Hej Tor
For et år siden. Måske to år siden. Var der en sang, der nævner Bertel Haarder. Det er noget dansk pop med en lidt sjov tekst. Mere kan jeg ikke lige komme med her. Ved du, hvad det er for en?
Mvh. Lizz
Hej Lizz
Jeg kender kun én sang, der nævner Bertel Haarder (om end kun ved fornavn), og det er nummeret ”Klap for fædrelandet” med gruppen Zar Paolo. Teksten i et af versene lyder således: ”Bertel drømmer om at lukke grænsen for at passe på kulturen, han spiser drømmekage og spiller poker med sig selv på computer”. Sangen udkom i 2022, men blev også inkluderet på gruppens debutalbum ”Elendig software” i 2023.
Med venlig hilsen
Tor Bagger