Musikbrevkassen.dk

Det er måske ikke helt som dengang,
singlehitlisten bestod af kun salgstal og ikke inkluderede streaming, men der
er trods alt stadig en særlig prestige forbundet med at ligge nr. 1 på den toneangivende
engelske hitliste hen over julen. I år blev det sangeren Ed Sheeran, der erobrede
førstepladsen i den forgangne weekend med en sang, som han faktisk har udsendt
tre forskellige versioner af i år – og det endda uden at tælle diverse remix
med.

”Perfect”, som han havde skrevet til en pige, han egentlig kendte fra skoletiden,
men som nu er hans kæreste, var med på det album, han udsendte i marts, og i
september blev den også udgivet som single. Men det er ikke ”Perfect” i sig
selv, der er blevet julens nr. 1 i England. Det er derimod den lidt omskrevne
version ”Perfect Duet” med Ed Sheeran og Beyonce, som blev udsendt 1. december.

Og for at give lidt ekstra til de mange Sheeran-sultne fans udkom der i midten
af december desuden en engelsk/italiensk duet med tenoren Andrea Bocelli med
titlen ”Perfect Symphony”.

Hej

I min barndom hørtes altid en julesang i radioen den 21. Dec. med titlen “Dagen før dagen før dagen før jul”. Hvor er den mon blevet af? Den bliver aldrig spillet mere. Kan heller ikke google den. Hvem har mon skrevet tekst og melodi? Hvis du har teksten er jeg meget interesseret og evt. om den er indspillet, kan købes eller høres.

Venlig hilsen Gunda, Nibe

Hej Gunda
Jeg tror, du har ret i, at det er en af de sange, der er blevet skubbet til side de sidste mange år. Når du ikke har kunnet google dig frem til et resultat,
skyldes det nok, at den de fleste steder staves lidt kreativt: “Da’en før
da’en før da’en før jul”. Der findes flere versioner af denne gamle
julesang, men et bud er, at det er Lørdagspigernes udgave fra 1955, du husker. Musikken er af Harry Poulsen og teksten af Erik Geill. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde en tilgængelig udgave på nettet, og som hjemlån på biblioteket ser jagten desværre også frugtesløs ud.

(Redigeret dec. 2022: Sangen findes nu på Youtube).

Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hvert år er der musikere, der lancerer nye
julesange, men kun de færreste slår for alvor an. Et af de forsøg, som i år
vækker mest opmærksomhed, er sangerinden Sia, som i de seneste år har været en
af de største bølgebrydere på popscenen. Hun havde ærgret sig over, at nyere
juleudgivelser ikke rigtigt sagde hende noget, så sammen med sin
komponistmakker gik hun selv i gang. På netradioen Beats 1 forklarede hun
tidligere i år, at det ikke var planen at opfinde en ny dyb tallerken:
“De findes
i forvejen, alle koncepterne, du skal bare arbejde videre ud fra dem. Du
behøver ikke have en original idé til at begynde med. Det er noget med jul,
mistelten, ho-ho-ho, Julemanden, ønskeseddel, nisser”, forklarede Sia.

Resultatet blev det nye julehit ”Santa’s Coming For Us”, der følger netop den
opskrift og i forlængelse heraf et helt album med julesange.

Den 21.
december 1937 blev filmverdenen forandret for altid, da der var verdenspremiere
på den første tegnefilm i spillefilmslængde, Walt Disneys ”Snehvide og de syv
små dværge”. Mange havde rystet på hovedet af Disneys projekt, og de store
ambitioner betød, at det oprindelige budget på en kvart million dollars blev
overskredet og landede på en dengang uhyrlig sum omkring halvanden million
dollars. Men modtagelsen var overvældende, og filmen blev en massiv succes, og
også på musiksiden satte filmen nye standarder. Ikke kun på grund af filmens
sange, hvoraf flere fik klassikerstatus, så som ”Some Day My Prince Will Come”,
”Heigh-Ho” og den festlige ”The Silly Song”, som stadig dukker op hvert år i
den danske udgave af Disneys juleshow på tv. ”Snehvide og de syv små dværge”
blev også den første amerikanske film med et soundtrack på plade, så
biografgængerne kunne få musikken med hjem til grammofonen.

På torsdag er det 80
år siden, de første amerikanere kunne se verdens første tegnede spillefilm,
mens danskerne måtte vente til 29. september året efter.

Hej
Tor

I
“Højt fra træets grønne top” synger vi “Først skal træet vises,
siden skal det spises”. Vi spsier da ikke juletræet, så hvorfor hedder det
egentlig sådan?

Henning,
Brønderslev (sangglad borger)

Hej
Henning

Den
svært fordøjelige linje i Peter Fabers julesang fra 1847 er nu ikke så kryptisk
endda. Det handler om, at juletræet blandt andet blev dekoreret med spiselig
pynt som æbler og kræmmerhuse med pebernødder, og det er også derfor man synger
“ikke rør ved den rosin”. Formentlig handler det dog ikke om løse
rosiner, som vi kender dem i dag, men om de såkaldte konfektrosiner, der var
meget eftertragtede i 1800-tallet. Konfektrosiner er vindruer, som er tørret i
klaser, hvilket også gjorde dem lettere at hænge på et træ, og Den Gamle By i
Aarhus er for et par år siden begyndt at importere de spanske konfektdruer,
ligesom man gjorde på Peter Fabers tid. Du kan læse mere om sangens baggrund hos Det Kgl. Bibliotek.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

I morgen markeres 100 års-dagen for en af en af
det 20. århundredes store danske forfattere og lyrikere. Tove Ditlevsen blev
født den 14. december 1917 og skrev sig ind i manges hjerter med digte om
barndom, kvindelighed og kærlighed, og selvom hun altid var skrivende, har en
del af hendes værker kunnet leve videre gennem sang. Det gælder blandt andet ”Saa
tag mit Hjerte” helt tilbage fra 1946, Mathildes LP ”Pigesind” fra 1975 og i
særdeleshed Anne Linnets to plader ”Kvindesind” fra 1978 og ”Barndommens gade”
fra 1986.

I forbindelse med ”Barndommens gade” forklarede Anne Linnet til
musikbladet Gaffa, at hun følte sig beslægtet med Tove Ditlevsen både kunstnerisk
og menneskeligt, og at hun havde udvalgt teksterne til pladen, fordi hun mente,
at Tove Ditlevsens ord om barndom og erindringer om barndom har noget at sige os
til alle tider. Til indspilningen samlede Linnet selv et kor af børn, som kunne
medvirke på titelnummeret, heriblandt sin egen søn og datter og den dengang
14-årige Anette Heick.

En
af Elton Johns sange fik i sidste uge en anden betydning, end den normalt har
og har haft siden 1970. Sangerens mor gik nemlig bort den 4. december i en
alder af 92, og ved sin første koncert efter dødsfaldet tilegnede Elton John ifølge
BBC ”Your Song” til sin hende. Selvom teksten med indledningen ”It’s a little
bit funny, this feeling inside” er en ung mands kærlighedserklæring til sin
udkårne, så har netop ”Your Song” en tæt forbindelse til den nu afdøde Sheila
Farebrother. Da den helt unge Elton John havde mødt Bernie Taupin, som nu har
skrevet tekster til ham gennem hele karrieren, arbejdede de uafbrudt sammen på
nye sange, og den kun 17-årige Taupin flyttede derfor ind hos Elton John og
hans mor i det nordvestlige London. Det meste af ”Your Song” er således skrevet
hen over morgenbordet i Sheila Farebrothers køkken, længe før den blev en del
af Elton Johns store gennembrud.

Hej
Tor

Jeg
har altid elsket This is my life, og jeg kender selvfølgelig både den hurtige
med Kim Larsen og den langsomme med Gasolin. Men så talte jeg med en ven, der
siger han har hørt den som duet (Kim Larsen!) men det har jeg ikke kunnet
finde. Kender du noget til det?

Joachim

Hej
Joachim

Mit
bud er, at det er duetten mellem Flemming ”Bamse” Jørgensen og Kim Larsen, det
handler om. I 2005 udgav Bamse pladen ”Be My Guest”, hvor han fremførte duetter
med andre danske kunstnere, og ”This Is My Life” var en af dem.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger