Musikbrevkassen.dk

Engang
var det svært at se, at vinylpladerne nogensinde igen skulle finde fodfæste på
musikmarkedet, men i øjeblikket styrtdykker CD-salget til fordel for
forskellige digitale alternativer, mens salget af LP’er bare stiger og stiger. Det
betyder naturligvis også, at der i musikbranchen tænkes i, hvordan man kan få
del i de indtægter, den nye vinylbølge giver mulighed for. En af løsningerne er
vinyl-genudgivelser af populære eller svært tilgængelige plader, sådan som
pladeselskabet Warner Music forsøger sig med for tiden.

Forleden udkom for
eksempel ”En stynet strejfer”, som i 1974 blev C.V. Jørgensens debutplade. Hans
musikere havde egentlig forventet, at pladen skulle udgives under et fælles
bandnavn, og Niels Martinovs biografi ”C.V. Jørgensen” fortæller også om, hvor
upopulært det var, at Jørgensen fik noteret sig selv som eneste komponist på de
sange, som bandet ellers havde været med til at udvikle ud fra sangerens
skitser og idéer.

”En stynet strejfer” har i mange år været svær at opdrive i
LP-form, men nu er den tilbage på markedet – og det samme er andre ældre Warner
Music-udgivelser så som 1979-debutpladen ”Minutes to Go” fra Sods, der senere
blev til Sort Sol.

Hej Tor

I ”P3 Guld” showet så jeg det hit, der hedder ”Orale” og kom
til at tænke over: hvad betyder det overhovedet? Kan du forklare det?

Chris

Hej Chris

Jeg håber ikke, du efterlyser en forklaring på hele teksten,
for ”Orale” med rapperen Gilli rummer så meget slang og kryptiske udtryk fra
blandt andet narkohandlerkredse, at jeg kommer ud på særdeles dybt vand, hvis
jeg skal prøve at ”oversætte” teksten – eller for den sags skyld bare aflytte
den. Men det gennemgående ”orale” (med tryk på sidste stavelse) er et mexicansk
udtryk, som kan bruges på flere forskellige måder, blandt andet som en hyldest
eller hilsen og som et positivt udråb. Det svarer lidt til, at Gilli igen og
igen sagde ”Skidegodt” eller ”Hurra for jer” – men det ville unægteligt give en
anden klang til et moderne rap-nummer.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

For en ægte
Beatles-fan må det være som at finde en splint af Jesu kors, når man opdager,
at den guitar, man selv spiller på, har tilhørt både George Harrison og John
Lennon. Det skete sidste år for John McCaw i New York, da han i en artikel om Harrisons
instrumenter fik øje på en akustisk guitar, der umiskendeligt lignede hans egen
– med de samme farvemønstre og åre-aftegninger i træet.

John Lennon havde i
1962 købt sin Gibson J-160E-guitar i Liverpool, og dagen efter rejste bandet
til London, hvor de indspillede debutsinglen ”Love Me Do” og ”P.S. I Love You”
med brug af blandt andet denne guitar. I tiden herefter blev den brugt til at
skrive sange som ”She Loves You”, ”I Want to Hold Your Hand” og ”All My Loving”,
inden George Harrison i 1963 overtog guitaren. Samme år forsvandt guitaren efter
en koncert, og blev altså først genkendt igen i 2014, hvor ”Beatles-arkæologer”
sagde god for, at det rent faktisk er Lennons originale Gibson-guitar.

På
lørdag er det gamle rock-relikvie til salg i auktionshuset Julien’s Auctions,
hvor det forventes at indbringe mellem 4 og 5,5 millioner kroner.

Når nye musicals skrives hen over kendte sange, kæmper
forfatterne nogle gange med at skabe en historie, der kan sammenkæde sange, som
ellers ikke er beslægtede. Men når der om nogle dage er verdenspremiere på musicalen
”On Your Feet!”, er det ikke kun musikken, men også historien, der har Gloria
Estefan som omdrejningspunkt.

Den nye musical fortæller nemlig historien om hendes
liv med inspiration fra hits som ”Conga”, ”Rhythm Is Gonna Get You”, ”Get On
Your Feet” og ”Coming Out of the Dark”. Gloria Estafan blev født på Cuba, men da
hun var blot 16 måneder gammel, flygtede hendes forældre til USA som følge af
revolutionen i landet. I bandet Miami Sound Machine fandt hun sammen med
orkesterlederen Emilio Estafan, som hun har beskrevet som sin første og eneste
kæreste, og det er i høj grad parrets fælles historie, der fortælles i ”On Your
Feet!”.

Musicalen har premiere torsdag på Marquis Theatre i New Yorks kendte
Broadway-kvarter.

Hej!

Jeg
er gammel spillemand og leder til gengæld efter en melodi vi spillede i
begyndelsen af ’70erne. Der var et
superb guitar rif og omkvædet lød i retningen af ”You know she’s gone and she
wont be back, you must be a happy man, you played her for a fool untill she ran”.

Mvh
Jan Bjørnskov

Hej
Jan

Det
canadiske band Brave Belt gjorde en smule væsen af sig i 1970’erne, men er i
dag nok bedre kendt for at være det band, som efter et par udskiftninger
skiftede navn til Bachman-Turner Overdrive og hittede med “You Ain’t Seen
Nothing Yet”. Brave Belt udgav også et par plader selv, bl.a. med sangen
“Dunrobin’s Gone”, som er det nummer, du søger. Du kan høre den på Youtube.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at de
fleste, der var unge i midten af 1990’erne har et eller andet forhold til pladen
”Jagged Little Pill” med Alanis Morissette. Albummet, der indeholdt hits som ”Ironic”,
”You Oughta Know” og ”Hand In My Pocket”, blev et global gennembrud for den kun
21-årige sangerinde, som dog havde været i rampelyset, siden hun var 10. Først
som børneskuespiller senere som popsanger i teenageårene, inden hun på egen
hånd drog til Los Angeles for at finde sine egne ben i musikverdenen. Derfor
opsøgte hun heller ikke pladeselskaber, før hun havde de nye sange til ”Jagged
Little Pill” klar, fordi hun var bange for at blive presset i en bestemt
retning.

I år har ”Jagged Little Pill” 20-års-jubilæum, og det markeres blandt
andet med en særlig genudgivelse i et firedobbelt bokssæt med, der inkluderer en
koncert fra 1995 og hidtil uudgivne sange fra dengang, blandt andet ”Superstar
Wonderful Weirdos”.

Om få dage gør Agent 007 atter sin entré i biograferne med den nye film ”Spectre”,
som indskriver sanger og sangskriver Sam Smith i en særlig del af
musikhistorien. Det er nemlig den unge brite, der har leveret temasangen, sådan
som store stjerner gennem årene har gjort til de forudgående 23 James
Bond-film. Tidligere på året var der mange gætterier om, hvem der skulle levere
007-sangen denne gang, hvilket krævede en del diskretion fra Sam Smiths side,
eftersom sangen faktisk var på plads allerede sidste år:

– Det var sværere for
mig end normalt, fordi alle nærmest gættede det fra starten og sagde, det ville
blive mig, og jeg var nødt til bare at være utroligt god til at lyve, fortalte
Sam Smith i forbindelse med afsløringen af hans nye 007-punkt på CV’et. ”Spectre”
har dansk premiere på fredag.

Hej Tor

Kan du
hjælpe med at finde titlen og komponisten til den klassiske duet, der pt bruges
i tv-reklame for Statoils burgere? Den er vist fra en klassisk opera, hvilket
nok ikke er dit speciale, men alligevel…

V.h. Annette

Hej Annette

Musikken fra
reklamen er et brudstykke fra Léo Delibes-operaen “Lakmé”. Værket
hedder “Viens Mallika Sous Le Dome”, men er også kendt som
“Blomsterduetten”. Du kan høre en længere udgave af den f.eks. her.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger