Musikbrevkassen.dk

På torsdag er det sidste frist for at
deltage i en europæisk afstemning, som ikke handler om hverken
parlamentsmedlemmer eller suverænitetsafgivelse – men om musik. En dansker og
en italiener arbejder på at udgive ”Den Europæiske Unions Sangbog” med seks sange fra
hvert EU-land, som befolkningerne i de enkelte lande selv mener, er de bedste.
De mange sange er inddelt i kategorier med folkesange, kærlighedssange, sange
om natur, om frihed og om tro.

Udvalget af sange på den danske del af
stemmesedlen spænder fra Grundtvig og Jeppe Aakjær til Danseorkestret og tv-2, og
en af de mest folkelige sange på stemmesedlen på eu-songbook.org er Lars Lilholts
”Kald det kærlighed”. Sangen er ikke en kærlighedssang i almindelig forstand,
for Lilholt skrev den, da hans daværende kone i 1985 smed ham og deres lille
datter på porten på grund af hans utroskab. Til Information fortalte han for
nogle år siden, at ”Den vil nok få lov at
overleve mig, som den eneste af de sange, jeg har skrevet”, og den status kan ”Kald
det kærlighed” komme nærmere ved at få plads i den kommende fælles-europæiske
sangbog på både originalsprog og oversættelse.

Initiativtagerne håber at have
første udgave af bogen klar på Europadagen 9. maj næste år. I øvrigt helt uden
støttemidler fra EU.

The Rolling Stones er i disse uger – som så mange gange før – i gang med en
turné, som for nylig blev skudt i gang med en særlig måde. Rockveteranerne
åbnede nemlig turnéen med en engangsforestilling i Los Angeles, hvor deres
albumklassiker ”Sticky Fingers” blev fremført fra ende til anden. De mange
Stones-fans, der ikke var med på Fonda Theatre den aften, har chancen for at
lytte med på den specielle koncert på iTunes og Apple Music, som netop har
sluppet ”Sticky Fingers Live” løs på nettet.

Den originale plade fra 1971 rummer
sange som ”Brown Sugar”, ”Wild Horses” og ”Dead Flowers”, men albummet huskes
også for at have introduceret det nu velkendte Stones-logo med tungen og ikke
mindst for kunstneren Andy Warhols særlige pladeomslag med cowboybukser og en
ægte lynlås i coveret. Men den slags udenomsdetaljer går man selvfølgelig glip
af, hvis man udelukkende finder musikken digitalt.

Hej
Tor

Vi
har i dag (lørdag, red.) fulgt med i den megen omtale af ny regering og mulige ministernavne,
og jeg kom til at nynne ”Jeg vil vente ved telefonen”, som jeg syntes passer
meget godt for Venstre folkene. Så kom vi til at snakke om, om det mon ikke er
en genindspilning af en udenlandsk sang. Ved du det?

Carsten

Hej
Carsten

Som
så mange andre danske slagere fra den periode, er også ”Jeg vil vente ved
telefonen” en dansk version af et udenlandsk hit. Sangen fra 1961, der især er
kendt med Gustav Winckler, hedder nemlig oprindeligt ”He’ll Have To Go” og var
i 1959 en stor succes for countrysangeren Jim Reeves.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Nogle
af pionererne inden for den eksperimenterende og psykedeliske rock tager
endegyldigt afsked med deres fans i den kommende uge. Det er 20 år siden bandet
Grateful Deads frontfigur Jerry Garcia døde, men fire tilbageværende medlemmer
går på scenen til udsolgte koncerter i Chicago fredag, lørdag og søndag for at
markere 50-året for gruppens dannelse og for at lægge bandet endegyldigt i
graven – og måske på den måde leve op til bandnavnet ”den taknemmelige døde”.

Navnet er et begreb, der kendes fra folkesagn i flere lande, hvor en afdøds
genfærd hjælper en person, der uselvisk har sørget for at give vedkommende en
rigtig begravelse eller indfri en gæld. De dengang unge californiske musikere
kaldte sig oprindeligt Warlocks, men da de fandt ud af, at et andet band
allerede gik under samme navn, gik de på jagt efter et nyt, og det var et
simpelt opslag i en ordbog, der gav Garcia og hans venner idéen til, at The Grateful
Dead kunne være et godt alternativ.

I den kommende uge slutter historien om Grateful
Dead, men der er en særlig oplevelse i vente for ”dead-heads” i flere lande,
for den allersidste koncert optages søndag, så den allerede mandag kan vises i
udvalgte biografer – herhjemme i Aarhus, Odense og København.

På fredag
er det 30 år siden, biografgængere for første gang kunne tage på tidsrejse med
Michael J. Fox i den succesfulde filmtrilogi ”Tilbage til fremtiden”. Den
første af filmene foregår primært i 1955, og her overrasker hovedpersonen Marty
McFly et festpublikum ved sammen med et band at spille ”Johnny B. Goode” – vel at
mærke tre år før Chuck Berry udgav sin rock’n’roll-klassiker.

Det var ellers
tæt på, at ”Johnny B. Goode” ikke var kommet med i filmen, for da alle optagelserne
var i kassen, skulle der slettes nogle scener for at holde den samlede tidsplan.
Instruktøren overvejede at sløjfe hele sekvensen med ”Johnny B. Goode”, fordi
den ikke havde nævneværdig betydning for filmens plot, men den nu legendariske
scene blev benådet, da et testpublikum viste sig at være vilde med den.

Om ”Johnny
B. Goode” også finder vej til den kommende ”Tilbage til fremtiden”-musical i
London, får vi ikke at vide lige med det første. Den oprindelige plan var, at
en musicalversion af filmsuccesen skulle være klar i jubilæumsåret 2015, men
indtil videre er projektet forsinket til 2016 eller måske endda længere. Altså
engang ude i fremtiden.

Hej Tor!

Jeg har en diskussion i gang med en kammerat. Han
mener, han har hørt på FM 95 hitliste uge 5 1985 (den gamle Århus Nærradio) som
en nyhed på listen Tommy Seebach med sangen Eldorado. Den varede kun 1.30 minut
som den gamle jingle gjorde. Jeg mener det måske er en fejl da jeg er sikker på
den aldrig er udgivet på vinyl single, slet ikke så kort en udgave. Mener den
blev lavet som en hel sang til den første Eldorado-boks som udkom i 2009. Måske
er det ikke rigtigt, at sangen der kom på hitlisten i 1985, måske kunne være
Torben Lendager med hans sang Eldorado som afsluttede Eldorado nytårsshow 84/85
af, har den selv på vinyl single. Hvem har ret?

Mvh. Paw (forkortet, red.)

Hej Paw

For at være på den sikre side i et “Eldorado”-relateret spørgsmål
som dette har jeg været i kontakt med Jørgen de Mylius selv. Han kender ikke
til en single med “Eldorado”-temaet fra 1980’erne, som – i modsætning
til temaerne fra programmer som “Musikboxen” og “HIT” –
ikke blev produceret i en fuld version dengang. Det var først da brødrene
Nicolai og Rasmus Seebach fornyede deres fars tv-jingle til udgivelsen af den
første CD-boks med sange fra Eldorado-æraen. På den version er det også brødrene,
der synger sammen med Lecia, mens det på den oprindelige er Ivan Pedersen og
Lecia, dvs. duoen Laban. Måske tænker din ven på Torben Lendagers
“Eldorado” eller Goombay Dance Bands sang med samme navn, måske har
den århusianske hitliste været baseret på noget andet end singlesalg – eller
måske huske han bare forkert.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Efter en skilsmisse og nogle musikalsk tynde år vendte Tina Tuner i 1984 tilbage
til toppen med et sjældent set stort comeback. Albummet ”Private Dancer”
flyttede hende med stor præcision fra den amerikanske R’n’B-scene til en mere
moderne soulpop-lyd med et titelnummer leveret af Mark Knopfler fra gruppen
Dire Straits. Han havde indset, at det ville være malplaceret at han skulle synge
en tekst fra en kvindelig strippers synsvinkel, så han præsenterede i stedet
sangen for en begejstret Tina Turner og lod flere af Dire Straits-musikerne gå
i studiet med hende – men Knopfler holdt sig selv ude af indspilningerne og lod
Jeff Beck spille guitarsoloen på ”Private Dancer”.

På mandag udkommer en lidt
forsinket 30-års-jubilæumsudgave af Tina Turners store comebackplade med remasterede
numre som ”What’s Love Got To Do With It” og ”I Can’t Stand the Rain” og en
samling gamle remix og andre arkivfund fra dengang.

Nina
Simone var en af historiens mest særegne sangerinder, og ud over de musikalske
bedrifter var hun også et studie i både stor personlighed og store personlige
problemer. Hvis man vil tættere på personen Nina Simone, får har nu en mulighed
hos tv-streaming-tjenesten Netflix, som giver adgang til dokumentaren ”What
Happened, Miss Simone”.

Sangerinden, der blev kendt for politisk engagement og
sange som ”Felling Good” og ”My Baby Just Cares For Me”, hed egentlig Eunice
Kathleen Waymon, men tog senere kunstnernavnet Nina Simone. Nina var et
kælenavn, hun fik af en kæreste, fordi det betyder ”den lille”, og Simone snuppede
hun fra den franske skuespiller Simone Signoret.

Verdenspremieren på den nye
dokumentar med masser af gamle interviews og koncertoptagelser fandt sted på
Sundance-filmfestivalen tidligere på året, men fra på fredag har også danske
Netflix-seere adgang til ”What Happened, Miss Simone?”.