Musikbrevkassen.dk

Det er svært at sætte en præcis dato på, men alle tiders danske rockband
Gasolin’ tog sin begyndelse i 1969, og 50 års-jubilæet skal naturligvis
markeres. I morgen er der officiel åbning af en decideret museumsudstilling om
Larsen, Beckerlee, Jønsson og Berlev på Ragnarock, som ligger i Roskilde og er
museum for pop, rock og ungdomskultur. Blandt seværdighederne er flere billeder
og genstande, som ikke før har været vist. Skulle man søge mod Roskilde for at
se udstillingen ”Gasolin’ 1969-1978 – Så kom med mig”, er adressen let at
huske: Ragnarock ligger naturligvis på Rabalderstræde.

Han
fylder godt nok først rundt sidst på året, men fejringen af musikeren Sebastian
er allerede i fuld gang og har også kurs mod Nordjylland. Sebastian bliver 70
år den 19. december, og gennem næsten 50 år har han sat masser af markante
aftryk i dansk musik. Kunstnernavnet Sebastian har hængt ved lige så længe,
selvom det slet ikke var hans egen opfindelse. Knud Christensen, som han
egentlig hedder, deltog for nogle år siden i TV 2-programmet ”Toppen af
poppen”, og her fortalte han, hvordan han blev til Sebastian. I hans helt unge
dage, hvor han sang på engelsk, havde et udenlandsk pladeselskab vist interesse
for at udgive hans musik, men de mente ikke, at man i andre lande ville kunne
udtale navnet Knud, så de gav ham en liste over mulige kunstnernavne. Knud
Christensen selv troede dog ikke på, at projektet ville blive til noget, så han
fik aldrig peget på sit foretrukne navn.

– En dag bliver jeg ringet op inde fra
radioen, og da jeg kommer ind, bliver programværten ved med at kalde mig
Sebastian, og pludselig ser jeg et singlecover med et billede på, og så står
der “Sebastian” på coveret, og så var jeg jo fanget, men tænkte, det
varer vel bare et øjeblik, så kan jeg hedde Knud igen, fortalte Sebastian i
”Toppen af poppen”.

Navnet blev hængende, og derfor er det heller ikke Knud,
men Sebastian, der fejres ved hyldestkoncerter i den kommende tid. Danmarks
Underholdningsorkester og en stribe solister fortolker sange af Sebastian, som
også selv er på scenen, og på lørdag kan fødselsdagsshowet opleves i Musikkens
Hus i Aalborg.

Hej
Tor

Kort
og godt: Jeg kan huske engang at have hørt en ret god genindspilning af ”Danse
i måneskin”, men husker ikke hvem det kunne være med. Den ville jeg gerne
finde. Tak!

René

Hej
René

Når
vi springer forbi Trine Dyrholms originale version fra Melodi Grand Prix i
1987, er der for mig at se to seriøse bud på et svar: Nordjyske Souvenirs
lavede en ret effektiv og lidt rocket udgave i 2000, mens Sweethearts
indspillede den som en langsom ballade i 3/4-takt i 2005. Mon ikke det er en af
dem?

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Forleden
sendte TV 2 Zulu deres årlige ”Zulu Comedy Galla”, som normalt fylder scenen og
skærmen med komikere, men i år var det en nordjysk sangerinde, der stjal en god
del af opmærksomheden. Kender man Annika Aakjær fra Vodskov, er det formentlig
for hendes poetiske og personlige popsange, men hun har også turneret med et
soloshow med både musik og anekdoter, og i den forbindelse opstod en meget
underholdende sang om menstruation, som hun optrådte med ved ”Zulu Comedy
Galla”, og som hurtigt blev et hit på de sociale medier. Teksten om cyklus,
natbind og menstruationskopper er Aanika Aakjærs egen, men i modsætning til
normalt har hun lånt en melodi med en knapt så morsom forhistorie.

Ifølge bogen
”Anne, Sanne og Lis” døjede musikeren Morten Kærså i årevis med angstproblemer,
efter han som barn havde sneget sig til at se noget af tv-gyserserien
”Belphegor – spøgelset fra Louvre”. Selv som voksen kunne det holde ham vågen
om natten, men det lykkedes ham også at bruge nætterne kreativt. Her skabte han
grundlaget for sangen ”Woodoo”, som han sammen med Sanne Salomonsen og Hans
Henrik Koltze arbejdede videre med for gruppen Sneakers. Den angstplagede
musiker havde dengang næppe forestillet sig, at linjen ”Han laver voodoo om
natten” mange år senere skulle blive til ”Du skal brug’ natbind om dagen”.

Hver
årstid sine sange og hver måned sine melodier. På skillelinjen mellem
sensommeren og efteråret er en af de mest passende danske sange ”Septembers
himmel er så blå”, som har været elsket, siden skoleklasser landet over tændte
for radioen i september 1949. Digteren og underviseren Alex Garff, som også er
kendt for ”Heksemutter lod en tudse” og den danske tekst til Lucia-sangen ”Nu
bæres lyset frem”, havde det år fået en opgave af Danmarks Radio. Han var
ifølge Det Kongelige Bibliotek blevet bedt om at skrive en ny sang til
”Danmarks Skoleradio”, som man på skolerne kunne tænde for i skoletiden, så
eleverne kunne synge med på udvalgte sange, og til et tema om årstidssange
ville man gerne præsentere en helt ny sang. Otto Mortensen havde komponeret
melodien, og i bladet ”Danmarks Skoleradio” var tekst og noder på forhånd sendt
ud til skolerne. Den 2. september 1949 kl. 9.15 tændte lærere over hele landet
for radioen, så alle kunne stemme i: ”Septembers himmel er så blå, dens skyer
lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide”.

Hej
Tor

Min
gamle mor har altid været Nat King Cole fan og når til en fest vil jeg gerne
skrive en festsang på en Nat King Cole melodi. Jeg kan huske en melodi, som jeg
tror vil fungere godt, men jeg kan netop kun huske noget af melodien og intet
af teksten. Og jeg kan jo ikke rigtigt spørge min mor til råds. Det særlige ved
den er, at det ikke er jazz eller soul, men nærmere country-stil. Kan du bruge
det til noget?

Kh
anonym datter

Hej
”datter”

Nat
King Cole legede over flere omgange med countrygenren, så der er flere
svarmuligheder. Men jeg vil mene, at den mest kendte – og måske også den mest
brugbare til en lejlighedssang – er den, der hedder ”Ramblin’ Rose”. Tag et lyt
og kast dig ud i det!

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Et
af de største aftryk i rockhistorien blev sat for 25 år siden, da
engelske Oasis udgav deres debutalbum. Brødrene Liam og Noel Gallagher var
hovedfigurer i et band, der fra starten havde heddet The Rain, men længe før
det store gennembrud fandt de det navn, der blev et af de helt store i
britpop-bølgen op gennem 1990’erne. Idéen til navnet Oasis kom fra blandt andet
en plakat fra kultur- og fritidscentret Swindon Oasis Leisure Centre og fra tøjbutikken
Oasis i Manchester, men forsanger Liam Gallagher afslørede mange år senere i
musikbladet NME, at han syntes, ”det var et lortenavn”. Han mente dog også, at
hans efterfølgende band Beady Eye og langt de fleste andre bands har dårlige
navne, men det forhindrede ikke Oasis i at gøre et uudsletteligt indtryk på en
hel generation.

I månederne forinden havde singlerne ”Supersonic”,
”Shakermaker” og ikke mindst ”Live Forever” skabt stor interesse for det nye
band, og da debutalbummet ”Definitely Maybe” udkom den 29. august 1994, strøg
direkte ind på førstepladsen af den britiske albumhitliste. I årene efter
fulgte store hits som ”Wonderwall”, ”Don’t Look Back In Anger” og ”Some Might
Say” samt masser af kontroverser mellem de temperamentsfulde Gallagher-brødre, som derfor
ikke har optrådt sammen siden 2009.

I
1976 spillede multikunstneren David Bowie hovedrollen i science fiction-filmen
”The Man Who Fell To Earth” om rumvæsenet Thomas Newton, der er havnet på
Jorden i et forsøg på finde vand til sin tørkeramte planet. Selvom Bowies
karriere bevægede sig mange andre steder hen gennem årene, gav han ikke helt
slip på historien, så kort før sin død færdiggjorde han en musical, der digtede
videre på fortællingen om Thomas Newtons tid på Jorden. Forestillingen
”Lazarus” rummer både sange fra det album, David Bowie udgav blot to dage før
sin død i 2016, og gamle hits som ”Changes”, ”Heroes” og ”Life On Mars”, og nu er
tiden kommet til, at man for første gang kan opleve en dansk opsætning af
”Lazarus”.

Det er Aarhus Teater, der som en del af Aarhus Festuge torsdag har
premiere på ”Lazarus” på dansk – men dog med de oprindelige engelske tekster i
sangene.