Musikbrevkassen.dk

Hej
Tor

Det
er ikke fordi jeg skal bruge den til noget, men det generer mig altid, når der
er noget jeg næsten kan huske, og så alligevel ikke kan få det på plads i
hovedet. Så nu beder jeg om din hjælp. Kan du huske, at Casper Christensen
udgav en plade/single som en del af noget ungdoms-tv (jeg er ret sikker på, at
vi er tilbage før Tandbørsten, Mandrillen osv.)? Hvad hed den?

Mvh.
Sune

Hej
Sune

Ja,
den kan jeg godt huske, og jeg kunne ligefrem se single-omslaget for mit indre
øje, da jeg læste dit spørgsmål. Jeg har dog noget sværere ved at huske,
hvordan nummeret lød, og det er ikke lykkedes mig at finde den på Youtube eller
lignende. ”Det harme fald”, som den hed, blev udgivet i 1992 og var en udløber
af Casper Christensens ugentlige medvirken i ungdomsprogrammet ”Transit”, hvor
han blandt andet tog imod seeropkald på Den Harme Linje og havde en fast
gimmick med at falde omkuld i specielle omgivelser (det er i hvert fald sådan
jeg husker det). Jeg håber, det har givet en smule ro i sindet.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Hvis
man i de kommende dage gør kirkegang til en del af påskeferieplanerne, er der
en god sandsynlighed for, at man vil løbe på ”Påskeblomst, hvad vil du her”,
som med tiden er blevet en af de mest benyttede påskesalmer. Men selvom den
oprindeligt er over 200 år gammel, er den først kommet med i salmebogen i 1953,
og det endda efter nogle ændringer, der flyttede fokus fra salmens ophavsmand
N. F. S. Grundtvig til at handle mere om historien om Jesu genopstandelse.

For
i sin originale form er ”Paaske-Liljen”, som digtet hed ved udgivelsen i 1817,
i høj grad selvbiografisk. Ifølge både Videncenter for Sang og en salmegennemgang
i Kristeligt Dagblad blev en påskelilje dengang anset som noget ”bondsk” og som
en ukrudtsblomst a la mælkebøtten, og hvis man kaldte nogen for en påskelilje
var det nærmest et skældsord, i hvert fald i dele af det københavnske åndsliv,
som Grundtvig i den periode følte sig uvelkommen i efter en omstridt
bogudgivelse nogle år før. Den ”bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt
og skær”, der synges om i første vers er i høj grad den udstødte Grundtvig
selv, og det selvbiografiske aspekt var medvirkende til, at salmen ikke uden
videre gled ind i datidens gudstjenester, heller ikke efter komponisten Carl
Nielsen skrev sin nu så kendte melodi i 1910.

Men på et tidspunkt blev der
ryddet op i de mange oprindelige vers, og nogle få ord blev ændret, så det
samlede billede af påskens budskaber om håb og genopstandelse stod langt
klarere, og i 1930’erne begyndte ”Påskeblomst, hvad vil du her” derfor at finde
vej til valgmenigheder og frikirker. I den reviderede salmebog fra 1953 blev
der endelig plads til Grundtvigs påskedigt, og det bliver der også i kirker
over hele landet om få dage.

Hej
Tor

Jeg
ved ikke om du er gammel nok, men vi er nogle, der altid fulgte med i
Sportslørdag og så engelsk fodbold (1980érne). Der var en fed kendingsmelodi,
jeg gerne vil finde igen. Ved du hvad den hed?

Mvh.
Lennart

Hej
Lennart

Jo,
jeg har skam også været med på holdet, der trofast tændte for ”Sportslørdag”,
dengang Tommy Troelsen, Svend Gehrs og Claus Borre var kongerne af dansk
sports-tv. Der var forskellige kendingsmelodier gennem årene, men det er mit
indtryk, at mange regner “Reach Out” med George Duke som ”den
rigtige” kendingsmelodi. I perioder er der også brugt introsange som blandt
andet Mezzofortes “Garden Party”, Earth Wind & Fires “In The
Stone”, Phil Collins’ “Something Happened On the Way to Heaven”
og George Dukes “Overture”. Så kan du selv gå på jagt efter den, du
betragter som det mest rigtige stykke ”Sportslørdag”-musik.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Navnet
Jens Rosendal ringer måske ikke en klokke hos alle, men Rosendal er den
nulevende danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen, og hans
elskede sange og salmer er omdrejningspunktet i en ny bog om den 86-årige
digter. Bogen bærer samme titel som hans mest kendte sang, ”Du kom med alt det,
der var dig”, som over flere årtier har vokset sig til at være en af de mest
afholdte fællessange.

Jens
Rosendal er vokset op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, og da han var 50
år gammel, var han både gift og far til tre, så det stod ikke skrevet nogen
steder, at han skulle forelske sig hovedkulds i en meget yngre mand. Men som
lærer på Løgumkloster Højskole mødte han i 1981 den blot 19-årige Ulrik, og det
var til Ulrik, han skrev sin forelskelsessang. Fordi den var så personlig, blev
den på det tidspunkt lagt i skrivebordsskuffen, og først da han nogle år senere
lavede en teateropsætning af eventyret om Klods-Hans med en gruppe
højskoleelever, fik andre ”Du kom med alt det, der var dig” at høre. Den
passede nemlig til slutscenen i stykket, hvor prinsessen beslutter, at hun vil
gifte sig med Klods-Hans.

Lige som det tog ham mange år at springe ud som
homoseksuel, tog det også mange år for denne sang at blive udbredt. ”Jeg mere
kravlede end sprang. Det samme kan man faktisk sige om ’Forelskelsessang’. Den
er også kravlet frem, helt uden lancering. Den begyndte med at blive sunget på
nogle efterskoler og højskoler, og så har den bredt sig ud over det hele. Nu
bruges den alle steder og ved alle lejligheder, både i kristne og ikke-kristne
sammenhænge”, fortæller Jens Rosendal i den nye bog af Anne Knudsen og Steen
Valgreen-Voigt, som udkom i sidste uge. Jens Rosendal var kærester med Ulrik i
knapt tyve år, før Ulrik pludselig døde af et hjertestop, blot 39 år gammel, og
efterfølgende skrev Rosendal endnu en sang til ham, ”Kærlighedssang ved et
tab”. De to sange hører sammen, og kan synges på hinandens melodier. Og som
Jens Rosendal pointerer i den nye bog, så er budskabet i de to sange det samme,
selvom anledningerne var vidt forskellige: At livet, det er livet værd.

Hej
Tor

Ved
du hvor jeg kan finde modet til sangen Dyd og moral

Vh
Anita

Hej
Anita

Jeg
har været vidt omkring, men lige nu hælder jeg mod at give dig det ærgerlige
svar, at der ikke er udgivet noder til “Dyd og moral”. Sangen med
Marguerite Viby som Frøken Dyd og Bodil Steen som Fru Moral stammer fra teatret
Det Ny Scalas opsætning af “Orfeus i Underverdenen” i 1955 med danske
tekster af Ewald Epe. Så kunne man selvfølgelig søge mod noderne til Jacques
Offenbachs gamle operette “Orfeus i Underverdenen” (“Orphée aux
enfers”), men den danske forestilling i 1955 var på nogle områder en så
fri fortolkning, at det ikke for alvor giver mening, desværre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Der er gået 23 år, siden der sidst udkom et rigtigt album med det danske
popband Gangway, men efter Allan Jensen, Henrik Balling og Torben Johansen
fandt sammen og tog på turné for nogle år siden, er de nu klar til en ny
udgivelse. I 1980’erne og 1990’erne gjorde de sig bemærket med numre som ”The
Mountain Song”, ”Come Back As a Dog” og ikke mindst det store hit ”My Girl and
Me”, som oprindeligt udkom i 1986 og blev forsøgt lanceret internationalt et
par år senere. ”My Girl and Me” handler om et kærestepar, der altid ender i
druk og skænderier, men sangen rummer også nogle tekstlinjer, der har givet
anledning til undren hos mange gennem årene: ”Wine is a mocker, strong drink is
raging, and whomsoever is deceived thereby is not wise. Proverbs, Chapter 20, Part 4: Warnings and
instructions”.

Sangskriver Henrik Balling forklarede engang i musikerbladet KODA/dk,
hvordan de noget specielle formuleringer landede i sangen: “Jeg så en
udsendelse om den svenske duo Hasse og Tage, som fortalte, at de lod sig
inspirere af tilfældige bibelopslag. Jeg manglede noget til mellemspillet, så
jeg prøvede lykken og fandt advarslen mod druk i Ordsprogenes Bog. Det passede
til sangens historie, og jeg refererede også til inspirationen: “Proverbs,
Chapter 20, Part 4: Warnings and Instruction”. Jeg har prøvet det med
bibelopslag siden, men der har det aldrig virket”.

I den danske udgave af Bibelen lyder advarslen i Ordsprogenes Bog ”Vinen er
en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom”, hvilket også
kunne være interessant at høre fremlagt i en popsang. Der er allerede frigivet flere
nye sange fra Gangway, men på fredag udkommer altså hele albummet, der har fået
titlen ”Whatever It Is”.

Hej!

I
et reklameindslag for det koreanske bilfabrikat Hyundai spilles/synges en
melodi der er blevet en ørehænger for mig. Jeg synes, at ordene lyder
italienske og melodien italiensk folkemusik??? Hverken ord eller melodi er i
alt fald ikke af koreansk afstamning. Kan du hjælpe?

Med
venlig hilsen

Svend
Erik Brink, Aalborg

Hej
Svend Erik

Jeg
går ud fra, at du tænker på reklamefilmen for Hyundai Tucson, og jeg forstår
godt de italienske associationer. Men sangen er nu på engelsk og hedder
“Lucky Lucky Lucky Me”. Den er fra 1950 og er med Evelyn Knight and
The Ray Charles Singers – og her skal det for en god ordens skyld nævnes, at
The Ray Charles Singers var en vokalgruppe, der ikke havde noget med den senere
så berømte soulsanger Ray Charles at gøre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Vi
har for nylig passeret jævndøgn, i weekenden skifter vi til sommertid, og meteorologerne
giver os grund til at tro på bedre vejr i de kommende dage efter en usædvanlig
våd marts måned. Eller sagt med på en noget mere poetisk måde: ”Frydeligt med
jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er
omme”. Sådan lyder det i sangen, der i sin oprindelige form på latin er den
ældste kendte forårssang herhjemme.

På grund af sin gregorianske stil er der
nogen, der mener, at selve melodien muligvis helt tilbage fra 1100-tallet, men
i hvert fald kendes den fra slutningen af 1400-tallet, hvor Morten Børup menes
at have skrevet sin ode til foråret. Børup var rektor på Aarhus Katedralskole
og udgav i 1491 bogen ”Carmen Vernale”, der også er en af de titler, som hans
latinske originaludgave af ”Frydeligt med jubelkor” kendes under. Den anden er
”In vernalis temporis”, som betyder ”i foråret”, og som udgør den første linje i
sangen. Det Kongelige Bibliotek fortæller i en gennemgang af den historiske
sang om en bog fra 1500-tallet, hvori Morten Børups sang omtales som ”en dejlig
ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene synge, når de den
første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen”. Og
disciplene, det vil sige eleverne, på Aarhus Katedralskole har siden da gennem
hundredvis af år sunget foråret ind med ”In vernalis temporis”.

Aarhus er endda
så nært knyttet til melodien, at den gennem mange år også har kunnet høres
dagligt fra klokkespillet i tårnet på Aarhus Rådhus. Morten Børups tekst på
latin er oversat til dansk flere gange, blandt andet som ”Frydeligt med
jubelkor” af Frederik Moth og som ”Våren, våren er i brud”, og melodien er også
forsøgt fornyet. Den store komponist Carl Nielsen skrev med en del års
mellemrum hele to melodier til danske oversættelser af ”In vernalis temporis”,
men det er stadig den måske tusind år gamle melodi, der oftest følger Danmarks
ældste forårssang.