Musikbrevkassen.dk

Hvert år er der musikere, der lancerer nye
julesange, men kun de færreste slår for alvor an. Et af de forsøg, som i år
vækker mest opmærksomhed, er sangerinden Sia, som i de seneste år har været en
af de største bølgebrydere på popscenen. Hun havde ærgret sig over, at nyere
juleudgivelser ikke rigtigt sagde hende noget, så sammen med sin
komponistmakker gik hun selv i gang. På netradioen Beats 1 forklarede hun
tidligere i år, at det ikke var planen at opfinde en ny dyb tallerken:
“De findes
i forvejen, alle koncepterne, du skal bare arbejde videre ud fra dem. Du
behøver ikke have en original idé til at begynde med. Det er noget med jul,
mistelten, ho-ho-ho, Julemanden, ønskeseddel, nisser”, forklarede Sia.

Resultatet blev det nye julehit ”Santa’s Coming For Us”, der følger netop den
opskrift og i forlængelse heraf et helt album med julesange.

Den 21.
december 1937 blev filmverdenen forandret for altid, da der var verdenspremiere
på den første tegnefilm i spillefilmslængde, Walt Disneys ”Snehvide og de syv
små dværge”. Mange havde rystet på hovedet af Disneys projekt, og de store
ambitioner betød, at det oprindelige budget på en kvart million dollars blev
overskredet og landede på en dengang uhyrlig sum omkring halvanden million
dollars. Men modtagelsen var overvældende, og filmen blev en massiv succes, og
også på musiksiden satte filmen nye standarder. Ikke kun på grund af filmens
sange, hvoraf flere fik klassikerstatus, så som ”Some Day My Prince Will Come”,
”Heigh-Ho” og den festlige ”The Silly Song”, som stadig dukker op hvert år i
den danske udgave af Disneys juleshow på tv. ”Snehvide og de syv små dværge”
blev også den første amerikanske film med et soundtrack på plade, så
biografgængerne kunne få musikken med hjem til grammofonen.

På torsdag er det 80
år siden, de første amerikanere kunne se verdens første tegnede spillefilm,
mens danskerne måtte vente til 29. september året efter.

Hej
Tor

I
“Højt fra træets grønne top” synger vi “Først skal træet vises,
siden skal det spises”. Vi spsier da ikke juletræet, så hvorfor hedder det
egentlig sådan?

Henning,
Brønderslev (sangglad borger)

Hej
Henning

Den
svært fordøjelige linje i Peter Fabers julesang fra 1847 er nu ikke så kryptisk
endda. Det handler om, at juletræet blandt andet blev dekoreret med spiselig
pynt som æbler og kræmmerhuse med pebernødder, og det er også derfor man synger
“ikke rør ved den rosin”. Formentlig handler det dog ikke om løse
rosiner, som vi kender dem i dag, men om de såkaldte konfektrosiner, der var
meget eftertragtede i 1800-tallet. Konfektrosiner er vindruer, som er tørret i
klaser, hvilket også gjorde dem lettere at hænge på et træ, og Den Gamle By i
Aarhus er for et par år siden begyndt at importere de spanske konfektdruer,
ligesom man gjorde på Peter Fabers tid. Du kan læse mere om sangens baggrund hos Det Kgl. Bibliotek.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

I morgen markeres 100 års-dagen for en af en af
det 20. århundredes store danske forfattere og lyrikere. Tove Ditlevsen blev
født den 14. december 1917 og skrev sig ind i manges hjerter med digte om
barndom, kvindelighed og kærlighed, og selvom hun altid var skrivende, har en
del af hendes værker kunnet leve videre gennem sang. Det gælder blandt andet ”Saa
tag mit Hjerte” helt tilbage fra 1946, Mathildes LP ”Pigesind” fra 1975 og i
særdeleshed Anne Linnets to plader ”Kvindesind” fra 1978 og ”Barndommens gade”
fra 1986.

I forbindelse med ”Barndommens gade” forklarede Anne Linnet til
musikbladet Gaffa, at hun følte sig beslægtet med Tove Ditlevsen både kunstnerisk
og menneskeligt, og at hun havde udvalgt teksterne til pladen, fordi hun mente,
at Tove Ditlevsens ord om barndom og erindringer om barndom har noget at sige os
til alle tider. Til indspilningen samlede Linnet selv et kor af børn, som kunne
medvirke på titelnummeret, heriblandt sin egen søn og datter og den dengang
14-årige Anette Heick.

En
af Elton Johns sange fik i sidste uge en anden betydning, end den normalt har
og har haft siden 1970. Sangerens mor gik nemlig bort den 4. december i en
alder af 92, og ved sin første koncert efter dødsfaldet tilegnede Elton John ifølge
BBC ”Your Song” til sin hende. Selvom teksten med indledningen ”It’s a little
bit funny, this feeling inside” er en ung mands kærlighedserklæring til sin
udkårne, så har netop ”Your Song” en tæt forbindelse til den nu afdøde Sheila
Farebrother. Da den helt unge Elton John havde mødt Bernie Taupin, som nu har
skrevet tekster til ham gennem hele karrieren, arbejdede de uafbrudt sammen på
nye sange, og den kun 17-årige Taupin flyttede derfor ind hos Elton John og
hans mor i det nordvestlige London. Det meste af ”Your Song” er således skrevet
hen over morgenbordet i Sheila Farebrothers køkken, længe før den blev en del
af Elton Johns store gennembrud.

Hej
Tor

Jeg
har altid elsket This is my life, og jeg kender selvfølgelig både den hurtige
med Kim Larsen og den langsomme med Gasolin. Men så talte jeg med en ven, der
siger han har hørt den som duet (Kim Larsen!) men det har jeg ikke kunnet
finde. Kender du noget til det?

Joachim

Hej
Joachim

Mit
bud er, at det er duetten mellem Flemming ”Bamse” Jørgensen og Kim Larsen, det
handler om. I 2005 udgav Bamse pladen ”Be My Guest”, hvor han fremførte duetter
med andre danske kunstnere, og ”This Is My Life” var en af dem.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

En
af de store stemmer, der lægger vejen forbi Nordjylland for at synge julen ind,
er den norske sangerinde Sissel Kyrkjebø. Ligesom sidste år optræder hun i
Aalborg Kongres & Kultur Center med showet “Sissels jul”, men i
år er det som en del af hendes 30 års-jubilæum. Selvom hun allerede havde gjort
sig bemærket i Norge i årene forinden, var det nemlig i 1987, at Sissel
Kyrkjebø på en enkelt aften blev allemandseje i Danmark – ikke med en julesang,
men med en vårvise.

Sissel Kyrkjebøs norske debutplade skulle udgives i
Danmark, men der var brug for et par danske sange som lokkemiddel til publikum
herhjemme, og da Sissel var blevet præsenteret for en stribe danske
valgmuligheder, pegede hun selv på Sebastians sang ”Vårvise”. Derefter gik det
hurtigt, fortalte Sebastian for nogle år siden til Ekstra Bladet:
– ”Hun kom ned,
og vi lavede sangen. Om aftenen var vi så med i Hans Otto Bisgaards ‘Under
Uret’ på tv”.

Og efter Sissel Kyrkjebø og Sebastian den 15. maj 1987 havde
fremført ”Vårvise” på landsdækkende monopol-tv, var hun en stjerne. Vårvisen er
dog skiftet ud med både klassiske julesange og gospelmelodier, når Sissel Kyrkjebø
på onsdag er i Aalborg.

En
lidt for frisk indspilning af en julesang var for 60 år siden skyld i en af de
mest kendte afskedigelser i amerikansk radiohistorie. Den unge stjerne Elvis
Presley havde i 1957 udsendt en LP med julesange og julesalmer, og fra flere
kanter var der kritik af, at noget så helligt som julen skulle blandes sammen
med Presleys seksuelt ladede stemme og hans rock’n’roll-stil. Blandt andet fik fik
alle medarbejdere på radiokanalen KEX Solid 7 i byen Portland forbud mod at
spille særligt ”White Christmas”. Historien fortæller endda, at komponisten
Irving Berlin var så utilfreds med Elvis Presleys indspilning, at han havde
fået medarbejdere til at ringe rundt til radiostationer for at bede dem om ikke
at spille denne ”blasfemiske parodi” på hans juleklassiker.

På KEX Solid 7 tog natradioværten
Al Priddy dog alligevel chancen og satte ”White Christmas” med Elvis Presley på
grammofonen den 12. december 1957 – med det resultat at programchefen ringede
til ham i studiet og fyrede ham. Efter nogle uger med lytterklager blev Al
Priddy dog genansat. Selvom der har været påstande om, at det hele var aftalt
spil for at skabe opmærksomhed om kanalen, lever historien om ”White
Christmas”-opstandelsen og Al Priddys fyring stadig 60 år efter.