Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Bilreklame med “Get Up”

Hej Tor

For nogle år siden var der en bil reklame i TV hvor en
tjener sang ”Get up” fordi han hele tiden hørte det fra en bil, der kørte forbi
på vejen. Hvad var det for en sang der blev brugt og hvem var det?

Thomas K.

Hej Thomas

Bilmærket havde ikke prentet sig ind i min hukommelse, men
reklamen og sangen husker jeg. Det er nemlig James Browns ”Get Up (I Feel Like
Being a) Sex Machine” fra 1970. Og når man ved det, kan man let google sig frem
til, at bilen var en Renault Clio.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Billy Joel på hjemmebane

Engang i 1970’erne sang Billy
Joel meget selvsikkert ”I’m moving out”, men nu har han en anledning til at
ændre teksten til ”I’m moving in”. Han har nemlig fået et fast spillested i det
næste lange stykke tid, og det er ikke et hvilket som helst sted. Han har lavet
en fast aftale med det store stadion Madison Square Garden i hjembyen New York,
hvor i forvejen har optrådt 46 gange. Den erfarne musiker bag hits som ”Just
the Way You Are”, ”Piano Man” og ”River of Dreams” har lovet, at han vil give
koncert en gang om måneden, så længe der er efterspørgsel på det. Indtil videre
ser det ikke ud til at blive et problem, for både den første koncert, som
finder sted på mandag, og de følgende seks koncerter frem til sommer, er
allerede udsolgte.

Kategorier
Musiknyheder

Beatles gendanner Eurythmics

Ved søndagens amerikanske
Grammy-show møder Paul McCartney og Ringo Starr op for at modtage årets
ærespris til The Beatles. Dagen efter fortsætter festlighederne med en hyldestkoncert,
som ikke blot fejrer Beatles, men også gendanner en anden populær gruppe,
Eurythmics.

At træde ind i Beatles-universet er ikke fremmed for de to
medlemmer af Eurythmics. Annie Lennox har tidligere indspillet ”Don’t Let Me
Down”, og hendes makker Dave Stewart har arbejdet sammen med Paul McCartney.
For ca. ti år siden var Stewart med til at arrangere en støttekoncert i
Sydafrika til ære for Nelson Mandela-fonden. I forlængelse heraf skulle der
udgives en støtteplade, og Stewart mødtes i Abbey Road-studierne med Paul
McCartney. I fællesskab skrev og indspillede de nummeret ”Whole Life”.

Hvilken
Beatles-sang Eurythmics har tænkt sig at optræde med ved Beatles-hyldestshowet
er ikke offentliggjort, men blandt de optrædende er også Maroon 5, Alicia Keys
og John Mayer.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Fiesta Mexicana

Hej Tor

Flemming Antony
havde engang et nummer der hed Fiesta Mexicana, men den findes også på tysk ved
jeg. Kan du mon finde denne?

Jytte

Hej Jytte

Ja, Flemming
Antonys sang fra 1977 er oprindeligt med Rex Gildo og fra 1972 – men titlen er
den samme. Du kan høre den på Youtube.

Med venlig
hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Musik fra Seriezonen

Hej Tor

I starten af
årtusindet, mens jeg gik i gymnasiet kørte TV2 hver søndag noget der hed
Seriezonen. Jeg kan huske at de som ”kendingsmelodi” brugte et hit, hvor der
bliver scratchet en del. Man kender den godt, når man hører den, men kan ikke
huske hvad den hedder.

Vinnie

Hej Vinnie

Hvis min
hukommelse er på min side i denne sag, så handler det om ”Freestyler” med
gruppen Bomfunk MC’s, som hittede i 2000.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

“Hello, Dolly!” fejrer 50 år

I
morgen er det 50 år siden, der var premiere på en af Broadways mest elskede
musicals, men historien om ”Hello, Dolly!” går helt tilbage til 1830’erne. Det
var nemlig det engelske teaterstykke ”A Day Well Spent”, der blev bearbejdet
til farcen ”Einen Jux will er sich machen”, som igen blev videreudviklet i
1930’erne til stykket ”The Merchant of Yonkers”, som i en lidt bearbejdet form
fik succes som teaterstykke og film med titlen ”The Matchmaker” i 1950’erne.


var vejen banet for en musical med samme historie, og Carol Channing fik sit
gennembrud i rollen som Dolly i forestillingen, der først hed ”Dolly, A Damned
Exasperating Woman” og ”Call on Dolly”, men som fik sin endelige titel, da
instruktøren hørte Louis Armstrongs populære indspilning af en af showets
sange, ”Hello, Dolly!”. Musicalen fejres på mandag, hvor den nu 92-årige Carol
Channing medvirker i en hyldestaften på Town Hall-scenen i New York.

Kategorier
Musiknyheder

Springsteen genindspiller sig selv

Mange store rockstjerner bliver undervejs i karrieren
ramt af en trang til at prøve kræfter med covernumre, og Bruce Springsteen har
også over flere omgange givet den som fortolker af andres sange.
Genindspilninger er også en vigtig del af grundlaget for Springsteens helt nye
plade.

Under en turné i Australien havde han Tom Morello fra Rage Against the
Machine med som guitaristvikar, og sammen indspillede de den nye plades
titelnummer ”High Hopes”. Uheldigvis brændte huset – inklusive indspilningen –
ned, så The Boss og hans folk måtte starte forfra i et studie i Sydney. Her
indspillede de meget passende også et nummer med titlen ”Just Like Fire Would”.
Ud over disse to genindspilninger af numre fra henholdsvis The Havalinas og The
Saints indeholder den nye plade også blandt andet genindspilninger af
Springsteens egne sange ”American Skin” og ”Ghost of Tom Joad” samt en stribe
numre, der ikke har været udgivet før.

“High Hopes” udkom mandag.

Kategorier
Musiknyheder

Springsteen genindspiller sig selv

Mange store rockstjerner bliver undervejs i karrieren
ramt af en trang til at prøve kræfter med covernumre, og Bruce Springsteen har
også over flere omgange givet den som fortolker af andres sange.
Genindspilninger er også en vigtig del af grundlaget for Springsteens helt nye
plade.

Under en turné i Australien havde han Tom Morello fra Rage Against the
Machine med som guitaristvikar, og sammen indspillede de den nye plades
titelnummer ”High Hopes”. Uheldigvis brændte huset – inklusive indspilningen –
ned, så The Boss og hans folk måtte starte forfra i et studie i Sydney. Her
indspillede de meget passende også et nummer med titlen ”Just Like Fire Would”.
Ud over disse to genindspilninger af numre fra henholdsvis The Havalinas og The
Saints indeholder den nye plade også blandt andet genindspilninger af
Springsteens egne sange ”American Skin” og ”Ghost of Tom Joad” samt en stribe
numre, der ikke har været udgivet før.

“High Hopes” udkom mandag.