Musikbrevkassen.dk

På onsdag begynder fire fede dage på
Nibe Festival, og selvom der er solide udenlandske navne og store danske stjerner
på plakaten, så er der et specielt show, der nok løber med en del af
opmærksomheden sent lørdag aften. Skuespilleren Rasmus Bjerg har høstet stor
ros for sin rolle som John Mogensen i filmen ”Så længe jeg lever”, og allerede
under filmoptagelserne fødtes idéen om at tage filmrollen med ud i
virkeligheden.

Hen over sommeren optræder
Rasmus Bjerg og en gruppe musikere med deres ”John Mogensen Show”. Genoplivningen
af sange som ”Der er noget galt i Danmark”, ”Fut i fejemøget” og ”Sidder på et
værtshus” skal nok vække glæde hos mange, men det er ikke alle, der deler
begejstringen:

– Jeg synes, det er usmageligt, at
han skal stå på en scene og lege min far, sagde John Mogensens datter
Minna Mogensen til Ekstra Bladet for nogle uger siden. Hun er utilfreds med, at
hun ikke er blevet taget med på råd, men reglerne er dog helt tydelige: Selvom
hun ejer rettighederne til sin fars sange, så kan andre musikere fortolke og
fremføre sangene uden forudgående tilladelse.

I aftes måtte det danske landshold forlade
VM-slutrunden efter ottendedelsfinalen, men i det mindste fik holdet den aften nærmest
”hele Danmark op at stå”, som Thomas Helmig sang i årets officielle landsholdsang.

Helt afdæmpede var forventningerne i VM-historiens måske mest nedtonede
slagsang, da Skotland skulle deltage i slutrunden i 1998. Et af landets mest
populære bands, Del Amitri, var hyret til at skrive en sang til landsholdet, og
de tog udgangspunkt i, at Skotland syv gange tidligere havde været med ved VM,
men at det ikke en eneste gang var lykkedes landsholdet at gå videre fra
gruppespillet, og at de derfor altid forlod VM, før det for alvor blev
spændende. Resultatet blev balladen ”Don’t Come Home Too Soon” (Kom ikke for
tidligt hjem, red.), der ikke drømmer om, at Skotland kan løfte VM-trofæet, men
om at spillerne for en gangs skyld ”ikke er ombord på det dumme fly” tidligt i
turneringen.

Lige lidt hjalp det dog, for med kun 1 point i de tre første kampe,
måtte skotterne i 1998 igen drage hjem efter gruppespillet – og siden da er det
slet ikke lykkedes dem at kvalificere sig til VM.

Hej Tor!
Jeg er blevet lidt nysgerrig over, hvad det er
for en sang, der bliver spillet i reklamen for NTs rejseplan. Har prøvet at
google den uden positiv resultat. Håber du kan hjælpe mig.
Hilsen Cathrine

Hej Cathrine

Det er den danske gruppe Sing Sing Sing, som i de seneste år har været
fælles legeplads for fem erfarne musikere: Radiovært og sanger Alex Nyborg
Madsen, Grand Prix-vinder Lonnie Kjer (tidligere Devantier), producer Søren
Jacobsen, tv-pianist Sascha Dupont og den aalborgensiske popveteran Ivan
Pedersen. Nummeret hedder ”Come Back Home”, og Sing Sing Sing tager i øvrigt ud på endnu en turné i efteråret.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Et
af de seneste dages mest sete og mest delte videoklip på nettet er den nyeste
”Carpool Karaoke”, hvor tv-værten James Corden samler en musiker op i sin bil for
at hyggesnakke og synge med på musikerens sange, der bliver spillet på
bilradioen. I sidste uge blev det amerikanske program ”The Late Late Show with
James Corden” sendt fra England, og værten havde benyttet sig af lejligheden
til at tage en veloplagt Paul McCartney med rundt i hans gamle by Liverpool. Her
gjorde de stop ved barberen, der omtales i Beatles-sangen ”Penny Lane”, de
overraskede den nuværende beboer af McCartneys barndomshjem og spillede ”When
I’m Sixty-Four” på hendes klaver, og de gav en flok tilfældige pub-gæster en
oplevelse for livet, da McCartney pludselig gav koncert på et af sin ungdoms
spillesteder.

Og så fortæller McCartney i bilen historien bag en af sine mest
kendte sange, ”Let It Be”. Han havde dengang ikke regnet med, at The Beatles’
sange kunne leve mere end ti års tid, men i en drøm hørte han sin afdøde mor
berolige ham om, at det hele nok skulle gå: ”It’s going to be okay, just let it
be”.

Navnet
John Hiatt, som er på plakaten ved torsdagens Skovrock i Aalborg, er måske ikke
et af de mest kendte herhjemme, men på trods af det, står han bag et af de
største danske hits i 1990’erne. John Hiatt er nemlig ikke blot populær på den
amerikanske rock- og bluesscene, han er også en meget produktiv sangskriver,
som andre kunstnere har lånt fra gennem flere årtier. Selvom Hiatt selv aldrig
er blevet en decideret superstjerne, så er hans sange blevet samlet op af store
stjerner som Eric Clapton, B.B. King, Joe Cocker, Bonnie Raitt og Rosanne Cash,
og herhjemme fik Hanne Boel engang fingre i en John Hiatt-sang, som Hiatt ikke
engang selv havde indspillet endnu. Den hed ”Don’t Know Much About Love”, og i
1992 blev den et af Hanne Boels mest markante hits.

John Hiatt udgav først sin
egen version af ”Don’t Know Much About Love” som bonusnummer på en
opsamlings-CD i 1998, men mon ikke han har den med på repertoiret som en særlig
gave til det danske publikum ved sin første nordjyske koncert nogensinde i
Skovdalen i Aalborg.

Hej
Tor

Der
er så meget snak om gamle landsholdssange for tiden og så ville jeg finde den
med Savage Rose, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen. Hvilken slutrunde
er “Når lysene tændes i Parken” fra? Jeg mente det var EM i 1988, men
det var jo “En for alle” kan jeg nu se.

Kh.
Preben (ikke den Preben)

Hej
Preben

Forvirringen
skyldes, at “Når lysene tændes i Parken” godt nok på sin vis er en
rigtig fodboldsang, men det er ikke en slutrundesang. Den er nemlig skrevet til
DBU’s 100 års jubilæum i 1989. I øvrigt blev den udgivet med titlen
“Stjerneskud”, men i dag kendes den stort set kun som “Når
lysene tændes i Parken”.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Siden
1986 er det danske landshold ved alle EM- og VM-slutrunder blevet bakket op af
en officiel slagsang – med en enkelt undtagelse. Historien strækker sig fra
”Re-Sepp-Ten” i 1986 til dette års ”Hele Danmark op at stå” med Thomas Helmig,
men lige præcis i 1992, hvor Danmark endte med at vinde EM, var der ingen
officiel slagsang. Danmark var kommet med på et afbud på grund af borgerkrigen
i Jugoslavien, så forberedelsesfasen var kortere end normalt, og DBU nåede
derfor ikke at få en fællessang på plads. Til gengæld var der en gruppe
musikere, der agerede hurtigt og på egen hånd indspillede det tætteste, vi
kommer en EM ’92-sang, ”Gi’ dem no’en på frakken”. Den tidligere Melodi Grand
Prix-vinder Lonnie Devantier sang for i gruppen De Heftige Heppere, men selvom
den lynproducerede fodboldsang på ingen måde blev en landeplage, så var en del
af teksten for en gangs skyld retvisende, nærmest profetisk: ”Ta’ og gi’ dem
nogen på frakken, og få del i al virakken, det er guldet, der bli’r takken, er
I med?”.

På lørdag er
det Sankthansaften, hvor traditionen foreskriver, at folk alle steder i landet
samles til taler, hygge og fællessang – og bål, hvis brandvæsenet og kommunen
tillader det. Som altid vil Holger Drachmanns ”Midsommervisen” være det
foretrukne sangvalg de fleste steder, men den danske sangskat rummer faktisk
andre fine værker skabt til samme anledning. Et af dem gemmer på en næsten 500
år gammel fortælling bag den sigende titel ”Sankt Hansdag er glædens og
midsommers fest”.

Sangen handler om, at ved midsommer ”til kilden vi drage”,
for ifølge overleveringerne opdagede den unge kvinde Kirsten Pil i 1583 en
kilde med helbredende virkning i den nordsjællandske by Klampenborg. Historien
gik på, at man i midsommernatten skulle overnatte ved kilden, og efterhånden
som denne jagt på helbredelse blev lidt af et tilløbsstykke, opstod der et
marked omkring kilden, som efterhånden voksede sig til det, der i dag kendes
som Dyrehavsbakken, også kendt som forlystelsesparken Bakken. Hvis nogen på
lørdag ved bålet istemmer den 200 år gamle ”Sankt Hansdag er glædens og
midsommers fest”, bliver der endda også sendt en tak til kvinden bag det hele:
”Den
fryd skyldes skovkildens mø, Kirsten Pil, og derfor det navn vi lovprise”.