Musikbrevkassen.dk

30-året
for en af Anne Linnets største succeser, albummet ”Jeg er jo lige her” fra 1988, er
blevet markeret med en jubilæumstur, som naturligt nok begyndte sidste år. Fejringen når til vejs ende, når Anne Linnet i
weekenden giver to koncerter på et ganske særligt sted med et betydningsfuldt
formål. Om pladen ”Jeg er jo lige her” har Linnet selv sagt, at den emmer af
uskyld.

”Har du været helt sort følelsesmæssigt og kommer om på den anden side,
så finder du en ro i dig, der gør, at du ved, at du kan klare den. Og hvis man
ved det med sig selv, er man bundfældet, også hvad børn og familie angår. Det
er forskelligt, hvordan man kommer igennem følelsesmæssige kriser. Nogle søger
professionel hjælp udefra, men for mig var det mere tætte venner, der hjalp”,
sagde hun for nogle år siden til Gaffa.

Lørdag og søndag giver hun de sidste
jubilæumskoncerter på Det Kongelige Teaters gamle scene i København, og det er
til støtte for folk, der virkelig kan have brug for professionel hjælp udefra.
Koncerterne er nemlig arrangeret sammen med instituttet mod tortur DIGNITY, og
overskuddet går til DIGNITYs arbejde med at
behandle torturofre og forebygge brugen af tortur rundt om i verden.

Hej
Tor

Nu
skal det handle om mig! Min farfar sang nogle gange ”Anita, I love you”, da jeg
var mindre, og jeg er ret sikker på, det er ”en rigtig sang”. Men jeg kan ikke
finde frem til den, og min farfar er her ikke længere desværre. Så nu forhører
jeg mig hos dig.

Kh
Anita

Hej
Anita

Det
hele løser sig, hvis du ændrer en lille smule i teksten og i stedet synger
”Anita, you’re lovely”. For så kan du finde frem til Fats Waller-sangen ”Anita”
fra 1930’erne – skrevet til hans kone af samme navn. Og hvis ikke din farfar
kendte ”Anita” med Fats Waller, kendte han måske danske Leo Mathiesens version
fra 1941.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

En
af den seneste tids mest omtalte musikere havde nok helst været opmærksomheden
foruden. Den amerikanske popstjerne og r’n’b-producer R. Kelly har flere sager
kørende og har siddet varetægtsfængslet for at have forgrebet sig seksuelt på
fire kvinder, som på det pågældende tidspunkt var under 17 år. Sagen fortsætter
i næste uge, men R. Kelly selv afviser at have gjort noget forkert.

I
hjemlandet USA har han været et stort navn siden 1990’erne, både som sanger og
som sangskriver og producer for andre stjerner, blandt andre Michael Jackson,
Whitney Houston og Lady Gaga. Herhjemme forbindes hans navn nok primært med det
store hit ”I Believe I Can Fly” fra filmen ”Space Jam” i 1997. Den iørefaldende
ballade om at drømme om at sprede vingerne ud og flyve væk har siden da været
brugt i mange sammenhænge, men faktisk er det en lidt aparte tekst for R.
Kelly, for han bryder sig selv ikke om at flyve, og hans voldsomme flyskræk har
altid været en kilde til bekymring, når han skulle rundt i verden på turné.

Her
og nu er hans primære bekymring dog nok, at sagen om seksuelle overgreb
fortsætter ved endnu et retsmøde i næste uge.

Idéen
med at omskabe filmsucceser til musicals griber om sig i disse år, og i morgen
er der dansk premiere på endnu en af slagsen. I 1990 blev filmen ”Ghost” med
blandt andre Patrick Swayze og Demi Moore et af de største hits i biograferne
med sin rørende historie om den unge kvinde, der får skabt kontakt til sin
afdøde kæreste. Handlingen sættes nu op som musical, og naturligvis inkluderer
det sangen fra filmens mest kendte scene med hovedpersonerne sammen ved en
ler-drejebænk, ”Unchained Melody”.

Sangen var egentlig fra 1955, og
indspilningen med The Righteous Brothers i filmen var fra 1965, men i 1990 blev
den igen et gigantisk hit. Det var der ikke mange, der havde forudset, da The
Righteous Brothers udgav den i 1965, for den var kun blevet indspillet som fyld
til et album med duoen. Men da den også landede som B-side på singlen ”Hung On
You”, valgte mange amerikanske radioværter at spille ”Unchained Melody” frem
for ”Hung On You”, og en sand klassiker var født. I morgen er der dansk
premiere på ”Ghost”-musicalen i Albertslund og herefter i Aalborg, Esbjerg, Vejle og København.

Hej
Tor

Jeg
er begyndt at høre Weekend Avisens podcast, der hedder ”Ingen elsker Lone
Frank”. Ret interessant i det hele taget, men der er også en anden ting jeg har
bidt mærke i. I afsnit to bruger de en meget smuk og stille indspilning af
Sweet child of mine (ikke Guns n Roses, ikke Sheryl Crow). Kan du opklare hvem
det er?

Kh
Veronica

Hej
Veronica

Jeg
forstår godt, at denne version af ”Sweet Child O’ Mine” har fanget din
opmærksomhed, for den er smuk og mærkværdigt dragende. Den er med den blot
18-årige englænder Jasmine Thompson, der som 10-årig begyndte at lægge sange på
Youtube. Siden da er hendes flotte coverversioner blevet brugt i blandt andet
film og reklamer – og i dette tilfælde i en podcast om kærlighed.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det
kom som et chok for mange af dem, der i 1990’erne indtog diskotekerne og undergrundsklubbernes
dansegulve, da nyheden landede i dag: Keith Flint fra gruppen The Prodigy
er død. The Prodigy var i flere år banebrydende på techno- og rave-scenen og fandt
også vej til hitlisterne med numre som ”No Good (Start the Dance), ”Voodoo
People”, ”Smack My Bitch Up” og ”Firestarter”. Prodigy betyder egentlig
vidunder eller vidunderbarn, men det var ikke den slags tiltro til egne evner,
der havde fået de engelske musikere til at tage navnet The Prodigy. Inspirationen
kom fra synthesizeren Moog Prodigy, som blev produceret i starten af 1980’erne,
og som gruppen brugte i deres tidlige år. Sanger og danser Keith Flint, der
også blev kendt for sin vilde stil med strittende hår og galskab i øjnene, blev
49 år gammel.

På
lørdag har en af verdens mest kendte, mest feterede og samtidig mest udskældte
kvinder rund fødselsdag. For den 9. marts 1959 var nemlig dagen, hvor
Barbie-dukken for første gang blev præsenteret ved den amerikanske messe for
legetøjsbranchen, American Toy Fair. Siden da har Barbie gået sin sejrsgang
gennem generationer, og som bekendt endte hun også på toppen af hitlisterne i
1997, da popgruppen Aqua udsendte deres ”Barbie Girl”.

Mange husker nok også
musikvideoen med Lene Nystrøm som (en slags) Barbie og René Dif som Ken, men de
færreste ved, at det ikke kun var Barbie og Ken, der fandt sammen ved den
lejlighed. Ud over de fire Aqua-medlemmer optræder i videoen også to gæster ved
et poolparty hos Barbie, og under optagelserne til den kulørte video fik de to statister
et ualmindeligt godt øje til hinanden. For et par år siden opsøgte det svenske
musikprogram ”Hitlåtens historia” statisterne, der forsvandt ud af rampelyset,
mens alt andet omkring Aqua gik amok – og det viste sig, at parret fra videoen efterfølgende
var blevet kærester, gift og forældre. Alt sammen takken være den lille dukke,
som på lørdag fylder 60 år.

Hej
Tor

Så
du X Factor fredag? Den sammensatte gruppe med tre unge mennesker (som ikke gik
videre) sang tre-stemmigt en ret fed sang, som jeg ikke tror jeg kendte. Vil
gerne høre den originale for at se, om det er noget for mig. Hvem var det?

Mvh.
Louise

Hej
Louise

Hvis
ikke du kender originalen, er det bare med at komme i gang! Den stammer nemlig
fra en af rockhistoriens mest roste plader, så der er en del at komme efter,
hvis du har fået smag for det. Nummeret hedder ”The Chain” og stammer fra LP’en
”Rumours”, som Fleetwood Mac udsendte i 1977, og som også indeholder sange som ”Go
Your Own Way”, ”Don’t Stop” og ”Songbird”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger