Musikbrevkassen.dk

Kære Tor

Er det
muligt at få teksten til ”Oppe på kvisten hvor svalerne bor”?

Govert
Viborg

Kære Govert
Som det ofte er med gamle viser, der har sit liv i både indspilninger og fra mund til mund, findes der forskellige varianter af teksten til “Oppe på kvisten hvor svalerne bor”. Den er kendt med blandt andre Eddie Russell og med Annie Hell, og for snart ti år siden udgav musikeren Lars Marco en ny indspilning af Carlsen-Nathansen og Kierulffs gamle sang. Jeg har lyttet til Lars Marcos version og nedfældet teksten, som du kan se herunder, men som du vil kunne høre på den private optagelse fra 1961, som findes i Sanghistorisk Arkiv på Det Virtuelle Musikbibliotek, kan en del af tekstlinjerne findes i andre varianter.

I en baggårds mørke dyb ved en stor kaserne
fyldt med al slags ækel kryb legede Inger gerne
Solen aldrig trængte ind i de skumle stræder
men i hendes barnesind var der altid glæde

Oppe på kvisten hvor svalerne bor
leger den lille så glad med sin mor
Livet er lykke og glæde, hun tror
Oppe på kvisten hvor svalerne bor

Op ad mange trapper må moder dagligt vandre
Inger må på gaden gå, leger med de andre
Og mens Inger mangen gang legede “Vi er rige”
slider moder dagen lang for sin lille pige

Oppe på kvisten hvor svalerne bor
leger den lille så glad med sin mor
Livet er lykke og glæde, hun tror
Oppe på kvisten hvor svalerne bor

Lille Inger voksed’ til og blev voksen kvinde
Hun er med sit lyse smil snart en velskabt kvinde
Ak, med livets bitterhed lærte hun at kende
Da han blev af hende ked, svigtede han hende

Oppe på kvisten hvor svalerne bor
Inger hun græder fortvivlet hos mor
Glæden og lykken er borte, hun tror
Oppe på kvisten hvor svalerne bor

Mange trange dage gled for den lille Inger
Til den evigt store fred klokkerne nu ringer
Moder slider dagen lang, Ingers lille stemme
når hun legede og sang, kan hun aldrig glemme

Oppe på kvisten hvor svalerne bor
sidder en gammel og hvidhåret mor
Glæden den kommer vel engang, hun tror
Oppe på kvisten hvor svalerne bor

I 1989 landede
en ny svensk popsucces på de internationale hitlister med et brag, og i løbet
af kort tid var Roxette her, der og alle vegne. Startskuddet var naturligvis
gennembrudssinglen ”The Look”, som alle pludselig sang med på – på trods af at store
dele af teksten egentlig bare var tænkt som en skitse. Den ene halvdel af den
svenske duo, Per Gessle, har nemlig fortalt, at linjer som ”Walking like a man,
hitting like af hammer” i de første to vers bare var hurtigt nedfældede ord, så
han havde noget af synge, mens han arbejdede på nummeret, indtil den egentlig
tekst kom på plads. Men tiden gik, og Gessle fandt aldrig på noget bedre, så
den oprindelige kladde fik lov at leve videre i ”The Look”.

På fredag får
ordene og sangen helt nyt liv, når Roxettes 2015-genindspilning af ”The Look”
bliver tilgængelig på alverdens digitale platforme. Den nye version er blevet
til som en del af en kampagne for det svenske modehus KappAhl. Et helt nyt
album med Roxette ventes i øvrigt at være klar engang omkring årsskiftet.

Selvom det er et par uger siden både
festivalscener og publikumstelte blev pakket sammen, så betyder det ikke, at
det er slut med musik på Roskilde Dyrskueplads for i år. For kort efter
oprydningen efter Roskilde Festival er slut, indtager endnu et verdensnavn
området, når AC/DC’s verdensturné ”Rock or Bust World Tour” kommer til Danmark.

For nylig udkom bogen ”Young – Brødrene der skabte AC/DC” på dansk, og her kan
man blandt andet læse, hvordan bandnavnet opstod. Mange har nok bemærket, at
AC/DC er den engelske betegnelse for vekselstrøm og jævnstrøm (Alternating Current
og Direct Current, red.), men det var ikke brødrene Malcolm og Angus Young, der
selv stødte på det strømførende navn. Det var derimod deres søster Margaret,
der havde bemærket AC/DC-symbolet på en symaskine, og herfra sprang idéen til
at kalde det nyetablerede hard rock-band AC/DC.

Det var i øvrigt også Margarets
idé, at guitaristen Angus skulle optræde i den nu legendariske og meget
karakteristiske skoleuniform, og mon ikke også den er med, når AC/DC anno 2015 på onsdag står på scenen på Roskilde Dyrskueplads.

Hej
Tor

Der
findes en sang, som min svenske kone har et særligt forhold til fra sine unge
dage, ”Mercedes Benz” med Orup. En af vores venner påstår han har hørt den på
dansk engang, men det kan vi ikke finde frem til. Kan du?

Den
danske mand

Hej
danske mand

Den
er god nok! Orup-sangen, som i 1989 var et hit i Sverige, blev i 1994 oversat
og indspillet af Mek Pek, mens han optrådte med rockabilly-gruppen Mek and the
Pek’a’billies. På både svensk og dansk version hedder sangen blot ”M.B.”, men
det er desværre ikke lykkedes mig at finde en tilgængelig version af den, for
eksempel online.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

På torsdag er det sidste frist for at
deltage i en europæisk afstemning, som ikke handler om hverken
parlamentsmedlemmer eller suverænitetsafgivelse – men om musik. En dansker og
en italiener arbejder på at udgive ”Den Europæiske Unions Sangbog” med seks sange fra
hvert EU-land, som befolkningerne i de enkelte lande selv mener, er de bedste.
De mange sange er inddelt i kategorier med folkesange, kærlighedssange, sange
om natur, om frihed og om tro.

Udvalget af sange på den danske del af
stemmesedlen spænder fra Grundtvig og Jeppe Aakjær til Danseorkestret og tv-2, og
en af de mest folkelige sange på stemmesedlen på eu-songbook.org er Lars Lilholts
”Kald det kærlighed”. Sangen er ikke en kærlighedssang i almindelig forstand,
for Lilholt skrev den, da hans daværende kone i 1985 smed ham og deres lille
datter på porten på grund af hans utroskab. Til Information fortalte han for
nogle år siden, at ”Den vil nok få lov at
overleve mig, som den eneste af de sange, jeg har skrevet”, og den status kan ”Kald
det kærlighed” komme nærmere ved at få plads i den kommende fælles-europæiske
sangbog på både originalsprog og oversættelse.

Initiativtagerne håber at have
første udgave af bogen klar på Europadagen 9. maj næste år. I øvrigt helt uden
støttemidler fra EU.

The Rolling Stones er i disse uger – som så mange gange før – i gang med en
turné, som for nylig blev skudt i gang med en særlig måde. Rockveteranerne
åbnede nemlig turnéen med en engangsforestilling i Los Angeles, hvor deres
albumklassiker ”Sticky Fingers” blev fremført fra ende til anden. De mange
Stones-fans, der ikke var med på Fonda Theatre den aften, har chancen for at
lytte med på den specielle koncert på iTunes og Apple Music, som netop har
sluppet ”Sticky Fingers Live” løs på nettet.

Den originale plade fra 1971 rummer
sange som ”Brown Sugar”, ”Wild Horses” og ”Dead Flowers”, men albummet huskes
også for at have introduceret det nu velkendte Stones-logo med tungen og ikke
mindst for kunstneren Andy Warhols særlige pladeomslag med cowboybukser og en
ægte lynlås i coveret. Men den slags udenomsdetaljer går man selvfølgelig glip
af, hvis man udelukkende finder musikken digitalt.

Hej
Tor

Vi
har i dag (lørdag, red.) fulgt med i den megen omtale af ny regering og mulige ministernavne,
og jeg kom til at nynne ”Jeg vil vente ved telefonen”, som jeg syntes passer
meget godt for Venstre folkene. Så kom vi til at snakke om, om det mon ikke er
en genindspilning af en udenlandsk sang. Ved du det?

Carsten

Hej
Carsten

Som
så mange andre danske slagere fra den periode, er også ”Jeg vil vente ved
telefonen” en dansk version af et udenlandsk hit. Sangen fra 1961, der især er
kendt med Gustav Winckler, hedder nemlig oprindeligt ”He’ll Have To Go” og var
i 1959 en stor succes for countrysangeren Jim Reeves.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Nogle
af pionererne inden for den eksperimenterende og psykedeliske rock tager
endegyldigt afsked med deres fans i den kommende uge. Det er 20 år siden bandet
Grateful Deads frontfigur Jerry Garcia døde, men fire tilbageværende medlemmer
går på scenen til udsolgte koncerter i Chicago fredag, lørdag og søndag for at
markere 50-året for gruppens dannelse og for at lægge bandet endegyldigt i
graven – og måske på den måde leve op til bandnavnet ”den taknemmelige døde”.

Navnet er et begreb, der kendes fra folkesagn i flere lande, hvor en afdøds
genfærd hjælper en person, der uselvisk har sørget for at give vedkommende en
rigtig begravelse eller indfri en gæld. De dengang unge californiske musikere
kaldte sig oprindeligt Warlocks, men da de fandt ud af, at et andet band
allerede gik under samme navn, gik de på jagt efter et nyt, og det var et
simpelt opslag i en ordbog, der gav Garcia og hans venner idéen til, at The Grateful
Dead kunne være et godt alternativ.

I den kommende uge slutter historien om Grateful
Dead, men der er en særlig oplevelse i vente for ”dead-heads” i flere lande,
for den allersidste koncert optages søndag, så den allerede mandag kan vises i
udvalgte biografer – herhjemme i Aarhus, Odense og København.