I love you so”, men når jeg prøver at finde den, finder jeg
kun ”den originale” som åbenbart er et gammelt diskonummer. Kender du rap
versionen?

Belinda

Hej Belinda

Der er flere numre, som gennem årene har lånt omkvædet fra
Rose Royces “Ooh Boy” fra 1977. Blandt andet baserede Shaggy og Janet Jackson i
1997 deres fælles “Luv Me Luv Me” på ”Ooh Boy”, og Blackstreet har udgivet den
som ”Ooh Girl”. Men når du selv nævner de tidligere 1990’ere, så er jeg ret
sikker på, at du tænker på ”Knockin’ Boots” med Candyman fra 1990.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Princes “Creep” på Youtube igen


Youtube kan man finde masser af piratoptagelser og uofficielle koncertklip, og
for mange musikfans giver det mulighed forat se materiale, som ellers aldrig
ville blive udgivet på for eksempel DVD. For nylig ryddede Prince dog op i
junglen af koncertklip på Youtube og fik blokeret et nummer fra en liveoptræden
på den store amerikanske Coachella-festival i 2008, så internetbrugere ikke
længere kunne se det – med henvisning til at han jo ikke ejede rettighederne
til sangen.

På Coachella havde han til publikums store begejstring fremført en
8 minutter lang fortolkning af Radiohead-sangen ”Creep”, og siden Radioheads
gennembrud i 1993 har sangen om at være forelsket, men ikke føle sig god nok, haft
en særlig plads i rockhistorien. Radiohead-forsangeren Thom Yorke skrev den, allerede
mens han gik på universitetet i 1987, længe før bandet overhovedet blev dannet.
Og ifølge musiksiden NME var det også Thom Yorke, der for nylig bad om at få
fjernet blokeringen af ”Creep”-fortolkningen, med henvisning til han og
Radiohead som rettighedshavere bestemmer over den, og at det ikke kunne bruges
som argument for at gemme den af vejen for folk.

Forleden blev ønsket fra Thom
Yorke og Princes fans imødekommet, så man atter kan opleve Princes ”Creep” på
Youtube
.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Du, du, du gør hvad du vil

Hej
Tor

Jeg
vil prøver at finde et nummer fra 80érne, som jeg nogle gange griber mig selv i
at nynne. Omkvædet er ”Du du du gør hvad du vil”, men af en eller anden grund
dukker der ikke noget op på Google, når jeg søger på det. Så nu må du være min
søgemaskine. Jeg har ledt hos både Tøsedrengene og DND, men den er
tilsyneladende ikke med dem.

Mvh
”Kaptajnen”

Ohøj
Kaptajn!

Det
er faktisk lidt underligt, at Google ikke kan hjælpe i en præcis søgning som
denne, men det er jo trods alt ikke alle tekster og titler, der findes på
nettet. Men jeg hjælper gerne: Det var Mek Pek & The Allrights, der sang ”Du-du-du”
på pladen ”Pigen & trompeten” i 1988. Du kan høre den på Youtube.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Ugens julesang: Mariahs ønskeseddel

Hvert
år forsøger sangere og sangskrivere at lancere nye julesange, men kun ganske
sjældent lykkes det en ny sang at slå så meget an, at den bliver hentet frem i
december år efter år. Der var heller ikke særlige forventninger til et pletskud
af den art, da Mariah Carey for mere end 20 år siden gik i gang med sin første
juleplade ”Merry Christmas”. Sammen med sin makker Walter Afanasieff skrev hun
først en halvtrist juleballade og dernæst en mere religiøs pophymne. Som den
sidste af de tre nyskrevne sange på pladen, der også skulle rumme fortolkninger
af velkendte julesange, havde Mariah Carey en idé om at lave en mere rocket
julesang i 1960’er-stil a la Phil Spectors gamle produktioner.

Walter Afanasieff
fortalte sidste år musikmagasinet Billboard, at han derfor satte sig ved
klaveret og spillede noget i boogie-woogie-stil, hvortil Carey straks kom op
med den nu velkendte første linje ”I don’t want a lot for Christmas”. Den ene
idé greb den næste, og kort efter havde de et omfattende udkast til det, der fra
1994 og frem skulle blive et af de største julehits i nyere tid. Walter
Afanasieff har endda med årene overbevist sig selv om, at ”All I Want For
Christmas” vil vise sig at blive den mest succesfulde julepopsang nogensinde.

Kategorier
Musiknyheder

6 kg baby i 1915

Om få dage er det tid til at markere en særlig 100-års-dag. Det er 100 år
siden, en dreng på lidt over 6 kg kom til verden i New Jersey, USA, under
dramatiske omstændigheder. Moderen besvimede af smerte, lægen fik beskadiget navlestrengen,
og den nyfødte dreng var helt blå og ude af stand til selv at trække vejret. Ved
barselssengen frygtede man, at han var blevet kvalt, men drengens jordemoder,
som også var hans mormor, sænkede ham ned i koldt vand og tvang dermed hans
lunger til at trække sig sammen og sætte åndedrættet i gang.
Hvis ikke det var
lykkedes, ville man aldrig have hørt en af musikhistoriens mest kendte stemmer,
og vi ville på lørdag ikke kunne have fejret Frank Sinatras 100-års-dag.