Kategorier
Musiknyheder

Led Zeppelin genudgiver

Der
tales jævnligt om, at det nu om stunder er svært at sælge plader, og at
udviklingen går i retning af rent digitale udgivelser i stedet for fysiske
album. Men ved visse lanceringer er det de store armbevægelser, der kommer
frem. I næste uge starter en serie af genudgivelser af de gamle Led
Zeppelin-plader, som guitarist og producer Jimmy Page har finpudset til
anledningen. I samme ombæring har man fundet ekstramateriale frem til gruppens
mange fans, som på genudgivelserne vil kunne finde liveoptagelser,
demoversioner og andre hidtil uudgivne indspilninger. Og genudgivelserne bliver
ikke blot til en enkelt CD, men vil også kunne fås som dobbelt-CD, som LP, som
dobbelt-LP, som download og som samlet bokssæt. I første omgang genudgives mandag den 2. juni gruppens første tre album, og senere følger de øvrige

Kategorier
Musiknyheder

Pænt goddag igen til Kaj og Andrea

Børne-tv-veteranerne Kaj og Andrea er tilbage i pladebutikkerne med
elskede album. Da ”Legestue”, som de nogle af første børneprogrammer på tv hed,
skulle sættes i søen, dukkede en ung mand med både pædagog- og
organistuddannelse op til casting. Ifølge Det Kongelige Bibliotek kom han egentlig for sent til prøven i
TV-Byen, men da han brød ud i sang, blev han ansat, for tv-holdet kunne godt se
fordelen i at have en musikalsk vært. På et skrabet budget ville det nemlig blive
svært at få råd til både værter og musikere i børneprogrammerne. Den unge mand
hed Povl Kjøller, og han skrev de mange populære sange, som blev en del af
hånddukkerne Kaj og Andreas univers.

Pladen med børneklassikere som ”Bakke
Snagvendt-sangen”, ”Bondemanden” og ”Kajs sang” udkom i 1974, og i morgen bliver ”Kaj og Andrea” genudgivet, så den kan fås CD, købes som download, høres på
flere streamingtjenester og endda også findes i genoptryk på vinyl.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Tyske piger fra 1994

Hej Tor

Da jeg gik i 8./9. klasse (cirka) i midten af 90érne dansede vi tit
til et sjovt nummer med nogle tyske piger. Men finde den i dag, det kan jeg
ikke, for jeg har hverken titel eller noget. Så nu prøver jeg dig.

Anja

Hej Anja

Lad mig give et bud, som jeg er ret sikker på rammer rigtigt: I 1994
havde den tyske duo Lucilectric to hits i Danmark. Dels ”Hey Süsser” og dels
”Mädchen”, som formentlig er det nummer, I har danset til dengang.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Musik fra Bilka-reklame

Hej Tor

Bilkas reklamer bruger musikken fra Roy Orbison, You got it. Men det
er ikke Roy Orbison, der synger. Hvor finder jeg denne version?

Kh. Camilla

Hej Camilla

Som det ofte er med musik i reklamefilm, er denne version af “You
Got It” indspillet specielt til Bilkas reklamekampagner. Men jeg kan
fortælle, at stemmen, så vidt jeg har kunnet opspore, tilhører den dansk/norske
folk-sangerinde Julie Hjetland.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Oasis-debut – 20 år senere

I år er det tyve
år siden, der blev vendt op og ned på den britiske pop- og rockscene, og
bandnavnet Oasis kom på alles læber. Gallagher-brødrene og deres band nåede kun
at trykke otte eksemplarer af et demobånd, før de en aften efter en koncert
blev tilbudt en pladekontrakt, og derefter gik det stærkt. Pladen ”Definitely Maybe”
fra 1994 slog rekorden som bedst sælgende debutalbum i sin første uge, og Oasis
var pludselig centrum for hele landets opmærksomhed. I det lys udtalte Noel
Gallagher dengang, at ”om 20 år vil folk købe ”Definitely Maybe” og høre den
for det, den var. Det er det væsentligste”. Fra på onsdag – 20 år senere – kan man
købe en jubilæumsudgave af Oasis’ debutplade med numre som ”Supersonic”, ”Live Forever” og
”Cigarettes And Alcohol”.

Kategorier
Musiknyheder

Bob Dylan kopierer klaverkoncert

Der er endnu
ikke sluppet mange oplysninger ud, men et nyt album fra Bob Dylan skulle være
på vej. Det bekræfter Bob Dylans talsmand over for musikmagasinet Rolling
Stone, efter at der forleden blev lagt en ny Dylan-indspilning ud på musikerens
hjemmeside.

Sangen, der hedder ”Full
Moon and Empty Arms”, stammer fra 1945, men er egentlig baseret på et
endnu ældre værk. Det er nemlig den klassiske komponist Sergei Rachmaninoffs “Piano Concerto No. 2”, der var grundlaget for sangen, som
midt i 1940’erne var en succes for Frank Sinatra. Senere har blandt andre Sarah
Vaughan, The Platters, Erroll Garner og nu også Bob Dylan indspillet ”Full Moon and Empty Arms”, der kan høres på bobdylan.com, mens vi
venter på den nye plade.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Dansemusik i Melodi Grand Prix

Hej Tor

I Grand Prix
semifinalen torsdag var der ”almindelige mennesker” på scenen for at danse. De
dansede til et nummer med en saxofon. Det vil jeg gerne bruge til vores
gymnastikhold. Kan du hjælpe mig videre?

Lisbeth

Hej Lisbeth

Nummeret er med
den danske musiker og producer Rune RK, som oprindeligt udgav ”Calabria” som et
instrumentalnummer i 2003. Det blev først for alvor et hit, da han genudgav det
i 2007 med assistance fra den nu afdøde rapper Natasja med titlen ”Calabria
2007”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Bedstefar og lille Dorte

Hej Tor!

Jag är en svensk kvinna
som har en svensk mamma och en dansk pappa. Min mamma sjöng alltid för mig när
jag var liten och hon sjöng ofta en dansk sång om “Bestefar og lille
Dorte”. Efter mammas bortgång så har jag letat efter sången men utan
resultat. Kan du hjälpa mig hitta den? Jag tror att det var en man som sjöng,
men jag vet inte vem. Skulle vara fantastiskt att få höra den igen och jag
skulle bli så tacksam!

Mvh Dorthé Berg, Gotland
Sverige

Hej Dorthé

Husker du ordene
“Du og jeg vil altid være venner”? For så er det en sang med den
populære skuespiller Ib Schønberg, som ved Bakkerevyen i 1953 optrådte sammen
med Lille Dorthe. Sangen “Du og jeg vil altid være venner” findes
blandt andet på CD’en “Tæt på” med Schønbergs mest kendte sange, og
du kan også købe sangen på flere musiktjenester på nettet, fx Yousee Play.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger